Det tunge budskab Brevveksling I en sønderjysk familie under første verdenskrig

 
61 
ærgerlig er det, at det netop nu, mens vore folk, som sammen med det hele tyske folk 
bløder for Tysklands ære og bliver berømmede af højeste militære myndigheder som 
tapre, trofaste soldater, at vi da skal lide under en smålig hjemmepolitik.   
Hvad tror du, det tyske folk i det store ville sige, hvis sligt blev offentlig fremdraget? 
Hvad der næsten er det allerbedste ved det hele er, at det ikke engang er nogen 
politisk forbrydelse, som ligger til grund for det hele, men kun en hel privat sag, det 
skal nemlig være en mand, hvem jeg sidste år havde en lille differenz med, som 
skaffede ham en irettesættelse. Ja, det er altså omtrent de forhold, jeg lever under her i 
Slesvig. Tjenesten er jo let at forrette, da jeg jo som sagt har begyndt forfra, nu vil det 
jo vise sig, hvad de kan bruge mig til, når disse her er uddannede, om jeg skal 
begynde for tredje gang, så håber jeg da i al fald det bliver som officer. 
Søren fik vel ikke held med at træffe dig, da han rejste, han mente, om han måske 
kunne kalde telegrafisk til en af hovedstationerne? Har du hørt noget fra ham, han 
skrev et kort til mig fra Neus, men blot et par ord. 
Nu har de også begyndt her med at holde session over den uøvede landstorm, så kan 
Peder jo også vente at blive mellem de første, som bliver forvist fra hjemmet. 
Hjemmefra ved jeg ikke ret meget, nu har jeg jo allerede været soldat i 6 uger, ja, 
tiden går, og man finder sig ret godt i skæbnen, bedre end jeg havde ventet. 
Når du skriver, særlig om dette emne, send da mine breve til mit logi Menchendistr. 2, 
jeg er nu ellers ved 26 korporalsk., du behøver derfor ikke at frankere, blot du skriver 
Ersatz – Reserv. Schmidt I. 
Nu får du nøjes for denne gang, jeg må også skrive til Grethe endnu. 
Kærlig hilsen 
din bror 
Vilhelm 
Hvad synes du om mig i uniform? 
 
Skyttegravene ved Boeverenz d.8.12.14 
Kære søster! 
Det er vel snart på tide, at jeg igen får sendt eder brev. Jeg har truet dermed i flere 
dage, men har haft knap med tid, så det har måttet opsættes. 

---

 
62 
Vort komp. er i disse dage ude i skyttegravene. Vi flyttede herud sidste lørdag og skal 
blive her i otte dage. Så går det igen tilbage i reserve i fire, for derfra at ligge ude 
forfra. Det er nu den tredje dag, vi er her, så jeg er snart ved at blive fortrolig med 
livet herude. Jeg var jo rigtig nok herude et døgn, straks da vi kom hertil, men kom 
dog ikke så vidt, at jeg rigtig kom til at deltage i arbejdet og livet her. 
Endnu er jeg kommen uskadt fra den farlige leg og har det såmænd rigtig godt. 
Humøret går det også nogenlunde med. Og når man må beholde sundheden og ellers 
komme uskadt hjem igen, så holder jeg det jo nok ud her, skønt livet her er langt fra 
behageligt. 
Vi bor i små jordhuler, som er gravet ind i jorden til siden fra skyttegravene. Den 
første nat var det koldt, men nu går det bedre. Jeg ligger for øjeblikket i min hule og 
skriver. Om natten har vi mest tjeneste. Da skiftes vi til at stå på post i to timer for 
derpå at være fri i to og så fremdeles. Ja, når man der står og fryser, og regnen 
strømmer ned, så vandrer tankerne ofte hjem til min gode seng og den lune stald. 
Regnen har gjort det lidt ubehageligt i de sidste nætter, da det har sivet ned næsten 
hele tiden, så alt har været så snavset og fedtet (det er nemlig det bare brune ler her), 
så vi går og er så snavsede, som jeg ved ikke hvad. At få sig vasket er en luksus, som 
jeg ikke har kunnet gøre brug af i flere dage. 
Forplejningen er ikke så dårlig, når man regner med, hvor vi er. Køkkenet kommer 
kørende herud med middagsmad hver aften, og samtidig bringes brød med. Kaffe 
koges herude, resten skal vi så selv sørge for at tage med, når vi flytter herud. Lidt 
margarine kan fås at købe hos en marketender i byen, vi ligger i, når vi er i reserve, 
men det er næsten også det hele, og det samme er meget dyr 1.20 Mark pr. pund. Jeg 
vil derfor gerne, om du måske kan påtage dig at sende mig lidt pølse eller andet pålæg 
en gang imellem. Pølse er vel nok det, jeg bedst kan have under disse forhold, og med 
et halvt eller et helt pund en gang hver 14. dag kan jeg let klare mig. ½ pund kan 
sendes for 10, et pund for 18 Pfennig. Ligeledes vil jeg gerne have lidt chokolade eller 
sukkergodt en gang imellem, da det, da jeg ikke ryger, nok kan hjælpe og forfriske 
lidt, når jeg står på post om natten. Du kan jo købe det hos købmanden på min 
regning. 
Hvad krigen angår, da er her for det meste temmelig rolig. Der bliver jo nok skudt lidt 
fra begge sider, mest franskmændene, men for det meste uden at gøre skade, da vi jo 

---

 
63 
altid holder os nede i gangene, og kanonerne spiller også op en gang imellem. Kun i 
går aften gik det mere alvorligt til. Et af vore komp. havde fået ordre til at fordrive 
franskmændene fra en af deres skyttegrave. Ja, hvor er det uhyggeligt, når det virkelig 
for alvor går løs. De sneg sig derover i mørket,  havde også held med sig, dræbte så 
vidt jeg ved en og fik fire fanger. Men da franskmændene længere tilbage opdagede 
det, gik det rigtig løs. Ildkugler skødes af for at oplyse egnen, og en regn af bly 
sendtes over mod vore stillinger, alt imens vort artilleri sendte granater derover. Det 
var selvfølgelig kun lidt ved siden af de større slag, men dog for mig, der ikke er vant 
dertil, som om alle onde magter var slupne løs.  
Nu vil jeg slutte for denne gang. Venter også snart at høre fra jer.  
Kærlig hilsen eders 
Søren Smidt 
Et reserve batteri til min lommelygte bedes også tilsendt (almindelig størrelse). 
Nok engang adressen: 
9 Res. Armékorps. Res. Inft. Rgt. nr. 75 
17 Res. division. 1 Batallion 3 Komp. 
 
Amy d.17.12.14 
Kære far! 
Omsider kom det ventede brev, og glad blev jeg. For selv om man omtrent kan gå ud 
fra, at I har det ved det gamle, så bliver man dog og ikke mindst under disse forhold 
glad ved at høre fra hjemmet. Ja, mange tak for brevet og de gode ønsker. 
Jeg venter måske også for længe, inden jeg skriver; men med tid og lejlighed dertil 
har det været knapt, og dertil kom, jeg syntes, jeg skulle høre fra jer først. 
Jeg har det da også efter forholdene rigtig godt. Er sund og rask og ved godt mod. Vi 
er nu igen her bagved for at hvile ud, som det hedder sig, og er således i de første 
dage uden for farer. 
Vi har haft dårlig vejr her i den sidste tid, regn og atter regn, så livet i skyttegravene 
til tider langt fra har været behageligt. Hytte sig for at blive gennemblødt kunne man 
endda sagtens, da vi havde et telt til at hytte over os; men det regnede gennem taget 
på jordhulerne, og skyttegravene blev så opblødt, så det var et værre ælteri, da der er 
mergel og ler over det hele. 

---