Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
109 
have mange breve skrevet, jeg skal jo uddele de små hefter og sender et par ord med 
hvert. 
Hilsen fra os alle med de bedste ønsker, at du må blive ved at være rask og komme 
uskadt fra faren. 
Din Hans 
 
Øvre Elsass d. 7.3.15, Feldpostkarte   
Kære far! 
Vi plejer jo ellers kun en gang om ugen at kunne få post af sted, men i dag er det 
blevet os tilladt at endnu måtte skrive et kort, og jeg vil derfor benytte lejligheden. Jeg 
har det som sædvanlig godt. Vi er i denne uge flyttet, kommen i nye stillinger ca. 10 
km længere mod nord og så lidt højere op i bjergene. Det er et meget romantisk liv, vi 
fører her, rigtig noget for Tinne. Vi bor ca. 70 mand i et blokhus oppe i skoven og 
skiftes til at stå vagt i skyttegraven. Kønt er der her, det kan ikke nægtes, men lidt 
indestængt. Hvad går der af Tinne, har nu flere gange fået kort (brev følger) men det 
bliver borte. 
Kærlig hilsen eders 
Søren Schmidt 
 
Spandetgård d. 10. marts 1915 
Kære Søren! 
Jeg har egentlig ikke videre noget at skrive om, men jeg kan godt tænke mig, at du 
gerne vil have brev fra os, alt går her sin jævne gang. Krigen er det, der bliver talt om 
både først og sidst, skønt der jo herom heller ikke er stort at melde, at de sidste 
måneder ikke har stort at melde fra krigsskuepladsen, da hærene jo ligger over for 
hinanden uden nogen videre fremskridt for nogen af parterne. Det eneste af nogen 
betydning er vel østfronten, hvor russerne for en tid siden blev fordrevne fra 
Østpreussen, men har nu igen sat sig fast. 
Herhjemme føles krigen på en anden måde, mangel på foretagelsesånd, mangel på 
arbejdskraft og stadig frygt for nye indkaldelser, af den ikke indkaldte landstorm er 
endnu kun de alleryngste årgange indkaldte, her fra sognet endnu ingen. Maleren har 
været indkaldt, men kom straks tilbage; men nu føles krigstilstanden ellers på alle 

---

 
110 
områder, alle slags brødkorn og havre er beslaglagte, og tilførsel af kraftfoder er 
omtrent udelukket, og tilmed er priserne så høje, at det er uoverkommelig. Kager 
koster over 20 Mark pr. 100 pund. Der er nu også indført kontrol med, hvor meget 
brød og mel vi må forbruge, vi kan intet købe uden at indlevere kort, og som kun 
giver adgang til 400 gram pr. person daglig, og der siges end, at det vil blive 
indskrænket til 350. Og dem, der har rug, kan ingen brød eller mel købe uden at betale 
med rug, hvoraf ingen må have mere end 18 pund pr. person ugentlig, det øvrige er 
beslaglagt og indsendt. Det er, kan du nok tænke, tvungne tilstande at leve under, og 
så må vi være taknemmelige for (at) slippe for meget, som er værre.   
I dit hjem går det efter forholdene ret godt, så vidt jeg kan se, stemmer Ingemann og 
Marie godt overens, i det mindste er de glade og godt tilfredse, når man kommer der. 
Svinene har vi nu leveret indtil de sidste kuld og så de gamle grisesøer, hvoraf den 
ene ventes med grise, og den anden slagtes til husholdningen. 
Det er næsten ikke til at opdrive en til at hjælpe dem i sommer, men nu har Nohns 
lovet, at Oskar og Hagbard må hjælpe om eftermiddagen, når de er færdige i mejeriet, 
så derved tænker jeg, vi får det nødvendige gjort. 
Vi har meget ustadig vejr, frost og tø skifter næsten i hvert døgn, så arbejdet i marken 
er fuldstændig afbrudt.  
Tinne er herhjemme endnu af den grund, at jorden stadig er tilfrossen, så hun ikke kan 
få hendes plantningsarbejde udført. Jeg ved ikke, om du har Villes adr., han ligger jo i 
Rusland og har vist flere gange været i fægtning, jeg vil dog for en sikkerhed give dig 
hans adr. 
Din hengivne fader 
Vilhelm Schmidt 
Ersatz Reservist Schmidt III 
Landwer Inf. Reg. nr. 76 
2 Bat. 6 Komp. 
33 gemischt Landwer Brigade 
Diwission von Einen 
Corps von Morgen 
8 Arme 
 

---

 
111 
Over Elsass d.14.3.15, Feldpostkarte 
Kære bror! Tak for kortet og pakken, som jeg sund og rask har modtaget.  Det er 
søndag i dag, dejligt mild forårsvejr. Når man står her i skyttegraven, og tankerne går 
på langfart hjem til jer, så mindes man uvilkårlig linjerne af salmistens sang: ”O, den 
som en stund fik ønske sig hjem blandt folk, som på kirkevej skrider. O, den som i 
dag fik blande sin røst med hans og de øvriges stemmer!” Gud give, at snart det 
lakker mod høst (fred). Gud give jeg atter var hjemme. Ja, sådan en søndag morgen, 
når alt er så forårsfrisk, fuglene synger, da bliver længslen efter hjemmet stærkere end 
nogensinde. En kammerat, som stod ved siden af mig i morges, sagde, da en fugl sang 
i vor nærhed: ”Ken(ns)t du das – Friede, Friede!” For mig bliver det vel snarere: Giv 
tid, giv tid! Ja, tålmodighedens svære kunst får vi et godt kursus i. Jeg er, tror jeg nok, 
en af dem, der er mindst utålmodig, kan godt give tid lidt endnu, når så blot vi må få 
se resultater, komme noget godt ud deraf, 
Ellers alt vel! 
Kærlig hilsen 
din bror 
Søren Schmidt 
 
Øvre Elsass d.16.3.15 
Kære søster! 
Først tak for brev og pakken. Endelig kom der i går aften kort fra Tinne. Jeg gik 
næsten her og var bange for, at jeg havde forset mig enten på en eller anden måde. At 
andre folk kan have travlt, er man vel tilbøjelig til at glemme, når man selv har mere 
end tid nok (og) går og driver. Og sådan er det vel nok gået mig i dette tilfælde. Nu 
har I og ikke mindst du jo da også i det sidste halve års tid fået en hel del ekstra 
arbejde for min skyld, jeg har lidt været ked af det, men det er jo ikke let for mig at 
ændre det.  
Jeg har i den sidste tid modtaget, helt nøje kan jeg dog ikke holde regning dermed, 2 
halv punds pakker smør fra Arnum mejeri ugentlig. Da jeg ikke kan tro, at mejeriet 
spenderer så meget smør på os, jeg har nok i Hejmdal set, at generalforsamlingen har 
vedtaget at sende os smør, så kan jeg ikke tænke mig andet, end at jeg må have en god 

---