Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014
Selvfølgelighederne
udfordres
Solidum petit
in profundis
Psykologiens
mangfoldighed
Alle mennesker føler, tænker og husker, og alle men-
nesker har derfor en holdning til de fænomener, som
psykologien beskæftiger sig med. På psykologistudiet går
det gradvist op for én, at de antagelser, man ofte mere
eller mindre urefleksivt gør brug af, har stor betydning
for den måde, man opfatter mennesket på. Skal hukom-
melsen fx forstås som en slags bibliotek, hvor erindringer
gemmes for derefter intakt at kunne blive hentet frem
igen? Eller er vores hukommelse en mere flydende og
konstruerende størrelse? På den måde kan det at læse
psykologi på universitetet godt virke frustrerende og lidt
som at ”begynde forfra”, da man hele tiden skal forholde
sig kritisk til sine egne antagelser og den viden, man får
ind. Til gengæld er det netop denne kritiske tilgang, der
er med til at uddybe ens forståelse af feltet.
Det var en motiverende psykologiundervisning på gym-
nasiet, der introducerede mig til feltets fascinerende
univers, og som fungerede som en katalysator for min
interesse for menneskets mange mysterier. De interes-
sante indsigter fra gymnasiet er blevet beriget og uddy-
bet på universitet – en proces, hvor man vedvarende må
udfordre sin viden og revidere sine antagelser. Min ople-
velse er, at man på universitetet må håndtere en større
kompleksitet og flere ofte modstridende perspektiver,
hvilket i begyndelsen kan være ganske frustrerende. Til
gengæld er det også min oplevelse, at man efterhånden
bliver bedre til at håndtere flertydigheden og dermed får
nuanceret sin forståelse af psykologiens fænomener. Psy-
kologi er et fag med mange nuancer – eller shades, om
man vil. Efter min mening rammer Aarhus Universitets
motto essensen af det, man foretager sig på psykologi-
studiet på fineste vis: solidum petit in profundis – søger i
dybet den faste grund.
Noget af det, der tiltrak mig ved psykologien i gymnasiet
var, at man her kunne kombinere indsigter fra natur-
videnskaben, samfundsvidenskaben og humanviden-
skaben og dermed belyse menneskets psyke fra flere
forskellige perspektiver.
På universitetet er denne interdisciplinære tilgang for
og grave dybere ned i de forskellige emner. Denne
fordybelse medfører også det paradoksale fænomen,
at jo mere man lærer om et emne, des større bliver ens
indsigt i, hvor meget man ikke ved endnu.
alvor blevet aktuel i form af fag som fx neuropsykologi,
socialpsykologi og psykologiens filosofi, der alle griber
mennesket an fra forskellige vinkler. Metodelæren er
også en vigtig del af psykologistudiet på universitetet, og
man får for alvor indsigt i, hvad de forskellige undersø-
gelsesmetoder har af styrker og svagheder. Psykologistu-
diet er på sin vis universitetets svar på et meget langt AT-
forløb. De forskellige vinkler og den grundige indføring i
metodelæren giver en bedre forståelse af de muligheder
og begrænsninger, som psykologien indebærer. Dermed
står det mere klart, at en teori, der intuitivt giver meget
mening, ikke nødvendigvis er korrekt, og at empiri oftest
kan tolkes på mange forskellige måder.
19
Psykologiinformation 4
2. Årgang, nr.1/februar 2014
Et projektforløb om psykiske lidelser og en diskussion af
pålideligheden af diagnosticering på psykologi B-niveau.
Af Thilde Bo Schmidt, Kolding Gymnasium
Faglige mål:
· Supplerende stof på B-niveau: Psykisk dysfunktionalitet
· Projektarbejde og klasseundervisning
· Anvendelsesorienteret undervisning og
praksisrelateret produktkrav
· Træning af kritisk tænkning og etiske overvejelser
· Kort præsentation af psykiatriens historie
Inspiration:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/
artikel/359832:Danmark--Psykiatriens-historie-i-10-
korte-punkter?all=1
· Diagnosticering: Hvordan stilles en diagnose
Eleverne blev bedt om at undersøge følgende:
· Hvilke diagnostiske systermer findes der?
· Hvad er formålet med diagnosticering?
· Hvordan stilles en diagnose i praksis?
Links som hjælp:
http://www.who.int/classifications/icd/en/ (ICD-10)
http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=47 (ICD-10)
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/
doc/18089.pdf (DSM-IV)
1) Introduktion
til forløbet
Temaforløb:
Psykiske lidelser
og diagnosticering
21
Psykologiinformation 4
2. Årgang, nr.1/februar 2014
· Eleverne inddeles i par eller mindre grupper, der
hver især får lov til at vælge en psykisk lidelse,
som de skal undersøge.
· Eleverne får 2-3 moduler af 90 min. til at udarbejde en
informationsbrochure om den Psykiske lidelse. De bliver
bedt om at forestille sig, at de er ansat til at lave en
brochure, der skal ligge i lægers venteværelser og i andre
relevante sundhedsinstitutioner. (Et eksempel på en
informationsbrochure som en gruppe elever har
lavet kan ses på s.24)
· Afslutningsvist afholdes et seminar om psykiske
lidelser, hvor alle grupper præsenterer deres
informationsbrochure og uddyber den via et
mundtligt oplæg. Dette kræver 1-2 moduler a 90 min.
afhængigt af antallet af grupper. En idé er at lave
opponentgrupper, der har ansvar for at stille
spørgsmål, kommentere på fremlæggelsen og
gruppens præstation.
· Eleverne får følgende opgavebeskrivelse som
introduktion til projektarbejdet, hvori formål, indhold,
produktkrav og ideer er præsenteret.
2) Projektarbejde:
Fordybelse i selvvalgt
psykisk lidelse
22