Idrætsforeninger og social kapital



Yüklə 440,69 Kb.
səhifə11/24
tarix20.09.2018
ölçüsü440,69 Kb.
#69628
1   ...   7   8   9   10   11   12   13   14   ...   24

3.4 Udvælgelse af cases


For at kunne undersøge den ressource foreningens netværk kan udgøre, var ideen at undersøge de samarbejdsressourcer, der findes i en forenings netværk. For at få et konkret billede af hvilke netværk der var tale om, skulle undersøgelsen foretages på et netværk, der var mobiliseret. Som Putnams definition af social kapital beskriver, handler det om netværk, der afstedkommer koordineret handlen. (Putnam, 1993:167) For at få netværket til at træde frem, var det nødvendigt at finde en konkret opgave, som løstes af et netværkssamarbejde. For at få foreningens netværk belyst maksimalt skulle samarbejdet foregå omkring en så stor opgave så muligt. De følgende to parametre var udgangspunkt for at lede efter cases:

  • En konkret opgave, foreningens medlemmer samarbejder om at løse.

  • En opgave der er stor nok til, at foreningen trækker på flest muligt af de netværksressourcer, foreningen har.

Da jeg i min research havde fundet en omvendt sammenhæng mellem urbanisering og frivilligt arbejde, hvilket vil sige, at den frivillige aktivitet falder i takt med stigende urbanisering. (Fridberg m.fl., 2005:31). Antagelsen var derfor, at en klub blandt mange i hovedstadsområdet ville have et mindre udbygget netværk i forhold til en klub i provinsen, og derfor ville have sværere ved at rekruttere frivillige. Tredje kriterium var da:

  • Der skal være forskel på de to cases i form af placering. En i hovedstadsområdet og en i provinsen.

3.5 Præsentation af cases: VM i Brydning og VM i Taekwondo


På baggrund af de tre ovenstående parametre blev VM i Brydning og VM i Taekwondo valgt som cases.

21. – 27. september 2009 blev VM i Brydning afholdt i Herning. Lidt senere nemlig 14. – 18. oktober 2009 blev VM i Taekwondo afholdt i Ballerup. Begge arrangementer blev afholdt af to mindre forbund. Begge sportsgrene er mindre sportsgrene i Danmark, men er meget populære i andre dele af verden. Der var nogenlunde samme antal deltagere, og begge arrangementer blev på nettet og i artikler betragtet som succeser.

De to følgende faktabokse viser informationer om de to forbund og de to begivenheder.


Faktaboks 1

Dansk Brydeforbund (DB) Dansk Taekwondo forbund (DTaF)

Medlemmer i alt 1857 6477

Klubber 25 94

Alder og Køn

>19 år 1083 (58%) 4774 (73,5%)

19 – 24 år 247 (14%) 527 (8%)

24 år < 527 (28%) 1176 (18,5%)

Kønsfordeling Mænd/Kvinder 81,7% / 17,3% 72,4% / 27,5%

(Kilde: Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside)





Faktaboks 2

VM i Brydning VM i Taekwondo

Atleter: 641 970

Ledere og officials: 705 750

Antal lande repræsenteret: 77 134

Solgte billetter (antal/i kr.): -- (850000kr.) 6434 (651785,34kr.)

Antal Frivillige: 270 (19250 arbejdstimer) 200 (16800 arbejdstimer)

(Kilde: Sport Event Denmarks hjemmeside)


Som det fremgår er Dansk Taekwondo Forbund et større forbund i antal medlemmer. Desuden er VM i Taekwondo en deltager- og leder/officialmæssigt større begivenhed. Til trods for det, er der solgt billetter for et større beløb, og der er flere frivillige både i antal og i timer ved VM i Brydning. Ud fra dette virkede de to cases ideelle. Interviewguides blev derfor udarbejdet, og interviews blev påbegyndt.


3.6 Præsentation af Herning Brydeklub


Som nævnt viste det sig kun at være relevant at undersøge lokalforeningen i forhold til VM i Brydning i Herning, idet der ikke var involveret en lokal Taekwondo klub i afholdelsen af VM i Taekwondo i Ballerup. I det følgende vil jeg derfor beskrive Herning Brydeklub. Beskrivelsen vil foregå i generelle træk, eftersom det er de netværk foreningen indgår i, der er interessante for undersøgelsen og ikke detaljer omkring klubben.

Herning Brydeklubs mål ifølge klubbens vedtægter.

Det er Herning Brydeklubs formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke brydning og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til brydning.” (Herning Brydeklubs hjemmeside)


Herning Brydeklub

Stiftet: 1933

Medlemmer: 126 heraf ca. 100 aktive.

Enstrenget – Klubben er selvstændig og er dermed ikke en underafdeling af andre klubber.

Status: Amatørforening

Formand: Henrik Pajbjerg, formand siden 2002.


Kilde: Herning Brydeklubs hjemmeside og Danmarks Idrætsforbundshjemmeside.


3.7 Dataindsamling


De første oplysninger om begivenhederne blev indsamlet via tilgængelige oplysninger på nettet. VM i Brydning: www.wwc2009.dk (5/5-2010) og www.taekwondo.dk/vm_2009_copenhagen.asp (ikke længere tilgængelig). Dernæst blev Sport Event Danmark kontaktet, da de begge stod som samarbejdspartnere på de pågældende hjemmesider. Via Sport Event Danmark fik jeg kontakt til Mads Bang Aaen fra Dansk Brydeforbund og Torben Sachmann fra Dansk Teakwondo Forbund. I interviewet med Mads Bang Aaen blev det klart, at Henrik Pajbjerg, formand Herning Brydeklub. og Elo Christensen, Sport Event Koordinator i Herning Kommune, begge havde spillet afgørende roller i styregruppen omkring arrangeringen og afholdelsen af VM i Brydning. I forhold til VM i brydning havde jeg derfor en repræsentant for henholdsvis Danmarks brydeforbund i Mads Bang Aaen, Herning kommune Elo Christensen og den lokale brydeklub, Henrik Pajbjerg.

Med hensyn til VM i Taekwondo pegede Sport Event Denmark på Torben Sachmann, som udgjorde en central figur i arrangeringen og afholdelsen af VM i Teakwondo.

I forbindelse med kapitel 7 blev der foretaget interview med Henrik Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut. Idrættens Analyseinstitut er en uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet, der har til opgave at skabe overblik over aktuel samfundsorienteret forskning på idrætsområdet. Herunder indtjeningsmuligheder i forbindelse med sportsevents. Dette kvalificerer Henrik Brandt til at indgå som udenforstående ekspert, og han er interviewet på baggrund af dette.

Der er blevet gennemført i alt fem interviews. To interviews er transskriberet i fuld længde. Det drejer sig om interviews med; Henrik Pajbjerg og Elo Christensen, mens interviews med Mads Bang Aaen, Torben Sachmann og Henrik Brandt er transskriberet i det omfang, de indgår i analysen. Alle interviews er optaget og vedlagt på CD-Rom, hvor det transskriberede også er vedlagt.


3.7.1 Semi-struktureret interview


Da undersøgelsen er eksplorativ, er det muligt, at nye aspekter åbenbares undervejs i interviewene. Sådanne aspekter kan det være nødvendigt at spørge yderligere ind til. Valget af den semi-strukturerede interviewform giver netop mulighed for at bevare en hvis åbenhed overfor nye aspekter af problemstillingen, og giver derfor mulighed for at forfølge dem. I de foretagne interviews har jeg så vidt muligt forsøgt at følge interviewguiden, selvom der i nogle tilfælde er overlap i spørgsmål og svar. Det er begrundet i hensynet til at sammenligne interviewene efterfølgende og for at bevare en hvis kontrol interviewet igennem. (Bjørndal, 2003:103-104)(Kvale, 1997:104)

Inden interviewets afholdelse blev informanterne mundtligt og skriftligt orienteret om projektets problemstilling, interviewenes formål samt den efterfølgende anvendelse af interviewene.

Transskriberingen af interviewene er foretaget efter den ordlyd, som informanten formulerede sine svar. Dog er udeladt diverse ”øh’er” hmm’er” osv., samt interviewerens samtykkende ’ja’er’. Begrundelsen herfor er, at disse ret beset forekommer irrelevante, og samtidig vil de virke meningsforstyrrende for læseren.


Yüklə 440,69 Kb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   7   8   9   10   11   12   13   14   ...   24




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə