Psykologi information Fifty Shades of Freud
Yüklə 367,31 Kb. Pdf görüntüsü
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Bliver man mere empatisk af at læse litteratur
- Fiktion og theory of mind
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014 Ifølge den canadiske socialpsykolog Oatley (1999) behandler fiktion vigtige psykologiske emner, men da fiktion ikke er empirisk, er det blevet udelukket fra psykologi på grund af de mangelfulde empiriske metoder. Men fiktion har aldrig givet sig ud for at være empirisk, siger Oatley. I stedet skal man se fiktion som en form for ‘simulering’, som kører i læserens sind f uldstændig som en computer kører en simulering. Og i fiktionens simuleringer af forskellige ‘sandheder’ får læseren mulighed for at opleve følelser - deres egne fø- lelser - og gennem disse forstå nogle af de mere ukendte aspekter af følelserne, når de gennem fiktionen afspilles i forskellige sammenhænge. Det at fokusere på, hvordan læseren oplever og behandler fiktion er blevet et nyere forskningsfelt, hvor man udover emotions- og kognitionspsykologi blandt andet også inddrager neuropsykologi og evolutionsteori. Inden for dette nye forskningsfelt anvendes videnskabelige metoder såsom eksperimenter og scannere, der ikke traditionelt indgår i humanistiske studier omkring fiktion.
Det har været afgørende for udviklingen af mennesket og de menneskelige samfund at kunne tage en andens perspektiv, og evnen til empati er altså helt central for socialt samvær. Empati kan aktiveres ubevidst og bevidst. Det har vist sig, at det er nemmere at forestille sig, hvordan en anden person har det, hvis man tager udgangspunkt i, hvordan man selv ville have det i samme situation, dvs. udgangspunktet for at forstå andres følelser er egocentrisk. Imidlertid er det netop det egocentriske udgangspunkt eller selv-perspektivet, som gør os i stand til at sætte os ind i, hvordan andre må have det i bestemte situationer. Det kræver både empatiske evner og anstrengelser at kunne forestille sig en andens synsvinkel, og der er selvfølgelig mulighed for at egocen- trisk bias (forvrængning), men det ændrer ikke på, at vi ubevidst bruger vores egne kropslige og følelsesmæssige processer som en målestok for forståelse af andre. Når man ser film eller læser litteratur har man oplevelser med de fiktive figurer, som vækker de samme 46
Psykologiinformation 42. Årgang, nr.1/februar 2014 psykologiske mekanismer som hvis man oplevede dem i virkeligheden. Men kan læsning af litteratur gøre os mere empatiske? Det påstår de canadiske forskere Mar, Oatley, Hirsh, dela Paz og Peterson (2006). Forskerne gav 94 forsøgspersoner en navneliste med en masse navne og bad dem identificere hhv. forfattere af fiktion (fx Toni Morrison og P.D. James) og sagprosa (fx Naomi Wolf og Matt Ridley). Tidligere undersøgelser har vist, at der er god sammenhæng mellem, hvor meget folk læser og resultatet af denne test. Efter den første del af undersøgelsen gennemgik for- søgspersonerne nu en psykologisk test omkring social opmærksomhed og empati. De skulle bl.a. forsøge at genkende en persons følelser fra et billede, der kun viste personens øjne, og en anden test bad dem om at sætte sig i en anden persons sted, dvs. denne test målte empati. Resultatet viste, at personer som genkendte mange forfattere af fiktion scorede højt på testen omkring social opmærksomhed og empati. Der var en lavere score i de to test hos læsere af sagprosa. Ifølge forskerne kunne den positive korrelation mellem genkendelse af navne på forfattere af fiktion og høj score på empati og social opmærksomhed måske skyldes to faktorer. For det første bliver læseren af fiktion udsat for konkret viden om, hvordan folk opfører sig i det sociale rum. For det andet giver denne oplevelse læseren mulighed for at øve sig i at gætte folks intentioner og få indblik i forskellige typer af relationer. Læsere af sagprosa får ifølge forskerne ikke mulighed for at simulere sådanne erfaringer, fordi de gennem sagprosa snarere fjerner sig fra den sociale verden. Det kunne være en mulig forklaring på deres lavere score på empati iflg. forskerne. Undersøgelsen brugte korrelationsanalyse, og det er ikke muligt på baggrund af korrelationer at sige noget om årsag-effekt. Man kan altså ikke på baggrund af denne undersøgelse hævde, at man bliver mere empatisk af at læse litteratur. Undersøgelsen her viser helt klart en sammenhæng, men der kunne måske også være en anden forklaring. Måske er det simpelthen sådan, at empatiske mennesker foretrækker at læse romaner? Det kunne være interessant at undersøge, men det giver denne undersøgelse ikke noget svar på.
En ny undersøgelse fra Catano og Comer (2013) i oktober-nummeret af det videnskabelige tidsskrift
fiktion af kvalitet. Ifølge Catano og Comer ser det nemlig ud til, at god fiktion kan være med til at fremme sociale og følelsesmæssige færdigheder, som er helt nødvendige for at kunne navigere i komplekse sociale relationer. Det gælder bl.a. at kunne sætte sig i andres sted og udvise den nødvendige empati, som er så vigtig for at opretholde sociale relationer og samfund. Ifølge forskerne kan en af grundene til at læsere af god fiktion være, at den gode litteratur i højere grad hjælper læseren til at udforske nye sociale territorier end fx kioskbaskere som Danielle Steele, hvor alt er givet på forhånd. Forskerne mener, at litterær fiktion af kvalitet åbner for fantasien, fordi læseren både opfordres til at forestille sig muligheder for de forskellige karakterer og samtidig være åben overfor følelsesmæssige nuancer og kompleksitet hos personerne. Kidd og Castano fra psykologisk institut på The New School for Social research i New York udførte fem eks- perimenter for at måle effekten af at læse forskellige former for litteratur på deltagernes ‘Theory of mind’ (ToM), der defineres som evnen til at kunne aflæse andres mentale tilstand og hensigter. ToM forbindes bl.a. med empati men også med social kognition. Kidd og Castano fik først nogle eksperter til at udvælge tre genrer indenfor litteratur: litterær fiktion (fx Don deLillo), populær fiktion (fx ‘Gone Girl’ af Gillian Flynn) og sagprosa (fx en artikel fra Smitsonian Magazine: How the potato changed the world). Den litterære fiktion var repræsenteret af uddrag af bøger der i 2012 var nomineret eller havde modtaget en højt estimeret 47
Yüklə 367,31 Kb. Dostları ilə paylaş:
|