Diamantbærende kimberlit og aillikit I det sydlige Vestgrønland. Regionale variationer og sammensætningen af kimberlitisk smelte

22     ·     Geologisk Tidsskrift 2011

stamme fra bjergarter i diamantvinduet. I flere årtier 

er granat fra alle dele af jorden systematisk analyseret, 

og det vides nu, at granat tilhørende sammensætnings-

grupperne G9, G10 (med undergruppen G10D) og G11 

og granat fra eklogittiske bjergarter henført til sam-

mensætningsgruppe G3 har oprindelse i de dybder i 

lithosfærekappen, hvor diamant dannes (Fig. 14, 

Mitchell, 1986). Figur 14 viser mængdeforhold for G9, 

G10 og G11 granat fra prøver samlet af efterforsknings-

selskaber over store dele af Sydvestgrønland. Varia-

tionen afspejler af bjergartsvariationen for 600-550 

millioner år siden i de dybder, hvor diamant kan 

dannes.

Indikatormineralernes kemiske sammensætninger 

giver mange andre oplysninger. F. eks., afslører sam-

menhængen mellem aluminium- og kromindholdet i 

over store afstande og man kunne tro at metoden ikke 

var så anvendelig i det grønlandske landskab formet 

af gletschere og elve fra Indlandsisen. Systematiske 

undersøgelser viser imidlertid at selv i Grønland kan 

metoden bruges med succes (Steenfelt et al., 2009a). 

Indikatormineralanomalier er tæt knyttet til deres 

oprindelsesbjergart. På de lokaliteter hvor indikator-

mineralernes kemiske sammensætning viser en op-

rindelse i diamantvinduet, er der en teoretisk chance 

for at finde diamant. En del af grundlaget for brugen 

af indikatormineralerne er den kemiske sammensæt-

ning af samme mineraler der som ganske små korn er 

indeholdt i naturlige diamanter.

Det vigtigste indikatormineral er granat. Granat 

kan stamme fra mange forskellige bjergarter og af 

interesse er kun de typer af granat, der vides at 

25 km

Nb ppm

1

5

10

15

> 34

SISIMIUT

SARFARTOQ

SISIMIUT

MANIITSOQ

Grønland

SARFARTOQ

Fig. 12: Kort over området fra 

Maniitsoq i syd til Sisimiut i 

nord visende koncentratio-

nen af niob (Nb) i bæksedi-

menter som symbolplot i 

farver efter koncentrationen. 

Høje værdier findes i området 

Ø for Maniitsoq og i store 

dele af Sarfartoq regionen. 

Kimberlit indeholder 100-200 

gange mere niob end de om-

givende bjergarter, og den 

øgede koncentration i bækse-

dimentprøverne viser hyp-

pigheden af kimberlittiske 

bjergarter i disse områder. 

(Udarbejdet af A. Steenfelt, 

2011, se også Steenfelt et al. 

2009b).

---

Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige Vestgrønland     ·     23

sammenhæng (Grütter, 2009, Grütter og Tuer, 2009).

Som et sidste check på oprindelsen af mineralkorn 

kan det tryk og den temperatur hvor, f.eks. klinopy-

roxen var i ligevægt med kappeperidotit også bereg-

nes. Bedst beregnes tryk og temperatur i noduler, hvor 

mineralkornene sidder side om side og er i ligevægt 

med hinanden. Tryk og temperatur er afgørende for 

fordelingen af mange grundstoffer mellem faserne. Et 

eksempel på en sådan beregning af sammenhængen 

mellem tryk og temperatur i den lithosfæriske kappe 

er her vist for vestgrønlanske noduler (Fig. 16). Illu-

strationen stammer fra et arbejde der bl.a. giver indblik 

i oprindelsesdybden for noduler i kimberlittiske fore-

komster i Maniitsoq-Sisimiut regionerne i Vestgrøn-

land

 

(Sand, 2007).

klinopyroxen hvilken peridotitisk bjergart de kommer 

fra. Granatførende kimberlittiske bjergarter indehol-

der ofte også mineralerne ilmenit og kromit. Karakte-

ristisk for disse jern-rige mineraler fra diamantvin-

duet i den lithosfæriske kappe er et højt indhold af 

magnesium (Mg). Forekomst af høj-Mg ilmenit i 

overflade aflejringer er klare tegn på et potentiale for 

kimberlittiske bjergarter og bruges i udstrakt grad af 

selskaber i efterforskningen i Grønland. Mere end 

43.000 analyser har selskaber udført på ilmenit i jagten 

på kimberlittiske forekomster i Grønland (Fig. 15). 

Som en bonus til den efterforskningsmæssige brug af 

indikatormineraler er det af GEUS sammenstillede 

data sæt internationalt værdsat og bruges i udviklin-

gen af mere universelle metoder og principper for 

brugen af indikatormineraler i efterforskningsmæssig 

Troels Nielsen

Fig.13 DGF

28-112011

Fig. 13: Indikatormineraler 

fra det sydlige Vestgrønland. 

De violette til blå korn er G10 

granater fra peridottitiske 

bjergarter i diamantvinduet, 

de rød-orange korn er G3 

granater fra en eklogitisk 

bjergart og de grønne korn 

klinopyroxen, varietet krom-

diopsid. Foto: GEUS.

---

24     ·     Geologisk Tidsskrift 2011

mant er et mirakel. Kemiske metoder er heller ikke 

anvendelige. Diamanter består af kulstof lige som en 

ofte stor del af grundmassen i kimberlittiske bjergarter 

(kalkspat og dolomit), og kemiske analyser kan ikke 

vise om en kimberlittisk bjergart indeholder diaman-

ter. 

Med de meget små indhold af diamant skal enhver 

test gennemføres på en meget stor prøve for at give 

statistisk mening. GEUS udførte sine tests på såkald-

te ”mini bulk prøver” på omkring 1000 kg materiale. 

Testen er i princippet simpel: Bjergarten knuses og 

opløses. Diamanter og andet uopløst materiale samles 

op, vaskes og sendes til videre undersøgelse. I virke-

lighedens verden er det en omfattende, vanskelig og 

kostbar proces på grund af de store mængder af ma-

teriale, der skal behandles, og på grund af de meget 

Test for diamanter

Alle de omtalte metoder har til formål at indkredse 

kimberlittiske bjergarter med rod i diamantvinduet 

og har ført til fund af mange kimberlittiske forekom-

ster i Grønland (se Fig. 20). Når en forekomst af kim-

berlittiske bjergarter lever op til alle de mineralogiske 

og mineralkemiske kriterier for en oprindelse i dia-

mantvinduet kan bjergarten indeholde diamant, men 

det er langt fra sikkert og forekomsten skal testes. 

Normalt testes bjergarter for deres værdifulde mine-

raler under mikroskopet eller med kemiske analyser. 

Ingen af disse metoder er brugbare for diamanter. Der 

er så lidt diamant, at man skal være mere end umå-

delig heldig for at finde en diamant i et tyndslib – også 

fordi diamanterne ville bliver revet ud af slibet under 

dets fremstilling. At finde et håndstykke med en dia-

25 km

WGS 84 / UTM zone 22N

G9

G10

G11

 

66°30

65°30

65°

67°

66°30

65°30

66°

66°

65°

67°

-53°

-52°

-51°

-50°

-53°

-52°

-51°

-50°

Grønland

SISIMIUT

REGIONEN

SARFARTOQ

REGIONEN

MANIITSOQ

REGIONEN

MANIITSOQ

Fig. 14: Variationen i mæng-

deforholdet af G9, G10 og G11 

granater i overfladeprøver fra 

det sydlige Vestgrønland. 

G10 granat er normalt relate-

ret til harzburgittiske bjergar-

ter i diamantvinduet og me-

get almindelige i Sarfartoq 

regionen. G11 granat, der 

normalt er relateret til lherzo-

littiske bjergarter i diamant-

vinduet er dominerende i 

Maniitsoq regionen (udarbej-

det af  A. Steenfelt, 2011, se 

også Steenfelt et al. 2009b for 

yderligere anvendelse af ke-

miske data fra indikatormi-

neraler).

---