Indholdsfortegnelse

Tre repræsentativt udvalgte elever

Jeg fik inden forløbets start – på baggrund af mit manglende kendskab til eleverne - PT til, at udvælge 3 elever for mig, som kunne være repræsentative for klassen som helhed. Jeg bad ham tage hensyn til elevernes personlighed, kulturelle og familiære baggrund og deres faglige niveau. De tre elever omtales i dette projekt, af hensyn til deres anonymitet, udelukkende ved forbogstav. Her følger en kort beskrivelse af de tre elever.
Elev M:

Elev M er en etnisk tyrkisk pige på 15 år. Hun bor sammen med begge sine forældre, to mindre søskende og to større søskende. PT beskriver elev M som en elev der gerne vil skolen og dens undervisning, men hun har det svært, da det kniber med det sproglige. Hun har et lavt vidensniveau, og PT anser hende for værende lettere naiv.

Elev T:

Elev T er en etnisk tamilsk pige på 15 år. Hun bor sammen med begge sine forældre og to mindre søskende. PT beskriver elev T som en pige med stor begrebsdannelse og stor sammenhængsforståelse. Hun vil gerne skolen generelt, og hun arbejder altid ihærdigt med de stillede opgaver.

Elev J:

Elev J er en etnisk dansk dreng på 14 år. Han bor pt. alene med sin mor, da forældrene er blevet skilt, og storebroren er på efterskole. PT beskriver elev J som en dreng med store læsevanskeligheder, og han har derfor problemer med læsning og skrivning i alle skolens fag. Han har stor paratviden om mange historiske begivenheder og perioder, og han har en god sammenhængsforståelse.

Kulturbegrebet

Kulturbegrebet kommer i spil på mange måder i denne opgave, men som nævnt i indledningen, står der ikke forklaret i formålet for historiefaget, hvordan kulturbegrebet skal forstås. Det giver derfor nu mening at få klarlagt hvad dette begreb indeholder.
Ordet kultur stammer fra det latinske cultura og kan betyde dyrkning, pasning, forædling og bearbejdning. Kultur kan beskrive en gruppes specifikke adfærd fx fodboldkultur, voldskultur eller trafikkultur. Begrebet kultur kan bruges som beskrivelse af en særlig ”nationalkultur”, det bruges når der tales om fx en særlig græsk, tyrkisk eller dansk kultur.⁹

Det beskrivende kulturbegreb

IJ opdeler kulturbegrebet i to forskellige syn på kultur.

Det beskrivende kulturbegreb blev ofte brugt af fortidens antropologer, når de skulle beskrive deres studier af fjerne stammefolk. De tog ud, opmålte hjerneskaller og lignende, og noterede deres observationer. De betragtede kultur som en ensartet og homogen størrelse, som noget liggende latent i det enkelte menneske. Dvs. at det i menneskets natur var indlejret at handle på bestemte måder. Det beskrivende kulturbegreb er tilsyneladende et objektivt begreb, men det har siden kolonitiden været et meget politisk og magtfuld begreb, som dengang og nu bruges til at beskrive og navngive ”de andre”.

I dag bruges det beskrivende kulturbegreb til at beskrive ideer, tanker, værdier, regler og normer som et menneske overleveres fra generation til generation. De personer som anvender det beskrivende kulturbegreb er ofte enige om følgende:

• 
  Kultur er en afgrænset enhed, som følger nationens grænser. Det antages, at alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer. I praksis betyder det, at der tales om en speciel tysk kultur, græsk kultur, tyrkisk kultur, dansk kultur osv.
  
• 
  Det er muligt at indkredse kulturelle fællestræk (kulturens kerneelementer). Dvs. det er muligt at indkredse træk som er fælles for alle somaliere, alle tyskere, alle danskere osv.
  
• 
  Kultur forandrer sig meget langsomt
  
• 
  Kultur bruges som forklaring på, at folk handler, som de gør.¹⁰
  

Det komplekse kulturbegreb

I det komplekse kulturbegreb betragtes kultur som den viden og de værdier som mennesker deler, og forhandler i interaktion med hinanden. IJ beskriver det således: ”Kultur er det, man fortolker sin tilværelse igennem og handler efter”.¹¹ Begrebet dækker over de selvmodsigelser, som kulturbegrebet indeholder. På den ene side vil vi gerne afdække og beskrive noget som særligt dansk, men på den anden side vil vi også meget gerne understrege, at man kan være rigtig dansk på mange forskellige måder. I forskellige kulturer er der mange bud på, hvordan man forventes at handle i en given situation. I en situation, hvor den enkelte person skal vælge mellem svinekød, oksekød eller salat, vil der i en given kultur være et valg som vil være mere rigtigt end et andet. Den samme situation, nu set ud fra en social situation vil igen indebærer en kulturel forventning til, hvilket valg som vil være det rigtige. Fx vælger kvinder oftere salat end mænd, da det ofte betragtes som mere maskulint at spise rødt kød. I den sidste ende er det alligevel individuelt, hvad den enkelte vælger. Derfor vil de valg man træffer i det komplekse kulturbegreb altid være påvirket af både det kulturelle, det sociale og det individuelle valg.

I punktform ser begrebets hovedindhold således ud:

• 
  Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør
  
• 
  Kultur er altid i forandring
  
• 
  Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed. Det er flere fællesskaber, der deles med nogle, men ikke med alle
  
• 
  Kulturs betydning kan ikke forudsiges. Men det kan undersøges om kultur spiller ind på en situation¹²
  

Kultur og lærerens praksis

I lyset af ovenstående får lærerens kulturforståelse stor betydning i kulturmødet. I mødet med elev og forældre med anden etniske baggrund, vil en lærer med et beskrivende kulturbegreb hurtigt generalisere og sammenligne med andre forældre fra samme etniske gruppe. Læreren vil pr refleks tillægge religion, påklædning og mad samme betydning. Læreren vil begrunde forældrenes bevæggrunde med deres kultur. Kommer moren ikke med til et forældremøde, er det fordi det i den families kultur ligger, at det er fædrenes opgave at varetage de opgaver, kunne en sådan lærer tænke.
Havde læreren nu i stedet anvendt det komplekse kulturbegreb havde han/hun nu i stedet været opmærksom på ikke at generalisere, og havde anvendt sine erfaringer på en anden måde, fx ved at sætte fokus på andre forhold ved forældrene end deres etniske baggrund. Dette fokus kunne rettes mod forældrenes alder, boligforhold, uddannelse, deres sociale miljø, søskendeforhold osv.¹³
Jeg vil tilføje, at med en indsigt i de to forskellige kulturforståelser kan jeg bedre forholde mig til situationer og til generelle beskrivelser af forskellige etniske elever. Jeg betragter det komplekse kulturbegreb som det mest anerkendende, og det er fremadrettet det fundament jeg vil stå på i samfundets og folkeskolens kulturmøde. Jeg betragter kultur som en foranderlig konstruktion - som bliver, hvad interaktionen gør den til. Jeg mener ikke, at skolens opgave er at give eleverne en bestemt kulturforståelse, men eleverne skal blive i stand til at forstå deres eget kulturbegreb og ikke mindst andres. Det betyder, at eleverne skal blive i stand til at reflektere over egen og andres kulturbrug. Og samtidig have forståelse for, at kultur er en foranderlig mekanisme, som de med deres aktive indsats kan forandre.