Den 3: e nordiska tillsynskonferensen

Verifikation av egenkontroll

Här konstaterades att denna fråga redan hade besvarats i frågorna 1 och 2.

Likaså konstaterade man att mängden av prover som tags av myndigheterna för verifikation av egenkontroll varierar stort inom de olika nordiska länderna.

SAMMANDRAG OCH SLUTSATSER:
Såsom det konstaterats i inledningen var gruppen myckt aktiv, diskuterande och i synnerhet sakkunnig. Därför ansåg gruppen att man av diskussionen kunde dra sådanan slutsater att provtagningen i livsmedelsövervakningen är viktigt trots att Niels. L.Nielsen i sin förläsning ifrågasatte dess nytta och värde.Som huvudargument för provtagningens existenberättigande ansåg gruppen vara det att provtagning inom livsmedelövervakningen är föresrkivet i lagen och att de EU- styrda övervakningsprogrammen förutsätter även provtagningar.Provtagning behövs också vid verifiering av livsmedlesföretagarnas egenkontrollers effektivitet. Det sista men möjligvis viktigaste argumentet för provtagningens existensberättigande är uppfyllandet av konsumenternas förväntningar och allmänna krav på livsmedelssäkerhet.

Plenumredovisning - 

Med hänvisning till:

http://english.ust.is/of-interest/FoodConference2005/Papersandproceedings/

W1 – G

Den 4. februar 2005 Kosttilskudsgruppen/ISIB

Den 3. nordiske tilsynskonference

rapport, workshop 1, gruppe G

det primære emne var kosttilskud

Vi var 16 i gruppen under den første workshop. I gruppen var der deltagere fra Norge, Sverige, Færøerne, Finland og Danmark herunder deltagere fra såvel de lokale tilsynsenheder som fra landenes centrale enheder.

Da det var den første workshop brugte vi en del tid på at præsentere os for hinanden. De sproglige vanskeligheder var ret store, i det f.eks. finnerne havde ret svært ved at forstå danskerne.
Det primære emne for gruppen var kosttilskud. Vi konstaterede i gruppen, at der i landene er meget stor forskel på, hvor meget man prioriterer kontrollen med kosttilskud i de enkelte lande. Indenfor hvert land er der også meget forskel på, hvordan området prioriteres af den centrale enhed i forhold til de lokale enheder, der udfører den fysiske kontrol.
I Danmark er kontrollen med kosttilskud et område, der er opprioriteret bl.a. gennem etableringen af en specialenhed på området (Kosttilskudsgruppen). De ti fødevareregioner og Kosttilskudsgruppen har sammen tilrettelagt og gennemført særlige indsatser bl.a. i forhold til markedsføringen af kosttilskud på internettet og i reklamebladene. I 2005 er der udover kontrol med internettet og reklameblade også tilrettelagt tiltag i forhold til engrosleddet.
Danmark er foreløbigt det eneste af de nordiske lande, der har systematiseret kontrollen med kosttilskud, og som har udviklet værktøjer f.eks. til kontrol af fødevareaktiviteterne på internettet, men der er tiltag på vej i de øvrige lande.
Kosttilskudsområdet er et ”nyt” område. Det er in med kosttilskud, og mængden af produkter på markedet er stærkt stigende. Det er svært at få overblik over produkterne, bl.a. fordi de også markedsføres udenfor butikkerne. Og det er bestemt også svært at få overblik over, hvad produkterne indeholder, og om der er sundhedsrisici forbundet med det enkelte produkt – der bruges et væld af ukendte plantedele.
Derfor er det også netop på kosttilskudsområdet vigtigt at have styr på de grundlæggende faglige færdigheder, ligesom en vis grad af specialisering nok er nødvendig.
Det er vanskeligt at definere skillelinien mellem medicin og lægemidler, og skillelinien er da heller ikke defineres ens i de forskellige lande.
Vi snakkede i gruppen om, at kosttilskudsområdet er et område, det kan være svært at kontrollere. Og når man begynder at kontrollere området, så er det som at stikke hånden i et hvepsebo – man skal hurtigt formå at prioritere sin indsats, fordi området og problemerne er så store.
I gruppen var vi enige om, at når det gælder kosttilskud, så arbejder vi også for forbrugeren. Forbrugeren har tiltro til, at myndighederne også fører kontrol med kosttilskud, har tillid til, at produkterne på markedet er ok, og at myndighederne griber ind, hvis produkterne ikke er ok.
Herefter gik vi i gruppen over til at udveksle erfaringer vedrørende kontrol med gårdbutikker.

Når jeg gerne ville stå for en workshop vedrørende kosttilskud, så er det fordi, jeg til daglig indgår i den danske specialenhed på kosttilskudsområdet (Kosttilskudsgruppen), og derfor bl.a. har stået for den internetaktion de ti danske fødevareregioner gennemførte i efteråret 2004 og for den særlige indsats, vi har gjort i forhold til reklamebladene i Danmark.

I forbindelse med tilsynskonferencen er jeg blevet kontaktet af rigtigt mange kollegaer fra de øvrige nordiske lande, som gerne ville høre mere om, hvordan vi har grebet kontrollen med kosttilskudsområdet an i Danmark.
Der er enighed om, at det er de samme produkter og formodentligt også i en vis grad de samme virksomheder, vi er oppe imod i de nordiske lande. Når det gælder kosttilskud er der mange penge at tjene for virksomhederne, og de geografiske grænser betyder meget lidt – tilmed er der en række virksomheder, der har set det som en fordel at etablere sig i et nordisk land og så markedsføre produkterne overfor forbrugerne i de andre lande og på den måde have fordel af begrænsningerne i myndighedernes juridiske beføjelser.
Den 3. nordiske tilsynskonference har været med til at lægge kimen til et kontrolnetværk på kosttilskudsområdet i Norden, hvor vi på tværs af grænserne kan trække på hinandens erfaringer og muligheder, det er jeg glad for.
Vil du vide mere om den danske indsats på kosttilskudsområdet, er du velkommen til at kontakte mig.
Iben Brinkland

Kosttilskudsgruppen

Fødevareregion København og Nordøstsjælland

Fjeldhammervej 15

2610 Rødovre

Danmark

Email: [e-mail]

Telefon: [phone]

Plenumredovisning - 

Med hänvisning till:

http://english.ust.is/of-interest/FoodConference2005/Papersandproceedings/

W1 – H
Den 3. nordiske tilsynskonferansen, Reykjavik 28.-29. januar 2005.

RAPPORT FRA WORKSHOP 1, GRUPPE H: RASFF-SYSTEMET.
Leder: Hege Wiggen, Mattilsynet, DK Midt-Troms, Norge

Gruppe H besto av 17 deltagere fra Sverige, Danmark, Island, Finland og Norge.

Gruppen ble delt i smågrupper og diskuterte oppgavene før vi oppsummerte i fellesskap. Vi skulle diskutere fire spørsmål som angår RASFF;

A. Hva er RASFF ?

B. Når sender vi RASFF-meldinger ?

C. Hva gjør vi med innkomne RASFF-meldinger ?

D. Veiledning om innkallelse av varer

A. Hva er RASFF ?
RASFF er forkortelsen for The Rapid Alert System for Food and Feed. RASFF er forankret i EU`s regulativ nr 178/2002 og EU`s direktiv 2001/95. Dette er et samarbeid mellom medlemslandene i EU, EFTA/EØS, EFSA (European Food Safety Authority) og EU-kommisjonen.
RASFF er et meldesystem for mat og fôr. Hensikten med RASFF er å gi myndighetene et effektivt verktøy for å utveksle informasjon raskt over landegrensene for å sikre trygg mat for forbrukerne, og begrense skadeomfanget mest mulig. De notifiserende meldingene er vurdert ut i fra at det kan være lignende produkter andre steder på det europeisk markedet.
RASFF-kontaktpunktet CIRCA gjør i tillegg en vurdering av notifikasjonen og avgjør om dette går videre som en Alert-melding eller en informasjonsmelding (News).
B. Når sender vi RASFF-meldinger ?
Gruppen definerte ”vi” som myndighetene, som har tilsyn med mat- og fôrområdet. Vi sender RASFF-meldinger når vi på en eller annen måte blir gjort oppmerksom på forhold ved en vare som er uakseptabel. Det være seg ved stikkprøver ved import eller tilsyn med virksomheter.
Det kom frem under diskusjonen at man erfarer at ulike land har forskjellige mikrobiologiske grenseverdier. For eksempel har noen land nulltoleranse for Listeria, ulike typer Salmonella vurderes som mer eller mindre farlige i enkelte land osv. Tyskland ble nevnt som et land som ikke notifiserer funn av Salmonella.
Deltagerne har erfart at partier som har sertifikat som Salmonella-fritt, har ved stikkprøver vist seg å inneholde Salmonella.

C. Hva gjør vi med innkomne RASFF-meldinger ?
Diskusjonen i gruppen viste at RASFF-meldingene blir behandlet ulikt fra land til land. Noen lokalkontor mottar alle meldingene som kommer inn. Fordelen er at man hele tiden er orientert om hva som skjer. Ulempen er at det er tidkrevende og holde seg oppdatert, man mister oversikten og viktige meldinger ”forsvinner” blant alle de andre.
I andre land, eks Sverige og Finland, blir meldingen filtrert sentralt før lokalkontorene mottar disse. I enkelte tilfeller må lokalkontorene lese meldingene på intranett, og i en hektisk hverdag kan man ”miste” viktige meldinger. I andre tilfeller sender myndighetene RASFF-meldingen ut til virksomhetene. Sverige har innført ”kjørkort” for næringsmiddelvirksomheter, slik at man forsikrer seg om at det blir gjort mottakskontroll ved import. Finland har godt samarbeid med Tollevesenet ved importkontroll.
Flere land bruker innholdet i RASFF-meldingene til å utvikle nasjonale tilsynsprosjekter. I Island, for eksempel, vil en ved gjentagelse av melding på en vare, gå inn å se nærmere på andre varer i tilsvarende varegruppe.

D. Veiledning om innkallelse av varer
Informasjon om partier er gitt i RASFF-meldingene. Tilsynet følger opp importør/produsent lokalt, og sørger for at disse setter i gang tilbakekalling i sitt system hvor de har distribuert sine varer.
Tilsynet vil i tillegg utføre stikkprøver på detaljist leddet. Er det et landsomfattende parti, med stor risiko, blir mediene benyttet.
Det kom frem under diskusjonen at ofte vedrører RASFF-meldingene varer til asiatiske grupper. Da er det mest hensiktsmessig og gå direkte ut til denne gruppen, og bruke deres språk.

Plenumredovisning - 

Med hänvisning till:

http://english.ust.is/of-interest/FoodConference2005/Papersandproceedings/

Bilaga 5

Referat workshops dag 2

Referat från samtilga grupper

W2 – A