Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig
Yüklə 2,33 Mb. Pdf görüntüsü
|
134 Søren har sendt et fotografi hjem – han er med fuldskæg, men ellers er billedet godt; han er let at kende. Så vidt man kan skønne af hans breve, vedbliver han at være så temmelig godt tilfreds. Det er en stor gave – han skriver selv, at han ikke mindst under livet i skyttegraven har fået lært at sige tak for det, livet har bragt ham. Og så skal sindet også nok være modtagelig for meget, vi andre ikke ænser på. Karen fortæller nu lige, at de andre 4 landstormermænd, som kom hjem i sidste uge, nu har fået telegrafisk ordre til at stille i morgen. Det er Hans Skak, Hans Tilgård, Johann Sørensen, Mølby, og Jørg. Jessens bror fra Spandet. Ja, så kan der ikke være tvivl om, at næste gang kommer turen til mig. Jeg vil så slutte og skynde mig ind i seng, de andre har sagt god nat. En venlig hilsen fra Karen og Peder. Brevenes vej fra sender til modtager var under tiden uudgrundelig. Postgangene kunne være ustabile. Brevene kunne være forsinkede eller forsynet med forkert eller forældet adresse. Modtagerne i felten kunne pludselig være beordret et andet sted hen, eller brevskriverne kunne i den bedste mening og tro sidde og skrive til en, der allerede var død. Dette brev kom retur med påskriften: ”Zurück gefallen auf dem Vahl d. Ehre” lørdag 25. april Kære Søren. 135 I går modtog jeg dit kort fra Gebweiler. Tak for det, man bliver altid glad ved hver en efterretning. Altså igen undervejs, hvem ved, hvor du nu er havnet. Så bliver det vel ikke til noget med din hjemrejse. Jeg havde så dig allerede i ånden her i Remagen. Og havde du rigtig fået orlov og kunnet rejse nordpå, kunne du sikkert også have lagt vejen over Remagen. Mariane sendte mig forleden et billede af dig med fuldskæg, godt at jeg havde set det først, ellers kunne jeg måske ikke have kendt dig. M. skrev også, at hun næsten havde rådet dig fra at søge orlov. Det er ikke let at råde i et sådant anliggende, vi forstår jo alle, at du længes hjem, og du forstår sikkert også, at vi alle gerne ville have dig hjem om også kun en kort tid. Men det ville selvfølgelig blive en tung afsked, sværere end første gang. Ja, nu har vi så forår. Naturen går sin støtte gang trods krig og al menneskelig elendighed. ”Våren er i luften lyttende til livets spil, venter verden vide på, hvad somren vil.” Ja, mere end nogensinde lytter man nu til livets det blodige spil og venter på, hvad somren vil, hvad den næste tid vil bringe. Vi herhjemme lytter og spejder. I derude måske endnu mere og med større grund. Ja, om vi kunne kaste et blik bag forhænget, hvad gav mange ikke for det? Dog vi får vente og stole på, det klarer op engang, og hver dag bringer os den stund nærmere. Man kan slet ikke tænke sig når, og hvordan det vil ende, og hvordan det vil se ud bagefter. Hvordan vil det se ud for vort lille hjemland? Jeg tænker på sangen: ”Der er håb i vort bryst” 38 , særlig på verset: ”O, I mænd, som har følt”, atter har nord- slesvigske mænd følt et slag, et uhyre tungt, dog måske blev mangt et hjerte stort derude, der(som) I blot vidste, at der var noget af et korsfarertog deri, at der lå dagningsskær bagved, da var det vel ikke så svært. Foreløbig håber enhver det bedste, men nogle må jo skuffes. Jeg talte engang om at skrive dig noget af (fra) et af ”Die christliche Freiheit”. Måske synes du ikke om det, nu får du se. Der er et lille stykke skrevet af Traub, og han kalder det ”Gebet”: (her følger 3 sider med Tinnes afskrift af Traubs tanker om Gud. Hvordan kan den gode Gud tillade så megen ondskab? Er Gud forsvundet? Er alle ulykkerne Guds 38 Sangen ”Der er håb i vort bryst” med tekst af M. Rosing og melodi af Chr. Barnekow var populær i tiden omkring 1. verdenskrig, og nogle af versene blev senere brugt på genforeningssten 136 vilje? spørger Traub sig selv og sin Gud. Han finder ro i tanken om, at hans elskede også har gjort ham ondt, og at han først igennem smerten derover rigtig erkendte sin kærlighed. På samme måde fornys hans tro på Gud. Gud sender både godt og ondt, men det onde kan aldrig blive stærkere end det gode. Deri finder Traub fred for sit theodicéproblem.) Søndag fik jeg brevet begyndt, nu først onsdag aften færdig. Jeg skrev søndag også til Ville, og da han var først på rad, blev kun hans brev færdig. Det er en skam, som det altid trækker ud med mit skriveri. Mandag aften ville jeg skrive brevet færdig, så fik jeg kort fra frk. Ritter, som gjorde, at jeg absolut måtte skrive endnu samme aften til hende og Malta. I går aften var jeg så træt og dårlig, at jeg måtte til sengs, da jeg var færdig. Nu skulle det så være i aften, selv om det ikke bliver, som jeg ville. Måske fortsætter jeg næste søndag, da er jeg nemlig den frie mand mere end nogensinde. Både frk. Huttenhoff og frk. Levit rejser bort nu i nogle dage hver til sit hjem, så har jeg ingen hensyn at tage. Nu har vi fået varme for alvor her. Snart står alt i fejreste vårskrud. Om I derude endnu kan glæde jer over våren, eller tænker I med bange anelser på den kommende varmevæde, som I måske lider ligeså meget under som kulden. Ja, Søren, nu ville jeg ønske dig øst på, hvis det stod i min magt at flytte dig. På Polens vilde sletter er luften friskere end her vest på mellem bjergene. Nu, hvem ved , hvor du er rejst hen, måske alt mod øst, der går så mange den vej i denne tid, man ser meget og hører meget fra de store transporter, der nu går den vej. – Det er sengetid og i morgen atter en travl dag, så det er bedst, jeg slutter. En god nat. De kærligste hilsner og bedste ønsker din søster Tinne Yüklə 2,33 Mb. Dostları ilə paylaş:
|