Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
112 
ven dernede, som jeg kan takke for, at jeg får så meget. Mulige oplysninger i den 
retning ere kærkomne. 
Jeg har det som sædvanlig rigtig godt. Ja, når de ikke ved deres særlig om natten 
næsten ustandselige knalden oppe på Hartmannsweilerkopf mindede os derom, så 
kunne vi næsten glemme, at der er krig. Vi befinder os stadigvæk her oppe i skoven, 
og jeg befinder mig vel derved. Det, vi mangler her, det er næsten lidt strøelse til at 
ligge på ligesom Ingemanns svin. Det kunne snart være godt nok, om I sendte mig et 
pund halm. Ja, det går jo op og ned for os også med hensyn til, hvad vi har at ligge på. 
I Frankrig, mens vi var der, brugte vi den dejligste hvede dertil, I Senn…. lå vi for det 
meste på fjedermadrasser, og her er det næsten ved at blive de bare brædder. Men det 
gør for resten mindre til sagen, for man sover omtrent lige godt.  
Nu har vi i flere dage haft det dejligste forårsvejr her. Fuglene synger særlig i den 
tidlige morgenstund, så det er en lyst at høre. Ja, det går mig, som jeg havde ventet. 
Skønt man her har det roligere og bedre, end vi er vant til, så er længslen efter 
hjemmet og arbejdet der bleven stærkere. Jeg kan for tiden næsten ikke tænke mig 
større fornøjelse end sådan en dejlig morgenstund (at) komme ud i den dampende 
muld og der løbe mig træt efter et par rolige heste. Eller også tænke sig en 
middagsstund, når solen skinner, at lukke op for en flok større grise (og) se dem kile 
om et hushjørne. Nå, lidt tålmodighed og jeg får vel nok igen den fornøjelse, der 
kommer vel nok bedre tider.  
Ja, du smiler måske lidt ved dig selv og tænker: Der er også noget ved at være 
herhjemme! Ja, jeg ved det godt, når jeg tænker mig om, men det er jo mangen gang 
sådan, at noget tager sig bedre ud på afstand. I har det daglige slid og vel mange små 
bekymringer, og der er vel dem, der har dem større særlig i denne tid, hvor det måske 
mange steder kniber med at få det daglige brød. Men I får undskylde sådan noget 
overser man så let.  
Vil I ikke engang sende mig (det) nye testamente?  Lidt tråd (sort) og stoppegarn med 
nål bedes I også sende. Strømper mangler jeg ingen af. Skal nok skrive, hvis det 
skulle komme så vidt. For cirka 14 dage siden modtog jeg to numre af H.B. og vil 
være glad ved at blive ved at få dem.  

---

 
113 
Af nyheder har jeg ikke andet at fortælle, end at Hankel fik sig vasket i går, og at 
Ulrich fandt og fangede en stor lus (ein Überläufer). Hvem Hankel og Ulrich er, 
kommer jeg til at fortælle en anden gang. 
Kærlig hilsen din bror 
Søren Schmidt 
 
Øvre Elsass d.23.3.15 
Kære far! 
Som sædvanlig har jeg også i dag kun godt at melde. Vi er stadigvæk her på samme 
sted, har nu været her i tre uger. Ja, når vi skal være med i krigen, så kan vi ikke 
forlange (eller) vente at få det bedre. Hvis ikke vore naboer til højre og  venstre stadig 
mindede os derom, så kunne vi næsten glemme, at der er krig. Er der engang en eller 
anden af vore mest krigeriske gutter, der hitter på at skyde, så skælder vi andre ud, vi 
holder ikke af den forstyrrelse, for der er ikke noget at skyde efter. Franskmændene 
plejer ikke at forstyrre vor ro. Det er kun sjældent, og så gerne en forvildet en, når der 
en enkelt gang kommer en kugle. Granat det er vi heldigvis helt fri for.  
Nu har forårstravlheden vel rigtig begyndt hjemme hos jer. Forhåbentlig har I også 
fået forårsvejr nu, her har vi det i hvert fald. Jeg spekulerer lidt på at komme hjem en 
14 dages tid for at hjælpe til med forårsarbejdet. Det skulle nemlig kunne lade sig 
gøre, at selvstændige landmænd, hvor det tiltrængtes, kunne få orlov, og at det 
tiltrænges kan vel også nok siges for mit vedkommende, da det jo ikke vil være let for 
Ingemann at klare det selv, og hjælp er vel næsten ikke til at få. 
Jeg talte med vor Feldwebel derom i aftes, og han mente nok, det kunne lade sig gøre, 
når det var nødvendigt. Jeg skulle så skaffe en ansøgning, som skulle stemples af 
kommuneforstanderen og indgives her til kompagniet. 
Jeg kan ellers ikke rigtig forstå, at det i nogen større udstrækning kan lade sig gøre, at 
soldaterne kommer hjem for at lægge sæden, men dem om det. Det er jo da et forsøg 
værd. Skuffelsen (vil) for mit vedkommende af flere grunde ikke (blive så) stor, hvis 
det ikke skulle blive til noget. Vil du så far få Stenholdt til at skrive en ansøgning og 
så sende mig den snarest muligt? Den kan jo vist formes noget lignende, som den I 
sendte mig til Slesvig. 

---

 
114 
Det skal jo stadfæstes, at jeg er ejer af så meget jord der og der, og at der til dets drift 
kun står så og så megen arbejdskraft til rådighed, så det for at forårsarbejdet rettidigt 
og ordentligt kan blive udført, er nødvendigt, at jeg får orlov, kommer hjem og 
hjælper. 
Nu er Tinne vel igen rejst sydpå? Skade at det ikke kan tillades os at modtage besøg, 
for så kunne hun jo passende have aflagt mig en visit. I hører vel af og til fra Ville. 
Han er velsagtens for tiden meget værre faren end jeg. Jeg har også haft kort fra ham 
engang, men det er nu snart længe siden. Forhåbentlig bliver han dog ved at have det 
godt. Jeg tænker heller ikke, at det vel bliver ved at gå så hårdt til på østfronten, 
snarere for alvor (vil) gå løs her i vest. 
Jeg har tænkt på, at I hellere måtte sælge min den 2 års plag nu i foråret. Hestene er 
vel vedblivende meget dyre, og da krigen trækker i langdrag, og jeg derfor i hvert fald 
foreløbig ikke kommer hjem, så kan de andre to vel nok selv klare den, da det så dog 
er nødvendigt at komme lidt let fra en hel del. Hoppen er vel ikke med føl? Hvis hun 
er det, så synes jeg næsten, at hun, hvis I kan få det gjort, skulle sælges og så købes en 
anden stærk hest i stedet for. Det var vist også noget, Ingemann ville synes om. 
Ja, så tror jeg ikke, at der er mere denne gang. Kærlig hilsen til eder alle 
eders  
Søren Schmidt. 
NB: Besætningens størrelse er det vist også rigtigst at angive i ansøgningen. 
 
Vogeserne d. 28.3.15, Feldpostkarte: 
Kære far! Palmesøndag – er det mon julevejr. Sneen ligger her blødt og tæt og hænger 
tung i granernes grene. Jeg, som troede, at våren allerede var der, er bleven narret. 
Den lille bogfinke, som ellers hver morgen plejer at kvidre så lystig, tier hel forstemt i 
dag, er nok frossen ihjel. Ja, det ser vinterligt ud, men solen skal dog snart igen få 
magten, våren snart komme. Ja, sådan er det i naturen, det kender vi så godt, og sådan 
er det vel også i menneskelivet. Der kan komme mørke, kolde vinterdage, vi holder 
ikke af dem, men de kommer dog sikkert for de fleste, og det er vist godt, for vi kan 
nok ikke undvære dem, ikke tåle at have medbør altid. Men ligeså sikkert som, at 
efter vinter kommer vår, så får, når blot vi selv vil, også de ende. Efter langfredag 
kommer påskemorgen. 

---