Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
128 
general-kommandoen, dette blev mig anbefalet fra flere sider som det 
virkningsfuldeste, og jeg håber derfor, du vil snart høre derom. 
Der kommer stadig landmænd hjem med orlov. Jens Lund har jeg talt med i dag, han 
kom i aftes, han er rigtig nok den første her fra sognet undtagen Iver Sørensen, han er 
nu anden gang hjemme, skælmer har bedst lykke. Der sker ellers stadig indkaldelser i 
denne tid, der er vist 8 her fra sognet. Og det er Jens og H. Bennedsen, Hans Schak, 
en bror til Jørgen Jessen, Hans Tilgård, Johan Sørensen, Hans Christian Jensens søn 
fra Fjersted, den ottende kan jeg ikke huske. Peder er sluppen endnu, men hans tur 
kommer vist snart, din nabo Søren Ferslev rejste i går, har jeg hørt, det bliver meget 
følelig i mange hjem, eftersom det er knap med folk. 
I dit hjem er alt vel. Ingemann har så travlt, så han er ikke at komme nær, vi har det 
nu ordnet på din mark, at en (af) de små Nohns er her hver eftermiddag i denne tid, 
derfor kan de nok få arbejdet gjort. Ingemann vil nu også helst stå for det hele, han og 
Hans har ikke rigtig godt øre til hverandre, jeg har engang sat Hans til at tilse 
landbruget, da jeg er helt fravænt, men det synes Ingemann ikke rigtig om, derfor er 
forholdet ikke det bedste, jeg ler kun deraf, for om Ingemann ikke harver, når Hans 
synes det, har ikke stort at sige, han mener selv, at have udlært som landmand og 
dermed færdig, det må tilgives, han er flittig og arbejdsom og har som guld og den 
bedste vilje af verden. Det værste for dem er at få køerne passet, for skal de selv gøre 
det, bliver de slemt bundne, der kan måske også ved lejlighed fås en lille dreng eller 
pige, alle kan blive ekspenserede
37
 i sommer.  
Du skrev om at sælge den 2 årige plag, men det passer ikke mig, for det er en lille 
duelig plag, men temmelig lille, jeg tror, den vil give god hold for i sommer, og så til 
efteråret kan vi endda så måske sælge en af de andre, men jeg har tænkt at låne græs 
til dem i sommer, for det går vel nok alligevel, og så er de fri for at passe dem.  
Kreatur har jeg ikke solgt endnu, der har ingen spurgt til dem, de er også temmelig 
magre. Korn må der ikke fodres med, og hø er der for lidt af, men de bliver nok solgt. 
Ville har det fremdeles godt, så vidt vi ved. 
Nu følger ikke mere denne gang, til slut hilsen fra os alle. 
Din far 
Vilhelm Schmidt 
                                                        
37
 blive fritaget for skoleundervisning 

---

 
129 
 
 
 
Koloreret postkort fra Søren 
Ober Elsass 15.4.15 
Kære Peder! Ja, vi er så igen på rejse, om 
den bliver lang eller kort, vides ikke. I nat 
har jeg været i seng, en dejlig ren seng, lidt 
uvant for resten, i 4 måneder (har jeg) ikke 
været det. Her nede i dalen er det virkelig 
forår. For resten en dejlig tur herned i går 
morges. Solskin, fuglesang, og blomsterne 
myldrede frem alle vegne. Knopperne på en 
kastanje her ude i gården åbner sig mere og 
mere, er næsten fuld udsprungen. Får Ingemann og Marie Hejmdal? Hvis ikke, vil I så 
ikke sørge for at bestille bladet til dem til maj? Kærlig hilsen til alle. S. Schmidt 
 
 
 
Postkort fra Gebweiler 
 
Ober Elsass d. 15.4.15 
Kære Tinne! 

---

 
130 
Tak for kort og brev. I går kom vi hertil, om det nu går videre bort, eller vi kommer i 
en ny stilling her i nærheden, ved jeg ikke, her bliver vi i hvert fald sikkert ikke ret 
længe. Vi er indkvarterede rundt (omkring) i byen. I nat har jeg for første gang været i 
seng, siden jeg er kommen til fronten. Lidt uvant at trække af tøjet for at sove, når 
man snarere er vant til det modsatte. Hernede i dalen er det virkelig forår. Kastanjen 
næsten helt udsprungen. 
Kærlig h. 
S. S. 
Alt vel! 
 
Øvre Elsass d.17.4.15 
Kære bror! 
Ja, nu ligger vi så her i G og har det udmærket. Det er nu den tredje dag, vi er her, 
onsdag morgen blev vi afløst oppe i skyttegraven. En køn tur var det turen oppe fra 
bjergene og her ned i dalen i det dejligste forårsvejr. Kun skade at man altid på 
sådanne ture har den tunge tornyster at plages med; man kan så ikke rigtig nyde den 
smukke natur, de kønne udsigter. 
Byen G ligger smukt med bjergene på begge sider som fuldstændig spærrer for 
udsigten. Her nede er det fuldstændig forår, solen skinner så varmt, alting grønnes, 
men endnu, det kan man se herfra, ligger der sne på de højeste toppe i Vogeserne. 
Hele vort regiment er nu samlet her, så jeg har haft lejlighed til at snakke med 
kammeraterne fra de andre kompagnier, hvilket kun sjældent sker. Når vi ligger i 
skyttegraven, så er det jo ikke tilladt, selv om komp. ikke ligger ret lang fra hinanden, 
at løbe sammen (og) besøge hinanden; så man er glad ved, når der en enkelt gang  
gives en lejlighed. Vi har nu igen fået forstærkning fra Hamborg og Bremen, det er 
tredje gang, siden vi er kommen hertil, vi slesvigere. Hvor det nu går hen herfra, er 
ikke godt at vide. Der fortælles så meget, så man kan ikke tro noget deraf. Snart 
hedder det, at vi skal tilbage til Frankrig, snart til Rusland, ja, så galt til Sild og 
Bosham fortælles det, at vi skal, måske ender det med, at vi bliver her i nærheden.  
Vort komp. ligger indkvarteret rundt omkring i byen. Ulrich og jeg bor sammen hos 
en arbejderfamilie. Manden, der er 45 år gammel, landstorm uden våben, har helt 
siden i september været indkaldt og ligger i Østprøjsen. Lidt hårdt at være med, skulle 

---