Diamantbærende kimberlit og aillikit I det sydlige Vestgrønland. Regionale variationer og sammensætningen af kimberlitisk smelte

28     ·     Geologisk Tidsskrift 2011

store) grundmassekorn af mineralerne spinel (Ti-

magnetit), ilmenit og phlogopit, samt rekognosce-

ringsanalyser i resten af bjergarten. Desto mindre og 

desto mere velkrystalliserede kornene indlejret i 

grundmassen er, desto større er muligheden for, at de 

er krystalliseret fra forekomstens smelte og karakte-

ristiske for smeltens kemiske sammensætning. Mine-

ralkemiske data illustreres bedst i diagrammer, hvori 

også klassifikationskriterier kan integreres (Fig. 22-24). 

Der er mange navne for varianter af kimberlittiske 

bjergarter (se Fig. 19), men relevant for de grønlandske 

forekomster er bjergartstyperne kimberlit, aillikit og 

karbonatit. Melnoit forslået af Mitchell et al. (1999) kan 

ikke udelukkes at forekomme i sydvest Grønland, men 

mangel på melilit eller omdannelsesprodukter af 

samme i de undersøgte bjergartstypers grundmasse 

synes at udelukke forekomst af melnoit. 

hvor jern-titan mineralerne spinel (Ti-rig magnetit) og 

ilmenit er særdeles magnesium-rige, og hvor phlogo-

pit er titan- og jernfattig med en randudvikling mod 

stigende bariumindhold og phlogopit-endeleddet 

kinoshitalite. Under ingen omstændigheder må en 

bjergart, der klassificeres som kimberlit (s.s.), udvise 

en zonering i grundmasse-phlogopit mod tetrafer-

riphlogopit. Desuden skal bittesmå velformede spi-

nelkorn (Fig. 11b) ubetinget høre til typen ”magnesian 

ulvöspinel trend” (se Mitchell, 1995). 

De krævede informationer opnås ikke ved studiet 

af håndstykker eller tyndslib, men ved en systematisk 

mineralkemisk undersøgelse. Principielt skal alle 

bjergarter kunne klassificeres ved hjælp af hånd-

stykke og lup, et princip, der desværre ikke er brugbart 

for kimberlittiske bjergarter. De mineralkemiske un-

dersøgelser er en forudsætning og kræver systemati-

ske mikroanalyser af de små (ned til 10 mikrometer 

SISIMIUT

Da

vis

 S

træ

de

t

Sydlige grænse for

Palæoprotorozoisk deformation

Maniitsoq region

Sarfartoq region

50°W

66°N

67°N

65°N

52°W

54°W

Indlands Is       

Arkæisk kraton

Qaqarssuk, 165 Ma

UML eller kimberlit

Karbonatit

Diamant lokalitet 

50 km

Garnet Lake

Sarfartoq

Grønland

Fig. 20: Kendte forekomster 

af kimberlittiske bjerg arter 

(mørke cirkler), d.v.s. egen-

tlige kimberlitter og relate-

rede ultramafiske lamprofy-

rer (UML) og karbonatit in-

trusioner (blå firkanter) i det 

sydlige Vestgrønland. Gule 

romber viser kimberlittiske 

forekomster med påvist dia-

mantindhold (udarbejdet af 

Agnete Steenfelt, 2011, se 

også Steenfelt er al., 2009a).

---

Diamantbærende kimberlit og aillikit i det sydlige Vestgrønland     ·     29

berlitforekomster er dog regionerne omkring Maniit-

soq, Sarfartoq og Sisimiut 

(Fig. 20)

 , hvor kimberlit-

tiske bjergarter findes i form af gange og sills. De 

udgør en ikke ubetydelig komponent i den kontinen-

tale skorpe og repræsenterer en væsentlig magmatisk 

aktivitet for 550 til 600 millioner år siden (Secher et al., 

2009). Kortet over forekomsterne viser også alle de 

steder, hvor diamant er registreret. Mange af diaman-

terne er ganske små, men de viser en meget vigtig ting: 

Diamant findes i bjergarterne og diamant er bevaret. 

Der er derfor en teoretisk mulighed for at finde dia-

manter af økonomisk interesse, selv der hvor kun 

mikroskopiske diamanter hidtil er fundet. 

Ud fra informationer om forekomsterne af kimber-

littiske bjergarter i det sydlige Vestgrønland i Jensen 

et al

. (2004a) udvalgtes 27 lokaliteter fra Maniitsoq 

området i syd til Sisimiut området i nord til (Fig. 21). 

For alle lokaliteter gjaldt at de enten havde et doku-

menteret indhold af diamant eller at deres indikator-

Regionale mineralkemiske 

undersøgelser i det sydlige 

Vestgrønland

Kimberlittiske forekomster i Grønland.

De grønlandske forekomster findes hovedsaglig i 

området fra fjorden Sisimiut Isortuat (Nordre Isortoq) 

nord for Sisimiut til Nuuk-området i syd med flere 

forekomster ved Tikiussaq (Steenfelt et al., 2006), 

Tappe et al., 2009), Nunatak 1390 SØ for Nuuk (Sand 

et al

., 2007), længere mod syd ved Nigerdlikasik (An-

drews og Emeleus, 1971) og Pyramidefjeld  længst i 

syd (Hutchison et al., 2007). Andre forekomster af 

beslægtede bjergarter findes i Narssarssuaq området 

og øst herfor i Danell Fjord området på Grønlands 

østkyst, omkring Ivittuut, Paamiut (Frederikshåb), 

Kangerluarsoruseq (Færingehavn) og i Disko Bugt 

området (se Larsen 1991). Hovedområderne for kim-

SISIMIUT

REGION

SARFARTOQ

REGION

ARKÆISK

KRATON

Indlands is

David strædet

Sukkertoppen

Iskappe

Lokalitet

Deformationsfront

67°

67°

66°

66°

65°

54°

52°

50°

50 km

Grønland

Grønland

Fig. 21: Udvalgte lokaliteter 

for prøver brugt til regionale 

mineralkemiske undersøgel-

ser udvalgte (Nielsen et al., 

2009). Kendte forekomster 

(grå) og udvalgte (røde) samt 

grænsen for Palæozoisk de-

formation (se betydning her-

af senere).

---