Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
25 
 
 
Samtidig med at Søren skrev i sin dagbog, sendte han breve hjem til sin familie og 
modtog breve fra sin far og sine søskende og fra sin tjenestekarl. Brevvekslingen 
begynder i august 1914. 
 
 
Brevveksling under Sørens krigstjeneste 
 
Flensborg mandag aften 
Kære far! 

---

 
26 
Jeg har i eftermiddag talt med Jens Bek. Han bragte hilsen fra jer og sagde, at han 
skulle bede mig om at sende min adresse, da jeres breve til mig kom tilbage igen. Det 
kan jeg ikke rigtig forstå, da jeg synes, jeg har fået de breve, jeg har ventet, og jeg 
håber også, at I har fået mine. I sidste uge skrev jeg til Peder og Hans. I går havde jeg 
for anden gang et kort fra Peder, og han skriver ikke noget om, at I har fået breve 
tilbage igen. Min adresse er stadigvæk (Ersatz Reservist ----  ----, Rekruter Depot C. 
Inf. Reg. M. 85, Flensborg. 3 Korporalschaft). Det blev os til at begynde med strengt 
forbudt at skrive eller modtage breve i det danske sprog. Forbuddet bliver dog ikke 
overholdt, for der både skrives og modtages breve på dansk hver dag. Brevene fra jer 
har ikke været åbnede, når jeg modtager dem, så jeg vil anbefale jer at skrive i 
lukkede kuverter. Selv postkort er der ikke noget i vejen med, selv om der er skrevet 
på dansk på dem. Det er i hvert fald kun en enkelt særlig tjenstivrig, der giver hals. 
Jeg har det ellers ved det gamle, og det vil sig(e) efter forholdene rigtig godt. Nu har 
vi da omsider fået uniform. For manges vedkommende noget værre stads.  
Peder skriver om, at hestene er særlig godt i pris. Det var måske det klogeste, at I 
solgte en af mine plage, vel nærmest den 2års, da den (anden 3 års) vist ikke kan 
undværes for arbejdets skyld, for ellers ville jeg hellere have den solgt. En tollere
3
  
forholdsvis billigere kan jo købes i stedet for.  
Det er vist på tide, at i hvert fald den mindste af de små kalve, som går ude i toften, 
bliver taget ind. Vil du ikke snakke med Ingemann
4
 om det, når du kommer derned 
engang. Tinne skrev engang om, at hun nok kunne have lyst til at besøge mig, og det 
vil jeg selvfølgelig gerne have. Hun må så hellere, hvis hun må og kan, gøre alvor af 
det på søndag, da vi måske er rejst bort her fra søndag otte dage.  
Hvis Jeppe Schmidt til den tid også er her, vil Marie Skovgård jo vist gerne med, de 
kunne så jo passende følges ad, men de må hellere tage to dage til turen. Jeg ligger i 
kvarter Frederiksgade 11, I sal venstre, vært Karl Ostermann. Men hvis jeg får det at 
vide, og det er mig muligt, så skal jeg nok være på banegården for at tage imod. 
Kærlig hilsen og tak for alt godt 
eders 
Søren Smidt 
                                                        
3
 sønderjysk for mere tam 
4
 Ingemann Nohns og Marie Hansen – begge fra Spandet – passede Sørens gård efter 
hans indkaldelse 

---

 
27 
 
 
Flensborg d. 26.8.14 
Kære Tinne! 
Tak! for kortet, som jeg fik forleden dag. Det glæder mig, at det går så godt 
derhjemme. Det er også dejligt med det gode høstvejr, som vi stadigvæk har, det letter 
jo arbejdet forfærdelig meget. Mange tak fordi I er så flittige til at hjælpe, så høsten 
kan bjerges hjem i rette tid.  
Det er for resten underligt. Jeg troede, at det ville have været meget sværere sådan på 
en gang at blive revet bort fra sit arbejde og tvungen ind i noget, som absolut ikke kan 
tilfredsstille ens virkelyst, være med til at give ens liv indhold. Grunden til, at det er 
gået så let, som det er, må vel nok søges i det egoistiske, at har ens egen lille person 
det blot magelig og godt, så går det meget lettere. Og jeg har det, som jeg også skrev i 
mit sidste brev, hvad den ting angår udmærket. Der er selvfølgelig en hel del, som 
man kunne ønske sig anderledes, men det er jo noget, som vist altid følger med 
soldaterlivet og ikke kan være anderledes. 
Tjenesten, vi har endnu, er meget let, men det skal jo nok blive sværere. 
Vi går endnu i vort eget tøj, hvorfor vi ikke får uniform på, ved jeg ikke, men det 
kommer vel. Hvordan går det Peder og Ville, de er vel fri endnu og slipper 
forhåbentlig helt. Det ville jo også være meget værre for dem at være hjemme fra end 
for mig. Det er for resten underligt, at jeg som ellers har været slem til at gøre mig 
bekymring og uro over mange ting, kan tage mig den side af sagen så let. Jeg går slet 
ikke her og gør mig bekymringer for, hvordan det da skal gå med det derhjemme, nu 
da jeg ikke er der og kan passe på. 
Underligt nok, men det kan jeg tage mig så knusende let heldigvis. Grunden dertil må 
vel nok søges i, at man uvilkårlig føler, at det er en historisk på begivenheder rig tid, 
vi lever i. Det enkelte menneskes ve og vel træder noget i baggrunden i en tid, hvor de 
forskellige folkeslags skæbne måske for lange tider bliver afgjort. 
Kærlig hilsen til eder alle 
din bror 
Søren Smidt 
 

---

 
28 
 
 
 
udateret postkort 
Herr Wilhelm Smidt, Spandetgård pr. Arnum 
Kære fader! 
Herved vil jeg gerne bede dig om at besørge mig min dåbsattest fra amtsforstanderen 
snarest mulig, da jeg skal bruge den for at blive indmeldt i stamrullen.
5
 Her er alt vel, 
jeg bliver vist nok her i sommer.  
Med 
hilsen Wilhelm 
 
Slesvig søndag aften. 
Kære far! 
Du ønsker oplysninger om renterne, jeg skal betale til novb. Der er først Misses 
arvinger, de skal have 180 Mark. Til hvem de skal betales, ved jeg ikke nu, da 
præsten er borte; men det er vel amtsdommeren i Toftlund. Skovby skal have 194,38 
Mark. Hans skylder jeg renter for et helt år af de 2000 Mark, jeg har lånt af ham. Jeg 
anslår, jeg har dem til 4½ %, altså 90 Mark renter, og så skulle han have 20 Mark i 
græspenge for kvier. Hvor meget jeg skylder sparekassen og dig i renter, kender du 
vel. 
                                                        
5
 Stammrolle på tysk svarer til lægdsrulle på dansk, som var en fortegnelse over de 
værnepligtige  

---