Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
82 
Det er ikke så let, du ikke er hjemme, der vil gå noget i skuddermudder, og det gør der 
mange steder i år, især er de dårlig stillet på østerkanten, hvor de har solgt kornet lige 
fra maskinerne og ikke kan købe igen. Byg er slet ikke til at få, og der tales om, at det 
kan blive vanskelig at få sæd til foråret, hvem der ikke selv har. Har du nogen ide om, 
hvor meget frø du vil have, for det er vist og på høje tid at få det sikret.  
Ja, det er ikke godt at vide, hvordan det kan komme til at se ud til sommer, men 
jorden skal vi dog se at få drevet, så godt det kan lade sig gøre. 
Nu midt i jan. skal dette års rekrutter til session, og skulle de og så den ikke 
uddannede landstorm komme ind, ja så vil det give folkemangel, og så tror jeg, at der 
vil blive meget forsømt. Hvordan det kan gå til sommer med fødemidlerne, brødkorn 
især vil det nok knibe med. Vi her ude på landet har jo rug nok til egne brug, men 
mangler de i byerne, tager de sagtens vores. Må vi endda blot blive forskånet for at få 
krigen på vore enemærker, ja, så må vi vel nok ikke klage, så kommer vi vel nok over 
det andet.  
Vi har det ellers ved det gamle, og man kan så ofte gribe sig selv i, at man næsten 
ikke kan forstå, at ikke længere end et par dages rejse herfra der raser krigen i al sin 
vildhed, og vi sidder her så lunt inden døre. 
Ja, måtte vi nu få fred inden alt for længe, og måtte freden og for os bringe gode tider 
og krigen ikke kræve alt for store ofre. Nordslesvig har allerede mistet mange af sine 
bedste unge mænd. 
Nu en venlig hilsen fra os alle og hav det så rigtig godt Søren 
din bror Hans 
 
Spandetgård d. 10. januar 1915 
Kære Søren! 
Denne gang er det mig, der skal skrive. Peder modtog i fredags et kort og et brev og 
far i lørdags et kort, hvoraf vi ser, at du igen var på rejse vel nok for at komme med, 
hvor det går hårdere til. Vi havde ventet brev i dag, men det kom ikke. Det kniber vel 
med at få tid, men et kort er vi jo også glad for. Julen kom du jo dog til at fejre 
nogenlunde rolig. Herhjemme er julen også bleven fejret roligt og stille. I aftes var vi 
jo samlede her til fødselsdag, men savnede dig og Ville. Ville er jo endnu i Slesvig, 
men har strengere tjeneste og er begyndt at skyde med skarp, så det kan jo næsten se 

---

 
83 
ud til, at han også kan komme med. Moos skal møde til session den 16de, tager de 
ham, vil det ikke blive let for Margrethe. Iver Sørensen er hjemme på orlov en 8 dage, 
men han har jo ikke været så hårdt med. Andreas Schak ligger på et lazaret i Berlin, 
men har det ellers godt; han skrev, det var en stor nydelse, da han kom i seng for 
første gang i flere måneder.  
Når vi herhjemme tænker på jer, synes vi jo næsten, det er umuligt, at I kan holde det 
ud, men der er jo mange, der har holdt ud fra første begyndelse.  
Der er nu udskrivning af havre, som skal leveres. Hver kommune, i hvert fald de her 
omkring, skal levere 20 tusind pund. Senere kommer det vel nok til rugen. Ja, det er 
strenge tider, hvordan det skal ende, kan vi små mennesker ikke have en mening om. 
Vi kan kun håbe og bede, at den gode Gud vil lede alt til det bedste. Ja, kære Søren, 
når vi om aftenen kryber i vor gode seng, rejser tankerne på langfart til alle de stakler, 
som må ligge ude på den kolde jord.  
Du skriver så lidt om, hvad du mangler. Får du nogensinde en ren skjorte på? Kan det 
ikke lade sig gøre at sende den snavsede hjem til vask? Jeg er ved at strikke et par 
lange strømper. Skriv om du vil have dem, eller du hellere vil have korte. 
Marie og Ingemann klarer det storartet og er ved godt humør. I morgen skal Oskar og 
jeg derned at tærske. Marie hjælper jo til ved rensningen. Det er jo godt, at de 
kommer så udmærket ud af det, så går tiden jo bedre for dem, når de kan snakke 
sammen, det er de jo gode til begge.  
Otto er på Høng Højskole og skulle jo nu have meldt sig, men har ikke gjort det. 
Nohns har vist sagt til Kresten Thomsen, at han vil (til) Amerika. Vi sender i morgen 
en pakke med chokolade og lidt andet knas, nu i næste uge må der jo sendes et pund. 
Vi sendte i sidste uge en pakke til Bremen, som så bliver sendt videre med Ersatz 
tropperne. Vi har nu været fri for indkvartering (under) det sidste hold, men der 
skiftes i morgen, så får vi vel nok en mand igen. 
Vi har ustadigt vejr, sne og sjap, skiftevis frost og tø. Peder og Hans var i Høm til 
begravelse, nu har ingen været der siden, da det jo ikke er let at komme over grænsen. 
Jeg havde kort fra Dorthea til fødselsdagen, de savner morbror hårdt. Det kniber med 
belysningen, vi har måttet låne petroleum hos Lise, hun har fået noget til side fra før. 
Nu vil jeg slutte med hilsen fra alle og ønsket om alt godt i det ny år, og at vi om ikke 
alt for lang tid må se dig sund og rask herhjemme. 

---

 
84 
Mariane 
 
Vittelsheim d.14.1.15 
Kære Mariane! 
Tak for dit brev og strømperne, som jeg har modtaget, også mange tak fordi du tager 
ned og hjælper Ingemann og Marie. Det er jo meget værd både for dem og mig, når 
du og Oskar vil og kan hjælpe dem lidt. Korporalskabsføreren er her for øjeblikket og 
fordeler postsager. Der er to pakker til mig, også for dem mange tak. 
Ja, nu herefter kan I ikke vente at høre så tit fra mig som hidtil, da der er udgået en 
forordning, hvorefter det kun er os tilladt at afsende et brev om ugen, nemlig hver 
onsdag. Samme må ikke engang tilsluttes. Det bemærkes, at det ikke alene gælder os 
nordslesvigere, som skriver dansk, men alle. Ja, tyskerne er og bliver sig selv lig, hvor 
man så træffer dem. Efter min mening er det uhørt, at vi ikke, når det ellers kan lade 
sig gøre, ved at skrive sammen så lidt og så meget, som det lyster os, kan have lov til 
at stå i forbindelse med hjemmet, som man uden egen skyld er reven bort fra. Men her 
hjælper som bekendt ingen mukken, blot adlyde. Nå, måske er det kun en overgang, 
så det snart ændres igen. Vil I hilse Ville, når I skriver, at han ikke foreløbig kan 
vente at høre fra mig, da et brev om ugen hjem til jer vel ikke kan være stort for 
meget. Vil I ikke lade mig vide, om brevene kommer åbne hjem eller ej. 
Du skriver, om jeg mangler skjorte eller sligt. Nej tak foreløbig ikke, jeg skal nok 
skrive, når jeg mangler noget. Jeg tror for resten nok, at I anser vort krigerliv for 
værre, end det i grunden er. Hygiejnisk set er det i hvert fald meget bedre, end jeg 
havde ventet. I må jo huske på, at vi ligger ikke i skyttegraven hele tiden. Når vi som i 
disse dage ligger i ro bag ved fronten, så kan man nok få tid og lejlighed til at vaske 
en skjorte, underbukser eller lign. Bliver det end ikke, da vi jo selv er nødt til at gøre 
det, så rent som ønskeligt, så frisker det dog. Et par knævarmere, som jeg ingen har 
af, kunne jeg dog måske gerne bruge, da jeg er kommen i tanker om, at det måske kan 
hjælpe til at forhindre, at man samler sig noget gigt, som så melder sig bagefter. 
Ja, nu har vi haft det godt her siden fredag aften. I aften går det igen løs formodentlig 
ud i samme stilling som sidst. Nu har vi fået frostvejr her, så er der i hvert fald ikke så 
fedtet, men til gengæld koldere. Hvad der så er bedst, ved jeg næsten ikke. Når det 

---