Idrætsforeninger og social kapital

4.3 Brobyggende netværk

De brobyggende netværk er de netværksforbindelser Herning Brydeklub er en del af i det civile samfund. Det er samtidig disse netværk som hovedsageligt er blevet brugt i forbindelse med rekrutteringen af frivillige til VM i Brydning i Herning.

Herning Brydeklub – Henrik Pajbjerg vurderer, at mellem 75 og 80% af de frivillige havde relation til Herning Brydeklub. Her medregnes medlemmers familiemedlemmer, kærester og venner. ”Vi var langt ude i rækkerne” som Henrik Pajbjerg tilføjer.

Brydedanmark – dette begreb dækker over medlemmer fra andre klubber eller personer, som i en eller anden form har tilknytning til sporten.

Herning Badminton klub – Herning brydeklub havde en aftale om at stille med 10 frivillige til EM i Badminton i 2008, hvorimod Badmintonklubben skulle gengælde tjenesten med 10 frivillige til VM i Brydning året efter.

Frivillig.dk – Dette er en internetportal hvor frivillige og arrangementer, der mangler frivillige, finder hinanden. Elo Christensen rekrutterede to frivillige herigennem.

4.4 Forbindende netværk

De forbindende netværksrelationer er de relationer, der går fra det civile samfund til andre aktører i den offentlige eller private sektor. I dette speciale er det nærmere, hvilke netværksrelationer Herning Brydeklub har netop til aktører, offentlige eller kommercielle.

Danmarks Brydeforbund – Mads Bang Aaen var ansat som Presse og Marketings ansvarlig fra ca. to år før VM i brydning fandt sted. Formand Allan Bo Jakobsen og Sportschef Erik Nyblom var ligeledes en del af styregruppen.

Herning kommune – Sport Event koordinator Elo Christensen arbejdede fuldtid på at arrangere VM i brydning i hele perioden op til og under afviklingen.

Sport Event Denmark - Souchef Hanne Sejer var medlem af styregruppen og spillede primært en rolle i forbindelse med erfaring indenfor afholdelse af store sportsbegivenheder.

Messecenter Herning - Driftsleder for Specialopgaver Kurt Hansen og Projektkoordinator Vinni Hansen var begge medlemmer af styregrupppen.

Herning Folkeblad – En del af Mediehuset Herning. Den lokale avis, der rapporterede flittigt omkring VM.

Lokale skoler – I forbindelse med VM i Brydning lavede de lokale skoler projekter om de lande, deltagerne kom fra. Projekterne blev udstillet i Messecenter Herning i forbindelse med afviklingen VM.

Integrationsprojekt – I forbindelse med VM i Brydning blev der lavet et skoleprojekt for foreningssvage børn. Her var Herning Brydeklub ude og undervise i brydning i en lokal skole.

5. Social kapital

I dette afsnit vurderes det, hvorvidt Herning Brydeklub har vedligeholdt og udbygget brobyggende og forbindende social kapital i forbindelse med afholdelsen af VM i Brydning.

Figur 4 fra forrige kapitel er udgangspunktet for dette afsnit. De relationer figuren beskriver, i det civile samfund de brobyggende og mellem det civile samfund og offentlige og private aktører, det vil sige de forbindende, vurderes med udgangspunkt i kriterier og indikatorer opstillet i kapitel 2. Hvert afsnit begyndes med en opsummering af kriterier og indikatorer. Såfremt der er tilføjet indikatorer, er de indført i skemaet på linje med de andre. Der vil undervejs blive gjort opmærksom herpå.

Kapitlet er bygget op på samme måde som kapitel 2. Først vil de brobyggende netværk blive vurderet ud fra de tre hovedområder, Putnam tillægger stor betydning. Herefter vil der blive opsummeret, hvorefter vurderingen af de forbindende netværk påbegyndes. Til slut samles trådene i en delkonklusion.

5.1 Brobyggende – Åbenhed

I teorikapitlet, nærmere i afsnit ’2.6.1.1 Åbenhed’, blev følgende kriterier med tilhørende indikatorer opstillet. Under bearbejdningen af datamaterialet stod det klart, at det var nødvendigt med endnu en indikator i forhold til kriteriet omkring inklusion af medlemmer internt i foreningen, Idet der blev gjort meget ud af, at gøre VM i Brydning til et fælles projekt for de frivillige.

Tabel 8: Kriterier og indikatorer for ’Åbenhed’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Åbenhed	Internt i foreningen: Inkluderende i forhold til medlemmerne, her især i forhold til nye, tidligere og perifere medlemmer.	VM i Brydning bliver gjort til et fælles projekt. Inklusion i sociale arrangementer. Netværk der kan bruges på sigt.
	Udadtil i forhold til omverdenen: Opsøgende i forhold til nye medlemmer og samarbejder med andre foreninger mv.	Foreningen indgår i nye nye samarbejder med andre foreninger. Foreningen er opsøgende i forhold til nye medlemmer.

I kapitel 2 skelnes mellem internt og eksternt åbne netværk. Internt åbne netværk er kendetegnet ved den grad inklusion, der er i foreningen i forhold til egne medlemmer. Her tænkes fortrinsvist på nye, tidligere eller perifere medlemmer. Eksternt åbne netværk henvender sig ud mod foreningens omverden, og er kendetegnet ved hvor åben, udadvendt og opsøgende foreningen er, i forhold til at rekruttere nye medlemmer og samarbejde med andre netværk.

5.1.1 Internt inkluderende

Hvorvidt Herning Brydeklub har været internt inkluderende, vil på baggrund af ovenstående, blive vurderet ud fra, om klubben aktivt har muliggjort at medlemmer, såvel nye som tidligere og perifere, er blevet inkluderet i foreningens fællesskab.

5.1.1.1 Et Fælles projekt

”Gå ind i deres fællesskab og vis at det er noget vi skal lave sammen, og kun ved at få de frivillige til at forstå, at hvis alle parter løfter rigtig meget, så bliver det rigtigt godt.” Mads Bang Aaen

Et led i strategien for at rekruttere frivillige var, at gøre VM i Brydning til et fælles projekt for såvel lokalområdet, som for klubben. Dette beskrives meget præcist i ovenstående citat, hvor Mads Bang Aaen forklarer at netop de frivillige, sammen med andre, er en vigtig part i at afholde VM i Brydning.

Mads Bang Aaen bruger følgende, som eksempel på hvad man konkret gjorde for at inkludere lokalområdet i opstarten:

”Tag et busstoppested. Der havde de(kommende frivillige) allerede gjort sig nogle tanker. (…) Nogle foreslog, at man skulle bruge busstoppesteder og busser til at promovere VM i Herning (…) Når bussen kørte rundt, har de med garanti gået rundt og fortalt alle, at det var dem selv der sagde at det skulle være sådan. Og det var der måske fem der havde skrevet derovre fra. Men på den måde har de følt, at de har haft indflydelse på - hvad sker der og hvordan gør vi det her, hvordan bliver det bedst. På den måde har de (frivillige) fået et stort ejerskab til projektet fra start af, men også da det begyndte at komme nærmere.” Mads Bang Aaen

I forhold til inklusion betyder dette, at der er mulighed for de frivillige for at deltage aktivt i dele af planlægningen. Her er det vigtigste, at der åbnes op fra arrangørside ved at give muligheden for, at de frivillige kan komme med input. Som Mads Bang Aaen også selv lægger vægt på, betyder inklusionen her, at de frivillige får ejerskab til begivenheden og får dermed større fornemmelse af at være en del af begivenheden.

Det er også vigtigt at bemærke, at der fra arrangørside findes en strategi, hvilket ikke forstås i en negativ beregnende forstand. Det betyder nærmere, at det i planlægningen var et mål at skabe en fællesskabsfølelse hos de frivillige.

5.1.1.2 Fokus på det sociale

Henrik Pajbjerg blev i den indledende del af interviewet spurgt til, hvordan forældrene til ungdomsmedlemmerne i Herning Brydeklub modtages. For Henrik Pajbjerg er det en vigtig del af det at engagere forældrene i det daglige, at invitere dem til sociale arrangementer.

”Det engagerer forældrene at tage dem med og lære dem at kende. Det ikke nok, at man bare inviterer dem med til en generalforsamling eller sådan noget. Der skal være lidt mere fest og ballade(…) Det skal være sjovt at være med. (…) Når vi har haft sommerlejre, (…) så når ungerne er kommet i seng, så er der portvinssmagning, ost og halløjså. For alle forældrene. Det er super godt. (…) Det er jo mandskabspleje”

Henrik Pajbjergs syn på hvordan forældre inddrages, går på det sociale aspekt. Der skal skabes mulighed for at have det sjovt sammen.

De sociale arrangementer er noget der nævnes ofte, når der spørges til udvidelse af netværk for de frivillige og incitamenter for at være frivillig. Det at der bliver skabt rum for det sociale får her betydning, fordi deltagelsen i sociale arrangementer giver mulighed for at pleje relationerne til andre frivillige.

De der havde meldt sig som frivillige blev, fra halvandet år før VM og frem, inviteret til arrangementer, hvor der var information omkring det frivillige arbejde ved VM i Brydning. Arrangementerne indeholdte altid en social dimension. Omkring ”One Year Before” arrangementet” arrangementet.

”Hele tiden lagde vi op til, at de(frivillige) ikke skulle komme otte timer og føle det var sur pligt, det skulle være hyggeligt. Og de skulle kunne yde hinanden socialt samvær. Så nogle af de gamle venner, som havde været lidt perifere i klubben, de sagde – hold kæft mand, vi skal være med til det her, fordi så skal vi af sted sammen med gutterne og have det sjovt, udover vi skal lave nogle ting. Det gjorde vi rigtig meget ud af.” Mads Bang Aaen

Ligesom i de tidligere citater i afsnittet, fremhæves muligheden for at deltage i sociale arrangementer. Det er centralt her, at det igen er fra arrangørside, at det er en prioritet, at der skabes rum for socialt samvær. Til sidst vil jeg fremhæve, at gamle, lidt perifere medlemmer af klubben også deltager i de sociale arrangementer. Det betyder altså, at der er mulighed for at nogle af de, der normalt ikke deltager i sociale arrangementer, nu deltager igen.

5.1.1.3 Netværk på sigt

”Man skal se det som en investering i at styrke idrætsnetværket, når man laver de sociale ting. Vi havde nok ikke lavet ligeså mange sociale tiltag, og gjort ligeså meget for de skulle hygge sig og have det sjovt, hvis vi ikke havde en ide om, at de også bagefter skulle kunne lide at være sammen, og Herning Brydeklub kunne få en effekt ud af det.” Mads Bang Aaen

Som Mads bang Aaen beskriver her, er de sociale tiltag også en investering på sigt. De sociale arrangementer er dermed også arrangementer, foreningen skal kunne gøre brug af, når VM i Brydning er overstået. Der er altså fra arrangørside også knyttet et fremadrettet perspektiv på de sociale arrangementer. De relationer der skabes i det sociale samvær, skal kunne tages med videre fra begivenheden og overføres til foreningens dagligdag.

I forhold til at vedligeholde netværk er følgende et godt eksempel på, hvordan sociale arrangementer gav mulighed for at vedligeholde gamle netværk.

”(…) De gamle brydere, altså de som tidligere kom i brydeklubben, de mødte mange af de gamle folk, som de havde brydet med for 20 år siden. De gamle brydere mødte også nogle, de ikke vidste, havde været brydere før. Til frivilligfesten kunne man se, at de sad på kryds og tværs, og hyggede sig gevaldigt.” Henrik Pajbjerg

Frivilligfesten blev afholdt efter VM i Brydning. I forhold til om de relationer der blev opbygget til VM i Brydning, taler citatet for sig selv. I forhold til at skabe netværk til brug i fremtiden, syntes alene det sociale samvær at have banet vejen.

5.1.1.4 Kort opsummering

Det at lokalområdet og klubbens medlemmer blev inddraget, og at de følte sig som en part i begivenheden taler for, at foreningen har været inkluderende. Særligt det at de sociale arrangementer gav mulighed for at være sammen, er særligt vigtigt. Det store fokus på sociale arrangementer, gav mange muligheder for at blive inddraget i fællesskabet omkring både klubben og VM i brydning. På den baggrund må Herning Brydeklub siges at være meget inkluderende i aktiviteterne i og omkring VM i Brydning.

5.1.2 Inklusion udadtil

Af hensyn til Herning Brydeklubs begrænsede ressourcer blev klubben udelukkende inddraget med henblik på at skaffe frivillige blandt egne medlemmer, og først senere i forbindelse med selve afviklingen VM i Brydning. Derfor var det primært Elo Christensen og Mads Bang Aaen, som var i de opsøgende roller, i forhold til at skaffe frivillige udenfor Herning Brydeklubs netværk. Hvorvidt Herning Brydeklub var inkluderende udadtil, vil derfor blive afgjort af, hvorvidt klubben opbyggede nye netværksrelationer i forbindelse med begivenheden, og hvorvidt det bidrog til nye medlemmer. I stedet for, som i forrige afsnit, at bruge kodningen til at strukturere afsnittet, vil jeg kort beskrive de samarbejder og kontakter Herning Brydeklub fik i forbindelse med VM i Brydning i Herning.

5.1.2.1 Brydedanmark

”(...) Vi har også lært nogle andre fra brydedanmark at kende. Det var typisk ikke nogen, der normalvis kom ud til brydestævner, men nogen som går og gemmer sig ude i klubberne, som havde nogle kompetencer(…)” Henrik Pajbjerg

Via tilmeldingsfunktionen på VM i Brydnings hjemmeside¹⁴kunne frivillige fra andre dele af landet melde sig som frivillig. Her var det fortrinsvist medlemmer fra andre klubber, eller personer der på en eller anden måde havde relation til brydesporten, der tilmeldte sig. Klubben rækker altså her udover lokalområdet, hvilket ikke er dette speciales undersøgelsesområde.

5.1.2.2 Venskabsforeninger

”Vi gjorde rigtigt meget for at komme ud i de nærmiljøer hvor vi vidste nogle af de folk var. Fordi det billetmæssigt var rigtigt interessant for os at få nogle af de folk, altså mange tyrkere og rigtig mange iranere med dansk baggrund, på tilskuerlægterne.” Mads Bang Aaen

Mads Bang Aaen var initiativtager med hensyn til at kontakte tyrkiske, iranske og russiske venskabsforeninger, først og fremmest i forbindelse med billetsalg, idet brydning er meget populært i de pågældende lande. Imidlertid meldte der sig frivillige med baggrund i de nævnte lande. Denne gruppe var dog forholdsvist lille, og forhold til at danne netværk var det nærmere Danmarks Brydeforbund, der fik nye kontakter. Eksempelvis nævner Mads Bang Aaen at forbundets samarbejde med frivillige med andre etniske baggrunde har ført til opstart af brydning i Sandholmlejren. VM i Brydning har derfor også ført til nye kontakter for forbundet.

I forbindelse med integration var Herning Brydeklub også med i et projekt, hvor klubben fik kontakter til børn med en anden etnisk herkomst end dansk, fordi forældre var fra lande, hvor brydning er en stor sportsgren. Dette er yderligere beskrevet under forbindende social kapital, idet kontakten skete på en skole, og dermed igennem en offentlig institution. Jeg vil dog tilføje, at dette samarbejde ligner mere en udvidelse af brobyggende netværk i Putnam’sk forstand, end det ligner en forbindende relation. Grunden til dette er, at skolen kun fungerede som en slags ”gatekeeper” i forhold til et andet netværk, og at det dermed ikke så meget er kontakten til ledere eller lærere der udgør de nye netværk for klubben. Dette er et eksempel på at foreningen lever op til indikatoren på at være opsøgende i forhold til nye medlemmer.

5.1.2.3 Herning Badmintonklub

I forhold til inklusion af andre fællesskaber, var der samarbejde med Badmintonklubben i Herning. I 2008, hvilket vil sige året før VM i Brydning, afholdtes EM i Badminton. Her bidrog Herning Brydeklub med frivillige efter en aftale om, at badmintonklubben skulle gøre det samme ved VM i Brydning. Som nævnt var der 10 frivillige herfra, og derfor ikke tale om et samarbejde i betydeligt omfang. Inklusionen af andre fællesskaber eller foreninger blev sandsynligvis unødvendiggjort af den store succes med at rekruttere frivillige igennem klubbens egne medlemmer og medlemmernes netværk.

Samarbejdet med Herning Badmintonklub kan dog stadig siges, at leve op til indikatoren vedrørende skabelsen af nye samarbejder igennem udvekslingen af frivillige ved de to arrangementer.

5.1.2.5 Opsummering

På baggrund af ovenstående må det vurderes, at Herning Brydeklub har været inkluderende udadtil i begrænset omfang. Der er ikke skabt mange nye samarbejder eller mange kontakter til nye medlemmer. Der findes kun et eksempel på nye samarbejder, og et eksempel på nye kontakter. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved betydningen af disse nye kontakter og samarbejder. Dette kan muligvis skyldes den store succes, der var i at mobilisere frivillige blandt egne medlemmer og igennem deres netværk.