91
det ser ud til, at regeringen er bange for, vil det ikke komme til at se godt ud, vi er jo
dog forholdsvis godt stillet her på landet, vi har dog mælk og kartofler, og længere
hen giver det og grønsager, men værre er det i de store byer, og derfor er det
naturligvis og, at forordningerne træder i kraft.
Jeg har snakket med Ingemann om foderet, han mener, at det vil knibe, men tænker
nok, det slår til, det tager lidt hårdt i år, da der ingen kraftfoder bruges, godt at du har
så mange roer.
Pløjningen er kun knap færdig nu. Grønjorden er pløjet, men han mangler noget nede
til vester, det har nok været for våd, og så runkelstykket hjemme, det kan han nu
pløje, så snart vi har tøvejr, og det bør så ikke pløjes mer i foråret.
Kunstgødning vil det og knibe at få, men der er mange, som vil spare derpå alligevel i
år, det går vel og nok for et år, og så får vi vel andre tider igen, vil vi håbe.
Mælk giver dine køer og for lidt af, men det gør alle folks, og det kan ikke blive
andet, godt at du har de folk, du har, det kunne have været meget værre.
A. Skak ligger stadig på sygehuset i Berlin, men har det ellers ret godt, han spares jo
for meget, både kulde og savn.
Der er kommet ind af de yngste landstormere blandt dem en Birk fra Arnum, der
fortæller, at de er kommet til Østprøjsen at grave skyttegrave, men om det er sandt,
ved jeg ikke.
Vi har vinter nu herhjemme, let frost, et behageligt vejr, og jeg kan se, at Peders har
begyndt at køre mergel i dag. Småkreaturerne er der ikke meget handel med. Jeg
tænker, dine kvier, om de blev sikre med kalv, kunne koste omkring ved 350 Mark. –
Nu håber vi, at posten en af de første dage bringer brev, og at du har det godt. Vi har
talt om, at du aldrig nævner dine kammerater, er Timmermann med dig, eller har du
andre, du kan slutte dig lidt til, for i sådan tid er det godt med gode kammerater.
Måtte det nu ikke blive alt for strengt for dig, Søren, så kommer vel nok den dag, vi
igen kan samles herhjemme i bedre tider. Vore tanker går tit op til dig i skyttegravene,
og er der noget, du ønsker særlig, så skriv det.
Mange hilsner fra alle i den gamle (præstegård).
Hans
Spandetgård d. 8. febr. 1915
92
Kære Søren!
Vi har nu i mange dage forgæves ventet efter brev fra dig, det er i dag 14 dage, siden
vi modtog det sidste, og da vi af bladene har set, at der stadig i den sidste eller vel
mest i de første dage efter den 19. januar, hvormed dit sidste brev var dateret, (raser
heftige kampe). Vi er derfor meget urolige for, at du kan være kommet noget til, efter
hvad vi har hørt, er Thomas Fog savnet, Jeppe Gårdes søn død af sine sår. Henrik
Vehner fra Gjelstoft falden, alle vist nok i Elsass. Du kan vel derfor nok tænke, at vi
går i stadig angst for, at også du kan være falden eller såret; ja, den ængstelse går man
stadig og er plaget (af), tænker derpå tidlig og sildig, ja, det er gruelig, hvor meget
blod denne forfærdelige krig kræver. Der går næsten ikke en dag, uden at der
fortælles, nu er den og nu den af bekendte faldne, når man så selv har en så nær
pårørende liggende i fronten, hvor den dræbende kugle kan ramme til enhver tid, vi
mennesker går i fare, hvor vi går, men på krigsskuepladsen er det nu snart så farlig, at
det hører til sjældenheder at komme uskadt derfra, vi kan kun bede for dig til
Vorherre, at han vil holde en beskyttende hånd over dig.
Nu skulle jeg vel egentlig fortælle dig noget herhjemmefra , men det falder mig altid
lidt vanskelig, vi føler naturligvis ikke noget til krigen på din måde, men bliver
alligevel stadig mindet derom, alt er uvished, vi (?)
28
næsten ikke selv længere; al
havre og rug er beslaglagt ud over, hvad der skal bruges til brød og foder. Der ligger
også stadig indkvartering af gamle landstormmænd, 25 her i sognet, som nat og dag
holder vagt ved grænsen, så al passage er forbudt, der kan søges pas ved
landrådskontoret til at befare grænsen, en sådan har jeg og Mariane fået, som vi
brugte fra sidste torsdag til i går søndag; det var nærmest af den grund, at Kjestin
Nørgård ønskede at rådføre sig med mig angående hendes affærer nu efter hendes
mors død.
I dit hjem er alt vel, skønt der stadig er mangel, kraftfoder er ikke at få, og derfor
svinder det slemt ud i dit korn; men vi gør naturligvis, hvad vi synes, der er det
bedste; men under slige forhold lider besætningen af mangel på (?) , men sligt (?) (?),
når blot udgangen vil blive (?) (?) (?) forlange.
28
de mange spørgsmålstegn skyldes dels den blegnede skrift, dels at brevet er delvis
fortæret af insekter
93
Ville ligger endnu stadig i Slesvig (?), han er nu lige kort hjemme, for han (?) haft 2
dages orlov, han venter også stadig marchordre, Gud ved, hvordan enden (?) bliver,
dette er ikke at forudse, men et ved vi, at der (er) sorg og bedrøvelse i mange hjem,
Vorherre vende det til det bedste.
Hilsen fra os alle
din hengivne fader
Vilhelm Schmidt
Øvre Elsass d.16.2.15
Kære far!
Jeg har nu lige modtaget dit brev af 8. feb. Ja far, jeg kan så godt forstå, at I
derhjemme og særlig dig er urolig (og) venter efter brev. Men det er jo ikke min
skyld, i over 14 dage var det os ikke muligt at få et brev af sted. Nu kan vi da igen få
det en gang om ugen og også godt flere breve blot med forskellig adresse. Ja, det er en
meningsløs hårdhed fra hærforvaltningens side særlig over for jer derhjemme. At I er
glad ved og længes efter ethvert lille livstegn fra os, er forståeligt, det ved de også
godt. Hvorfor så disse indskrænkninger! At der er andre, der har det som jer, har de
fået et tydeligt bevis på her ved komp. i dag. Ikke mindre end 20 forespørgsler var
der indløben til komp. om de og de personers skæbne.
Jeg kan forstå af dit brev, at Ville også snart venter marchordre. Ja, jeg har længe
været bange for, at han også snart måtte af sted. Kunne han endda være bleven fri, for
det vil sikkert blive en hård tur for ham, og så kone og små børn derhjemme.
Er han mellem Ersatz Reservister eller rekrutter? Det kunne interessere mig at vide
det.
I dit forrige brev jamrer du lidt over, hvordan det skal gå med at få arbejdet besørget
hjemme hos mig, særlig når vi kommer hen på foråret. Ja, jeg kan godt forstå, at det
vil blive galt. Ingemann kan ikke blive ved at klare det alene, særlig når forårs-
travlheden begynder. Men hvordan der bedst kan skaffes hjælp, forstår jeg ikke. At
fæste en karl mere er vel hverken let eller heldig. Men kunne det ikke lade sig gøre at
få fat i en lille eller stor dreng, som så dog kunne passe køerne og hjælpe lidt ved
andet arbejde, og når han så kunne få fat i en daglejer en gang imellem, så gik det vel
også nok på den måde. Hvordan går det Marie, kan hun selv klare malkningen, eller
Dostları ilə paylaş: |