Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
45 
 
Slesvig den 15.11.14 
Kære søster! 
Mange tak for brevet, det har været lidt længe undervejs. Jeg fik det nemlig først for 
et par dage siden, adressen var ikke helt rigtig. 
I dag er vi rigtig kommen i stadsen, vi fik endelig gråt tøj udleveret i går. Det betyder 
dog ikke, så vidt jeg ved, at det nu går løs. Grunden er nok snarere den, at de ikke 
holder af at have os gående i det gamle smudsige tøj på gaden om søndagen. Ja, det 
trækker jo lidt ud, inden vi kommer af sted; men det er vi jo glade ved, for komme på 
den rejse er der ikke meget ved. Så længe vi er her, har vi det jo efter forholdene 
rigtig godt. Tjenesten er vedblivende meget let, det undrer mig for resten, at vi ikke 
kommer ud på længere marchture, så vi kunne blive lidt mere øvede deri; men det gør 
vi ikke.  
Ja, nu har jeg snart været soldat i en fjerding år, og den tid er for resten gået meget 
herligt, underligt nok. Det er bare, som om man ikke rigtig har levet i denne tid, som 
er en eneste lang nat. Sådan på engang at blive revet bort fra sit arbejde, sin 
virkekreds og blive tvungen ind i dette driverliv, ja, det er ikke behageligt.  
Sidste lørdag rejste P. Kjær, Mads Schmidt med flere af Landwehr og Ersatz-
reservisten derhjemmefra af sted sydpå. Jeg har jo alligevel været heldig, da jeg ikke 
kom med dem fra Flensborg hertil de par dage før, for så havde jeg vel nok nu ligget i 
løbegravene i Østprøjsen, hvor jeg antager de er. 
I går aften var jeg omme og besøge Ville. Jeg tror nok, at han finder sig bedre til rette 
med soldaterlivet, end man kunne have ventet. Jeg tror også nok, at han ligger 
sammen med (en, der) er god til at holde humøret oppe. I dag er Hejmdal endelig 
kommen igen. Hvad har den forsyndet sig med, da den har været standset i alle dage? 
Hils Peder og sig mange tak for Højskolebladet. Jeg vil være meget glad ved at blive 
ved at få den, for noget ordentlig læsning er næsten det, jeg har hårdest savnet. Han 
tilbyder også at sende Hovedstaden, hvis jeg tror, at det kan gå an. Da brevene fra jer 
endnu aldrig har været åbnede, tænker jeg nok, det går, og du kan sige ham, at jeg vil 
være glad ved at få et par numre engang imellem af dem, der mest kan interessere 
mig. Kundgørelserne og den slags ting helst sies fra. Så længe jeg er her, vil jeg helst, 
at I adresserer sagerne til mit kvarter efter følgende adresse:  

---

 
46 
 
Ersatz Reservist -----    ---- 
 
 
Kaufmann Salomon 
 
 
        Baselerserstrasse 24 
 
 
        Slesvig 
Kærlig hilsen til jer alle  
din bror Søren Smidt 
Vil I ikke lade mig det vide, hvis postbuddet forlanger strafporto af mine breve, når 
jeg ikke lader dem stemple af kompagniet. 
 
Slesvig d.22.11.14: 
Kære far! 
Mariane klager i sit sidste brev over, at jeg skriver for sjældent. Det kan gerne være, 
at hun har ret, for da der ikke har været meget nyt at fortælle, og lejligheden til at 
skrive ikke er videre god, så har jeg vel nok været lidt for slem til at ”opsætte”. Tid 
har jeg nok af, men stuen, som vi bor i (det er nærmest et vaskerum) kan ikke 
opvarmes, så der er det for koldt at sidde og skrive, og inde i skænkestuen, hvor vi 
plejer at sidde om aftenen, er det næsten altid for uroligt. Sker der noget af betydning, 
at vi enten flytter eller lignende, så kan I være rolige ved, jeg nok skal skrive. 
Ja far, nu går det måske snart af sted der hen, hvor det gælder liv eller død. Der skal 
en transport af sted til Belgien i denne uge, hvad dag det går løs, skal endnu være 
ubestemt. Jeg for mit vedkommende ved endnu ikke, om jeg skal med. Der skal sådan 
noget som 170 mand fra vort komp. af sted. Først tog de alle dem, som ville melde sig 
frivilligt, dernæst de bedste skytter, det vil sige dem, der ved sidste skydning havde 
skudt over 15 ringe. Så havde de det ønskede antal, men så tog de endnu 10 mand ud 
som reserve for at have nogle at give til med, hvis der blev nogle syge, og blandt dem 
er jeg. Jeg tror nu nok, jeg får lov at blive her, men om det så er det bedste, er ikke 
godt at vide, for en skønne dag rejser vi måske af sted til en anden side. Men alligevel 
foretrækker jeg at blive, så længe vi er her, har vi det jo forholdsvis godt. 
Ja, hvornår skal denne jammer og elendighed dog få ende? Nu er der kun en måned til 
jul. Det vil blive småt med juleglæden og julefreden i år i næsten hele den kristne 

---

 
47 
verden. Så længe en sådan krig kan vare mellem kristne folkeslag, er vi langt fra 
idealet ”fred på jorden”. 
Ville har været her et smut i eftermiddag, jeg tror nok, han finder (sig) temmelig godt 
tilfreds som soldat. Jeg lånte 10 Mark af ham, da jeg har det lidt knap, hvis jeg skal af 
sted. Vil du huske at betale enten ham selv eller Margrethe dem? 
Jeg havde så småt ventet at komme hjem i dag. Løjtnanten havde givet sin tilladelse, 
men nu kan det alligevel ikke blive til noget, da det er ubestemt, om jeg skal med eller 
ej. Nu må jeg hellere slutte for denne gang. Jeg skal nok skrive, så snart jeg ved, enten 
jeg rejser eller ej. 
Kærlig hilsen 
eders  
Søren Smidt 
 
Slesvig torsdag aften. 
Kære far!  
Loddet er falden, og jeg skal med nu. I morgen rejser vi af sted til fronten, hvis der 
ikke i sidste øjeblik bliver taget en anden bestemmelse. 
Ja far! Det vil for mange af os ikke blive en let rejse, for hvem ved, om vi kommer 
igen, og hvis vi kommer, er det måske som krøbling. Det er det, jeg frygter mest, og 
det ville jeg gerne forskånes for, så hellere blive derude. 
For resten går det mig meget lettere, end vist både I og jeg selv havde ventet. Jeg kan 
godt smile ved tanken om, at jeg, den kryster som jeg alle dage har været, nu skal 
drage i krig. 
At drage i krig vil vel altid være svært, når folk ellers tænker alvorligt over, hvad de 
går ind til; men det værste er dog, når man ikke har længsler, håb og ønsker til fælles 
med det folk, som man skal kæmpe for og blandt. Ja, det er en tung, trist lod, der er 
bleven os danske sønderjyder til del, men der gives intet udenom.  
Tak for dit brev, som jeg har modtaget i dag. Jeg har næsten ikke fået tid til at læse 
det, da vi har haft så travlt med at blive indklædt. Du skriver lidt om svinene, at der 
snart bliver for mange af dem. Kan de største ikke snart blive leveret? Jeg kommer jo 
til, som jeg vist også har gjort før, (at) bede jer om at ordne sagerne dernede, som I 
selv synes; det er ikke let for mig at blande mig stort deri efter at have været borte 

---