Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig
Yüklə 2,33 Mb. Pdf görüntüsü
|
6 Mindeblad ”Et sådant mindeblad blev udfyldt for alle fra landsdelen faldne. Jeg havde den opgave at få dem udfyldt i Spandet sogn, og dette et en afskrift af bror Sørens”. Af bagsidens vejledning fremgår det, at hensigten med sådanne mindeblade var ”at samle oplysninger om de mænd i vor landsdel, som er faldne eller døde i krigen, for dermed at bevare mindet om dem og sikre eftertiden godt og pålideligt materiale til senere skildringer.” Men mindebladene kunne ikke stå alene. Bagsiden opfordrede til sideløbende at indsamle breve m.m.: ”Indsamling af brevskaber. Side om side hermed vil det for eftertiden være af den allerstørste vigtighed at indsamle breve, enten i afskrift eller original, fra de faldne (afdøde) i krigen. Disse breve, dagbøger og andre minder vil, efter at være overladte til os, blive betragtede som hele befolkningens og efterslægtens eje.” Arbejdet med at indsamle materialet blev ledet af et udvalg. Lederen for Haderslev Vesteramt var gårdejer H. J. 7 Christensen, Høgsbro pr. Hvidding, som samtidig var udvalgets formand. Af mindebladet for Søren Hansen Smidt fremgår det, at han var født 24. oktober 1885 i Spandetgård, han havde gået på Ollerup Højskole og Dalum Landbrugsskole, var gårdejer i Arnum, ugift og uden børn. Han var blevet indkaldt sidst i september 1914, kom til fronten 27. november 1914. Han var menig soldat, var ikke blevet såret, men faldt på slagmarken ved Hartmansweilerkopf i Elsass den 19. april 1915. Han blev tysk undersåt efter optanttraktaten i 1907. Hans modersmål og hans sindelag var dansk. Han havde seks søskende, to søstre og fire brødre, hvoraf to var med i krigen, men overlevede. Inde i mindebladet er en kort levnedsskildring: ”Da det er vor bestemmelse at vedlægge en afskrift af bror Sørens dagbog, mener jeg, det er overflødigt med en karakter- eller levnedsskildring, da jeg synes, at dagbogen, skønt den kun er kort, (han var jo ikke så længe med derude i det skrækkelige) alligevel giver et godt indblik i, hvad der rørte sig i hans hjertedyb, hvad der optog ham, og hvad der var hans liv også i det tungeste og strengeste. For os, der stod ham nær og holdt af ham, har det været til opbyggelse og en berigelse at læse hans dagbog. Og når vi drister os til at lægge en afskrift af den i mindebladet, er det i håb om, at hvis der i fremtiden skulle findes en, som kunne ønske at få nogle oplysninger om vor bror: at det, han har optegnet, så også må få lov til at indvirke på hans sind. Søren er født i Spandetgård på en gammel slægtsgård den 24. oktober 1885. Vi var seks søskende (fire brødre og to søstre), og han var den næstyngste af søskendeflokken. Vi havde et godt barndomshjem og skylder vor mor og far usigelig meget. Mor døde i 1907, samme år som vi blev naturaliserede. Far opnåede aldrig at blive preussisk borger. Han døde den 14. juli 1918. Søren var som barn svagelig, men voksede sig til dels fra sygdommen, så han godt kunne fylde sin plads som bondekarl. Og han var landmand med liv og lyst – lidt af en slider – med en god praktisk og teoretisk uddannelse, så han havde gode betingelser for at klare sig i væddestriden mellem egnens landmænd. Men han var ikke jordbunden, han havde et lysvågent øje for alt stort og skønt herneden. Da han skulle hjemmefra, ville han hen på en fremmed egn, hvor der var noget at se og noget at lære, og han ville gerne ud på en cykeltur – måske helst alene 8 – til vore smukke egne og vore minderige steder. Og når det gjaldt om at stride for frihed, liv og fred, så kunne han, der ellers var så travlt optaget fra morgen tidlig til sen aften, lægge alt til side og gå i kampen med. Han var en personlighed – tro i al sin færd. Da han var falden, fandt vi i hans gemmer et brev til far, som han havde skrevet den 20. august, før han tog af sted (han fik aldrig orlov), hvori han skrev: ´Skulle jeg ikke få lov til at vende tilbage til jer fra denne forfærdelige krig, som nu raser over vor jord, så er det min sidste vilje, at der af det lidt, jeg efterlader mig, skænkes 1000 Mark til Skoleforeningen og 1000 Mark til et forsamlingshus eller en frimenighedskirke i Arnum, hvis vi ikke bliver løste fra fremmedherredømmet.´ Således mindes vi vor bror Søren. Han var ikke en ven af mange ord, men en handlingens mand. Vi siger ham: Tak for alt! Peder H. Smidt Testamente Kære far! Hvis forsynet vil, at jeg skal ud og spille med i det store drama for måske ikke mere at vende tilbage, da bedes dette mit sidste ønske opfyldt, hvis vort kære hjemland skal forblive under fremmedherredømme. Af min formue, hvis der, når enhver får sit, er nogen, bedes 1000 Mark hensat og brugt enten til et forsamlingshus her i Arnum eller en frimenighedskirke her på egnen. Ligeledes ønskes 1000 Mark givet til Skoleforeningen. Arnum den 16.8.14 Søren Smidt 9 Yüklə 2,33 Mb. Dostları ilə paylaş:
|