Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
88 
den gå videre. Der er vel nok en eller anden kammerat, som sætter pris på den. Jeg 
skatter Die Hilfe højt, men du er måske af en anden mening. Dog vil jeg gerne vide, 
om du får den eller ej, da adressen er ændret, siden jeg bestilte den. Skriv mig engang, 
om du modtager den. Får du Hejmdal endnu? 
I går var det Karens fødselsdag, og vi var alle samlede der. Peder har endnu ingen karl 
fået lejet. De danske forlanger over 600 kr. for marts – nov., (heller) ingen pige. 
Ja, nu får jeg vist slutte for denne gang. 
Vi har det alle godt 
Kærlig hilsen din søster 
Tinne 
 
Elsass d.30.1.15 
Kære søster! 
Ja, nu giver jeg mig til at skrive, skønt jeg ved ikke, hvornår jeg kan få brevet af sted. 
I går vel sagtens derhjemme og er urolige for min skyld. I kan jo næsten heller ikke 
være andet, når I har været vant til at høre et par gange om ugen og nu slet intet hører. 
Et brev, som jeg skrev for en halv snes dage siden, har I dog forhåbentlig fået, men 
sikkert er det vel desværre ikke, da der er bleven sagt, at breve på det danske sprog 
overhovedet ikke blev afsendt. 
Først kom, som jeg fortale om i omtalte brev til Mariane, forordningen om, at vi kun 
kunne få et brev afsendt om ugen og på en dertil nærmere bestemt dag. Men da vi så 
sidste onsdag ville have post af sted, ville de ikke tage derimod, og der blev os sagt, at 
i denne måned kunne vi overhovedet ingen post få af sted. Hvorfor det ikke engang 
kan tillades os at skrive sammen med jer derhjemme, ja, det forstår jeg ikke; men der 
er jo så meget man ikke forstår. Forhåbentlig forandres det også snart. Jeg tænker i det 
hele taget ikke, vi bliver her ret længe. Disse indskrænkninger i vor korrespondance er 
jeg meget ked af. Blot dette at brevene ikke må tillukkes, er ikke rart. 
Du nærer i dit sidste brev bekymringer for, at jeg ikke skulle få de pakker, som I har 
afsendt efter min gamle adresse. Det er der dog ingen grund til, jeg tror nok, at jeg har 
modtaget det omtrent alt sammen. I hvert fald har jeg modtaget mange pakker, alt for 
mange. Alle de afsendte strømper, skjorten og knævarmerne har jeg modtaget. 
Knævarmerne blev jeg glad ved, hils frk. Huttenhof og tak mange gange for dem. 

---

 
89 
Skjorten kom såmænd også ret tilpas, da jeg måtte rejse fra en i Noyon, som jeg 
havde liggende hos en vaskekone. Jeg skrev ikke om at sende mig en, da her let kunne 
blive lejlighed til at rekvirere sig en. Jeg er dog ikke særlig god til den håndtering. 
Strømperne derimod har jeg nu overflod af og send endelig ingen flere, jeg skal nok 
skrive, skulle jeg komme til at mangle. Det slider nemlig kun ubetydeligt på 
strømperne, da vi ikke går ret meget. Jeg kan godt gå i et par i en måned uden at slide 
hul. Jeg går for resten, og det gør vel nok de fleste, altid med 3 par strømper eller også 
med 1 par fodlapper og tre par strømper på. Det kniber jo nemlig mangen gang at 
holde fødderne varme i skyttegraven. Det er da i reglen også dem, man fryser først og 
mest. Dernæst har jeg modtaget en mængde spisevarer (Fettigkeiten), som de kalder 
det, så jeg kan ikke følge med at få det spist. Jeg har modtaget 1 pund margarine, 
rullepølse, fra Margrethe grisesteg, som du bedes hilse og takke for. Chokoladen fra 
Høm og fra jer har jeg også modtaget. Og så har jeg nu modtaget 3 pakker med smør, 
pølse og andre småting fra Gramby. Også fra Skals har jeg modtaget en pakke. Så du 
vil kunne forstå, jeg ikke har behov at sulte. Det er da for resten også noget, jeg ikke 
har prøvet endnu her, og jeg kan godt sige, ingen af os har haft det behov. Det 
nødvendige kan fås hos marketenderen, når man passer at forsyne sig i tide. Det 
eneste, jeg ved om at sige, der er afsendt og ikke kommen, er en pakke fra Lise med 
leverpostej. Ja, I skal alle sammen have mange tak for pakkerne, som jeg har været 
glad ved, men I må gerne spare lidt derved. I overdriver det næsten.  
Vil du hilse i Høm og takke for chokoladen. Skulle jeg skrive dertil, kan det jo sikkert 
tillades på tysk, og det kan de jo dog ikke forstå. Også tryksagerne, som du har 
afsendt, har jeg modtaget og været meget glad ved, og jeg vil gerne, om du vil 
fortsætte dermed.  
Jeg har det ellers ved det gamle, der er ikke stort nyt at melde, og som du vil have 
forstået, kan det jo heller ikke tillades.  
Hovedsagen for mig er, at jeg endnu lykkeligvis er uskadt og bortset fra lidt forkølelse 
sund og rask. Det kan desværre ikke meldes om alle dem, der kom hertil samtidig som 
jeg. Som I måske allerede har hørt, er Vehner fra Gelstoft død. Han stod ved 8 komp. 
og faldt oppe på Hartmannsweilerkopf for få dage siden. Han var og besøgte mig 1 
dags tid, før han faldt. Altid munter og livsglad og nu en ensom grav oppe i bjergene. 
Det må være hårdt for den stakkels kone, som nu sidder ene tilbage med mange små 

---

 
90 
børn. Ja, vi ved ikke, hvad den næste time vil bringe, og godt er det næsten. Vi 
nordslesvigere, som fulgtes ad fra Slesvig og kom til samme regiment, er vist nok 
ellers omtrent alle uskadte.  
Ja, kunne blot denne forfærdelige krig snart få ende, det længes vi alle efter. 
Kærlig hilsen eders 
Søren Smidt 
 
Mandag d. 1.februar 1915 
Kære bror Søren! 
I dag havde vi vist nok ventet brev fra dig, og jeg var i formiddags nede, men der var 
ingen, nu venter vi så i morgen. Det er ikke fri andet, end at vi længes lidt mer denne 
gang, for efter bladene at dømme er der kæmpet hårdt i Elsass, og så ved man jo 
aldrig, hvad bud der kan indtræffe. 
Vi har i sidste uge igen et ulykkesbudskab fra den kant. Der er skrevet hjem fra Th. 
Fogs kammerater. 1 har skrevet, at han er hårdt såret, en anden, at han er falden, fra 
ham selv har de ikke hørt, så der er igen stor sorg. Thomas var og en af vore gode 
mænd, en dygtig arbejdsom karl og et godt menneske, og hjemme sidder konen med 3 
småbørn. Markus Jessen, som stod ved samme comp. som Thomas, er og bleven såret 
ved kampene der, så vidt vides i en hånd. Der går næsten ikke den dag hen, uden 
denne eller hin er såret, savnet eller død, og desværre er der vel langt endnu til 
bunden. 
I dag kom Skak helt altereret og viste mig en kort til dig, som var kommen tilbage, de 
havde og sendt en lille pakke, men der var glemt at skrive reserve regm. , og det var 
grunden til, at den var gået tilbage.  
Det lader og til, at vi skal til at føle krigen lidt mer herhjemme nu, som du vel har set, 
har staten overtaget al rug, hvede og byg fra 1. febr, og vi får kun lov til at beholde 
lige det nødvendige sædekorn, lidt til hestene og 18 pund rug pr. hoved pr. måned. Vi 
har slet ikke aftærsket endnu, og om blandsæden er deri befattet eller ikke, ved jeg 
ikke rigtig, for er det, så vil mange blive nødt til at slå svinene ned, for det lille 
kvantum byg, folk har, vil ikke række vidt. Jeg har just ikke så mange svin, så for mig 
kan det ikke gå helt galt, værre vil det blive nede hos dig, og jeg tror nok, der er en 20 
stk - Kraftfoder er ikke til at få, højst lidt melasse. Vil kornet slippe for tidlig op, som 

---