Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
137 
 
 
 
 
Breve omkring Sørens død 
 
Gebweiler den 21. april 1915 
Kære hr. Schmidt 
Det er ikke noget glædeligt, jeg har at meddele. Din søn, vor gode kammerat, er ikke 
mere iblandt os, dog er det ikke sagt, at han er død, noget som vi ikke kan fastslå. – 
Jeg skal nu skildre det hele, så godt som jeg i øjeblikket formår, og så godt som en af 
hans kammerater, Ulrich, sidder her ved siden af mig og fortæller det.  
Den 19. april blev vi kommanderet til storm på Hartmannsweilerkopf. Efter en 
rasende artilleriild på halvanden time på de franske stillinger blev han sammen med 
nogle flere, i alt 14 mand med 6 prøjsere sendt frem for at tage den formodentlig 
tomme franske skyttegrav. Klokken var 5 om eftermiddagen. Efter at være kommen i 
nærheden af franskmændene, og disse fik øje på dem, kastede angriberne sig plat ned 
i mellem træerne. Her er han bleven truffen. Hvor han er bleven såret, ved vi ikke, 
den af hans kammerater, som lå ved siden af ham, er såret og er blevet ført til et eller 
andet lazaret, og Ulrich lå bag ved ham i en lavning, hvor han ikke kunne se ham, 
men at han ikke har været død, er sikkert. Endnu klokken 11 har man hørt ham råbe 
om hjælp, men ingen kunne komme derop for den franske ild. Han har ligget ca. 30 m 
foran franskmændene. Så enten er han død eller taget til fange af disse. Forhåbentlig 

---

 
138 
er det sidste tilfældet. Jeg har nu ikke kunnet forstå, at han ikke har kunnet slæbe sig 
tilbage, da såret ikke kan have været så overmåde farligt, når han har levet 5 – 6 timer 
efter. – 
Så vidt hans kammerats beskrivelse, jeg kan ikke skildre det nøjere, da jeg ikke har 
været med der, jeg er nemlig ved 6. kompagni. Det har jo nu truffen sådan, at han har 
været iblandt de første, som blev sendt ud, hans kompagni har ikke været så hårdt 
med som vort. Vi har nemlig et tab af 50 mand, medens 3. kun har mistet 28 mand. 
Skulle der senere være enkeltheder at meddele, skal jeg nok skrive. For øjeblikket kan 
jeg kun meddele dette. 
Kærlig hilsen 
Søren Finnemann 
 
 
 
Postkort med Hartmannsweilerkopf 
 
 
 
Hærens officielle meddelelse om hans død fulgte et par dage efter: 
3. Komp. Res. Inf. Batt. 75 
Gebweiler d.24.4.15 
En overordnet Komp.Führer skrev i et brev på tysk til Sørens far, at han desværre 
måtte meddele det sørgelige budskab, at hans kære søn Inf. Res. Sören Hansen 
Schmidt var faldet ved et fremstød på Hartmannsweilerkopf den 19.4.15 som følge af 

---

 
139 
fjendtl. infanteri-kugler gennem hovedet. Hans krop blev hurtigt samlet ind og 
begravet ved Hartmannsweilerkopf omgivet af sørgende og kærlige kammerater. Han 
udtrykte ønsket om, at Sørens far måtte finde trøst i, at hans elskede søn faldt i  
tjeneste for fædrelandet. 
 
Den følgende dag meddeltes det kort fra et af hærens kontorer, at man sendte Sørens 
dagbog, nogle breve og det nye testamente retur til familien. 
 
I den bevarede korrespondance omkring Sørens død findes både breve og kort fra 
familie og venner og præster. De er skrevet på både dansk og tysk, blandt de tyske er 
f.eks. et brev fra Karl Ostermann und Frau i Flensborg, som Søren havde været 
indkvarteret hos i august 1914 og nogle breve fra hans tysktalende krigskammerat 
Ulrich, som sammen med Søren og Lorentzen fra Haderslev havde udgjort 
”trekløveret” . 
Her følger nogle af de danske breve og kort: 
udateret kort: 
Kære farbror og jer alle! 
Min hjerteligste deltagelse i jer store sorg. Det er som man knap kan tro det, selv om 
man ved, det kan være muligt. At det skulle blive Sørens lod at dø langt borte, uden 
hjemmet med alle dets kære, der stod ham nær.  
Jeg længes efter at høre noget nærmere, tænker vi kommer over en dag med det 
første. 
Vær alle kærlig hilset. 
Louise 
 
Spandetgård d. 28. april 1915  
Kære Tinne! 
Ganske mod mine forhåbninger modtog jeg det smertelige budskab, at min kære 
Søren er falden den 19. ved Hartmannsweilerkopf ramt af en geværkugle i hovedet, 
var død med det samme og ligger begravet samme sted, også dette offer måtte jeg 
bringe. Din hengivne fader 
Vilhelm Schmidt 

---

 
140 
   
Mariane Smidt 
 
Spandetgård søndag aften  
Kære Tinne! 
Jeg bad i formiddags Peder om at skrive til dig, da jeg tænkte, han evnede det bedre 
end jeg gør, men han sagde, han havde nylig skrevet og kunne kun skrive det samme 
igen. Jeg kan kun ønske for dig, at du igen må få ro i dit sind. Der møder os jo så ofte 
i livet et hvorfor?, som vi ikke kan forklare. Når du skriver om, hvad vi lærte i skolen, 
lærte vi jo også: Os bør at indgå i Guds rige gennem mange trængsler. Det blev også 
meget sværere for os herhjemme, da vi fik Finnemanns brev og kunne slet ikke forstå 
det. Hans har senere fået brev fra Ulrich og har lovet at sende dig det. dog a Han 
havde i går igen fået brev fra Finnemann, hvori han også skriver, at han måske ikke 
skulle have skildret det således, men gjorde det i den tro, at det var bedst sådan. Hvis 
jeg kan få tid, sender jeg Sørens dagbog, som jeg tænker, du vil få glæde af at læse i. 
Det er nu mandag morgen, jeg blev forstyrret to gange i går, og det bliver derfor ikke 
ret meget, jeg får skrevet, da der er så meget, der skal laves i dag. Tak for nellikerne 
og jordbærrene, som jeg endnu ikke har fået plantet, da vi har haft storm og kulde, så 

---