Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig



Yüklə 2,33 Mb.
Pdf görüntüsü
səhifə15/60
tarix22.07.2018
ölçüsü2,33 Mb.
#57928
1   ...   11   12   13   14   15   16   17   18   ...   60

 
48 
over 3 måneder. Kan soen, som har haft grisene, lade sig slagte til jul, ellers bliver de 
jo også nødt til at slagte et af de andre. Hvordan du skal få fat i mergelselskabet, må 
Stenholdt eller Mads Schmidt bedst kunne give oplysninger om. Jeg har jo også penge 
til gode hos mergelforbundet for, hvad de har taget over 1 ha.; men om I selv kan få 
det ordnet, ved jeg ikke. 
Kærlig hilsen til eder alle 
eders Søren Smidt 
God nat. 
 
Spandet d. 23. novbr. 1914 
Kjære søster Tinne! 
Du har måske for lang tid siden ventet brev fra mig og vel med rette, nogen 
undskyldning har jeg dog haft, jeg har længe gået med en dårlig finger, så jeg ikke 
kunne skrive, og det endda da jeg havde allerbedst tid til det. Nu er fingeren så vidt i 
stand, så den grund gælder ikke længere, men jeg synes egentlig, jeg har så lidt at 
skrive om. Herhjemme går alt i den gamle gænge, og vi mærker jo egentlig så lidt til 
krigen til dagligdags, og aviserne bringer snart ikke andet, så man ligesom sløves for 
indtryk.  
Vi har igen herhjemme sendt et hold til fronten. P. Kjær, J. Lund, B. Bejer, Mads 
Schmidt Arnum m.fl. er fornylig trukket til Østpreussen og ligger nu der i 
skyttegravene.  
Holdet, Søren er ved, er måske på vej til Frankrig. Ja, der er vel snart ikke et hjem i 
Nordslesvig nu, som ikke har pårørende ved fronten. Mange af vore bedste unge 
ligger allerede i Frankrigs eller Ruslands jord, og mange vil sikkert følge efter. Ja, 
Nordslesvig har gjort sin pligt og mer end sin pligt, og dog bliver der stadig øvet 
chikanerier. Hvordan det forholder sig med Villes indkaldelse, der er mange, der tror, 
der står nogen bag ved. Olaf Fink Brandstrup var sendt hjem utjenstdygtig, var kun 
hjemme et par dage(så) måtte han af sted igen, samtidig fik han en karl udvist. Chr. 
Petersen Kirkeby var hjemme på orlov, gik til kirke i civil (mindegudstjeneste), dagen 
efter havde han gendarmen.  
Grænsen er nu omtrent fuldstændig spærret til Danmark. Ingen kan komme over uden 
pas fra militæret, og spørger man soldaterne, siger de, at det er nordslesvigske 


 
49 
spioner, de skal fange. Er der spioner i Nordslesvig, er det sandelig tyskerne, som 
spionerer og angiver danske folk for et godt ord, endskønt selv i denne tid er jeg 
sikker på, der gives ingen mer lovlydig befolkning end den danske. Det er vel godt, 
for så vidt de hjælper os til ikke helt at glemme, men jeg synes dog, det er drøjt, 
samtidig som vore folk får ros og anerkendelse fra deres overordnede, samtidig som 
mange af vore unge ofrer liv og blod på slagmarken, samtidig som andre (blot nogle 
navne: N. Nissen Viby, dr. Hansen, advokat Ravn, Asmus Rahr m.m.fl.) fortjener 
jernkorset, samtidig skal folket herhjemme chikaneres og drilles.  
Når bliver det tyske folk dog så klog, at det ryster krybet af sig, mon efter krigen, det 
tror du, og det håber jeg og vist mange fler, at der da bliver mere frisind og 
fordragelighed end før.  
Ja, krigen har allerede slået mange dybe sår herhjemme i vort kære hjemland, og mere 
vil der komme til, inden enden kommer, og hvornår vil det så ende, og hvordan vil 
den blive? Sådan er der mange, der spørger, og ingen kan give svar, måske endnu det 
værste står tilbage. 
Måtte vi herhjemme endda blot blive forskånet for at få krigen ind på vore 
enemærker, ja så må vi vel egentlig ikke klage. Nu er der snart gået 4 måneder, og jeg 
synes, at vi er længere fra enden, end da den begyndte. 
Vi har nu soldater i kvarter, først havde vi 2 bønder fra Getkanten, nu har vi fået en 
tyk hamburger, det er (en) landstormmand, der bevogter grænsen. Det er flinke folk, 
og det holder vi nok ud, kan vi slippe for med det. Ville er jo og inde, han eksercerer 
jo i Slesvig, men Margrethe holder humøret ret godt. Jeg har lige været et smut i 
Arnum i eftermiddag. Marie Skovgård har nylig været oppe 
hos Jappe, han passer på den store bro, måske du kan træffe 
ham, når du rejser denne vej hjemad.  
Du kan tro, der er storhed med pigen oppe på gården. På 
bededag var vi jo til barsel. Ellers ikke noget nyt. Du 
kommer vel snart hjem nu. 
 
 
Venlig hilsen fra os alle i den gamle præstegård 
Hans   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
50 
 
 
Den nydøbte Margrethe på Spandetgård 
 
 
 
Slesvig d. 27.11.14 Feldpostkarte 
Kære Tinne! 
Tak for dit brev. Jeg fik det af Ville i aften, da jeg var et smut deromme for at tage 
afsked. Ja, du har vel vanskelig ved at tro og forstå det, men nu bliver det alvor. Vi 
rejser herfra i eftermiddag til fronten, hvorhen vides ikke, måske går rejsen din dør 
forbi. Ja, det er ingen let rejse at gøre, men den skal jo gøres, der gives intet udenom. 
Mig falder det for resten meget lettere, end vist både I og jeg selv havde ventet. Jeg 
har jo så meget godt at tage med af minder og gode tanker, og så (har jeg) lært at 
kunne sige: Ske ikke min, men din vilje! 
Kærlig hilsen 
Søren 
Det nytter ikke at skrive, førend jeg kan sende min nye adresse. 
 
udateret brev  
Lørdag morgen. 
Kære far! Nu er vi på vor rejse nået et godt stykke ned i Vestfalen. Vi har jo rejst hele 
natten og med temmelig god fart på, så bliver det sådan ved, kan vi snart nå vort 
bestemmelsessted. Vi rejste fra Slesvig ved 2tiden i går eftermiddag og har så kørt 


Yüklə 2,33 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   11   12   13   14   15   16   17   18   ...   60




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə