Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
42 
 
Hans og Elise Smidt med deres børn foran den gamle præstegård 
 
Slesvig d.30.10.14 
Kære far 
Tak for brevet og skrivelsen fra Stenholdt. Om det vil lykkes mig at få orlov, kan vel 
være tvivlsomt; men det kommer til at vente til næste uge, da vi bliver flyttet til et 
andet komp. fra 1. novb. Jeg kan ikke forstå, at du ikke i dit brev fortæller mig, at 
Ville nu også er bleven indkaldt. Han har vel skrevet hjem, at han også er kommen til 
Slesvig. 
En overraskelse var det, da jeg i går aften kom hjem, og værten fortalte, at min bror 
havde været her og søgt efter mig. Det er jo ikke så rart for ham at komme til at spille 
soldat nu, men måske slipper han også snart fri igen. 
Rygtet har travlt her i dag med at fortælle, at vi inden 5. novb. skal af sted til Rusland. 
Jeg kan nu ikke rigtig tro det, da vi jo næsten ikke har begyndt at skyde, her har jeg 
slet ikke prøvet det, og det hold, som jeg er i, har endnu ikke haft et tornyster på 
nakken, så man skulle synes, vor uddannelse har været meget mangelfuld. Men 
engang vil det sikkert nok gå løs, spørgsmålet er blot hvornår. Hvis Mariane ikke har 

---

 
43 
afsendt pulsvarmerne og min svit
15
, når I får dette brev, bedes hun gøre det snarest 
muligt, da det jo gerne kan blive alvor med, at vi skal rejse. 
Jeg skulle jo have 75 Mark ved firmaet, som kørte mergel, nu første novb., fordi de 
har skinnerne liggende på min mark, og fra 1. juni er de også forpligtede til at betale 
noget, fordi de har dem liggende på den mark, jeg købte fra Oblings gård. Jeg ved 
ikke, om du kan få fat i dem.  
Hvordan går det med Ingemann? Det var jo kedeligt, at han netop skulle komme galt 
af sted nu, da hans hjælp så hårdt tiltrænges. Forhåbentlig kommer han sig også snart 
igen. Jeg er jo desværre godt undskyldt, kommer til at overlade bekymringerne og 
arbejdet derhjemme til jer så længe. 
Kærlig hilsen 
eders 
Søren Smidt 
 
Torsdag 10. nov. 
Kære Søren,  
så fik jeg da i aften brev fra dig og blev så glad. Jeg havde jo ventet efter det,  
omendskønt jeg ganske nøje vidste, at det altid tager tid med feltbreve.  
Ja, nu er du da der Søren, det er den nøgne virkelighed og ikke mere til at ændre. Du 
selv tager (det) nu fornuftig og fortrøstningsfuld, har vi så ret til at klage? Vel ikke, vi 
må jo være tilfredse, at det endnu går dig godt. For mig var det en lettelse at høre det. 
Jeg havde lidt haft samvittighedsskrupler over så meget, som jeg mente at have  
forsømt, mens du endnu var i Slesvig. Så meget ville jeg have sendt dig, meget ville 
jeg have skrevet, så kom afrejsen dog til sidst så overraskende. En postpakke æbler, 
jeg havde sendt dig, fik du ikke. Tryksager kom tilbage, havde heller ikke fundet dig. 
Julepakke kunne vi ikke sende, da du netop rejste bort i de dage. Jeg havde endogså 
skrevet hjem om alt, hvad de kunne sende. Så stod vi der alle uden adr., og ingen 
kunne sende en smule. Nu forhåbentlig får du alligevel noget, der er jo sendt så 
mange pakker også uden bestemt adr. Og nu vi ved din adr., kan vi jo stadigt sende ½ 
pund pakker. Foreløbig sender jeg dig nu hovedhuen og lidt tryksager. Det ene 
nummer af  
                                                        
15
 sønderjysk for sweater 

---

 
44 
Eiserne Blätter
16
, ”Totensonntag” har du vel fået af Ville, ellers skriv, så sender jeg 
dig det pr. brev, det er nemlig det bedste. Og i det hele taget hvis du har ønsker nu, så 
skriv det endelig, hvad du mangler, husk at du bereder os en glæde, når vi kan besørge 
dig noget. Har du taget en elektrisk lampe med? Kan du bruge lys? Knævarmere eller 
hvad mangler du mest af varme sager? 
Skade at du ikke fik de 10 pund æbler, et halv pund æbler er ingen ting. Nu får Ville 
dem, jeg havde brev forleden, han er endnu i Slesvig. Nu kan jeg besøge ham, når jeg 
om et par dage rejser hjem, jeg havde altid tænkt jer begge. Dig fik jeg så ikke mere 
talt med, Søren, vi får vente og håber så engang at mødes under lykkeligere forhold.  
Ja, nu skal jeg så snart hjem igen, og her er endnu så meget, som skal laves, derfor 
bliver dette brev heller ikke, som det skulle. Men når jeg først kommer hjem, så har 
jeg tid, og så vil jeg skrive ret ofte. Desværre går det mig heller ikke ret godt i denne 
tid. Min gamle mavehistorie har meldt sig, og så er jeg ikke meget værd. Og når man 
sådan alle går bort som vi herfra, så er der alligevel meget, som skal laves i stand. Så 
snart jeg kommer hjem, skal jeg til at plante frugttræer. Vi havde også en hel del 
frugttræer her i planteskolen, som i år ikke lader sig sælge og skulle bort, dem får jeg 
nu gratis. Jeg må vel nok plante nogle af dem i din have, så kan du om et par år spise 
de bedste æbler og pærer, og hvis det er muligt glæde dig en smule dertil nu i din 
ensomhed. Er du ganske ene dansker der? Jeg fandt det så skønt, at du gik bort med 
dine kammerater, tænkte I var bleven sammen.  
Ja, Søren så får jeg vel slutte, da det er sent, og min mave fordrer ro. Jeg skriver så ret 
snart igen, forhåbentlig mere og bedre. Skriv du også, så ofte du har tid, vi længes alle 
derefter, næste gang er vi vist alle på Spandetgård. Kom nu endelig frem med, hvad 
du har af ønsker, Søren. Her på bordet ligger et lille digt, som jeg finder smukt og 
derfor sender med. Samaklunsk
17
 ville også have sendt dig en julepakke, også det 
strandede på den manglende tid. Af Højskolebladet har jeg kun de par, men så snart 
jeg kommer hjem, skal jeg nok sende dig læsning.  
Nu blot de kærligste hilsner og mine bedste ønsker for dig Søren, at det må gå dig så 
godt, som det er muligt under de triste forhold.  
Tinne 
                                                        
16
 tysk kristelig-nationalt tidsskrift af Gottfried Traub, i hvilket han skrev ugentlige 
betragtninger, bl.a. ”Totensonntag” 
17
 en af Tinnes tyske bekendte 

---