Indholdsfortegnelse

Historiefagets formål

I Berlinske Tidende 20. februar 2005 kom Bertel Haarder²⁵ ind på, hvad der efter hans opfattelse bør ligge til grund for historie som skolefag: ”Faget historie er skæbnefortælling. Faget historie handler om folkenes selvforståelse. (..) og der skal lægges særlig vægt på de historiske begivenheder, som har været med til at definere os²⁶ som folk. Al menneskelighed har en national udformning. Den eneste måde, man kan blive et helt menneske på, er ved at kende den kultur, man er vokset op i”²⁷
Bertel Haarder argumenterer med disse udtalelser for, at folkeskolen og historieundervisningen skal beskæftige sig med vores kulturarv, så de etnisk danske elever kan vokse op og blive til hele mennesker. Han får i disse udtalelser fuldstændig fraskrevet folkeskolen den forpligtigelse overfor elever fra etniske minoriteter.²⁸ Det er bekymrende, at Bertel Haarder ikke nævner historiefagets vigtighed i forhold til, at understøtte elevernes udvikling af historisk indsigt, udvikling af elevernes samfundsmæssige forståelse, og vigtigheden af elevernes tilegnelse af refleksions - og handlekompetence. For det er i min optik på den baggrund man bliver kompetent til at tage stilling og handle i et land med folkestyre.

Kulturarv er et politisk nøglebegreb i Lykke Rasmussen regeringen. Bertel Haarders udtalelser tydeliggør, at skolen og historiefaget på den ene side skal forherlige de etnisk danske elevers kulturbaggrund, og understøtte deres udvikling til hele mennesker. På den anden side må det betyde, at skolen og historieundervisningen tvinges til mindreværdiggøre de etniske minoritets elevers kulturbaggrund, og derved en del af deres identitetsgrundlag. Det vil så kunne medføre to forskellige slags borgere i Danmark: Et flertal af borgere, hvis kultur der er mere værd, som alle elever skal gøres fortrolige med. Og et mindretal hvis kultur man kun skal gøres forståelig overfor. I sidste ende er formålet, at assimilere mindretallet, så deres kulturbaggrund elimineres, og forsvinder ud af det danske samfund.²⁹ Det er nu interessant at se nærmere på historiefaget formål om historisk bevidsthed til alle elever. Det leder mig frem til historiebevidsthedsbegrebet.

Historiebevidsthed

Ved vedtagelsen af Fælles Mål 2 blev begrebet historisk bevidsthed indført i historiefagets formål, og slettet blev historiebevidsthed. I formålet for faget stk. 3 står: ”Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder”³⁰
I vejledningen til faget står beskrevet, hvad historisk bevidsthed skal bruges til: ”Historisk bevidsthed og historiebrug er at anvende vores viden om fortiden til at orientere os i og forstå nutiden og tage bestik af fremtiden (..) hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser ”.³¹ BEJ argumenterer for, at historisk bevidsthed er et historiesyn, hvor der sættes lighedstegn mellem fortid og nutid. Begrebet historiebevidsthed er i stedet et åbent og mere fleksibelt historiesyn, hvor det er mennesket som skaber historien i en proces, der omfatter både fortid, nutid og fremtid.³²
Formuleringer fra formålet og vejledningen til historiefaget beskriver for mig at se, et historiesyn i tråd med BEJ´s historiebevidsthed. Argumenterne for, at jeg anser dette historiesyn som anvendeligt finder jeg i ordene: historieskabte = fortid, samtid = nutid, og handlemuligheder = fremtid.
I BEJ´s historiesyn er historiebevidsthed ikke noget, man kan droppe eller fravælge. Han mener, at historiebevidsthed udgør et centralt element i menneskers liv og samliv. ”At have historiebevidsthed indgår som en integreret del af alle menneskers livsverden, og ingen er derfor historieløse”³³. Historiebevidsthed skal derfor forstås som en viden om, at vi som mennesker er historieskabte, såvel som historieskabende. Det betyder, at der i nutiden indgår en fortidsfortolkning, en nutidsforståelse og en fremtidsforventning. Det handler altså om at forstå det forhold, at vi som mennesker er historie.
BEJ gør opmærksom på at: ”Historiebevidsthed udgør en forudsætning for at kunne fungere i en socio - kulturel sammenhæng”³⁴, da det enkelte menneske bruger sin historiebevidsthed til at orientere sig i tid og rum. Mennesket og forskellige grupper har en formbar og plastisk natur, og menneskers måder at handle og tænke på kan tolkes, forstås og forklares ud fra de(n) kultur(er) individet opvokser i. Det betyder, at kultur indlejres i personligheden, og vil man forklare handlemåder og livsformer hos et individ eller en gruppe, må man se på både deres kultur og historie.³⁵
BEJ mener også, at historiebevidsthed indgår som et element i menneskets personlige og kollektive identitet. At opbygge et ”selv” og et ”vi”, vil altid forudsætte en fortids, en nutids og en fremtidsdimension. Evnen til at skabe sammenhæng mellem fortids, nutids og fremtidsdimensionerne er forudsætningen for at blive et handlingsdueligt menneske. I identitetsdannelsen bruges historiebevidstheden til at besvare spørgsmål: Hvem er jeg/vi? Hvordan er jeg/ vi blevet den/dem som jeg/vi er? Osv.³⁶
Mennesket indgår i et eller flere kulturfællesskaber, og de vil gennem livet møde mennesker og grupper som tænker, og handler anderledes end de selv gør. Disse møder sætter tingene i perspektiv, så den enkelte bliver klogere på sig selv og på andre. Det betyder, at mennesket bruger sin historiebevidsthed til at danne, opretholde og omdanne sin identitet.³⁷

Historiefagets opgaver og udfordringer

Historiefagets opgaver består både af en faglig specialisering og af en understøttelse af elevernes identitetsdannelse og historiebevidsthed. Dette skal bl.a. ske gennem arbejdet med punkterne i den indførte historiekanon. Denne kanon er kendetegnet ved at indeholde en række punkter opstillet i kronologisk orden, hvor den anførte rækkefølge forventes fulgt i historieundervisningen. Dansk historie, nationalstaten og dens historie udgør ca. 75 % af historiekanons indhold.³⁸
BEJ beskylder historiekanon for at være et politisk tiltag til, at styrke det dansk-nationale folkefællesskab. På den ene side vil jeg give ham ret, da historiekanon og historiefagets formål i samspil kan betragtes som et politisk tiltag mod at styrke dansk historie og kultur. Men på den anden side kan man sige, at der ikke er noget nyt i, at skolen skal viderebringe en særlig identitets - og kulturforståelse. Sammenholder jeg begge betragtninger med integrationsminister Søren Pinds udtalelser om assimilation frem for integration, hælder jeg mest mod BEJ´s påstand.
Lars Hastrup (LH) argumenterer for, at erindringsfællesskaber er forudsætningen for demokrati, da en særlig fællesskabsfølelse er forudsætningen for, at mindretallet kan acceptere flertallets beslutninger. Jeg tillader mig her at betragte et folkefællesskab, og et erindringsfællesskab som værende noget nær det samme. LH fastslår endvidere, at det må anses for et åbent spørgsmål, om det danske erindringsfællesskab overhovedet er i fare.³⁹ Spørger man Lykke Rasmussen Regeringen og Dansk Folkeparti, vil svaret uden tvivl være, at det dansk-nationale folkefællesskab er i overhængende fare for at forsvinde.
Egon Clausen⁴⁰ påpeger, at den klassiske nationale dannelse, dvs. en oprustning af folkefællesskabet, er ude af trit med den multikulturelle virkelighed, idet grænserne er åbne, varer og informationer bevæger sig frit frem og tilbage, og der sker en kulturel omvæltning i hele verden, da millioner af mennesker forlader deres etniske, religiøse og kulturelle traditioner.⁴¹
Om et særligt erindringsfællesskab er eksisterende, og evt. i fare for at forsvinde er jeg ikke kompetent til at svare endegyldigt på, dog vil jeg tilføje, at LH kommer frem til at indførelsen af en historiekanon ikke vil sikre et eventuelt erindringsfællesskab, da de udvalgte kanonpunkter vil udsættes for glemselskurven på lige fod med al anden læring.
LH understreger vigtigheden af elevernes tilegnelse af handlekompetence. Handlekompetence er i hans optik forudsætningen for, at et menneske kan analysere sin omverden i et forandringsperspektiv. Forandringsperspektivet indgår i det enkelte menneskes historiebevidsthed, da forandringsperspektivet indeholder både en fortidsfortolkning og en fremtidsforventning. Det betyder med andre ord, at elevens fremtidsforventninger er en vigtig del af forandringsperspektivet.⁴²
Understøttelse af elevernes tilegnelse af handlekompetence anser jeg som en af historiefagets vigtigste opgaver. Handlekompetence er i min optik forudsætningen for at kunne tage stilling og handle i et land med folkestyre. Handlekompetence er en af forudsætningerne for at kunne skabe forandringer dvs. være historieskabende.