Psykologi information Fifty Shades of Freud
Yüklə 367,31 Kb. Pdf görüntüsü
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Henvisning til konkret teori i en opgaveformulering
- Samme opgave til flere kursister
- Fra psykologi i gymnasiet til psykologi på universitetet F i f
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014 Henvisning til konkret teori i en opgaveformulering Mange opgaveformuleringer henviser til konkret teori, og her gælder det samme som for SRP, at man reducerer kursistens mulighed for at vise selvstændighed, hvis man har givet dem baggrundsmaterialet i selve opgaveformuleringen. ”stk. 1 Formålet med den større skriftlige opgave er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Kursisterne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling”. Eksamen Eksamen nærmer sig med raske skridt, og det bliver sidste omgang med 40-20 modellen på C. Fra næste skoleår vender vi tilbage til den gamle model med 48-24. Psykologilærerforeningen har annonceret et kursus i eksamen i Århus den 14.3.14. SSO Opgaveformuleringer i gennemgået stof Mange opgaver i SSO er enkeltfaglige, dvs. de skal så vurderes i forhold til de faglige mål i SSO og psykologi. Det ser ud til, at nogle lærere ikke er opmærksomme på, at man ikke må lave opgaveformuleringer i stof, som er gennemgået i timerne. Fx har jeg set eksempler på, at klassen har gennemgået omsorgssvigt og set filmen ’Er du mors lille dreng?, hvor opgaven til SSO direkte bygger på dette stof og endda beder eleven om at analysere filmen. Det står helt klart i læreplanen for HF stk. 5.2, og det er lærerens ansvar at overholde reglerne. ”5.2. Opgaven kan ikke direkte bygge på den del af fa- genes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i det pågældende hf-forløb. Der er dog intet til hinder for, at besvarelsen udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de(t) indgående fag eller har forbindelse hermed”.
Ligeledes har jeg i år set eksempler på, at to kursister har fået nøjagtig samme opgave. Det må man ikke. Det står klart i læreplanen stk 5.1, at ”Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejlednings- perioden. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer”. 15
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/ februar 2014 16
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014 - om overgangen fra at have psykologi i gymnasiet til at læse psykologi på universitetet Af Jeppe Nygaard Når man som jeg kommer fra en lille by højt mod nord, hvor nærmeste universitet er to timers pendling væk, så betyder tanker om et studieliv på universitetet også tanker om et nyt sted at bo. Derfor betød overgangen fra gymnasiet til universitetet i mit tilfælde også overgangen fra barndomshjemmets trygge favn til at flytte hjemme- fra og pludselig selv at lave mad, vaske tøj, forholde sig til DR-licens og toiletpapirsindkøb. Men det, jeg gerne vil fortælle om, er den overgang, der fandt sted, da jeg først fik tændt min psykologi-gejst i gymnasiet, til at jeg i dag udlever den på universitetet. På gymnasiet var jeg na- turvidenskabelig student med psykologi på C-niveau. Tre år senere læser jeg psykologi på 3. semester på Aarhus Universitet. Fra psykologi i gymnasiet til psykologi på universitetet F i f t y S h a d e s o f Freud 17
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014 Klasseundervisningen i gymnasiet var for mig en ideel situation til at bruge det, jeg havde læst, til at forstå case-beskrivelser og diskutere pensum med de andre elever og læreren. På den måde har man i gymnasiet en unik mulighed for at få åbnet teorien gennem klasseun- dervisningen. På universitetet er undervisningssituationen mærkbart anderledes. Der er få forelæsninger og mange timer på læsesalen. Ansvar for egen læring får en helt ny betyd- ning. Det tager de fleste et godt stykke tid at finde den rette balance mellem fritid og studierne, da man altid har mulighed for at læse lidt mere og derfor selv skal be- stemme, hvornår arbejdsdagen er færdig. På gymnasiet oplevede man hurtigt konsekvensen af ikke at have lavet sine lektier, men på universitetet er der ikke nogen, der holder øje med, om man laver det, man burde, og den endelige bedømmelse af ens arbejde falder først i slutningen af semesteret. Desuden bevirker de høje karaktermæssige adgangskrav, at ens medstuderende nærmest per definition er flittige studerende. Og i tillæg er de alle sammen super motiverede for at læse netop det fag, de er kommet ind på. Man kan derfor nemt føle et stort pres for at læse meget og klare sig godt. Til gengæld giver den store grad af ansvar – når man lærer at håndtere det – også en stor grad af frihed til at organisere sin tid på den måde, man selv finder mest meningsfuld. Fra klasseundervisning til selvstudie Vægt på det teoretiske Fra grundbog til originaltekster I gymnasiet var meget af undervisningen knyttet til et bestemt emne og havde tilknyttede cases, så man kunne forestille sig, hvordan teorien kunne anvendes i ”prak- sis”. Det, at man læser noget, der har en umiddelbar forklaringsværdi i forhold til de fænomener, man møder i sin hverdag, har en klar motiverende effekt og er med til at gøre stoffet vedkommende. Jeg tror, at mange går med den tanke, at psykologien hurtigt gør én i stand til at stille diagnoser og behandle psykiske problemer. Men på studiet går det hurtigt op for én, at det ikke forholder sig sådan. Her skal man sætte sig ind i rigtig mange teorier og tilhørende empiri. Af og til kan det være svært at gennemskue, hvordan man kan relatere al den ofte meget abstrakte og komplekse viden til ens hverdag. Man risikerer derfor at blive slemt skuffet, hvis man regner med, at psykologistudiet allerede i løbet af de første semestre giver én de nødvendige redskaber til at kunne fungere som en klinisk psykolog. Mange af de emner, jeg læser om i dag, er jeg allerede så småt blevet introduceret for i gymnasiet. I gymnasiet lærte jeg om de store linjer i psykologien, og da meget af pensum bestod af grundbogskapitler, blev pointerne le- veret på en ligefrem og let tilgængelig måde. På universi- tetet består en stor del af pensum af originaltekster, hvor der kan være stor forskel i kompleksiteten og de enkelte forfatteres formidlingsevner. Hertil kommer at langt de fleste tekster er på engelsk. Man skal således nogle gange lede lidt mere efter pointer, men det giver også mulighed for at danne sig sin egen mening om teksterne 18
Yüklə 367,31 Kb. Dostları ilə paylaş:
|