Kandidatafhandling

AaRhus school of business, Aarhus University




Kandidatafhandling

Anders Høj Jensen

Sampling uden samtykke

Cand.merc.(jur.)

Vejleder: Hanne Kirk Deichmann

Afleveret den: 27/07/12

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 - Introduktion og fokus 4

1.1 Problemformulering 6

1.2 Afgrænsning 7

1.3 Teori og metode 7

1.4 Musikalske begreber 8

1.4.1 Remix – arrangement 8

1.4.2 Sampling 8

1.4.3 Looping 9

Kapitel 2 – Ophavsretten i Danmark 11

2.1 Økonomisk perspektiv på ophavsretten 12

2.1.1 Konkurrence 13

2.2 Lovgrundlag vedrørende sampling 15

2.2.1 Introduktion til ophavsretsloven - §§ 1-3 16

2.2.2 Ophavsretslovens § 4 - Bearbejdelser 23

2.2.3 Ophavsretslovens § 66 - Lydoptagelser 24

2.2.4 Ophavsretslovens kapitel 2 – Indskrænkninger 26

2.2.5 De minimis 29

2.3 Delkonklusion 30

Kapitel 3 – Erstatning og godtgørelse 33

3.1 Rimeligt vederlag 33

3.2 Erstatning for yderligere skade 34

3.2.1 Afsætningstabet 35

3.2.2 Markedsforstyrrelse 36

3.3.3 Interne tab 36

3.3.4 Den uberettigede fortjeneste 36

3.3 Ikke-økonomisk skade 37

3.4 Øvrig samfundsøkonomiske rationale for erstatning 37

3.5 Delkonklusion 38

Kapitel 4 – Djuma Soundsystem 40

4.1 Erstatning og godtgørelse 41

4.2 Analyse – hvad kan udledes af Djuma-dommen? 42

4.3 Delkonklusion 45

Kapitel 5 – Fremmed ret 47

5.1 Metall auf Metall 47

5.2 Metall auf Metall II 48

5.3 Bridgeport Music 49

5.4 Newton v. Diamond 51

5.5 Analyse – hvad kan udledes af fremmed ret? 52

5.6 Delkonklusion 54

Kapitel 6 – Retspolitiske aspekter 56

6.1 Kultur 56

6.2 Tradition 59

6.3 Nævneværdig skade 61

6.3 Delkonklusion 63

Kapitel 7 - Konklusion 65

Summary in English 69

Litteratur- & domsregister 71

Fagbøger 71

Artikler 72

Domsliste 73

Retsakter og forarbejder 73

Kapitel 1 - Introduktion og fokus

Gennem musikkens historie har musikere altid haft en vis grad af kreativ frihed til fx at benytte akkorder og toner fra hinanden uden at skulle tænke over eventuelle søgsmål. Som eksempel kan nævnes, at hundredvis af kendte popsange er skrevet på samme melodi med de samme fire akkorder, der i musikkredse kaldes ”Let it Be-akkorderne”.¹ Meget er sket, siden The Beatles udgav ”Let it be”: musikken er blevet digitaliseret, og mange kunstnere har stillet guitaren i skabet og fundet computeren frem.

Digitaliseringen har gjort det lettere for musikere at låne fra hinanden. Enhver med en bærbar computer kan sidde derhjemme med computeren på skødet og klippe/klistre i andres værker for på den måde at skabe et nyt værk. Ved direkte kopiering af det stykke man skal bruge, behøver man ikke længere selv at indspille det på diverse instrumenter. Langt de fleste musikere er klar over, at en sådan brug kræver tilladelse fra ophavsmanden. En gensidig fordelagtig licensaftale er uden tvivl i samfundets interesse, i henhold til samfundsøkonomisk teori. Af forskellige grunde undlader musikere alligevel at kontakte rettighedshaverne til det oprindelige værk - de vælger at sample uden samtykke.

Værksbegrebet er det centrale i ophavsretten. Det definerer hvilke udtryk, der opnår juridisk beskyttelse. Den nødvendige betingelse, for at der er tale om et værk, er originalitet. Dette fremgår ikke direkte af loven men af forarbejderne til loven, ydermere kan man argumentere for, at originalitetskravet ligger implicit i ordet ”værk”. Originalitet har flere definitioner: man taler her ofte om særpræg, selvstændighed, individualitet eller værkshøjde.² De oftest brugte definitioner er, at der skal foreligge en personligt skabende indsats eller, at det skal være et resultat af ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.³ Denne vurdering skelner ikke mellem, hvad der er et godt og et dårligt værk – den kunstneriske kvalitet siges at være underordnet.⁴

Gennem værksbegrebet bliver musikken placeret i en kasse, der hedder immaterialret eller oversat fra engelsk ”intellektuel ejendomsret”. Her burde den ligge uforstyrret, som enhver anden ejendom der tilhører ejermanden. Men i og med musikken i dag er digital, har alle reelt adgang til kassen og de ”koder” musikken indeholder, kan kopieres enten i sin helhed (fildeling) eller i sekvenser som genanvendes på nye værker (sampling), hvilke måske igen bliver genanvendt på et nyt værk osv.

Fildelingsproblematikken er åbenlys: ved download sker der en direkte kopiering af et værk - hvilket er eksemplarfremstilling – personen, der uploader, foretager en offentlig fremførelse samt medvirker til eksemplarfremstillingen. Denne problemstilling er blevet behandlet i adskillige artikler, bøger og afhandlinger. Sampling-problematikken har derimod ikke været et emne, der har påkaldt den store opmærksomhed i juridisk litteratur, på trods af at det kan medføre væsentlige økonomiske konsekvenser. Emnet har givetvis været for smalt, der er igennem mange år blevet set igennem fingre med eventuelle krænkelser eller fundet en løsning uden om domstolene. Rammerne for, hvad der her er tilladt, er ikke så åbenlyse efter ophavsretsloven.

Opmærksomheden og selve problematikken må dog antages at være voksende i takt med, at interessen for elektronisk musik vokser og som følge af den teknologiske udvikling, der har forenklet den tekniske proces. Dette har medført en slags ”remix kultur”. Her remixer, viderefortolker og sampler kreative unge mennesker andres værker og gør dem tilgængelige på hjemmesider med brugerskabt indhold såsom www.youtube.com.⁵

Musikproduktioner er i dag utrolig komplekse og består af mange forskellige spor, der er altså ikke blot tale om et enkelt trommetakt og et basspor der kører derud af. I en rent elektronisk produktion vil der typisk være et sted mellem 50 og 100 forskellige spor af forskellig varighed. I produktioner, hvor akustiske og elektroniske elementer blandes, kan der være op mod 200-300 spor.⁶ Musikere har derfor interesse i at låne bidder fra andres værker frem for selv at indspille de mange spor på guitar, keyboard, trommesæt eller lignende. De står derfor overfor et kæmpe arbejde med at få clearet de lån, de nu måtte benytte sig af. Hvis dette ikke sker, indtræffer sampling-problematikken. Retsusikkerheden på området medfører, at musikerne kan være i tvivl om, hvad de må, hvor meget de må, og om de overhovedet må noget. Da clearings-processen samtidig kan være et mindre puslespil pga. flere forskellige rettighedshavere,⁷ er det oplagt, at de vælger at sample uden samtykke og håber på det bedste.

Danmark har netop fået det første retspraksis på området - byretsdommen om Djuma Soundsystem - der forhåbentligt kan hjælpe med at afklare retsstillingen på området.⁸