Psykologi information Fifty Shades of Freud

Årets AT-opgave ’Mad og Menneske’ er både 

spændende og udfordrende for psykologi. Mad er 

uden tvivl noget, der optager alle mennesker, dels 

fordi vi har brug for mad for at overleve, men mad 

spiller også en rolle socialt og kulturelt. Der er mange 

muligheder - også ud over de mere oplagte som spise-

forstyrrelser, diæter og fedme. Umiddelbart ser jeg 

muligheder for psykologi i samarbejde med biologi 

omkring nydelse, madafhængighed, fedme, spiseforstyr-

relser, sult, kosttilskud og præstationsfremmende stoffer 

samt functional food og psykologiske/adfærdsmæssige 

faktorer. Måske også i forhold til følelser og mad, fx 

omkring dyrevelfærd. I forhold til de humanistiske fag 

kunne psykologi indgå i AT-projekter omkring madkultur 

og identitet, religiøse tabuer om mad, mad og klasse 

- bl.a. omkring selvbranding og gastronomi. Ligeledes 

kunne et projekt omkring de mange forskellige livsstile 

og mad (palæo, veganer, raw) og identitet måske være 

noget. Og så er der mange muligheder i reklamer og 

mad, fx hvordan børn og voksne lokkes til at købe diver-

se madprodukter, fx gennem nudging. Eller hvad med de 

mange madguruer i TV?  Jeg er sikker på, at kollegerne 

ude i landet får en masse gode ideer til dette års AT. 

Faktisk findes der et område indenfor psykologi, der 

hedder ’Food psychology’, og mange store udenland-

ske universiteter har forskningsenheder inden for mad, 

fx Cornell University som har et Food and Brand Lab  

http://foodpsychology.cornell.edu/

Mon ikke der også vil være gode muligheder indenfor 

innovationsopgaven? Jeg vil være meget interesseret i 

at høre fra kolleger med elever, der vælger den opgave i 

år. For de særligt interesserede kunne denne blog måske 

give nogle ideer til det videre arbejde

http://www.spring.org.uk/2013/02/food-on-the-mind-

20-surprising-insights-from-food-psychology.php

AT 2014

Psykologi

information 42

. Årgang, nr.1/februar 2014

12

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Den Nye EMU gik i luften i oktober 2013, og der er 

stadig lidt problemer omkring fagkonsulentens side i 

psykologi. Der arbejdes på at gøre den mere bruger-

venlig og overskuelig, så man kan finde de nødvendige 

nyhedsbreve og skrivelser fra fagkonsulenten på 

denne side. Jeg har haft en del henvendelser omkring 

problemer med at finde tidligere skrivelser omkring 

SRP og andet, og det er korrekt, at det ikke er helt op 

at køre endnu. Når det hele kører, som det skal, vil 

fagkonsulentens side indeholde alle nødvendige 

skrivelser og præsentationer fra fagkonsulenten. 

Desuden vil der være indgange til pædagogisk-didaktisk 

materiale på fagets side. 

Ny EMU

SRP

SRP og SSO 

- erfaringer fra 

dette års censur

Vi er snart igennem den første runde af dette års censur. 

Som altid er der censorer, som har henvendt sig i løbet 

af perioden, og jeg har selv rettet en hel del opgaver.  

Der har været mange gode opgaveformuleringer, men 

der ser stadig lidt problemer rundt omkring. Jeg 

minder om, at psykologis faglige mål henviser til både 

teori og undersøgelser, og det vil derfor være en god ide 

at indtænke det i opgaveformuleringer og gøre eleverne 

opmærksom på det i forbindelse med vejledning. Hvis 

elever inddrager det samme teori fra en given grundbog 

til både at forklare spiseforstyrrelser, ungdomsproble-

mer, psykopati og andet giver det ikke altid mening, fx 

er det ret utroligt, hvad senmoderniteten får skyld 

for i visse besvarelser. Det er op til os lærere at 

Alt for detaljerede opgaveformuleringer

Nogle opgaveformuleringer er så detaljerede, at eleven 

ikke har noget råderum for selvstændighed. Det er ikke 

meningen med SRP.  Jeg minder om formålsparagraffen 

for SRP, der helt klart lægger op til, at vi som lærere skal 

tænke på at producere opgaveformuleringer, som giver 

eleverne mulighed for at vise selvstændighed. 

”Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne 

arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle 

en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område 

i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere 

forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker 

den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at 

de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og 

anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til 

at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og 

metodisk grundlag. I arbejdet med studieretnings-

projektet styrker eleverne således deres studiekom-

petence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal 

dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, 

disponere, sammenfatte og formidle en faglig og 

kompleks problemstilling”.

hjælpe eleverne med at finde relevant baggrundsstof, 

og det gør bestemt ikke noget, hvis man går lidt ud 

over grundbogen.            

Der er desværre stadig lidt problemer rundt omkring 

med opgaveformuleringer i SRP og SSO, og her følger 

nogle af dem. 

13

---

Ps

ykologiinfo

rmation 42

. Årgang, nr.1/februar 2014

Kun fiktion at analysere

Nogle opgaveformuleringer med et sprogfag inddrager 

kun fiktion som case. I det tilfælde kan man sige, at 

opgaveformuleringen reelt er enkeltfaglig. Det giver et 

problem i forhold til psykologifaget, der ikke som sådan 

anvender fiktion men aktuelt stof og cases fra det 

virkelige liv som grundlag for arbejdet med teorier og 

undersøgelser. I en SRP med psykologi skal der indgå 

noget psykologifaglig empiri (fx en case, noget aktuelt 

stof, en undersøgelse) til perspektivering eller sammen-

ligning med den fiktive case. Jeg vil derfor opfordre alle 

psykologilærere til at vedlægge noget psykologifaglig 

empiri og overveje, hvordan dette materiale kan anven-

des mest hensigtsmæssigt i forhold til opgavens tema. 

Hvis der kun er psykologi i den redegørende del, og hvis 

der i det tilfælde er skrevet mere eller mindre af fra en 

tekstbog, så er der ikke meget at hente i de faglige mål 

for psykologi på B. 

Angivelse af specifik teori i opgaveformuleringen

Nogle opgaveformuleringer nævner direkte ønsket teori 

i opgaveformuleringen. Det er mindre hensigtsmæssigt, 

da eleverne if. SRP’s formålsparagraf skal vise, at de selv 

kan udvælge, inddrage og anvende relevant baggrunds-

stof. Det samme gør sig gældende i forhold til psykologis 

faglige mål. Det kan være svært at honorere et fagligt 

mål om selv at udvælge relevant psykologisk viden, hvis 

det på forhånd er givet i opgaveformuleringen. 

14

---