Idrætsforeninger og social kapital

2.6 Horisontalt og vertikalt samarbejde - operationalisering

Der er til stadighed diskussion om, hvad social kapital helt konkret er, og hvordan det defineres. Den manglende begrebslige præcision betyder, at der ikke findes en entydig måde at operationalisere begrebet på. (Svendsen og Svendsen, 2006:54-55) Derfor er følgende operationalisering ikke foretaget efter en bestemt opskrift. Derimod er den et bud på, at forklare en idrætsforenings rolle i at skabe social kapital, her forstået som samarbejde igennem netværk i et lokalsamfund.

I forlængelse af de foregående afsnit i kapitlet, vil jeg i dette sidste afsnit af teoridelen trække de elementer af teorien frem, som kan afgøre udstrækningen af foreningens rolle i vedligeholdelse og udvidelse af social kapital. Disse delelementer af teorien, vil blive diskuteret og sidenhen formuleret i en række kriterier til brug i analysen.

Som nævnt i sidste afsnit af indledningen, kapital 1, vil analysen indeholde en redegørende del. Det drejer sig konkret om de to første kapitler i analysen. Her vil særligt kapitel 5, ’Netværk’, være centralt, fordi de netværksforbindelser, der blev taget i brug i forbindelse med arrangering og afholdelse af sportsbegivenheden, blive identificeret og kortlagt her.

De kriterier, som dette afsnit udmønter sig i, vil blive brugt i vurderingen af, hvorvidt de samarbejdsrelationer, der bliver identificeret, kan siges at vedligeholde eller udvide henholdsvist brobyggende og forbindende social kapital. Det afgørende vil være, i hvor høj grad samarbejdet om afholdelsen af sportsbegivenheden lever op til kriterierne. Lever de op til kriterierne, spiller den lokale forening en rolle i at vedligeholde og uddybe social kapital. Lever samarbejdet derimod ikke op til kriterierne, spiller foreningen sandsynligvis ikke en betydende rolle.

2.6.1 Horisontalt samarbejde

I det horisontale samarbejde er der tre områder, jeg vil undersøge, åbenhed, samarbejde og frivillighed. Mens jeg i det foregående allerede har beskrevet betydningen af åbne netværk og horisontalt samarbejde, vil jeg også kigge på et sidste område, nemlig frivillighed. I det foregående har det været mere eller mindre implicit, at der i omtale af foreninger og netværk, har været tale om netværk båret af frivillighed – som følge af Putnams definition. (Putnam, 1993:167) Idet frivillige ved en sportsbegivenhed, kan betragtes som den rent operative ressource netværkene tilvejebringer, er det relevant at undersøge, hvorvidt der fra arrangørernes side gøres noget for, at der kan trækkes på de frivillige igen i fremtiden. Dette uddybes i afsnit 2.6.1.3 Frivillighed.

2.6.1.1 Åbenhed

Som nævnt skelner Putnam mellem afgrænsende og brobyggende netværk. Mens afgrænsede netværk lukker sig mod omverdenen, åbner de brobyggende sig. I forhold til at inkludere og dermed skabe relationer er det nødvendigt, at foreningen er i besiddelse af åbne netværk. Dette er både i forhold til at bygge bro til nye medlemmer, men også i forhold til at bygge bro til andre foreninger. (Putnam, 2000:22) Det er altså foreningens grad af åbenhed i forhold til nye medlemmer og foreningens samarbejde med andre foreninger, der er fokus på her. Også om den er opsøgende i forhold til at inkludere nye medlemmer eller i forhold til at indgå i samarbejder med andre foreninger.

Her skelnes mellem en intern og en ekstern side i åbenheden i foreningen.¹¹ Internt handler det om villigheden til at inkludere medlemmer i foreningen. Konkret kan det både være i de daglige aktiviteter, både forpligtende og uforpligtende, men også til andre arrangementer som fx fester og lignende. (Møller, 2009:64)

Mens det eksternt handler om at være opsøgende og inkluderende i forhold til omverdenen. Her både i forbindelse med rekruttering af nye medlemmer, men også i forhold til samarbejde med andre foreninger og organisationer.

Jo mere inkluderende foreningen er i forhold til egne medlemmer, her tænkes fortrinsvist på nye, tidligere eller perifere medlemmer, jo bedre forudsætninger har foreningen for at vedligeholde den brobyggende sociale kapital. Og jo mere åben, udadvendt og opsøgende foreningen er, jo bedre forudsætninger har den for at bidrage til at inkludere medlemmer og andre netværk, og dermed udbygge brobyggende social kapital.

Dette er sammenfattet i nedenstående skema. Kriterierne skal forstås som forudsætningen for, at den brobyggende sociale kapital enten kan vedligeholdes/ udbygges. Indikatorerne bruges til konkret at udpege områder i datamaterialet, som kan bekræfte kriterierne. Som det også bliver beskrevet i kapitel 3, ’Metode og forskningsdesign’, er tilgangen til datamaterialet meget åben, hvilket vil sige at findes nye indikatorer, bliver de medtaget i skemaet.

Tabel: 2:Kriterier og Indikatorer for ’Åbenhed’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Åbenhed	Internt i foreningen: Inkluderende i forhold til medlemmerne, her især i forhold til nye, tidligere og perifere medlemmer.	Inklusion i sociale arrangementer. Netværk der kan bruges på sigt.
	Udadtil i forhold til omverdenen: Opsøgende i forhold til nye medlemmer og samarbejder med andre foreninger mv.	Foreningen indgår i nye samarbejder. Foreningen er opsøgende i forhold til nye medlemmer.

2.6.1.2 Samarbejde

I Putnams ”Making Democracy Work” fra 1993, lægges vægt på et jævnbyrdigt forhold mellem medlemmerne i foreningerne og forskellige foreninger imellem. (Putnam, 1993:173-174) I dette speciale vil jeg afgrænse mig til at se på samarbejdet blandt de frivillige omkring afholdelsen af VM i Brydning I Herning. Med inddragelsen af ’forbindende netværk’ er det ikke længere relevant at undersøge foreningens eksterne vertikale forbindelser.

I forhold til strukturen i foreningerne, er det ifølge Putnam vigtigt, at relationerne mellem medlemmerne knyttes horisontalt og dermed er lige. Det er når medlemmerne står direkte i forhold til hinanden i et netværk at der udvikles orientering mod at samarbejde. (Gundelach og Torpe, 1997:19)

Igen er udgangspunktet for samarbejdet, at det foregår horisontalt. Putnam beskriver de horisontale relationer som lignende trådende i et edderkoppespind. (Putnam, 1993:173) Ifølge Putnam vil det altså sige, at jo mere horisontalt samarbejdet foregår, jo bedre er mulighederne for at skabe social kapital. (Putnam, 1993:176)

Som jeg var inde på i afsnit ’2.5.1.2 Horisontal netværksdannelse’ er dette problematisk, hvis det tages bogstaveligt. Eksempelvis i forhold til organisering af frivillige eller opstilling af regler. Arbejdsopgaver, der bliver delt ud eller regler der bestemmes fra centralt hold, vil da være tegn på en vertikal struktur i samarbejdet. Jeg vil dog ikke læse denne grad bogstavelighed ind i Putnams ideer om horisontal netværksdannelse.

I forhold til de to eksempler vil jeg, i forhold til organiseringen af samarbejdet, se den frivilliges deltagelse som en accept af, at der må være en vis arbejdsdeling i forbindelse med at afholde VM i Brydning. I forhold til opstilling af regler for de frivillige vil det kun indgå som et udtryk for vertikal struktur, såfremt der er tale om en krænkelse af den frivilliges selvstændighed.

Som jeg var inde på i afsnittet ’2.5.1.2 Horisontal netværksdannelse’, vil jeg undersøge samarbejdet ud fra, hvorvidt de frivillige står i direkte forbindelse med hinanden ansigt til ansigt. Og om de har noget at tabe ved ikke at samarbejde. Putnam skriver:

”Two clients of the same patron, lacking direct ties hold nothing hostage to one another. They have nothing to stake against mutual defection and nothing to fear from mutual alienation” (Putnam, 1993:175)

I figur 2 er der tale om en ’patron’ der fordeler opgaverne. De to frivillige er de to ’clients’. De frivillige har ikke ansigt til ansigt kontakt med hinanden, og har ’kun’ noget at tabe i forhold til opgavefordeleren.¹²

Figur 2.


Opgavefordeler



Frivillig 2.

Frivillig 1.

Figur 3 illustrerer et samarbejde, hvor de frivillige bliver sat i forbindelse med hinanden. Og er afhængige af hinanden for at få opgaven løst.

Opgavefordeller
Figur 3.

Arbejdsopgaven

Frivillig 1.

Frivillig 2.

Den tykke pil fra opgavefordeler og ned illustrerer, hvordan opgaven gives til frivillig 1. og 2. Pilen mellem frivillige 1. og 2. Illustrerer, at begge er afhængige af hinanden for at opgaven løses.

Opgavefordeleren giver altså den specifikke arbejdsopgave til løsning blandt de to frivillige. De stilles i en samarbejdssituation, hvor de i fællesskab skal løse opgaven.

Den måde opgaverne bliver lagt ud til løsning blandt de frivillige, afspejler det syn de, der organiserer arbejdet har på de frivillige. Det er således en forudsætning, at de frivillige bliver anset for at være i stand til kunne løse opgaverne selvstændigt. Uddelegering af ansvarsområder og opgaver vil derfor kunne indikere, hvilket syn organisatorerne har på de frivillige.

Derfor betragtes samarbejdet ud fra to forhold. 1. Hvordan de frivillige indgår i samarbejde med hinanden. 2. Om den frivillige betragtes som en ligeværdig samarbejdspartner, af dem der fordeler opgaverne.

Tabel 3:Kriterier og Indikatorer for ’Samarbejde’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Samarbejde	Værdsættelse af den frivillige arbejdskraft i forhold til at løse opgaven.	Uddelegering af opgaver Uddelegering af ansvarsområder
	Ligeværdighed i samarbejdet frivillige imellem.	Står de frivillige ansigt til ansigt i løsningen af opgaverne. Her de frivillige noget at tabe ved ikke at samarbejde om opgaven.

2.6.1.3 Frivillighed

Hos Putnam er frivillighed et vigtigt mål for social kapital, fordi det siger noget om villigheden til at hjælpe andre, ved hjælp af andet end alturisme og filantropi. (Putnam, 2000:116-117) Det, at arbejde frivilligt, former de frivillige og oplærer dem i de vaner, der skaber social kapital. Ved at deltage i frivilligt arbejde er man desuden med til at løse kollektive opgaver. Frivillighed er altså en positiv ressource for en forening, og en stor del af en forenings grundlag. Fx viser en undersøgelse af foreningslivet i Aalborg, at professionaliseringsgraden i foreningerne her er meget lille, og at de frivillige tegner sig for langt hovedparten af arbejdet (Keldgaard og Torpe, 2003:41-42).

Som i ovenstående er modsætningen til frivilligt arbejde, lønnet arbejde. I denne forbindelse betyder lønnet arbejde, arbejde som er udført af en foreningsansat, lønnet medarbejder. Der er flere perspektiver i forskellene mellem de to former. For det første er der måden at indgå i relation til andre på, hvor det foregår med en villighed til at samarbejde med andre. Følgende eksempel illustrerer forskellen: Som frivillig i en forening løses de kollektive problemer og opgaver der opstår, fordi de frivillige føler et ansvar overfor foreningen og dens medlemmer. Havde det været en professionel, der udførte arbejdet, ville problemerne blive løst fordi det potentielt udgjorde en trussel mod den ansattes eksistensgrundlag. Det må således skabe mere social kapital og ansvarsfølelse, hvis problemer netop løses i fællesskab.

I forhold til min undersøgelse er det netop foreningen, der udgør et sådant netværk. Frivillige bliver som regel først frivillige, når de bliver opfordret til det af andre. Derfor er de sociale netværk, man indgår i meget vigtige i forhold til at blive rekrutteret. Jo flere formelle og uformelle netværk man indgår i, jo større er sandsynligheden for at blive opfordret til at arbejde frivilligt. (Putnam, 2000:122) Desuden er frivillighed medvirkende til at skabe mere frivillighed. Når man først bliver regnet som en del af det netværk, der kan trækkes på i forbindelse med frivilligt arbejde, fører det sandsynligvis mere frivilligt arbejde med sig. Putnam beskriver det som at blive en af ”the usual suspects” i forhold til frivilligt arbejde. Altså een, der er på listen, og kan trækkes på, når en opgave skal udføres. (Putnam, 2000:117)

Derfor er det ønskværdigt, at de frivillige til arrangementet anspores til at arbejde frivilligt bagefter begivenheden. Heri spiller det en stor rolle, hvilket syn arrangørerne har på den frivillige arbejdskraft. Er det et instrumentelt syn på de frivillige, hvor de frivillige blot er en ressource i form af arbejdskraft. Eller anser arrangørerne det som en positiv ressource, der skal værnes om, og som skal bruges i fremtiden.

Til at afgøre det vil jeg se på to områder. For det første, hvad man har gjort for at skaffe frivillige. Er det fx gjort med udgangspunkt i de frivilliges interesser. For det andet, hvad der er gjort, hvis noget, for at de frivillige skulle kunne være en ressource fremover.

Afsnittet her har til formål at sige noget om omfanget af frivilligheden ved VM i Brydning. Hertil også arrangørernes orientering mod de frivillige, hvilken betydning de frivillige tillægges.

Tabel 4:Kriterier og Indikatorer for ’Frivillighed’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Frivillighed	Det er gjort til en positiv begivenhed at være frivillig ved VM I Brydning.	Rekruttering af frivillige. Under arrangementet
	De frivillige forsøges fastholdt omkring foreningen	Hvad gøres opfølgende

2.6.2 Vertikale netværk

I dette afsnit omkring de vertikale netværk bevæger jeg mig væk fra Putnam, og det beskrevne omkring åbenhed, horisontalt samarbejde og frivillighed. Hvor Putnams horisontale netværk øger samarbejdspotentialet horisontalt i det civile samfund, øger forbindende netværk samarbejdspotentialet vertikalt til statsligt niveau.

Som nævnt bygger forbindende social kapital på samarbejdsrelationer. Inspireret af politologisk netværksanalyse, må udgangspunktet for at et samarbejde kan finde sted, være at der hersker konsensus om problemopfattelser og løsningsmodeller. Her i modsætning til konflikt herom. Desuden om, hvorvidt der er tale om et forhold, der er præget af forhandling, altså hvor begge parter ’har noget at skulle have sagt’. Eller hvorvidt der nærmere er tale om en konsultation fra de offentlige institutioners side. I forhold til forhandling – konsultation, er der et hyppighedsaspekt, hvor hyppig kontakt, peger i retning af forhandling, mens et mere ustabilt kontaktmønster kan pege mod konsultation. (Blom-Hansen og Daugbjerg, 1999:14)

I forhold til ovenstående er det muligt at identificere en komponent, der går på institutionalisering af samarbejdet. I dette begreb lægges her, hvor fast netværksrelationen er. Hermed ikke forstået på den måde, at forbindelsen ikke er uforanderlig over tid, men nærmere at der findes en relation i samarbejdet mellem aktørerne, der er generel. Altså, at den fx ikke er bundet til en bestemt person, men nærmere til foreningen generelt. Her skal det dog tilføjes, at et mere personbundet samarbejde sagtens kan være lige så frugtbart som et mere generelt samarbejde med foreningen. Det er nærmere i et fremtidsperspektiv, at problemer kan opstå. Vil fx et formandsskifte betyde tab af forbindelser mellem forening og kommune?

I forhold til den politologiske netværksanalyse beskrives institutionaliseringen af relationerne i forholdet mellem det offentlige og interesseorganisationerne, fordi de er præget af et gensidigt afhængighedsforhold. (Blom-Hansen og Daugbjerg, 1999:14) For at nærme mig grundtanken i forbindende social kapital, vil jeg i stedet fokusere på samarbejdet. Nærmere hvordan positive oplevelser med samarbejde danner grobund for mere samarbejde. Ideen i forbindende social kapital er, at relationen mellem parterne er præget af tillid. Nå tilliden mellem parterne bekræftes over tid, ophobes en fond af forbindende social kapital. I forhold til samarbejde vil gensidig tillid derfor indgå som en indikator. Yderligere vil konsensus/konflikt forholdet, beskrevet i ovenstående også indgå.

I forhold til, hvorvidt der dannes grobund for mere samarbejde, vil jeg se nærmere på, hvor fast eller i hvor høj grad forbindelserne er institutionaliserede for derved at kunne sige, om de danner udgangspunkt for mere samarbejde. Som indikatorer herfor er forholdet mellem generelle/ personbundne relationer, samt hvorvidt der kan tales om en udvikling før/ efter af samarbejdet.

I forskel fra analysen af de horisontale samarbejder, vil jeg her bruge kriterierne til analyse af hver enkelt af de forbindende netværk, foreningen indgår i. Fordelen er her, at idet der er tale om mange forskellige netværksforbindelser, kan hver enkelt vurderes.

Tabel 5: Kriterier og Indikatorer for ’Vertikale netværk’.

	Kriterier:	Indikatorer:
Vertikale netværk	Velfungerende samarbejde	Gensidig tillid Konsensus om arbejdet
	Institutionalisering af forbindelserne. Er der grobund for fremtidigt samarbejde.	Generelle - /personbundne relationer Kontaktmønster – mere/mindre efter begivenheden.