Biografier og erindringsbøger


L028 Lassen, Inge Bøgel: Modvind. Dansk Luthersk 1982. 7 t. 46 min. – Læst af Kirsten Due



Yüklə 0,93 Mb.
səhifə10/21
tarix11.06.2018
ölçüsü0,93 Mb.
#48215
1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   21

L028 Lassen, Inge Bøgel: Modvind. Dansk Luthersk 1982. 7 t. 46 min. – Læst af Kirsten Due.

Det er manges erfaring, at ægteskabet er i modvind; men hvorfor udvikler forholdet mellem ægtefæller sig så skævt? Hvad kan vi gøre for at undgå det? Denne højaktuelle roman fører læseren tæt på virkeligheden. Den er lærerig og tankevækkende med et vigtigt ærinde til os alle, ikke mindst til ægtefæller og til dem, der tænker på at blive det.


L091 Lassen, Inge Bøgel: Tankestreger og tænkestykker. LogosMedia 2009. 6 t. 29 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Inge Bøgel Lassen skriver udfordrende og engageret om Bibelens kvinder. I en række afgrænsede stykker kommer hun vidt omkring i det bibelske univers, alt imens hun trækker pointerne helt ind i læserens liv.

”Tænkestykkerne” er smagfuldt suppleret med gengivelser af et udvalg af forfatterens egne mosaikker.

”Bibelske kvinder er ikke bare fromme eller fraværende. De fromme findes, men det gør de initiativrige synderinder sandelig også. I det hele taget er bibelske kvinder overraskende menneskelige”.


L101 Laursen, Steen Møller, red.: Skilt – men ikke fra Gud. Lohse 2012. 4 t. 58 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

En skilsmisse er altid en begivenhed med mange facetter og høje personlige omkostninger såvel for parret som for deres eventuelle børn. Desuden får skilsmissen vidtrækkende konsekvenser for familie og venner. Når skilsmissen bliver en realitet blandt kristne berøres endnu en dimension: forholdet til Gud.

I denne bog kommer en række kristne til orde, som har haft skilsmissen helt inde på livet. Åbent og ærligt fortæller de om, hvad skilsmissen gjorde ved dem både menneskeligt og åndeligt. Bogen rummer derfor megen smerte, men er også et vidnesbyrd om, at der trods alt er mulighed for et godt (kristen)liv – også på den anden side af en skilsmisse.
L100 Lausanne-konference 2010: Cape Town erklæringen. Lohse 2011. 4 t. 00 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Et kald til at tage del i Guds mission. Lausanne-bevægelsen afholdt sin tredje verdenskongres i Cape Town fra d. 16.-25. oktober 2010. Den første blev afholdt i Lausanne i 1974 og den anden i Manila i 1989. Bevægelsen er et inspirationsnetværk mellem kirker og missionsorganisationer. Den fungerer uden en stor stab og et fast kontor, men holdes sammen af visionen for mission, som den er udtrykt i Lausanne-pagten fra 1974, i Manilamanifestet fra 1989 og nu i Cape Town-erklæringen.

Cape Town-erklæringen har to hoveddele.

Første del lå klar på konferencens næstsidste dag og er formet efter trosbekendelsens led og i kærlighedens sprog.

Anden del er skrevet efter konferencen som et direkte produkt heraf. Dens seks hoveddele svarer til temaerne fra de seks hovedkonferencedage. Emnerne til disse dage havde Lausanne-bevægelsens ledere udvalgt på forhånd efter et langstrakt lyttearbejde, hvor de besøgte kirker i alle verdens hjørner for at stille dette ene centrale spørgsmål: ”Hvad er jeres største udfordring i mission i dag?”
L098 Lewis, C.S.: Det er kristendom. Scandinavia 1996. 10 t. 13 min. – Læst af Jesper Kristensen.

”Det er Kristendom” har de sidste 40 år været en af de populæreste fremstillinger af, hvad kristendom egentlig er - og ikke er. Den henvender sig på enestående vis både til den troende og til den, der endnu står spørgende over for kristendommen.

Lewis har en uforlignelig evne til at argumentere for Guds virkelighed og gøre den kristne tro forståelig ved at anvende sigende billeder og logiske eksempler fra det daglige liv.

Det er kristendom er allerede en klassiker inden for den kristne apologetiske litteratur. I mange år fremover vil den være en provokation og udfordring for alle troende og tvivlende.


L083 Lind, Irene Rønn: Forklædt – pæne psykopater og deres ofre. Credo 2007. 6 t. 42 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Bogen beskriver personer med psykopatiske træk, hvis destruktive adfærd medfører stor psykisk og følelsesmæssig skade på andre mennesker og forårsager konflikter og splittelser mellem mennesker. Kan man gøre noget for at hjælpe ofrene? Mange kalder den slags mennesker for ”magtmennesker” eller rent ud: ”psykopater”. Forfatteren vælger at kalde dem ”pæne psykopater”, fordi de har psykopatisk adfærd, men er forklædt som veltilpassede mennesker.

Problemstillingen belyses ud fra en psykologisk vinkel med udgangspunkt i begrebet psykopati. Formålet er ikke at diagnosticere, men skabe forståelse for, hvordan man takler problematikken og beskytter ofrene. Ofrene får livslange sår i sindet og oplever samtidig ofte, at ingen tror på dem, når de fortæller om krænkelserne. Pæne psykopater beskrives både generelt, og som de optræder i kirkelige miljøer. Med cases, der gør emnet uhyggeligt levende.
L087 Lindvall, Michael L.: Hvad Jesus gjorde. Scandinavia 2008. 5 t. 2 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Han levede, han lærte, han døde, han opstod – og efter hans opstandelse fremstod en verdensreligion uden sidestykke. En tredjedel af jordens befolkning tilhører denne religion – og alligevel kender mange af os ikke de grundlæggende kendsgerninger om Jesu liv.

En vandring med historiens største personlighed. En overskuelig kronologi over Jesu liv, placeret inden for en rig historisk sammenhæng, der tydeligt viser den store indflydelse, som Jesu liv og historie havde på samtiden og de tidligste fortællinger om ham.

Dette er en uvurderlig reference for enhver, uanset religiøst tilhørsforhold, til at forstå den mest indflydelsesrige og vigtige person i historien.

En bog, som er nem at læse.
L094 Lucado, Max: Da englene tav. En vandring med Jesus til Golgatas kors. Scandinavia 2006. 7 t. 33 min. – Læst af Jesper Kristensen.

En stor kristen forfatter tager de emner op, som Jesus berører i den sidste uge af hans liv. Intet Jesus gør er tilfældigt og hans handlinger har flere formål - opfylde profetier og samtidigt vise os, hans efterfølgere, et eksempel som kan efterleves. Det er fascinerende. Alt Jesus gør er perfekt og ugen slutter i verdens største kærlighedsakt, korsfæstelsen - dengang hvor englene var tavse.


L066 Lucado, Max: Det drejer sig ikke om mig. Lohse 2004. 3 t. 3 min. – Læst af Lone Rebecca Damgaard Sørensen.

Hvem er centrum i universet? Mig! Sådan tænker vi ofte i den vestlige del af verden, der er præget af egoisme. Reklamernes budskab er ofte dette: Vil du være lykkelig, må du gøre dig selv til midtpunkt. Du må realisere dig selv.

Max Lucado præsenterer os for et andet budskab: Vil du være lykkelig, må du lade Gud komme til. Du må indse, at alt ikke drejer sig om dig. Vi er skabt til at ære Gud og glæde os over ham.
L084 Lucado, Max: En kur mod sædvanligheden. Om muligheder og valg. Lohse 2007. 8 t. 4 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

”Din rette hylde.” Fodboldspillere ved godt, hvad vi snakker om. Tennisspillere ved det også. Har du nogensinde svunget en ketsjer eller sparket til en bold? Så kender du også den vidunderlige følelse af at ramme lige i plet. Du står stivnet tilbage som en heltestatue af dig selv og følger med strålende øjne boldens perfekte flugt gennem luften – den bold, du lige har sendt af sted. Den tog ikke netkanten, ramte ikke stolpen. Din kæreste husker din fødselsdag, du får penge tilbage i skat, du bliver flyttet til et bedre hotel. Du er på din rette hylde, og livet ruller bare derudad som en cykeltur ned ad bakke med vinden i ryggen.

Men du behøver ikke svinge en ketsjer eller sparke til en bold for at føle dig på din rette hylde. Gud har nemlig udstyret dig lige så godt som verdensranglistens nummer et. Han har givet dig en zone, et område, et hjørne af livet, hvor du er skabt til at bo. Han har designet kurverne i dit liv, så du passer perfekt til en ledig plads i hans store puslespil. Livet er skønt, når du finder din rette hylde. Men hvordan gør man det? Hvor går man hen? Hvilket kursus skal du tage, hvilke piller skal du købe, hvilken brochure skal du læse? Du skal ikke gøre nogen af delene, du skal simpelthen finde.
L097 Lucado, Max: Frygt ikke. Lohse 2011. 6 t. 17 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Frygt fylder meget i den tid vi lever i. Frygten for terror, hjemmerøveri, at skuffe andre, naturkatastrofer, fremtiden, at være en fiasko.

Max Lucado skriver i kapitel 1: Frygten fylder måske vores verden, men den behøver ikke fylde vores hjerte. Den vil altid komme og banke på døren. Vi må bare ikke invitere den til at spise med, og vi må for alt i verden ikke give den husly. Lad os i stedet sætte mod i os selv med et udvalg af Jesu formaninger til ikke at frygte. Kristi løfte og denne bogs hovedpåstand er ganske enkelt: Vi kan lære at frygte mindre i morgen, end vi gør i dag.
L052 Lucado, Max: Gud kom nær. Lohse 1995. 5 t. 16 min. – Læst af Kirsten Due.

Forfatterens bøn for denne bog er, at den må være et fint kirurgisk værktøj i hænderne på den store læge i hans arbejde med at give mennesker deres syn igen, så det uklare bliver klart og mørket jaget på flugt.


L093 Lucado, Max: Hver dag fortjener en chance. Lohse 2009. 4 t. 6 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

En time er for kort, et år er for langt. Dagene – selv frygtelige, rædselsfulde og helt igennem dårlige møgdage – er de små bidder, Gud har delt livet op i, så vi kan sluge og fordøje det bid for bid. Fireogfirs tusind hjerteslag. Et tusind fire hundred og fyrre minutter. En jordomdrejning. To dusin dask til timeglasset. En solopgang og en solnedgang. En splinterny, uplettet, uberørt, endnu ikke kortlagt og ubrugt dag! En gave på fireogtyve timer, som vi endnu ikke har levet, endnu ikke har udforsket. Hvis du kan blive ved at lade den ene gode dag følge den anden, så bliver det til et godt liv.


L068 Lucado, Max: Jesus i dit hjerte. Lohse 2006. 6 t. 35 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Gud elsker dig, præcis som du er – og han ønsker at leve livet sammen med dig.

Fireogtyve timer. Hvad hvis Jesus – bare en enkelt dag – skulle leve dit liv. Vågne i din seng. Gå i dine sko. Bo i dit hus. Gå i din skole. Hvordan ville du så være? Ville familie og venner opleve en forskel? Ville de samme ting fortsat være vigtige for dig? Spørgsmålet lyder måske ekstremt. Men budskabet er klart: Gud elsker dig, præcis som du er!

Han nægter at lade dig leve livet alene, fordi han ønsker at leve livet sammen med dig. Han ønsker, at du skal have Jesus i dit hjerte!


L065 Lucado, Max: Lige som Jesus. At få et hjerte som Ham. Scandinavia 2005. 6 t. 24 min. – Læst af Gunnar Kjær.

I denne bog hjælper Max Lucado dig at finde svar på mange af dine spørgsmål. Han hjælper dig til at forstå Guds måde at forvandle os på. Ønsker du at vide mere? Så gå i gang med bogen. Og husk, at Gud elsker dig netop som du er. Men han lader det ikke blive ved det. Han ønsker, at du skal blive som Jesus!

”Du er skabt til at blive som Kristus, og lige som Jesus viser klart og tydeligt, hvad dette indebærer. Hjertet i kristusefterfølgelse er at få hjerte som Kristus. Lad Max Lucado vise dig, hvordan dit hjerte kan blive forvandlet”!
L063 Lucado, Max: Med let bagage. Lohse 2003. 5 t. 53 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Få hjælp til at bære din bagage! Max Lucado skriver blændende godt og med personlighed og humor. Bogen tager udgangspunkt i Salme 23. Med disse vers som rettesnor fører Max Lucado os gennem en oversigt over vores overflødige åndelige bagage. Måtte Gud bruge denne salme til at minde dig om at slippe de byrder, det aldrig har været meningen, at du skulle bære. Og hvordan du slipper af med den. Det drejer sig om skyld, ensomhed, tvivl, frygt, træthed og meget mere.


L054 Lucado, Max: Når Gud hvisker dit navn. Lohse 1998. 8 t. 22 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Tegnet i Guds hånd, dit navn på hans læber. Måske kan du ikke huske, hvornår du sidst hørte dit navn nævnt i venlighed. Så kan det være svært for dig at tro på, at Gud kender dit ansigt, kender dit navn, men det gør han. Lyt efter hans hvisken. Disse opbyggelige stykker kan læses hver for sig, men har alligevel en indre sammenhæng.


L081 Lucado, Max: Se Goliat i øjnene. Lohse 2008. 9 t. 14 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Du kender Goliat. Du genkender hans skridt og gyser ved lyden af hans stemme. Din Goliat bærer ikke sværd og skjold; hans våben består af arbejdsløshed, svigt, seksuel udnyttelse og depression. Din Goliat paraderer ikke på en bjergskråning i Mellemøsten; han vandrer gennem dit kontor, dit soveværelse, dit klasseværelse. Han medbringer regninger, du ikke kan betale, mennesker, du ikke kan stille tilfreds, en fortid, du ikke kan ryste af dig, og en fremtid, du ikke tør møde. Du kender udmærket Goliats brølen. Men ligesom David kan du se Goliat i øjnene, også selv om du ikke er den stærkeste og klogeste og helligste og den med de mest imponerende våben.

David. Du læser måske hans historie og undrer dig over, hvad Gud dog så i ham. Nogen helgen var han bestemt ikke. Han faldt lige så ofte, som han stod, fjumrede lige så ofte, som han sejrede. Men for den, der genkender lyden af Goliats stemme, minder Davids historie om følgende:

Fokus på kæmpen – og du falder.

Fokus på Gud – og kæmpen falder.

Hvis du er klar til at se din kæmpe i øjnene, så lad David inspirere dig. Den Gud, som hjalp ham, vil også hjælpe dig.


L064 Lucado, Max: Stille midt i stormen. Lohse 2002. 7 t. 12 min. – Læst af Jonna Kristensen.

Hjælp til håb og fortrøstning, selv om verden er stormfuld. Max Lucado har her samlet oplysninger fra de fire evangelier om disse fireogtyve timer for at overbevise os om, at Gud ved, hvordan det er at være menneske. Med sin sædvanlige kombination af skriftsteder, humor og situationer fra det virkelige liv underviser og inspirerer Max Lucado sine læsere.


L069 Lucado, Max: Tørst. Lohse 2005. 5 t. 44 min. – Læst af Hanne Korsholm Poulsen.

Almindelig fysisk tørst ved du, hvad er. Prøv bare at holde op med at drikke, og se, hvad der sker. Din mund føles tør. Din tunge bliver tyk. Du får ondt i hovedet og bliver svag i knæene. Hvis du ikke får væske nok, så skal din krop nok fortælle dig det.

På samme måde vil din sjæl fortælle dig det, hvis den ikke får åndeligt vand nok. Udtørrede hjerter sender nødsignaler. Du bliver pirrelig. Bekymringerne skyller ind over dig. Skylden og frygten vokser sig stærke. Håbløshed. Søvnløshed. Ensomhed. Ærgrelse. Usikkerhed. Alt dette er advarselstegn. Symptomer på en indvendig udtørring. Men du behøver ikke leve med et dehydreret hjerte. Gud inviterer dig til at drikke af kilden med det levende vand og modtage Kristi gerning på korset, kraften i hans Ånd, hans herredømme over dit liv og hans endeløse og aldrig svigtende kærlighed.
L085 Lucado, Max: 3,16. Lohse 2008. 7 t. 20 min. – Læst af Annelise Fredensborg.

Johannes 3,16 giver os håb. Det begynder med Gud og ender med evigt liv – og nøder os til at gøre det samme. Verset er kort nok til at blive skrevet på en serviet eller husket på stedet – og dog står det stadig knivskarpt efter et par tusinde års storme og spørgsmål.

Hvis du ingenting ved om Bibelen, så begynd her. Hvis du kender din Bibel ud og ind, så vend tilbage hertil. Vi har alle brug for dette centrale vers: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Bogen indeholder 40 andagtsstykker under overskriften ”40 dage med Sønnen”.


L095 Luther, Martin: Den store katekismus. Credo 2005. 7 t. 30 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Den store katekismus er et af reformationens helt centrale og afgørende værker, som enhver kristen kan have gavn og glæde af at læse og genlæse med mellemrum. Her forklares De ti bud, Fadervor, Dåb og Nadver med al den klarhed og gennemslagskraft man kan tænke sig. Luthers tanke med værket var, at det skulle være udgangspunkt og mønster for katekismusprædikener for menigheden.


L086 Luther, Martin og Schittko, Gerhard: At bede enkelt. Martin Luther som bønnens mand. LogosMedia 2009. 2 t. 14 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Bøn var for Luther troens enkle samtale med den levende Gud. Han vidste dog også, hvor ”skødeløst, dovent, koldt og mut hjertet har tendens til at bede”. Han har nemlig selv erfaret, hvordan indre kulde eller træthed bliver overvundet, hvis vi omhyggeligt hører Ordet, og bønnen flyder ud fra det. At bede enkelt er et mindre lejlighedsskrift ”til en god ven”. Barbereren Peter Beskendorf i Wittenberg havde henvendt sig til Luther for at få en anvisning i at bede. Reformatoren opfyldte ønsket og dedicerede dette lille skrift til ”Mester Peter” i 1535. Desuden indeholder bogen Martin Luther som bønnens mand – en oplysende artikel af Gerhard Schittko om, hvor nuanceret og dynamisk Luther har taget temaet bøn op, og hvor stor hjælp kristne kan få af hans vejledning.


L089 Lönnebo, Martin: Kristuskransen. Unitas 2008. 2 t. 55 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Bogen er en introduktion til bøn, og som et håndfast hjælpemiddel er bogen suppleret med en bedekrans. Hver af perlerne får igennem bogen en særlig betydning og ved at bruge perlekransen i bønnen, bliver den en hjælp til at fastholde tankerne og udvikle den personlige meditation.

Martin Lönnebo har en særlig evne til at kombinere inderlighed og nøgternhed. I hans ord rummes frihed til at anskue tingene fra ens egen synsvinkel.

På vandringen med Kristuskransen møder man både inspirationen fra kirkefædrene og fra Østens spiritualitet, formidlet med hjertet dybt forankret i nutidens mennesker.


M087 Malm, Magnus: Bag billedet. Boedal 2004. 10 t. 2 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Om selvbilleder og gudsbilleder, om hvordan man kan flytte billedernes verden til virkelighedens verden. Tør jeg bevæge mig ind bag billederne – ind bag mine forestillinger om mig selv og om Gud? Tør jeg smide masken og møde Gud, som jeg er – og som han er? Hvad har en ægteskabskrise, et storpolitisk magtspil, en konflikt i kirken, lanceringen af en ny popgruppe og et bedende menneske til fælles? Mere end vi ser ved første øjekast. I alle relationer foregår der under overfladen et spil mellem forskellige billeder – billeder, der filtrerer virkeligheden for os og i værste fald forvrænger den til farlige løgne.

Denne bog handler om, hvordan disse billeder kan opstå, hvordan de påvirker os, og hvordan vi kan bryde deres indflydelse. Ikke mindst sætter forfatteren fokus på selvbillede og gudsbillede. Bag disse billeder venter der os en betydeligt mere spændende virkelighed.
M048 Malm, Magnus: Et hjerte større end verden. At følge Jesus med bjergprædikenen som pejlemærke. Boedal 2009. 12 t. 16 min. – Læst af Jesper Kristensen.

Hvad indebærer det at følge Jesus her ved begyndelsen af det 21. århundrede? Er det muligt for os at grave ned til den oprindelige radikalitets kilder? – med risiko for at der bliver bragt uorden i vores fine systemer.

Et godt sted at grave er i Jesu bjergprædiken. Allerede efter nogle få spadestik støder man på spor, der leder lige ind i vor tids kernespørgsmål:

- individualismens blindgyder - kløften mellem rige og fattige - jagten på synlighed og bekræftelse - penge og statussymboler - stress og adspredthed - synet på vold og magt - åndelighedens marked - arbejdet og det daglige brød - bekymringer for fremtiden - vores plads i jordens økosystem.

Dette og meget andet beskæftiger Jesus sig med i sin undervisning i bjergprædikenen. Denne bog er ikke så meget en teologisk udlægning af den kendte tekst, men snarere en beskrivelse af efterfølgelse i vores tid med bjergprædikenens tre kapitler som pejlemærker.
M094 Malm, Magnus: Hvisken fra katakomberne. Boedal 2007. 9 t. 7 min. – Læst af Edel Holst Nielsen.

Skal kirken i en tid med krise og store forandringer satse på at udvikle en ny kristendom, eller skal den holde fast i gammelkendte former? Ingen af delene, mener Magnus Malm, der i denne bog med vanlig skarphed analyserer trends og tendenser i kirke og samfund. Han afviser tanken om, at kirken skal tilpasse sig tidsånden, de herskende meninger – samtidig med at han kalder kristne tilbage til dialog med omgivelserne og engagement i samfundet.

Bogens ni skitser til en kristen modkultur kan ses som udtryk for en bevægelse, der er i gang over hele verden i dag: Kristne i alle kirkesamfund forsøger at slippe ud af opsplitningen af deres liv – i åndeligt og verdsligt, i politisk og privat. Der er en voksende længsel efter at følge Jesus af Nazaret på alle livsområder og tværs gennem alle skel – og lade sig forandre ved at søge tilbage til rødderne.

”Bogen er skrevet i overbevisningen om, at den kristne kirke i bund og grund ikke kan fornys gennem noget, der ligger uden for den selv: trends, ideer, holdninger, metoder. Den er som et træ: det er alene fra rødderne, den kan få liv. Kun ved at vende tilbage til vores udspring kan vi forstå, hvor vi er på vej hen,” skriver forfatteren i forordet.


M089 Malm, Magnus: I lammets tegn. Om den kristne kirkes vej ind i et nyt årtusinde. Boedal 2002. 17 t. 8 min. – Læst af Anna Saarup Brinth.

Om udfordringerne til den kristne menighed ved begyndelsen af det 21. århundrede. Bogen er skrevet, for at den skal være ”en støtte for dem, der længes efter en levende menighed, og en samtalepartner for dem, der leder efter en vej at følge”.

Vi har passeret tærsklen til et nyt årtusinde. I den ene hånd står vi med grænseløs information og svimlende tekniske muligheder. Med den anden hånd famler vi i et koldt tomrum efter visioner og troværdige ledere. Også den kristne kirke synes rådvild. Gamle strukturer og arbejdsformer brydes mod en fremtidsmenighed, som endnu kun kan anes som frustration og længsel. Det spænder og sparker i kirkens krop. Fødselsveer? Magnus Malm skriver engageret og medrivende. Han ridser kirkens krise op og peger på en vej ud af den. Begge dele er båret af en stærk tro på, at den kristne menighed har en fremtid. Han skriver i forordet: ”Jeg har tænkt bogen som en støtte til dig, der længes efter en levende menighed. Frem for alt har jeg søgt ind i Jesu nærhed, for at lade ham kaste lys over den mærkelige blanding af syndere og hellige, der kaldes hans kirke. For jo tydeligere vi ser, hvem Jesus er, desto tydeligere vi ser, hvem Jesus er, desto tydeligere ser vi, hvad kirken er”.
M047 Martinez, Pablo: En torn i kødet. Credo 2009. 10 t. 47 min. – Læst af Jesper Kristensen.

”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.”

Guds svar, da Paulus bad ham fjerne tornen i kødet, er et stærkt svar til dig, der er magtesløs i din lidelse. Pablo Martinez kender magtesløsheden fra sit eget liv og fra samtaler med de mennesker, han møder i sit arbejde som psykiater. Han kender også Guds styrke i sin magtesløshed, og i denne bog øser han af den erfaring til opmuntring for dig.
M110 Martinsen, Birgit Juel: Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft. Unitas 2011. 4 t. 33 min. – Læst af Ellen Holst Nielsen.

Stærk bog, der går tæt på, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom. Baseret på samtaler med en kræftsyg 42-årig kvinde.

42-årige Lone har levet med uhelbredelig brystkræft i knap seks år. Mellem fødslerne af sine to yngste sønner mærker hun for første gang noget i det venstre bryst, der føles forkert. Hun går til læge og bliver ultralydsscannet, men der er ikke noget at se. Senere, mens den yngste søn bliver ammet, opstår der en mærkelig fortykket følelse i brystet, og Lone går til læge igen.

Denne gang bliver hun sendt hjem efter en kort undersøgelse og bedt om at komme tilbage, hvis der stadig er noget, når hun er færdig med at amme. Nogle uger efter er der en tydeligt mærkbar knude i brystet, og nu kommer de rette undersøgelser endelig i gang. Lone bliver diagnosticeret med brystkræft. I den tid, der går mellem de indledende undersøgelser og den planlagte operation, hvor hun skulle have fjernet brystet, spreder kræften sig, og lægerne vælger at aflyse operationen. Helbredelse er udelukket.

Dette er historien om, hvad tro, håb og kærlighed betyder for et menneske med en livstruende sygdom. Troen på, at det nytter at kæmpe, og troen på en magt uden for en selv. Håbet om at se sine børn vokse op og håbet om, at der en dag kommer en kur. Og kærligheden til og fra ens familie – den betyder alt.


Yüklə 0,93 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   6   7   8   9   10   11   12   13   ...   21




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə