Indholdsfortegnelse

Refleksioner på baggrund af Tip en 18´er

Udover gruppeinterviewet bad jeg eleverne om at besvare to opgaver. Opgaverne var udformet på en sådan måde, at opgaverne kunne danne grundlag for en analyse af elevernes historiekundskaber, jf. Erik Lunds ”vide at”, ”vide hvordan” og ”begrebskundskaber”.⁵⁴ Denne opgaves størrelse betyder, at jeg har måttet fravælge meget af mit datamateriale, derfor har jeg valgt udelukkende, at gøre brug af gruppeinterviewet som analysegrundlag. Derfor finder jeg det alligevel vigtigt, i punktform, at nævne de ting som jeg er blevet opmærksom på, i arbejdet med at læse og rette elevernes afkrydsningsskemaer. Afkrydsningsskemaet kan ses i opgavens bilag.

• 
  23 elever besvarede afkrydsningsskemaet, - to elever var syge og en havde fri. Dvs. der var chance for 414 rigtige svar. Resultatet blev 286 rigtige og 128 forkerte svar. Det betyder, at 30,9 % af det samlede antal besvarelser var forkerte.
  
• 
  Der var ingen elever som havde 0 fejl og det højeste antal fejl var 12 stk.
  

Spørgsmål 1:

• 
  Spørgsmål 1 svarede 18 af eleverne forkert på
  

Forklaringen på det store antal forkerte svar vurderer jeg skyldes mine formuleringer i svarmulighederne. 17 ud af de 18 elever som havde svaret forkert på spørgsmålet, havde i stedet sat kryds ved X) noget som bindes sammen. Et bindingsværk er helt korrekt kendetegnet ved et skelet af træ, men det er samtidig også kendetegnet ved at noget bindes sammen, - nemlig mellem træet. Så jeg vurderer her, at eleverne har forstået, hvad der kendetegner et bindingsværk.
Spørgsmål 8 og 9:

• 
  Spørgsmål 8 svarede 16 elever forkert på
  
• 
  Spørgsmål 9 havde 11 elever svaret forkert på
  
• 
  9 elever havde fejl i både spørgsmål 8 og 9
  
• 
  7 elever havde fejl i enten spørgsmål 8 eller 9
  

Ovenstående viser mig, at eleverne ikke har overblik over, at Slaget På Reden skete før København Bombardement. På den ene side kan man spørge om det er vigtigt at vide, når det rigtige årstal til hver en tid, hurtigt og nemt, kan findes på fx internettet? På den anden side kan man sige, at Slaget På Reden blev resultatet af Frederik 6.´s nej til det britiske krav om Danmarks udmeldelse af Neutralitetsforbundet. Storbritannien frygtede, efter tvungen dansk udmeldelse, at Frankrig og Rusland ville overtage den danske flåde, og de stillede derfor krav om en dansk/britisk alliance. Danmark sagde nej til det britiske krav, og resultatet blev Københavns Bombardement med tilhørende britisk overtagelse af den danske flåde.⁵⁵ Dvs. Københavns bombardement blev konsekvensen af den førte udenrigspolitik, og Danmarks storhedstid som søfartsnation var slut.⁵⁶ Jeg vil ikke gøre mig til dommer over hvilken betragtning der er den mest korrekte, dog viser det mig, at sammenhængsforståelse og kronologisk overblik skal være i fokus.

Sammenfatning af analysen

Analysen viser mig, at de tre elever repræsenterer både det beskrivende og det komplekse kulturbegreb. Jeg finder det tankevækkende, at det kun er de to tokulturelle elever som gør brug af det komplekse kulturbegreb. Det er netop de tokulturelle elever som befinder sig i en livsverden mellem to kulturer, hvor krav og forventninger til børnene er forskellige. Jeg vil betragte elevernes brug af det komplekse kulturbegreb som en kompetence hos de tokulturelle elever, en kompetence som den etnisk danske dreng måske ikke får tilegnet sig. Jeg betragter denne anvendelse som en kompetence, da jeg anser det komplekse kulturbegreb for det bedst mulige grundlag for samfundets og skolens kulturmøde. Det komplekse kulturbegreb er baseret på et anerkendende menneskesyn, hvor det multikulturelle samfund bliver til et fælles ”os”, i stedet for et ”vi” og ”dem”.
Elevernes forståelse for deres identitet går i to retninger. De tokulturelle elevers identitetsforståelse ligger i tråd med Giddens teori, idet de begge beskriver deres brug af forskellige identiteter. Igen skiller den etnisk danske dreng sig ud ved at have et mere statisk syn på sin identitet. Han identitetsforståelse passer meget bedre ind i Erik Erikssons stadieteori om en fast kerneidentitet.⁵⁷ Jeg kan umiddelbart se to mulige forklaringer på hans identitetsforståelse, - om det er de eneste forklaringer og de rigtige, kan jeg ikke afgøre. Den ene forklaring kan skyldes hans livsførelse som enspænder, - da han er drengen der går for sig selv. Når han går meget alene tvinges han ikke til at udvikle og konstruere forskellige identiteter tilpasset forskellige sociale arenaer. Den anden forklaring kan måske findes i den sammenhæng der kan spores mellem det beskrivende kulturbegreb og en identitet baseret på en fast kerne. Både det beskrivende kulturbegreb og Erikssons kerneteori er relativt statiske betragtninger, hvor der kan ske en udvikling, den sker dog over tid.
Alle tre elever gør brug af Bernard Eric Jensens historiebevidstheds begreb. Alle eleverne har en fortidsfortolkning, en nutidsforståelse og en fremtidsforventning. Alle tre elever er bevidste om, at de er historieskabte, såvel som historieskabende. Jeg betragter det som særdeles positivt, at elevernes historiebevidsthed ses så tydeligt. Historiebevidsthed har som nævnt betydning for eleverne identitetsdannelse, da historiebevidsthed indgår som et element i deres personlige og kollektive identitet. Derudover er historiebevidsthed også en forudsætning for at begå sig i en socio - kulturel sammenhæng, da den bruges til at orientere sig i tid og rum. Bernard Eric Jensen siger: ”Mennesker bliver handlingsduelige ved at tilegne sig og bearbejde de være - og handlemåder, der foreligger i det samfund, de lever og virker i”⁵⁸
Inden analysen og mit arbejde med denne opgave havde jeg en forventning om, at skolen og historiefaget måtte tage særlige hensyn til de tokulturelle elever. Jeg havde en forventning om, at disse elever har særlige behov som må tilgodeses. Jeg er dog kommet frem til, at de tokulturelle elever lige netop ikke skal behandles som noget særligt. De er ganske almindelige elever på lige fod med etnisk danske børn. Jeg mener ikke, at hverken jeg eller min undervisning skal gøre noget særligt for at understøtte de tokulturelle elevers identitetsdannelse og deres historiebevidsthed. For lige netop ved at gøre elever med en tokulturel baggrund til noget særligt, er jeg med til at opstille og fastholde roller. Dvs. jeg fastholder et billede af ”vi” og ”dem”. Sagt med andre ord betyder det, at det ikke er i relationen med de tokulturelle elever, hvor jeg ser de særlige udfordringer. Der hvor jeg ser, at de tokulturelle elever har udfordringer og problemer er i deres sprogforståelse og deres begrebsdannelse. Derfor er det her jeg ser en særlig udfordring.
De politiske tiltag mod at styrke det særlige danske erindringsfællesskab og kravet om assimilation betyder, at jeg i vores - elevernes og min - fælles hverdag skal navigere i et klasserum, hvor mit menneskesyn og mit fagsyn sættes under pres. Jeg finder det særligt vigtigt at møde alle elever, uanset etnicitet, med anerkendelse, ligeværd og respekt. Jeg er overbevist om, at en anerkendende og bevidst tilgang til eleverne som bygger på ”det komplekse” kulturbegreb danner og opretholder et anerkendende ”vi”, i stedet for en adskillelse af ”os” og ”dem”. Det er derfor alle elevers identitetsdannelse, og tilegnelse af historiebevidsthed jeg skal have i fokus.
Men hvad er i grunden forskellen på samfundets og folkeskolens formål fra 1800 tallet og til nu? Der er ingen forskel vil jeg påstå. Den forskel jeg umiddelbart kan se består i den forståelse vi i dag har af identitetens betydning for det hele og kompetente menneske. Og som jeg har beskrevet i opgaven, kan en trussel mod den personlige identitet bevirke, at individet fortager en segregation mod samfundets krav. Derved opstår risikoen for grupperinger og parallelsamfund. Nutidens skoledebat handler bl.a. om brugen af tørklæde i skolen, svinekød i hjemkundskabsundervisningen og opsætningen af badeforhæng i pigernes omklædningsrum. En sådan debat er for mig at se kun aktuel i et samfund som styres af en regering som benytter det beskrivende kulturbegreb. Havde regeringen i stedet benyttet det anerkendende komplekse kulturbegreb, havde debatten været ikkeeksisterende.