Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
125 
Søren Schmidt 
 
 
Vogeserne d.  
Kære far! 
Det er vel på tide, at jeg igen får skrevet brev. Det bliver sandsynligvis det sidste 
herfra. Rygtet har i hvert fald travlt med, at vi skal flytte i den allernærmeste fremtid.  
Og skønt man ikke kan tro det halve af, hvad der bliver fortalt, så er der dog måske 
nok noget om det. Det går så vist nok igen til Frankrig.  
Denne gang kan jeg desværre ikke som ellers melde alt såre vel. Trekløveret har 
mistet et blad. Lorentzen fra Haderslev er død. Anden påskedags morgen var han med 
på patrulje og faldt ramt af flere skud, som omtrent øjeblikkelig havde døden til følge. 
Igen er en af vore unge mænd revet bort fra hustru og børn. Ja, nu har vi været her i 
over en måned, og jeg har hele tiden været så godt tilfreds her og så lige på en gang 
skulle dette komme.  Det er næsten, som noget af en selv brutalt blev revet bort. 
Tungt er det at være med til at lægge en af sine bedste kammerater i jorden. Ja, han 
var næsten den eneste nu, som hvormed jeg kunne drøfte inderste tanker om de 
hjemlige forhold, og nu er han borte. Godt at Ulrich er tilbage. Han er en 
overordentlig flink kammerat, men af tysk afstamning og derfor lidt fremmed for, 
hvad der lever og rører sig i os danske nordslesvigere. Ja, jeg vil savne ham hårdt 
særlig i den første tid, men langt værre er det dog for den stakkels kone at modtage så 
tungt et budskab. 
Jeg har det ellers som sædvanlig godt, kan glæde mig ved udmærket sundhed.  Jeg 
undrer mig selv lidt over, at jeg så godt kan tåle krigerlivet. Nu har jeg i fire måneder 
ikke været af tøjet og i det hele taget levet et meget uregelmæssigt liv og dog sluppen 
for at blive syg. En tid lang plagedes jeg rigtig nok af temmelig stærk hoste, men den 
har jeg også fået bugt med, siden vi er kommen herop, hvor der er dejlig frisk luft i 
overflod. 
I jeres breve klager I stadigvæk over det ustadige forårsagtige vejr. Her er det heller 
ikke videre fint. Det har nu øsregnet i flere dage, og i nat var jorden til en forandring 
hvid af sne. Nå, her gør det ikke så meget, om vejret er lunefuld. Vi har jo vort gode 
varme hus at kravle ind i det meste af tiden.  

---

 
126 
Du ønsker at vide, hvor mange kreaturer jeg mener, der kan græsses i sommer. Sidste 
sommer græssede vi foruden de 8 køer 5 årings kalve, 3 som først blev år gammel i 
efteråret og så 4 – 5 småkalve. Noget lignende kan der vel også græsses i sommer, 
måske hellere en mindre end mere, da vi jo staldfodrede en hel del, og det kan jo ikke 
så godt lade sig gøre i sommer, da Ingemann kan have nok at gøre. 
Noget afhænger det jo også af, hvor megen grønjord han har fået pløjet. Det var jo 
meningen, at det stykke nord og øst for Oles gård hele bredden og halvvejs længden 
omtrent ned til engen skulle pløjes, men jeg ved ikke, om han er kommen så vidt. I 
forbigående bemærket: Min mening var jo, at det skulle skrælpløjes i efteråret og så 
på gammeldags maner nedpløjes nu i foråret. Han skulle så gerne have ploven 
forsynet med en god skarp skær særlig derovre, hvor tidsler huserer, han ved vel nok 
selv hvor, for ellers er jeg bange for, at der ikke avles andet end tidsler. Ligeledes 
nord for mergelgraven, hvor der efter planen skal sås roer, er det nødvendigt at tænke 
på det samme. 
Hvordan mon udlægsmarkerne ser ud dernede nu, for de var jo meget mådelige sidste 
sommer.  
I går aften modtog jeg Marianes brev. Skulle det på grund af omflytning eller andre 
grunde engang et brev udeblive lidt længe, så vær blot ikke urolig, jeg skal nok have 
det godt. Fra Ville hører jeg kun gennem jeres breve. 
Ja, så ikke mere denne gang, 
de kærligste hilsner 
Søren Schmidt 
Vil du hilse i Spandet og takke Lise for kagen, hun spenderer på mig. 
 
Skyttegraven Bobr. stillingen d. 14/4 15 
Kære Tinne! 
Jeg lovede jo i mit kort ved første lejlighed at sende dig et brev, da jeg nu ligger her i 
skyttegraven og har en hel del tid, vil jeg også holde mit løfte. 
Vi ligger her i hulen hele dage, da vi ikke må lade os se udenfor undtagen de 4 – 5 
timer i døgnet, mens man står vagt, og samtaleemnet er som oftest den længe ønskede 
fred, det er den samme emne, som man hører drøftet overalt mellem kammeraterne, 
ja, gid dette budskab, som jo hele tiden verden venter på snart må blive forkyndt, der 

---

 
127 
vil da blive lyst i mangen hjem, hvor der nu hersker triste mørke tanker. Ja, det er 
meget værre for dem, der går hjemme i angst for os herude end for os selv; man bliver 
jo så vant til at høre kugler og granater pibe, at man ikke tænker det mindste på dem 
til daglig, og når kampen raser, har man egentlig ikke tid til at gøre sig mange tanker, 
det er overhovedet mærkelig, så let man vænner sig til denne bestilling, det gik for 
mig lettere, end jeg ville have troet. 
Fra Søren har jeg også haft brev i sidste uge, han har det jo også godt og er ved godt 
mod, han søger jo om udlov, mon det skulle lykkes for ham. Det lader jo til, at vi 
begge har haft lykken med os og er kommen i forholdsvis rolige stillinger. 
Jeg ønsker blot, at jeg må få lov til at blive i stillingen her, tjenesten er let, og livet i 
det hele former sig jo nu, siden det er lidt varmere, helt behagelig i skyttegraven, er i 
al fald hverken så anstrengende eller farlig som en angrebskamp. 
For dig er der vel ikke nyt. Det er jo alt vant både arbejdet og folkene. 
Du får nu nøjes for i dag. Bataljonsposten går just nok om et øjeblik, og her må man 
benytte lejligheden til at blive posten løs, det er næsten det vanskeligste her fra 
gravene. 
Kærlig hilsen din  
Vilhelm 
 
Spandetgård d. 14 april 1915  
Kære Søren! 
Når jeg tager pennen i dag, er det under stor skyldbevidsthed, da det er umådelig 
længe, siden jeg har skreven til dig. Jeg vil ikke engang undskylde mig, skønt nogen 
grund har jeg hertil, da jeg i denne tid er ved at udskrive brandpengene
36
, og dette er 
et stort stykke arbejde, men det er alligevel ikke så nødvendig, at jeg absolut ikke kan 
foretage mig andet, men jeg har det nu engang sådan, at når jeg får begyndt på noget, 
så ror jeg ikke, før det er færdig. Og nu har vi fået det dejligste forårsvejr, især i dag, 
som tænkes kan, derfor må jeg også sørge for at få kartoflerne sat. Og det er for os et 
stort arbejde, hele vor jord bliver brugt til kartofler, som sættes med håndkraft. 
Først vil jeg lade dig vide, at der er indsendt ansøgning om orlov for dig. 
Ansøgningen er indsendt i mit navn, altså er det mig, der søger og er stilet direkte til 
                                                        
36
 Der er formentlig tale om opkrævninger til en brandforsikring 

---