Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
91 
det ser ud til, at regeringen er bange for, vil det ikke komme til at se godt ud, vi er jo 
dog forholdsvis godt stillet her på landet, vi har dog mælk og kartofler, og længere 
hen giver det og grønsager, men værre er det i de store byer, og derfor er det 
naturligvis og, at forordningerne træder i kraft.  
Jeg har snakket med Ingemann om foderet, han mener, at det vil knibe, men tænker 
nok, det slår til, det tager lidt hårdt i år, da der ingen kraftfoder bruges, godt at du har 
så mange roer.  
Pløjningen er kun knap færdig nu. Grønjorden er pløjet, men han mangler noget nede 
til vester, det har nok været for våd, og så runkelstykket hjemme, det kan han nu 
pløje, så snart vi har tøvejr, og det bør så ikke pløjes mer i foråret. 
Kunstgødning vil det og knibe at få, men der er mange, som vil spare derpå alligevel i 
år, det går vel og nok for et år, og så får vi vel andre tider igen, vil vi håbe. 
Mælk giver dine køer og for lidt af, men det gør alle folks, og det kan ikke blive 
andet, godt at du har de folk, du har, det kunne have været meget værre.  
A. Skak ligger stadig på sygehuset i Berlin, men har det ellers ret godt, han spares jo 
for meget, både kulde og savn. 
Der er kommet ind af de yngste landstormere blandt dem en Birk fra Arnum, der 
fortæller, at de er kommet til Østprøjsen at grave skyttegrave, men om det er sandt, 
ved jeg ikke. 
Vi har vinter nu herhjemme, let frost, et behageligt vejr, og jeg kan se, at Peders har 
begyndt at køre mergel i dag. Småkreaturerne er der ikke meget handel med. Jeg 
tænker, dine kvier, om de blev sikre med kalv, kunne koste omkring ved 350 Mark. – 
Nu håber vi, at posten en af de første dage bringer brev, og at du har det godt. Vi har 
talt om, at du aldrig nævner dine kammerater, er Timmermann med dig, eller har du 
andre, du kan slutte dig lidt til, for i sådan tid er det godt med gode kammerater. 
Måtte det nu ikke blive alt for strengt for dig, Søren, så kommer vel nok den dag, vi 
igen kan samles herhjemme i bedre tider. Vore tanker går tit op til dig i skyttegravene, 
og er der noget, du ønsker særlig, så skriv det. 
Mange hilsner fra alle i den gamle (præstegård). 
Hans 
 
Spandetgård d. 8. febr. 1915  

---

 
92 
Kære Søren! 
Vi har nu i mange dage forgæves ventet efter brev fra dig, det er i dag 14 dage, siden 
vi modtog det sidste, og da vi af bladene har set, at der stadig i den sidste eller vel 
mest i de første dage efter den 19.  januar, hvormed dit sidste brev var dateret, (raser 
heftige kampe). Vi er derfor meget urolige for, at du kan være kommet noget til, efter 
hvad vi har hørt, er Thomas Fog savnet, Jeppe Gårdes søn død af sine sår. Henrik 
Vehner fra Gjelstoft falden, alle vist nok i Elsass. Du kan vel derfor nok tænke, at vi 
går i stadig angst for, at også du kan være falden eller såret; ja, den ængstelse går man 
stadig og er plaget (af), tænker derpå tidlig og sildig, ja, det er gruelig, hvor meget 
blod denne forfærdelige krig kræver. Der går næsten ikke en dag, uden at der 
fortælles, nu er den og nu den af bekendte faldne, når man så selv har en så nær 
pårørende liggende i fronten, hvor den dræbende kugle kan ramme til enhver tid, vi 
mennesker går i fare, hvor vi går, men på krigsskuepladsen er det nu snart så farlig, at 
det hører til sjældenheder at komme uskadt derfra, vi kan kun bede for dig til 
Vorherre, at han vil holde en beskyttende hånd over dig. 
Nu skulle jeg vel egentlig fortælle dig noget herhjemmefra , men det falder mig altid 
lidt vanskelig, vi føler naturligvis ikke noget til krigen på din måde, men bliver 
alligevel stadig mindet derom, alt er uvished, vi (?)
28
 næsten ikke selv længere; al 
havre og rug er beslaglagt ud over, hvad der skal bruges til brød og foder. Der ligger 
også stadig indkvartering af gamle landstormmænd, 25 her i sognet, som nat og dag 
holder vagt ved grænsen, så al passage er forbudt, der kan søges pas ved 
landrådskontoret til at befare grænsen, en sådan har jeg og Mariane fået, som vi 
brugte fra sidste torsdag til i går søndag; det var nærmest af den grund, at Kjestin 
Nørgård ønskede at rådføre sig med mig angående hendes affærer nu efter hendes 
mors død. 
I dit hjem er alt vel, skønt der stadig er mangel, kraftfoder er ikke at få, og derfor 
svinder det slemt ud i dit korn; men vi gør naturligvis, hvad vi synes, der er det 
bedste; men under slige forhold lider besætningen af mangel på (?) , men sligt (?) (?), 
når blot udgangen vil blive (?) (?) (?) forlange. 
                                                        
28
 de mange spørgsmålstegn skyldes dels den blegnede skrift, dels at brevet er delvis 
fortæret af insekter 

---

 
93 
Ville ligger endnu stadig i Slesvig (?), han er nu lige kort hjemme, for han (?) haft 2 
dages orlov, han venter også stadig marchordre, Gud ved, hvordan enden (?) bliver, 
dette er ikke at forudse, men et ved vi, at der (er) sorg og bedrøvelse i mange hjem, 
Vorherre vende det til det bedste.  
Hilsen fra os alle 
din hengivne fader 
Vilhelm Schmidt 
 
Øvre Elsass d.16.2.15 
Kære far! 
Jeg har nu lige modtaget dit brev af 8. feb. Ja far, jeg kan så godt forstå, at I 
derhjemme og særlig dig er urolig (og) venter efter brev. Men det er jo ikke min 
skyld, i over 14 dage var det os ikke muligt at få et brev af sted. Nu kan vi da igen få 
det en gang om ugen og også godt flere breve blot med forskellig adresse. Ja, det er en 
meningsløs hårdhed fra hærforvaltningens side særlig over for jer derhjemme. At I er 
glad ved og længes efter ethvert lille livstegn fra os, er forståeligt, det ved de også 
godt. Hvorfor så disse indskrænkninger! At der er andre, der har det som jer, har de 
fået et tydeligt bevis på her ved komp. i dag.  Ikke mindre end 20 forespørgsler var 
der indløben til komp. om de og de personers skæbne. 
Jeg kan forstå af dit brev, at Ville også snart venter marchordre. Ja, jeg har længe 
været bange for, at han også snart måtte af sted. Kunne han endda være bleven fri, for 
det vil sikkert blive en hård tur for ham, og så kone og små børn derhjemme.  
Er han mellem Ersatz Reservister eller rekrutter? Det kunne interessere mig at vide 
det. 
I dit forrige brev jamrer du lidt over, hvordan det skal gå med at få arbejdet besørget 
hjemme hos mig, særlig når vi kommer hen på foråret. Ja, jeg kan godt forstå, at det 
vil blive galt. Ingemann kan ikke blive ved at klare det alene, særlig når forårs-
travlheden begynder. Men hvordan der bedst kan skaffes hjælp, forstår jeg ikke. At 
fæste en karl mere er vel hverken let eller heldig. Men kunne det ikke lade sig gøre at 
få fat i en lille eller stor dreng, som så dog kunne passe køerne og hjælpe lidt ved 
andet arbejde, og når han så kunne få fat i en daglejer en gang imellem, så gik det vel 
også nok på den måde. Hvordan går det Marie, kan hun selv klare malkningen, eller 

---