Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014
Regeringen har i skriftet ”Danmark - løsningernes land”
fra december 2012 erklæret, at der skal fokus på innova-
tion på ungdomsuddannelserne. Formålet er ift. skriftet
at udvikle elevernes evne til nytænkning og problem-
løsning, og der lægges op til, at udvikling af en mere
innovativ tankegang hos eleverne delvist kan ske
gennem nye undervisnings- og prøveformer.
Der har i gymnasieafdelingen været fokus på forsøg og
udvikling, toning af fagene i studieretninger og innova-
tion. Som nævnt i tidligere nyhedsbreve har innovation
haft en særlig bevågenhed i Undervisningsministeriet.
Der er især været arbejdet med udvikling af innovation
indenfor AT, og dette arbejde har været understøttet af
Fonden for Enterprenørskab. I marts 2012 afsluttede
man et 3-årigt udviklingsprojekt med deltagelse af 22
gymnasier fra alle ungdomsuddannelserne, og her har
man dels udviklet handleplaner for innovation, dels
undervisningsforløb og kursusmapper. Alt dette kan
man se på denne hjemmeside, hvor man kan finde en
del inspiration, bl.a. til metoder at fremme innovative
kompetencer i undervisningen
http://www.ffe-ye.dk/ungdomsuddannelser/materialer-
og-forloeb/innovation-paa-gymnasiet
Lektor Michael Paulsen har holdt oplæg om innovation
på AT-workshops i løbet af 2013, og hans oplæg kan
man finde her
http://www.ungvoks.dk/gymnasiedage12/power-
points12/MichaelPaulsen.pdf
Michael Paulsen fokuserer formålsparagraffen for de
gymnasiale uddannelser § 2, stk.4: ”Uddannelsen skal
have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor
lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres
omverden: medmennesker, natur og samfund, og til
deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle
elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans”.
Michael Paulsen påpeger, at elevernes innovative evner
(dvs. evne til at skabe nytænkende forbedringer) dels
kan ske gennem den tværfaglige undervisning, dels i
fagene selv, dels gennem ekstracurriculære aktiviteter.
Dette vil kræve ændringer i undervisningen, fx i form af
nye undervisningsformer og nye fagsamspil. I Michael
Paulsens optik hersker der tre innovationsforståelser i
gymnasierne, nemlig den markedsrettede, den alment
orienterede innovationsforståelse og den fagligt orien-
terede innovationsforståelse. Ligeledes lægger han op
til en forståelse af, hvordan man som lærer kan nytænke
undervisningen og dermed være med til at udvikle
elevernes innovative evner. Her taler han om den
brugerdrevne innovationsforståelse, den anvendelses-
orienterede innovationsforståelse og den fagdidaktisk
orienterede innovationsforståelse.
I UVM arbejdes der videre med udvikling af innovation -
både i fagene og i det tværfaglige samarbejde i AT. Udvik-
lingsarbejdet fortsætter, og der er nedsat arbejdsgrupper
i udvikling af innovation i alle fagene, og omkring innova-
tion fortsætter i forhold til AT.
Innovation
i psykologi
I formålsparagraffen i psykologi står der, at formålet
med undervisningen ”er at opnå evne til at analysere
og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig
som almen karakter samt kompetence i at forholde
sig kritisk til psykologiske undersøgelser og teorier,
herunder psykologiske teoriers historiske og kulturelle
kontekst”. I psykologiundervisningen trænes eleverne
i at identi-ficere konkrete psykologiske problemstillinger,
og et vigtigt fagligt mål er, at eleverne i psykologi skal
”udvælge og anvende relevant psykologisk viden på
konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne
forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag”.
Det ligger altså allerede i faget, at man skal kunne
identi-ficere problemstillinger og foreslå fagligt relevante
løsninger baseret på relevant psykologisk viden. Den
kritiske dimension i det daglige arbejde sikrer endvidere,
Nyheder fra UVM
Af Jette Hannibal
10
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014
at eleverne trænes i at kunne skelne mellem
relevant og mindre relevant viden i forhold til
forskellige problemstillinger.
Som udgangspunkt starter det innovative arbejde i
psykologi med, at man identificerer nogle mangler
indenfor et specifikt område, fx omsorg, indretning af
læringsrum, fremmedsprogsundervisning af mindre
børn eller træning af studiekompetence. I den alment
orienterede innovationsforståelse er der netop basis for
social innovation, dvs. arbejdet med at forbedre den
eksisterende verden på forskellig vis. Gennem den
innovative proces lærer eleverne at fokusere på
specifikke problemer og generere nye ideer, som kan
medvirke til at gøre noget ved problemerne. Det ses af
dette, at handlingsperspektivet er vigtigt i processen,
fx skal eleverne foreslå konkrete handleanvisninger til
mulige løsninger af et givent problem, og de skal være i
stand til at begrunde deres valg og vurdere resultatet.
I psykologiundervisningen kan træning af de innovative
kompetencer altså forankres i et konkret praktisk
problem, at udvælge og anvende psykologisk viden
(teori og empiriske undersøgelser) samt evt. indsamle
egne empiriske data i et feltarbejde knyttet til det
innovative projekt. Elevernes refleksioner omkring
problemet, herunder realitetstestning af evt. løsnings-
forslag, kan således resultere i formulering af kon-
krete nye (innovative) tiltag i forhold til den konkrete
problemstilling. Hermed skabes der en sammenhæng
mellem praksis og teori, som kan være med til at berige
undervisningen og gøre eleverne handlekraftige.
Hvis psykologi skal leve op til formålsparagraffen skal
der mere fokus på at inddrage innovative projekter i
den daglige undervisning, fx i forhold til det anvendel-
sesorienterede. Ligeledes skal man overveje fagdidak-
tiske aspekter. Det kunne bl.a. ske gennem en ændring
af læreplaner og vejledning. Fx kunne man forestille sig,
at man også kunne bruge feltarbejdet på B som løfte-
stang for at arbejde innovativt. Netop feltarbejdet giver
mulighed for at formulere relevante problemstillinger,
indsamle og analysere data og dernæst foreslå relevante
løsninger på de rejste problemer. Ligeledes kunne man
forestille sig forsøg med gruppeeksamen som en
mulighed i forhold til synopsis og arbejdet med
innovative projekter. Nogle lærere har allerede udtrykt
interesse for at kunne inddrage innovation i undervis-
ningen, og det bliver spændende at følge denne erfa-
ringsopsamling, bl.a. i forhold til evt. ændringer i lære-
planen på sigt. Jeg opfordrer alle psykologilærere med
innovationserfaring eller som bare har lyst til at kaste sig
ud i det til at skrive til mig om deres tanker og erfaringer.
I psykologi er der nedsat en arbejdsgruppe bestående
af Maya Thisted (psykologi og samfundsfag) fra KVUC
og Magnus Riisager Hansen (psykologi, dansk, filosofi)
fra Nyborg Gymnasium samt fagkonsulenten.
Formålet med arbejdsgruppens arbejde er at udvikle
nogle undervisningsforløb i psykologi med innovation
som omdrejningspunkt samt se på muligheder i
det tværfaglige samarbejde.
Vi ved fra erfaringerne med AT, at arbejdet med
innovative projekter virker stærkt motiverende på
eleverne, ligesom vi hører at det praksisforankrede
arbejde giver en bedre forståelse for metode og fagenes
respektive bidrag til et løsningsforslag. Disse erfaringer
kan bruges i psykologi. Foreløbig kan jeg sige, at vi vil
lægge os op af modellen fra AT synopsis omkring
innovation fx i denne form:
1. Identificere en psykologisk problemstilling der kræver
’nytænkning’ og på den baggrund udarbejde en
problemformulering med underspørgsmål
2. Indsamle relevant viden (både eksisterende
teori/un dersøgelser samt evt. egen empiri) og på den
baggrund udarbejde et innovativt løsningsforslag (dvs.
et forslag som (1) er nyt i den konkrete kontekst og (2)
har værdi for andre.
3. Vurdere løsningsforslaget.
11