Kapitel 1: Indledning Retssagen mod Max Schmidt

The explanation of evil. Max Schmidt - and his role in judging the collaborators

After the Second World War 23.000 people were arrested in the early days of May for collaboration with the German occupiers in Denmark. Around 14.000 were later sentenced to prison. 46 were executed.

The judging of the offenders took place in the normal courts and with the normal judicial guaranties. This included that the accused that were mentally ill would not be punished but rather treated in a hospital and that mentally unstable e.g. psychopaths could be placed in special institutions. Therefore a forensic psychiatrist could examine the accused if the court or the Public Prosecutor required that to establish if the accused had any mental illnesses.

This study focuses on the work of the leader of the Copenhagen Forensic Psychiatric Clinic. His name was Max Schmidt, MD and PhD. He was a very controversial person. He was a highly intelligent man with a fine scientific record. But he was nevertheless accused of several forms of non-professional behaviour: That he was biased in his judgement of offenders in the direction of finding more psychopaths than others. Of very coarse and rude language in his written opinions. One critic suspected him of being mentally not fully sane himself based on his early career. He was also accused of prying into sexual matters more than was relevant in the individual cases.

The study tries to find out how far these criticisms have empiric validity.

First it raises the question if forensic psychiatry in 1945-1948 was a mature science of such stability that it could withstand personal prejudices and mental instabilities on the part of the psychiatrist (chapter 2). The answer is not fully so. Contemporary studies of the reliability of the use of diagnoses show that.

The study then turns to the many numbers and analyses about the collaborators that were produced at the time (chapter 3), both by Max Schmidt and others. It is shown that he consistently found - or "produced" - more psychopaths than others. He also, when he presented his results for the public, gave very negative description of the collaborators. Half of them were mentally "abnormal", recruited from "low genetic stock".

Chapter 3 follows Max Schmidt's early career. He was for several years manager of a mental hospital. Here he came into a conflict with most of the staff and he wrote officially to the ministry - in a very confused series of letters - that the main administrative manager of the hospital was mentally ill. This was later proved unfounded. Most of his employees signed a declaration that if he did not leave they would. The town council even supported this. A hearing was held and the material revealed here supports the mentioned doubt about his mental health. Chapter 4 describes his internal fights at the clinic in Copenhagen. It is concluded - with a new diagnosis - that he was a "constitutional perfectionist and misanthrope".

In the next chapter (6) it is then studied if this seems to have influenced his written opinions. Through a study of 106 such opinions it is demonstrated that their conclusions are not always well founded and with enough premises/grounds. It is also shown that he here uses coarse language and unfounded judgemental words. Thus, the view of the critics is supported. He is not, however, prying too often into sexual matters and he is also acquitted of some other "minor charges".

In the final chapter (7) the functions of his work are analysed. It rarely led to accused being acquitted or offered treatment. The function therefore was rather in the public "to explain the evil" (of collaboration). In this way it was a major blemish on Danish forensic psychiatry that has not been studied or taken up before this study.

Litteraturliste

(1946). Beretning om Københavns Politi samt om retsplejen i offentlige sager i København for aaret 1945. København:

(1947). Beretning om Københavns Politi samt om retsplejen i offentlige sager i København for aaret 1946. København:

(1948). Beretning om Københavns Politi samt om retsplejen i offentlige sager i København for aaret 1947. København:

(1950). Beretning om Københavns Politi samt om retsplejen i offentlige sager i København for aaret 1949. København:

(1956). Betænkning om de retspsykiatriske undersøgelser i straffesager, 149/1956. København:

Beckmann, Jørn (1968). Sammenhængen mellem den psykologiske testkonklusion og det psykiatriske diagnoseforløb. Købehavn:

Bergstedt, Harald (1948). Sange fra Gitteret med et Tilbageblik over et Liv og et Forfatterskab. København: Nybros Forlag.

Bukovsky, Vladimir (1975). Håndbog i psykiatri for afvigere. Teamcos Forlag.

Christiansen, Karl O. (1950). Mandlige Landssvigere i Danmark under Besættelsen. København: Gad.

Goffman, Erving (1961). Asylums. Essays on the social situation of mental patients and other inmates. New York: Doubleday.

Helweg, Hjalmar (1939). Den retslige psykiatri i kort omrids. København: Hagerup.

Helweg, Hjalmar (1949). Den retslige psykiatri i kort omrids, 2. udg. København: Hagerup.

Kramp, Peter (1987). Fra "Speciallæge" til undersøgelsesklinik. Træk af retspsykiatriens udvikling i København - specielt fra 1935. I Politihistorisk Selskab. Årsskrift 1987, s. 141-167. København:

LaCour, Vilhelm (1947). Frikorpset og Schalburgkorpset. I LaCour, Vilhelm (red.), Danmark under besættelsen, Bind II, s. 507-534. København: Westermann.

Langfeldt, Gabriel (1947). Rettspsykiatri for jurister og leger. Oslo: Aschehoug.

Lauridsen, John T. (2002). Dansk nazisme 1930-45 - og derefter. København: Gyldendal.

Lunn, Villars (1979). Psykiatri. I Melchior, Johanns C., Andreasen, Erik, m.fl. (red.), Københavns Universitet 1479-1979, Bind VII Det lægevidenskabelige Fakultet, s. 389-405. København:

Madsen, Carl (1965). Den gode læge og andre fortællinger. København: Stig Vendelkærs Forlag.

Madsen, Carl (1968). Vi skrev loven. København: Stig Vendelkærs Forlag.

Mellergård, Mogens (2000). Epoker i dansk psykiatri. København: Munksgaard.

Mortensson, Gunnar (1953). Psykiatrisk Undersøgelse af mandlige Landssvigere i Danmark, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, 37, s. 2-24.

Pedersen, Andreas Monrad (2000). Schalburgkorpset - historien om korpset og dets medlemmer 1943-45. Odense: Odense Universitetsforlag.

Schmidt, Max (1929). Körperbau und Geisteskrankheit. Eine Antrhopologisch-Klinische Untersuchung zur Beleuchtung des Psychiatrischen Konstitutionsproblems. Berlin: Julius Springer.

Schmidt, Max (1937). Alkoholæmi: Studier over rusen. København: Disputats.

Schmidt, Max (1946). De militære korps. I Refslund, Chr. & Schmidt, Max (red.), Fem Aar. Indtryk og Oplevelser, Bind II, København 1946: Hagerup.

Shorter, Edward (2001). Psykiatriens historie - fra asyl til Prozac. København: Munksgaard.

Sigsgaard, Thomas (1986). Landssvigernes pyskologi. En konkret undersøgelse. I Bryld, Claus & Weidemann, Steen (red.), Retsopgøret 40 år efter. RUC -symposiet 1985, s. 77-90. København:

Sigsgård, Thomas (1954). Psykologisk undersøgelse af mandlige landssvigere i Danmark under besættelsen. København: Direktoratet for Fængselsvæsenet.

Smith, Jens Chr. (1951). Psykiatriske forelæsninger. København: Munksgaard.

Arkivmateriale

Allerede publicerede værker, jeg anvender, er vist i litteraturlisten ovenfor. Anvendte avisartikler er nævnt løbende i teksten. Her ud over har jeg haft adgang til og brugt følgende arkivmateriale:

Rigsarkivet (RA), arkiv 1355 Justitsministeriets Psykiatriske Klinik. Der er her ifølge registranten over 450 pakker, der tilsyneladende indeholder mentalerklæringer for samtlige landssvigersager. Jeg har anvendt følgende pakker E6 Diagnosekartotek, F10-F12 Schalburgkorpset, F14 DNSAP, F45-F46 Nazister, propagandister og værnemagere, F49 Sommerkorpset og vagtmænd, F50 Frikorps Danmark og S.A., F54 Manuskripter mm., der indeholder artikel- og foredragsmanuskripter og statistik, som jeg især bruger i kapitel 3, F57 Overlægen I.
RA, arkiv 9193, Max Schmidts privatarkiv, der består af 9 pakker. Der er dog ikke mange "private papirer" her, men bl.a. materialer fra internationale konferencer både om psykiatri og alkohol, referater fra møder i og materiale fra mentalundersøgelseskommissionen, statistik og manuskripter.
RA, arkiv 1273, Direktoratet for Statshospitalerne, A9 pk. 794 og 795 (Augustenborg-sagen), A3 pk. 658, Personalekartotek 1940-44. 1273, O2 journalsager 1922-1962, pk. 652 (Max Schmidts ansættelse).
RA, arkiv 0005, Justitsministeriet, 6. kontor, journalsag 152/629 (rykkere), 5. kontor, journalsag 1947/230 (opdelingen i afdeling A og B).
Her ud over har jeg set en række sager fra Direktoratet for Statshospitalerne, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet, som viste sig uden betydning. Jeg har også gennemset Justitsministeriets journaler med registre for 5. og 6. kontor for perioden 1944 til 1950 og identificeret en række småsager mellem klinikken og ministeriet om alt fra indkøb af reoler til ferie for en medarbejder på klinikken, men ikke set disse sager.
Endelig har jeg undersøgt Carl Madsens arkiv på Det kongelige Bibliotek i håbet om, at han her havde mere materiale om Max Schmidt. Det fandt jeg ikke, på nær et manuskript til et interview med Carl Madsen om Max Schmidt til Roskilde Tidende. Det indeholder intet nyt i forhold til bogen.
Jeg vil gerne takke Rigsarkivet og overlæge, dr. med. Peter Kramp (Max Schmidts privatarkiv) for tilladelse til adgang til båndlagte arkiver (alle de nævnte i RA).

1 Helweg henviser til Kurt Schneider: Psykopatische Persönlichkeiten. IV. Aufl. Wien 1940.

2 RA, arkiv 1355, pk. 54 Manuskripter mm., læg "Mine kladder". Her ligger en kuvert, "MS, diskussionsindlæg til Arnfred". Denne indeholder to tabeller med de10 psykopatibegreber i forspalten (i forskellig rækkefølge), den ene omfattende 457 konstitutionelle psykopater fordelt på nazister, sympatisører og ikke-nazister. Ingen dato eller nærmere beskrivelse. Det lille antal tyder på et tidligt tidspunkt jf. næste kapitel.

3 Det var i øvrigt denne klassiske diagnose, som de sovjetiske myndigheder bl.a. anvendte over for dissidenterne (Bukovsky, 1975).

4 RA, arkiv 1355, pk. F54 Manuskripter mm., Læg: "Foredrag og materiale om landssvigerne." På den første (bevarede) side henvises til "den forrige indleder".

5 Se de lidt tågede bemærkninger herom i MSs rapport i Københavns politis årsberetning for 1945 (1946). Jeg kan også henvise til et manuskript, igen uden dato og titel (men det begynder med ordene "Da Politiet efter kapitulationen skulde til at behandle …." i arkiv 1355, pk. 54 Manuskripter mm., Læg: "Foredrag og materiale om landssvigerne." Her skriver MS, at han forslog politidirektøren, at alle skulle kort undersøges, og at politidirektøren sagde ja hertil. I et andet manuskript (igen uden navn og dato, i samme læg) begynder teksten således: "Københavns Politi har som en administrativ foranstaltning ladet samtlige tiltalte […] landssvigere mentalt undersøge […] Formaalet har i korthed været at foretage en psykiatrisk undersøgelse af orienterede art …"

6 RA, arkiv 1355, pk. F54 Manuskripter mm., Læg: "Foredrag og materiale om landssvigerne", manuskriptet er uden titel, navn og dato, men det er MSs håndskrift.

7 RA, arkiv 1355, pk. F54 Manuskripter mm., Læg: "Foredrag og materiale om landssvigerne".

8 RA, arkiv 1273, journalsager 1922-1962, O2 pk. 652, læg "Opslag, stillingen som overlæge ..."

9 RA, MSs privatarkiv 7193, pk. 8, læg "Expert Committee on Mental Health Meeting …"

10 Et job, der senere direkte bragte Carl Madsen og MS (og professor Helweg) på kollisionskurs. Ifølge Berlingske Tidende for søndag den 3.11.1946 (og Politiken samme dag) blev den ekstraordinære statsadvokat Carl Madsen fredag morgen stoppet for spirituskørsel. Spiritusprøvens resultat karakteriserede ham som beruset i middelsvær grad. Han var ellers blevet kørt hjem fra et vådt selskab (dette bliver senere beskrevet af vidner i retten, Information 20.6.1947), men havde så taget sin bil og villet et eller andet sted hen, da han blev stoppet. Da Carl Madsen hævdede at være blevet ramt af en "patologisk rus", hvor man pludselig med meget lidt alkohol i blodet bliver meget fuld, bliver han undersøgt af MS, som ikke anerkender hans forklaring. Carl Madsen anmoder derefter om at blive undersøgt af professor Helweg, og han mener ikke at kunne afvise Carl Madsens forklaring. Da sagen kom for retten, forkastede retten dog ideen om "patologisk rus" bl.a. fordi det er en forklaring, som Carl Madsen først kom med senere. Carl Madsen fik 20 dages hæfte og måtte træde tilbage fra sit job som statsadvokat med særligt ansvar for værnemagersagerne.

11 På personalekortet er de beskrevet således: "O3, lnr. 48, 1937/38 (Sag mellem Olæge Bicholtz [svært læseligt, bl], Vejle og MS)" og "1937 Olæge Asgaard [svært læseligt, bl] klage over MS og Reservelæge Christiansen." Den første reference kan være A3, men Rigsarkivet siger, at A3 ikke findes/ikke er bevaret. Personalekortet findes i Direktoratet for Statens Sindssygehospitalers arkiv (RA, 1273), Personalekartotek 1940-44.

12 RA, arkiv 1273, A9 pk. 794, Læg "Augustenborg Sagen Fremlagte originale Bilag, nr. 1-90".

13 Fortsat RA, arkiv 1273, A9 pk. 794, Læg "Bilag". Den følgende redegørelse er, indtil andet nævnes, også baseret på bilag herfra.

14 RA, arkiv 1273, A9 pk. 795, Læg "Sag: Overlæge MS contra Hospitalsforvalter Bräuner"

15 RA, arkiv 1273, A9 pk. 795. Mange af de afhørte havde indleveret skriftlige fremstillinger, der findes i to særlige bilagsbind. Kun det ene bilagsbind findes i denne pakke, men alle bilagene i original findes i pk. 794.

16 RA, arkiv 1273, pk. 795, læg "Overlæge MS contra …"

17 Jens Chr. Smith var leder af Augustenborg sygehus, før MS tiltrådte. Han er forfatter til en af de lærebøger, jeg citerede i kapitel 2, Han var også Sundhedsstyrelsens rejseundersøger af forholdene i Augustenborg, da sagen brød ud.

18 Notat udarbejdet af sagsbehandleren i journalsag 1947/230, Justitsministeriets 5. kontor, dateret Jan. 51, datoen for MSs forslag ikke angivet.

19 Grønt sammensyet sagsark i journalsag 1947/230.

20 Sagførerbladet nr. 7, 1951 indeholder en sådan kritik fra to forsvarssagførere: Mentalerklæringerne er for lange, indeholder overflødigt stof, er for meget skrevet af efter politirapporterne, herunder også gengiver sigtelser, der netop kun er sigtelser, er for uoverskuelige & for meget usorteret stof, indeholder stof der er sårende for den anklagede, indeholder mange facts uden at det altid er muligt at se, hvordan de er relaterede til de konklusioner, lægen når frem til.

21 I formandens indledning i kommissionens første møde siger han afværgende, at kommissionen er nedsat, fordi Retslægerådet har fremsat ønske herom. "Det er således ikke den i dagspressen fremkomne kritik af de retspsykiatriske erklæringer og undersøgelsesmetoden, der har givet anledning til kommissionens nedsættelse." Referat af møde 4.1.1952, MSs privatarkiv, pk. 5. Det er den slags benægtelser, der betyder netop det, de benægter. Vi kan blot gå ¾ år tilbage, hvor departementschefen i Justitsministeriet, Eivind Larsen sender MS et personligt brev med det omtalte nr. af Sagførerbladet bilagt. "Da begge forfattere er sagførere her i København, går jeg ud fra, at de betragtninger, de fremfører, særlig tager sigte på københavnske forhold […] Det kan vel ikke på forhånd udelukkes, at den kritik, de indeholder, rammer en kærne af sandhed." Nej, det kan vel ikke helt udelukkes.

22 Retslægerådets undersøgelse er ikke gengivet i betænkningen, men den findes i MSs privatarkiv (uden dato) pk. 7. Retslægerådet undersøger her 454 mentalundersøgelseserklæringer fra hele landet for årene 1949/50 (det vil også sige før opdelingen i afdeling A og B). Embedslægerne (der normalt ikke er psykiatrisk uddannede) er kun tilstrækkeligt gode ("sufficiente") i 36% af tilfældene, herefter kommer MSs, hvor kun 66% er tilstrækkelige. I den gode ende ligger erklæringer fra praktiserende psykiatere (80%) og fra sindssygehospitaler (93,4%). Så kommissionen har nok ment, at med dette resultat, og når MS også er langsommere, så er der noget at komme efter.

23 Kritikken er også ude i offentligheden. I en artikel i Ekstrabladet den 30.4.1953, s. 3 hedder det i et referat fra byretten i en sag, hvor 150 dage er trukket fra i strafudmålingen, fordi undersøgelsen tog lang tid: "Der har længe inden for lægernes kres været optræk til bitterhed mod overlæge Max Schmidt i anledning af den tydelige forskel, som foreligger mellem overlægens krav om tid til undersøgelserne, og de krav, som dr. Emma Vestergaard og dr. Gunnar Mortensson finder nødvendige. Det er ikke ualmindeligt, at overlæge Schmidts erklæringer til retsafdelingerne omfatter 50-60 foliosider, mens de to andre nævnte lægers erklæringer skrives mere koncentrerede og ofte kun er paa 8 à 10 sider."

24 RA, MSs privatarkiv 9193, pk 8.

25 "[V]ed betydeligt overarbejde lykkedes det at afvikle alle disse sager indenfor de givne frister". Svar fra MS af 15.2.1957 på klage fra Politimesteren i Frederiksberg Birk af 4.2.1957. "Det har derfor været meget vanskeligt for mig i de forløbne 3 måneder af afvikle 3 store sager, herunder den fornyede mentalundersøgelse under højesteretsappellen [... af NN]. Jeg har i 3 uger eller mere ved overarbejde om aftenen måttet gennemføre afgivelse af 1 erklæring om dagen for foreløbig at kunne få 5 arbejdsdage frigjort til at afslutte denne mentalundersøgelse." MS i brev til Justitsministeriet, 30.4.1955.

26 RA, arkiv 1355, pk. F46 Nazister, p. 2612. Jeg nævner hans navn, for med de oplysninger, jeg giver, er det alligevel let at gætte. Det sidste nummer er klinikkens kode for de undersøgte i retsopgøret (p for "politiske", regner jeg med, udtrykket anvendtes i hvert fald i en tidlig fase af retsopgøret, før udtrykket "landssvigere" vandt fodfæste). Nogle gange er dette nummer tilføjet i hånden på mentalerklæringerne, der ligger i kopi. (Originalen er vel sendt til politi og anklagemyndighed). Hyppigere er det del af den oprindelige skrivemaskine-tekst. Nogle gange mangler det, og så skriver jeg datoen med et p. foran.

27 RA, arkiv 1355, pk. F46 Nazister, p. 2360.

28 RA, arkiv 1355, pk. F11 Schalburgkorpset, p. 3648.

29 RA, arkiv 1355, pk. F49 Sommerkorpset og vagtmænd, læg "Vagtmænd", p. 2140.

30 RA, arkiv 1355, pk. F10 Schalburgkorpset, p. 3564.

31 RA, arkiv 1355, pk. F49 Sommerkorpset og vagtmænd, læg "Vagtmænd", p. 3599.

32 RA, arkiv 1355, pk. F11 Schalburgkorpset, p. 12.9.1947.

33 RA, arkiv 1355, F46 Nazister p. 677.

34 RA, arkiv 1355, pk. F10 Schalburgkorpset, p. 3564.

35 RA, arkiv 1355, pk. F11 Schalburgkorpset, p. 1618.

36 RA, arkiv 1355, pk. F45 Værnemagersager, p. 3549.

37 RA, arkiv 1355, pk. F50 Frikorps Danmark og S.A., p. 25.10.47.

38 RA, arkiv 1355, pk. F10 Schalburgkorpset, p. 12.3.47.

39 RA, arkiv 1355, pk. F11 Schalburgkorpset, p. 3951.

40 RA, arkiv 1355, pk. F11 Schalburgkorpset, p. 1618.

41 RA, arkiv 1355, pk. F45 Værnemagersager, Læg: "Blandet kriminalitet", p. 2674.

42 RA, arkiv 1355, pk. 46 Nazister, p. 2485.

43 Brevet findes i arkiv 1355, pk. F14, der er mærket D.N.S.A.P. i en brun kuvert, hvor det således næppe hører hjemme.

44 RA, arkiv 1355, pk. F45 Nazister, propagandister og værnemagere, p. 28.3.1947.

45 RA, arkiv1355, pk. F45 Værnemagersager, Læg: "Blandet kriminalitet", p. 3629.

46 RA, arkiv1355, pk. F45 Værnemagersager, Læg: "Blandet kriminalitet", p. 3948.

47 RA, arkiv1355, pk. F45 Værnemagersager, Læg: "Blandet kriminalitet", p. ?

48 Information 16.1.1952 refererer et protestmøde blandt forsvarssagførere og skriver bl.a. "En kvindelig landsretssagfører var ked af, at de mentalundersøgte altid hævdede, de kun havde talt fem minutter med politioverlægen, og at han i de fem minutter havde været uforstaaende og grov i tonen, Hun forstod ikke, hvorfor alle arrestanter kom med denne urimelige paastand" (s. 3)