Idrætsforeninger og social kapital

6.3 Opsummering

Rent politisk er der stor vilje til at hjælpe både med økonomi og konsulent bistand igennem Sport Event Denmark. Handlingsplanen fra 2008 er udgangspunktet for dette, og har betydet mange penge til idrætsområdet. Med midlerne er muligheden for at få sportsbegivenhederne til landet steget, og mange af de små forbund kan nu byde på mesterskaber med økonomisk sikkerhed.

Der er dog en bagside af medaljen. Med de mange penge fristes for mange forbund måske til at afholde sportsbegivenheder, de måske reelt ikke har ressourcer til at afholde. Med mindre ressourcer bliver behovet for hjælp fra kommuner og Sport Event Denmark større. Jo flere penge offentlige aktører bidrager med, jo mindre samfundsøkonomiske gevinster er der.

Der er dog også andre grunde til at afholde en stor sportsbegivenhed. Som dette speciale konkluderer, bidrager VM i Brydning i Herning til at vedligeholde og til en hvis grad udbygge den sociale kapital i lokalområdet. Spørgsmålet er om der ikke er andre og bedre måder at vedligeholde og styrke den sociale kapital ved hjælp af andre internationale sports arrangementer. Fx ved at tage udgangspunkt i noget man lokalt er god til, eller noget et lokalområde brænder for.

Vendes blikket mod de potentialer den enkelte forening har i forbindelse med afholdelse af sportsbegivenheder, er det den frivillige arbejdskraft der i fokus. Gøres det på den rigtige måde, er der et stort potentiale i selv en lille forening som Herning Brydeklub. Det er som et samlet netværk, at rekruttere fra, dette potentiale består i. Desuden har kendskabet til medlemmerne i klubben også stor betydning. Det var muligt for formanden i Herning Brydeklub, Henrik Pajbjerg, at finde præcis de rigtige folk til de rigtige opgaver, og den vej få samarbejdet til at fungere.

6.4 Anbefaling

I dette afsnit vil jeg komme med et bud på, hvordan en lokal idrætsforening kan bidrage i afholdelsen af en stor sportsbegivenhed.

Hvis man ser overordnet på det at arrangere en stor idrætsbegivenhed, skyldtes mange problemer, at begivenhederne bliver ’trukket ned over hovedet’ på arrangørerne - altså ovenfra og ned. I den forbindelse nævnes VM i Taekwondo i Ballerup. Omvendt peger Henrik Brandt på, at der skal fokus skal vendes, og tage udgangspunkt i det der sker lokalt, og styrke det. Altså en tilgang der starter nedefra. Det er netop det fokus jeg vil anvende i det følgende.

I teorikapitlet beskrev jeg hvorledes Jørgen Møller i artiklen ”Når pilen vendes. Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” forsøger at finde frem til hvilke faktorer der virker fremmende og hæmmende på landdistrikts- idrætsforeningernes aktivering af deres sociale kapital (Møller, 2009:52) Med udgangspunkt i et kapital begreb der dækker både håndgribelige og uhåndgribelige kapitaler, gennemgår Møller en række forskellige kapitaler, foreningerne kan være i besiddelse af og forvalter med større eller mindre succes. (Møller, 2009:61-66) Møller sammenfatter i skematisk form de karakteristika som skaber en stærk lokal idrætsforening. (Møller, 2009:66)

Med udgangspunkt heri, har jeg ud fra Herning Brydeklubs rolle i arrangering og afholdelse af VM i Brydning i Herning, sammenfattet et skema. Betragtningerne heri vil kunne udgøre et en generel karakteristik af en forening, der kunne være et aktiv i forbindelse med arrangering og afholdelse af sportsbegivenheder.

Strategisk niveau	God organisation – en formand/ bestyrelse der har stor opbakning og arbejder ud fra en klar linje.
	Opsøgende i forhold til omverdenen og inddragende i forhold til egne medlemmer – fx omkring sociale arrangementer. – dvs. meget brobyggende social kapital.
	God kontakt til kommunens politikere og forvaltning. Desuden god kontakt til det nationale forbund. – dvs. meget forbindende social kapital.
	En klub der har lange traditioner, eller har en ’speciel plads’ i lokalområdet. Fx Herning som en Danmarks førende brydebyer.
Operationelt niveau	Stor deltagelse i frivilligt arbejde.
	Medlemmer der kan tage fra blandt de praktiske opgaver og arbejde selvstændigt.
Medlemskredsen	Medlemmer der er engagerede i klubben og har lyst til at deltage i frivilligt arbejde.

Dette skema har stor lighed til det Jørgen Møller har udarbejdet. Møllers skema er udarbejdet som en generel karakteristik af den stærke idrætsforening i en lokaludviklingskontekst. Præmissen er derfor lignende, hos Møller er den; hvad der skal til, før en lokal forening kan virke som driver for udvikling af landdistrikter (Møller, 2009:51). Her er den; hvad der skal til, før en lokal forening kan virke som driver for sportsbegivenheder. Disse to forhold taler for skemaets berettigelse.

Til skemaet skal tilføjes, at det ikke kan stå alene. Arrangering og afholdelse med lokal forankring, afhænger i høj grad også af det nationale forbund, og hvad de vil med det. Vil de holde fokus lokalt og investere i, at en lokal klub kan nyde godt af samarbejdet fremover, kan en lokalforening inddrages med fordel. Er fokus derimod, som i VM i Taekwondos tilfælde, at holde et mere nationalt fokus, kan man ikke nyde de samme fordele den lokale forening.

Lige så vigtig er kommunen. Her skal det ligeledes være klart, hvad man vil. Hvilket fokus vil man holde, fx børn og unge, integration eller noget andet. I den forbindelse er det vigtigt, at der er en af parterne der holder dagsordenen, altså fx i forhold til de to eksempler, børn og unge eller integration. Når afholdelsen finder sted, er det nemlig svært at holde en sådan dagsorden sideløbende med den sportslige dagsorden.