Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig
Yüklə 2,33 Mb. Pdf görüntüsü
|
118 efter en grime og fik den sat på. Vi fik alt vores reb skåren istykker. Da vi havde fået den sat på, fald den om. Den fik så lidt brød, var der ellers er knap med, og en flaske brændevin. Men den blev ved at føre på af alle livsens kræfter. Vi gik så ind og fik en kop kaffe, da var klokken 1. Der var en brev 33 fra dig i bladet den dag, den læste Søren højt for Ole og Niels Andersen. Jeg gik så ud og sad i båsen, jeg tog min kammerbord med, og så syntes jeg, at nu var der pasend tid til at skrive til dig, men det blev der ikke noget af, fordi koen ville ligge sig udstrakt på siden, og det måtte den ikke, så førte den meget mere på. Der var en forfærdelig uro i stalden, for den blev ved med at brøle, så man kan kunne høre det over hele Arnum, når den førte på. Jeg troede ikke, at den kunne leve. Dagen efter var Maria oppe hos din fader, han kom så herned og telefonerede efter dyrlægen, for ifald den ikke kunne leve, ville han sælge den til Krieger. Dyrlægen kom først med seks toget. Vi fik noget, jeg skulle give den, når den skulle førre så hårt på, at den brølte. Det var noget ligesom salt. Jeg var nede efter lidt havregryn hos Sølbæk, det skulle koges sammen i en liter vand, og så skulle det kommes der. Det skulle vi så give koen, for så fald den i søvn, men ikke uden hårt nødvendig. Når l vi havde fået dyrlægen om søndagen for at tage efterbyrden fra den, så var det ikke sikkert, det havde sket, men det ville din fader og Hans ikke have. De var netop hernede den morgen, for de havde været ude hos Nis Mortensen med flæsk. Jeg kunne nok se det tre uger i forvejen, at den ville kaste. Den skal have kælvet den 1. maj. Jeg troede, vi kunne have fået kalvene til at leve. Jeg fik Henrys patteflaske hjemme og gav dem af den, men det var meget ulejlighed, jeg var oppe tre gange om natten. Da de var 4re dage gamle, døde de. Det var begge kviekalve. Jeg havde ellers tænkt på, om den ikke skulle have fået en første klases kalv i år. Jeg vågede i 2½ nat hos koen, men så var jeg så søvnig, så jeg kunne ikke holde øjnene oppe længere. Den sidste halve nat sad Maria og den gamle smed. Vi ville have, at din fader skulle våge hos koen den sidste nat, men det ville han ikke, han sagde, vi kunne gå over til Peter Lassen eller sådan en én, for han skulle nok gøre det, når vi sagde det, at det var fra ham, men det ville vi ikke, vi sagde, han selv kunne gå 33 Sørens brev til sin far fra Elsass den 6. januar trykt i Hejmdal under overskriften ”Fra felten” 119 over og sige det, men det ville han ikke, og så sad vi selv. Den haver ført meget på helt ind til nu, men i de sidste dage har det ikke været så galt, jeg tror derfor, at den kommer sig. Den hvide ko blev heller ikke med kalv denne gang, nu skal den ikke mere hen. Den røde derimod ved jeg ikke rigtig, jeg har lagt mærke til den på tre ugesdagene. Det kan jo være, der kunne være kalv i den. Kvierne løber også om, de to største har været hos tyren tre gange. Der er ingen bleven solgt endnu. I onsdags var Johannes Ravn kørende her, der var fire andre med ham. De kom fra Spandet, der var en, der ville købe den store kvie med de store horn, men det blev vidst ikke til. Johannes han skulle sælge den, jeg hørte, han forlangte 550 Mark. Jeg har fået møg udkørt ude i toften og også snart underpløjet, men det er jo nogle dårlige vårdage, for det fryser om natten hårt, så man kan først komme i jorden efter klokken fire, og når man så også skal røgte, så er der ikke ret lang tid til at arbejde i jorden, men nu kommer Hagbard og Oskar herned hver anden eftermiddag. Du spurgte, om jeg var færdig med efterårspløjningen, men det er jeg ikke, for jeg har ikke kunnet komme derned til vester. Det skulle jo have været gjort inden vinteren, men det blev det ikke, for jeg fik jo et dårligt ben, og Hans han pløjede ikke en fure. Men jeg har været derned i dag, og blot det ikke giver for meget regn, så kan jeg nok kome derned nu. Nu er frosten også holt op. Mærgelselskabet har fået skinnerne bort, og jeg har fået pløjet, hvor de lå. Cendarmen kommer ikke så sjældent og ser efter i staldenne og inde. Der har ikke f været noget ivejen endnu i stalden, men en dag kom han, da vi var ved at tærske. Han kom og råbte: Halt! for vi havde jo ikke noget over stangen og over den store hjul. Han sagde, det gav ti Mark. Men han var inde hos Maria en dag for at se kagerne, og de var ikke efter loven. Han gik ned i kælderen, og her fandt han en stor kage 34 , den vejede 2 pund, de må jo kuns veje 70 gram, der var ellers snart halvt kartofler, men den var jo for stor, han tog endeskiven med. Men hun skulle gemme kagen til dagen efter til klokken 10, og når der ikke kom bud efter den til den tid, så måtte vi spisse den. Det gav vidst 10 Mark for hende og 50 for dig, sagde han, men hun har ikke været nede hos Stenholdt endnu. Hun ærgrer sig over, at hun er bleven husholder i år. Det er hårde tider, kommer du ikke snart hjem og ser besætningen? I dag er der kommen to soldater på fæstning, de havde været ovre i kroen på Hømlund og havde fået sig en lille en og var falden i 34 kage på sønderjysk kan også betyde franskbrød 120 søvn på vagten. De skulle netop rejse den dag og var derfor ikke kommen af sted med de andre, de skulle ligge i Tiset, og de andre, der kom, meldte dem så. Officeren sagde, englænderne kunne jo have komme og slået os alle ihjæl. Nu er der kommen budskab om Peter Kjær, han var død dagen efter såret. De har ikke hørt fra Th. Fog og Andreas Vilkenschild. Mari er hjemme i dag, det er lidt ensomt her, synes hun, der har ikke været et frem menneske her de sidste 20 dage andre som Joh. Ravn og disse. Jeg skal ud at røgte. Jeg skal hjem til fødselsdag. En venlig hilsen fra Ingemann Har du fået mit sidste brev? I næste uge skal Hans Skak, Laurids Kalesen, Johan Sørensen, Hans Tillgård, Hans Bennetsen og Jens og Jørgen Jessens bror møde og andre. Yüklə 2,33 Mb. Dostları ilə paylaş:
|