Idrætsforeninger og social kapital

2.9 Opsummering af teoriafsnit

I dette kapitel er Putnams teori om social kapital, herunder brobyggende social kapital, blevet præsenteret. Forbindende social kapital er desuden blevet introduceret for at supplere Putnams teori.

Udfra teorien er der blevet identificeret en række kriterier med tilhørende indikatorer, der skal bruges til at vurdere de netværk foreningen indgår i. Dette er med henblik på at vurdere, hvorvidt disse netværk er med til at vedligeholde og udbygge brobyggende og forbindende social kapital i et lokalsamfund.

Til slut er generel kritik af social kapital blevet behandlet, og der er herudfra blevet argumenteret for at teorien kan bruges i forhold til formålet.

Teoriafsnittet fungerer i dette speciale, som det teoretiske udgangspunkt i forhold til at behandle empirien. I det følgende afsnit ’Metode og forskningsdesign’, beskrives forholdet teori/ empiri nærmere. Ligesom designmæssige - og metodiske overvejelser vil blive beskrevet.

3 Metode og forskningsdesign

Før der tages fat på den empiriske undersøgelse, er der en lang række overvejelser, der skal gøres. Det er fx overvejelser omkring den metodiske tilgang, udvælgelse af cases, fremstilling af date og meget mere. I dette afsnit vil de metodiske overvejelser og valg blive systematisk gennemgået, og til sidst vil der blive samlet op på de styrker og svagheder, som specialets metode og forskningsdesign indeholder.

3.1 Forholdet mellem teori og empiri

Udgangspunktet i undersøgelsen er teoretisk. Der er imidlertid det problem, at både netværksdelen af social kapital begrebet og internationale sportsbegivenheder ikke er undersøgt i sammenhæng før. For at gøre brug af teorien, er det derfor nødvendigt at kortlægge foreningens netværk. Først derefter kan teorien anvendes. Idet identifikationen af foreningens netværk, bygger på en tolkning af datamaterialet, er det vigtigt at overveje om data, der indsamles, blot bliver en bekræftelse af det perspektiv, der lægges fra starten.¹³(Engberg, 1998:98) Engberg (1998) når frem til, at der nødvendigvis må lægges et udgangspunkt i form af ’faste’ antagelser. Herefter indsamles empirien, hvorefter den gøres til genstand for analyse. Til sidst er det nødvendigt at reflektere over, hvorvidt der er kongruens mellem spørgsmål og svar. Altså, hvorvidt der findes andre spørgsmål til de svar, der er opnået. (Engberg, 1998:101) Dette vil blive gjort efter analysen er foretaget i afsnit ’5.6.2’.

På baggrund af disse overvejelser omkring forholdet mellem teori og empiri har jeg brugt følgende analyseramme.

Tabel 7: Specialets analyseramme.

Teoretisk udgangspunkt	Indsamling af empiri
Udvikling af forhåndsantagelser gennem teori. (Kriterier) Udvikling af succeskriterier i forhold til disse forhåndsantagelser. (Indikatorer)	Forhold i empirien, der ikke blev taget højde for i forhåndsantagelserne. (Er der andre indikatorer?)
Analyse	Refleksion
Bekræfter eller afkræfter indikatorerne de opstillede kriterier?	Tvivl. Var det relevant at undersøge internationale sportsbegivenheder ud fra social kapital teori? Alternative forklaringer?

Målet er altså arbejde med et teoretisk udgangspunkt, uden det bliver hæmmende i forhold til at lade empirien ’træde’ frem. Punkt 2. og 4. er her de to elementer i analysen, der sikrer, at teorien ikke presses ned over elementer af teorien, der ikke er relevante.

I forhold til analysen er det en balancegang mellem at være kildenær og samtidig bruge det teoretiske apparat til at identificere de relevante områder af empirien. Dette er derfor gjort med inddragelsen af de indikatorer, der først blev umiddelbare i indsamlingen af empirien.

3.2 Kvalitativ tilgang

Som beskrevet i indledningen er der mange dele af dette speciale, som gøres første gang. Det er derfor vigtigt, at metodevalget afspejler dette.

Dette er anledningen til at benytte kvalitative interviews som den væsentligste kilde til besvarelsen af problemstillingen. I et kvalitativt interview er det muligt at indfange aktørernes oplevelser, motiver og strategier samtidig med, at det er muligt at indfange mere formelle forhold. (Kvale, 1997) Eksempelvis var strategien omkring rekrutteringen af frivillige ved VM i Brydning ikke nedskrevet i en ”køreplan”. Idet besvarelsen er afhængig af viden omkring sådanne emner, er det derfor en nødvendighed at bruge kvalitative interviews.

3.3 Casestudie

For at få et billede af foreningens samlede samarbejdskapacitet var det nødvendigt at undersøge foreningens netværk i aktion. Altså på et tidspunkt hvor flest mulige af foreningens netværk var mobiliserede. Valget faldt her på internationale sportsbegivenheder, hvor der fandtes en lokal forankring i form af en lokal klub.

Valget faldt derfor på et kontekstorienteret casestudie, fordi der ikke på forhånd var sikker viden omkring hvilke elementer, der var i spil. (Andersen og Burau, 2007:257) En komparativ kontekstorienteret undersøgelse lægger nemlig op til en grundig belysning af kontekst for at indfange betydende faktorer og for at forstå samspillet mellem dem og deres respektive indflydelse. (Andersen og Burau, 2007:257) I modsætning hertil er fx et ”Most similar system design”, hvor to ens cases undersøges med forskel på den uafhængige variabel. (Lijphart, 1971)

I interviewet med Torben Sachmann, næstformand i Dansk Taekwondoforbund, blev det klart, at den lokal Ballerup klub ikke ønskede at blive inddraget i afholdelsen af VM i Taekwondo. Arrangering og afholdelse blev her foretaget hovedsageligt af tre parter. Dansk Taekwondoforbund, Sport Event Danmark og Wonderful Copenhagen.

Præmissen for sammenligningen blev derfor en anden, idet en af de to cases ikke gjorde brug af et lokalt foreningsnetværk. Til gengæld var det nu muligt at sammenligne en begivenhed med og uden en lokal forankring, hvilket gør det muligt at vurdere betydningen heraf. Samtidig gør det VM i Taekwondo mindre betydningsfuld, idet der ikke er mulighed for at sige noget om foreninger og social kapital. Derfor bliver VM i Taekwondo først inddraget som sammenligning i kapital 7, som er analysens sidste del.

Dermed er der tale om et casestudie, der, ’med teorien som lommelygte,’ forsøger at afdække hele konteksten omkring VM i Brydning. (Andersen og Burau, 2007:260) Den er i begrænset omfang komparativ idet, der bliver sammenlignet med VM i Teakwondo i analysens sidste kapitel