Psykologi information Fifty Shades of Freud

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Selvfølgelighederne 

udfordres

Solidum petit 

in profundis

Psykologiens 

mangfoldighed

Alle mennesker føler, tænker og husker, og alle men-

nesker har derfor en holdning til de fænomener, som 

psykologien beskæftiger sig med. På psykologistudiet går 

det gradvist op for én, at de antagelser, man ofte mere 

eller mindre urefleksivt gør brug af, har stor betydning 

for den måde, man opfatter mennesket på. Skal hukom-

melsen fx forstås som en slags bibliotek, hvor erindringer 

gemmes for derefter intakt at kunne blive hentet frem 

igen? Eller er vores hukommelse en mere flydende og 

konstruerende størrelse? På den måde kan det at læse 

psykologi på universitetet godt virke frustrerende og lidt 

som at ”begynde forfra”, da man hele tiden skal forholde 

sig kritisk til sine egne antagelser og den viden, man får 

ind. Til gengæld er det netop denne kritiske tilgang, der 

er med til at uddybe ens forståelse af feltet.

Det var en motiverende psykologiundervisning på gym-

nasiet, der introducerede mig til feltets fascinerende 

univers, og som fungerede som en katalysator for min 

interesse for menneskets mange mysterier. De interes-

sante indsigter fra gymnasiet er blevet beriget og uddy-

bet på universitet – en proces, hvor man vedvarende må 

udfordre sin viden og revidere sine antagelser. Min ople-

velse er, at man på universitetet må håndtere en større 

kompleksitet og flere ofte modstridende perspektiver, 

hvilket i begyndelsen kan være ganske frustrerende. Til 

gengæld er det også min oplevelse, at man efterhånden 

bliver bedre til at håndtere flertydigheden og dermed får 

nuanceret sin forståelse af psykologiens fænomener. Psy-

kologi er et fag med mange nuancer – eller shades, om 

man vil. Efter min mening rammer Aarhus Universitets 

motto essensen af det, man foretager sig på psykologi-

studiet på fineste vis: solidum petit in profundis – søger i 

dybet den faste grund. 

Noget af det, der tiltrak mig ved psykologien i gymnasiet 

var, at man her kunne kombinere indsigter fra natur-

videnskaben, samfundsvidenskaben og humanviden-

skaben og dermed belyse menneskets psyke fra flere 

forskellige perspektiver. 

På universitetet er denne interdisciplinære tilgang for 

og grave dybere ned i de forskellige emner. Denne 

fordybelse medfører også det paradoksale fænomen, 

at jo mere man lærer om et emne, des større bliver ens 

indsigt i, hvor meget man ikke ved endnu. 

alvor blevet aktuel i form af fag som fx neuropsykologi, 

socialpsykologi og psykologiens filosofi, der alle griber 

mennesket an fra forskellige vinkler. Metodelæren er 

også en vigtig del af psykologistudiet på universitetet, og 

man får for alvor indsigt i, hvad de forskellige undersø-

gelsesmetoder har af styrker og svagheder. Psykologistu-

diet er på sin vis universitetets svar på et meget langt AT-

forløb. De forskellige vinkler og den grundige indføring i 

metodelæren giver en bedre forståelse af de muligheder 

og begrænsninger, som psykologien indebærer. Dermed 

står det mere klart, at en teori, der intuitivt giver meget 

mening, ikke nødvendigvis er korrekt, og at empiri oftest 

kan tolkes på mange forskellige måder. 

19

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Temaforløb:

Psykiske lidelser 

og diagnosticering

20

---

Psykologiinformation 4

2. Årgang, nr.1/februar 2014

Et projektforløb om psykiske lidelser og en diskussion af 

pålideligheden af diagnosticering på psykologi B-niveau.

Af Thilde Bo Schmidt, Kolding Gymnasium

  Faglige mål:

· Supplerende stof på B-niveau: Psykisk dysfunktionalitet

· Projektarbejde og klasseundervisning

· Anvendelsesorienteret undervisning og 

  praksisrelateret produktkrav

· Træning af kritisk tænkning og etiske overvejelser

· Kort præsentation af psykiatriens historie

Inspiration: 

http://www.kristeligt-dagblad.dk/

artikel/359832:Danmark--Psykiatriens-historie-i-10-

korte-punkter?all=1

· Diagnosticering: Hvordan stilles en diagnose

Eleverne blev bedt om at undersøge følgende:

· Hvilke diagnostiske systermer findes der?

· Hvad er formålet med diagnosticering?

· Hvordan stilles en diagnose i praksis?

Links som hjælp: 

http://www.who.int/classifications/icd/en/ (ICD-10)

http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=47 (ICD-10)

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/

doc/18089.pdf (DSM-IV)

1) Introduktion 

    til forløbet

Temaforløb:

Psykiske lidelser 

og diagnosticering

21

---

Psykologiinformation 4

2. Årgang, nr.1/februar 2014

· Eleverne inddeles i par eller mindre grupper, der 

hver især får lov til at vælge en psykisk lidelse, 

som de skal undersøge.

· Eleverne får 2-3 moduler af 90 min. til at udarbejde en 

informationsbrochure om den Psykiske lidelse. De bliver 

bedt om at forestille sig, at de er ansat til at lave en 

brochure, der skal ligge i lægers venteværelser og i andre 

relevante sundhedsinstitutioner. (Et eksempel på en 

informationsbrochure som en gruppe elever har 

lavet kan ses på s.24)

· Afslutningsvist afholdes et seminar om psykiske

lidelser, hvor alle grupper præsenterer deres 

informationsbrochure og uddyber den via et 

mundtligt oplæg. Dette kræver 1-2 moduler a 90 min. 

afhængigt af antallet af grupper. En idé er at lave 

opponentgrupper, der har ansvar for at stille 

spørgsmål, kommentere på fremlæggelsen og 

gruppens præstation.

· Eleverne får følgende opgavebeskrivelse som 

introduktion til projektarbejdet, hvori formål, indhold, 

produktkrav og ideer er præsenteret.

2) Projektarbejde:   

     Fordybelse i selvvalgt

     psykisk lidelse

22

---