Psykologi information Fifty Shades of Freud

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

· Eleverne bedes læse artiklen ”Velkommen til 

diagnosernes land” af Søren Kudahl og se klippet 

med Svend Brinkmann, der udtaler sig om 

normalitet og diagnosticering.

Links/ Artikel:

  http://www.kl.dk/Momentum/momen-

tum2011-1-4-id78831/

Youtube klip:

 http://www.youtube.com/

watch?v=jUW9IbGvw5k

· Guidende spørgsmål til klassediskussion/

  gruppearbejde om materialet:

· Hvad er fordelene og ulemperne ved diagnosticering?

· Hvilket menneskesyn repræsenterer psykiatrien? 

  Og hvordan har dette menneskesyn ændret sig 

  igennem historien?

· Hvor går grænsen mellem psykiske lidelser, der 

  diagnosticeres og almindelige livsproblemer?

· Hvilken rolle spiller samfundsmæssige faktorer på det                        

  stigende antal diagnosticeringer i den vestlige verden?

· Hvordan er det muligt at forebygge psykiske lidelser?

· Forskning om pålideligheden af diagnosticering: 

Rosenhan (1973) – On being sane in insane places.

Artikel med letforståelig beskrivelse af Rosenhan (1973):

http://videnskab.dk/blog/gal-eller-normal

Mere detaljeret beskrivelse og evaluering af Rosenhan (1973) 

på engelsk:

 http://www.holah.karoo.net/rosenhanstudy.htm

· Guidende spørgsmål til 

  klassediskussion/gruppearbejde om materialet:

· Hvilken psykologisk metode anvendes i 

  Rosenhan studiet?

· Hvilke styrker og svagheder er der ved anvendelsen 

3) Diagnosticering  

    i dag – styrker og     

    svagheder

· Udform en synopsis på baggrund af artiklerne:

”Den attraktive diagnose” 

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/

magasinetasterisk/udenforhierarki/nr41juni2008/udgivelser_

asterisk_asterisk-nrx2e-41-juni- 2008_20080611103311_aste-

risk_41.pdf 

(s. 7-8)

”Velkommen til diagnosernes land”

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2011-1-4-id78831/

Youtube-klippet med Svend Brinkmann om normalitet og 

diagnosticering:

http://www.youtube.com/watch?v=jUW9IbGvw5k

· Det er bevidst, at eleverne både arbejder med kendt 

materiale, som er gennemarbejdet i timerne, samt 

ukendt materiale. Jeg oplevede, at eleverne fik frigivet 

mere energi til at gå i dybden med de højere taksono-

miske niveauer, eftersom de var godt inde i noget af 

materialet på forhånd.

4) Synopsistræning

  af denne metode?

· Hvilke personer deltager i studiet (sample)?

· Hvilke styrker og svagheder er der ved brugen af 

  denne undersøgelsesgruppe?

· Hvad kan der konkluderes ud fra Rosenhans 

  (1973) forskning?

· Hvilke etiske overvejelser lægger Rosenhans (1973)   

  studie op til?

· Hvis der er god tid er det muligt at perspektiver 

  Rosenhan (1973) studiet til DR Dokumentaren ”Er du   

  gal eller normal” – eller uddrag af udsendelsen.

  

Link til DR:

 http://www.dr.dk/tv/se/gal-eller-normal/   

  gal-eller-normal-1-2

· Diskuter hvorvidt det er etisk forsvarligt at gennemføre    

  et eksperiment med 10 frivillige danskere, hvoraf fem   

  af dem har en psykiatrisk diagnose.

23

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Elevprodukt 

fra 

temaforløb

24

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

25

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

26

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

27

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

28

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Generalforsamlinskurset

 

i november

29

---

Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014

Menneskedyret 

i krig og 

kærlighed 

– kamp og sex

Referat af Henrik Høgh-Olesens oplæg. Af Elsebeth 

Borregaard Nielsen, Middelfart Gymnasium & HF

Pointer

Mennesker er territoriale dyr 

og socialt hierarkiske væsener.

Via krig er der selekteret for aggression og 

risikoadfærd i det køn, der skal konkurrere mest 

om forplantningsmulighederne.

Unge mænd (15 – 30 år) begår flere drab, tyverier, 

hastighedsovertrædelser og mere vold end i andre 

perioder. Risikoen for at dø er 6 gange større for mænd 

end for kvinder. Så jo højere procentdel af unge mænd 

i en population, jo mere vold, opgør og ”Coalitional 

aggression”, jo flere kup, folkemord, terrorhandlinger 

og (borger-(krige). I Chicago 1965 – 1980 var 86% af 

mordere mænd og 80% af deres ofre var mænd, og 

dette mønster findes verden over. Men også manglende 

ressourcer f.eks. arbejdsløshed gør sig gældende her. 

Hypotesen er, at aggression er et middel til at skaffe 

sig relevante reproduktive ressourcer, så som kvinder, 

territorium og føde. Aggression kan være et profylaktisk 

signal til andre: ”Don´t mess with me!” Aggressionens 

funktion (verbalt/fysisk) er at påføre konkurrenterne tab 

og forøge ens egen status, og inter-seksuelt: 

at skræmme long-term mates fra at begå utroskab.

Hvorfor kæmper vi? A: Ressourcer i form af territorier, 

vand, fade, ly, råmaterialer og adgang til seksuelle 

partnere i den fødedygtige alder. B: Dominans i form af 

rang, magt, status, prestige, hævn og gengældelse. 

Kvinder foretrækker mænd med finansielle ressourcer, 

status og alder. Mænd foretrækker skønhed, ungdom, 

seksuel variation – evt. flere partnere (arousal to 

novelty). Ex: Amerikanske college studerende – Inden 

for et år foretrak mænd i gennemsnit mere end 6 

partnere, kvinder i snit 1 partner. Over hele livsforløbet 

foretrækker mænd i gennemsnit 18 partnere. Kvinder 

i snit 4 – 5 partnere. 

Kan mænd og kvinder ikke bare være venner? Ifølge 

undersøgelse af Bleske & Buss (2000) er der visse 

problemer heri fordi: 

Mænd i venskaber til kvinder vurderer chancen for 

sex for 100% mere gunstigt end kvinderne gør. Mænd 

er dobbelt så seksuelt tiltrukket af deres kvindelige 

venner, end kvinderne er. Sammenlignet med kvin-

derne udtrykte mændene dobbelt så stor lyst til at 

have sex med venner af det andet køn. Dette gjaldt 

også mænd i faste forhold. Mænd regner med, at 

deres kvindelige venner også var i al fald mindst 

moderat tiltrukket af dem, selv om dette ikke var 

tilfældet. Konklusion: Kvinder kan godt være 

venner med mænd, men mænd kan tilsynela-

dende let lægge noget seksuelt i relationen.

Forelæsning af 

Henrik Høgh-Olesen 

Kilder:

Henrik Høgh-Olesen, Jan Tønnesvang 

& Preben Bertelsen:

 Human Characteristics – 

evolutionary perspektives on human mind and kind. 

Cambridge Scolars Publishing (2009)

Henrik Høegh-Olesen: 

Human morality & Sociality 

– Evolutionary & comparative perspectives. Palgrave 

Macmillan, (2010)

Henrik Høegh-Olesen & Thomas Dalsgaard: 

20 

psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn 

på mennesket. (Plurafutura Publishing. 2011)

30

---