Indholdsfortegnelse

Bilag 5: Transskribering af gruppeinterview

Kulturbegrebet

KC: Hvad er kultur for noget?

M: Altså.. for mig er kultur det man har fra familie til familie.. altså det ændrer sig meget.. også bare hvor det er man bor henne.. altså for eksempel i Danmark så er det en kul.. eller for kristne er det en kultur at der.. er juleaften.. hvert år.. og det.. også i Tyrkiet der holder man jo heller ikke jul men der er der også juletræer.. i december måned og.. altså i byerne og alt det der.. så jeg synes.. altså kultur det er noget der ændre sig det er også afhængig af hvor der er man er.. og hvem det er man er sammen med..

KC: Ok…

T: Ja.. det er lidt det samme og kultur det er vel også.. altså et land kan have en kultur og man kan have en kultur i ens familie.. kultur har vel også noget med traditioner at gøre.. hvad man vælger at holde.. for eksempel.. nogen vælger ikke at holde juleaften men alligevel.. får de gaver og sådan noget.. men altså nytårsaften det er vel sådan.. en tradition over hele verden.. så ja..

J: Kultur indenfor de forskellige familier det er også jo også anderledes så det ændre sig jo ikke for hvad land man er i.. det er jo altid det samme hvilken kultur man har indenfor den familie.. selvom nytårsaften som T sagde.. hvis man har kultur med at det bliver holdt en dag så gør man det jo lige meget hvor man er henne.. for eksempel kinesisk nytår bliver jo også holdt over i fx USA.. og det er jo også en stor ting derover.. hvor man også holder normal nytår og sådan er det jo bare…

KC: Ja.. tak for det…
KC: Hvad ser I som de vigtigste forskelle mellem to kulturer?

KC: Forstår I hvad det er jeg spørger om?

T+J+M: jahh (tøvende i kor)

KC: Ja?

J: Det er nok så noget som højtider.. fx muslimerne de har ramadan og det.. har os dansker ikke.. og kristne ikke..der er jo en stor forskel der..

M: Er det ikke noget med at det også står i bibelen at dans.. kristne skal holde ramadan?

J: Nej

M: det mener jeg..

J: Det er kun jøder der gør det..

M: Nå.. ok..

J: De tror kun på det gamle testamente..

M: Hvad var det nu spørgsmålet var?

KC: Hvad er de vigtigste forskelle..

M: Ja ok.. så har jeg ikke noget at tilføje..

T: nej.. jeg har heller ikke rigtig noget.. men også traditioner det tror jeg også har stor betydning for forskellene..

KC: For lige at hjælpe jer lidt på vej.. ikke fordi I sådan skal gætte hvad jeg tænker men sådan.. nu har I nævnt religion.. hvad med mad? Eller hvad med sproget? Er det noget med kultur at gøre?

J: Jahh.. fx i de indiske lande der har man jo meget det der med stærkt mad.. det er der jo ikke så meget i de nordiske.. det er jo næsten også noget med deres kultur at det er stærkt.. også i Kina spiser de jo hunde det har de også gjort i mange år jo.. det har jo også noget med deres kultur at gøre…

T: Hvad var det du spurgte om mad.. og hvad mere?

KC: Sprog…

T: Ja.. sprog det.. er jo sådan.. fra land til land.. de har jo næsten.. hvert land har deres eget sprog.. så det er vel også sådan deres kultur.. også det de spiser og sådan noget.. det er jo også forskelligt fra land til land..

M: Altså også mange arabere de spiser halalslagtet kød.. og det der.. og det.. fx os.. eller i min familie.. så spiser vi bare kød det skal bare ikke være svinekød.. det er også.. der er også meget forskel der..

J: Hvorfor egentligt ikke? (meget utydeligt)

KC: J spørger om noget.. Hvad spørger du om?

J: Hvorfor spiser I egentlig ikke svinekød?

M: Fordi vi mener det er et.. hvad hedder det?

T: Beskidt dyr?

M: Ja et beskidt dyr.. fordi de spiser deres eget.. lort og alt det der.. derfor..

KC: Ok..

J: Det er der jo også andre dyr der gør.. hvorfor er de så ikke også beskidte dyr?

M: ja.. (eftertænksom) de der andre dyr som du snakker om er det også noget man kan spise altså sådan?

J: Ja nogle lande gør det..

T: Hvad er det for nogle dyr?

KC: Ja prøv at give et eksempel

M: Altså hunde de kan godt finde på de hvis de er rigtig sultne.. og det spiser de jo i Kina.. siger muslimer også det er et beskidt dyr?

M: Nej! For det er ikke noget vi spiser..

T: De spiser jo ikke hunde..

M: Altså det er jo mere svinekød.. vi bor jo i et kristen land.. altså Danmark.. og der er jo.. der spiser man jo meget svinekød.. men grunden til vi ikke spiser.. eller muslimerne ikke spiser.. de spiser heller aldrig..de spiser deres eget lort og alt det der.. og det kan godt være at hunde gør det.. men vi spiser jo ikke hunde her i Danmark..

J: Jeg tror også godt en ko kunne finde på det.. hvis de er meget sultne..

KC: Er det ikke noget med.. med koranen?

T: Jeg har også hørt at det står i koranen..

M: Jeg mener også.. jeg tror også at det står i koranen..

T: Altså jeg har hørt at.. det var et eller andet dommedag eller et eller andet.. og så Allah han skulle vist gemme sig eller sådan noget.. og så.. ville.. så var der dem der skulle fange ham.. de havde så spurgt nogen sådan.. det er måske lidt overtroisk men.. så de havde spurgt de der grise hvor.. og de havde så set Allah og sådan noget.. så blev de så spurgt grisene hvor han havde gemt sig og så havde de så sagt at han var der ovre og sådan noget.. og så havde de så fundet ham og sådan noget.. så derfor..eller det er der nogle der siger er grunden til at de ikke.. de synes det er et beskidt dyr..

KC: ja..
KC: Hvad ser I som de vigtigste ligheder mellem to kulturer?

J: Bum..

KC: Ja bum bum..

M: Altså.. i de fleste muslimske lande så har mænd flere rettigheder end kvinder har.. og sådan er det jo ikke i Danmark.. altså i Danmark har man jo ret til at sige sin mening og man har ytringsfrihed..

J: Er det er ikke ligheder..

M: (utydeligt)

J: Det kan jeg sige med det samme at det ikke er ligheder.. det er uligheder..

KC: det du tænkte på var uligheder..

M: Ja okay..

KC: Er der nogen ligheder?

M: Det ved jeg ikke..

J: Det er nok ikke nogen sådan deciderede store ligheder vil jeg sige..

T: Jo der er nytårsaften..

J: Jamen nej.. det er heller ikke helt sikkert det er det samme..

T: Men altså de fejre jo alle sammen at det er et nyt år der er på vej og sådan noget.. så det er jo lidt det samme..

J: Jamen det er jo ikke sikkert at det bliver fejret på samme måde så derfor er det jo stadig heller ikke det samme i det store..

T: Nej okay.. men alligevel det er jo stadigvæk det samme.. altså princippet det er jo at det nye år er på vej og.. det er det de fejrer med fyrværkeri og sådan noget.. Måske gør de det ikke alle sammen på samme tidspunkt og sådan noget.. for der er jo forskel.. men der.. altså det er jo det nye år de fejrer..

J: No comments

KC: Så kan jeg måske forklarer lidt mere hvad det sådan det er jeg tænker når jeg spørger om der er.. om I kan svare på hvad der er de vigtigste ligheder for jer.. jeg tænker sådan lidt.. hvad hvis man ser på jeres forældre for eksempel.. vil tamilske og danske og tyrkiske og russiske forældre.. vil de ikke det samme for deres børn?

T: Jo de vil jo alle sammen have at deres børn får en god uddannelse og et godt liv og sådan noget.. selvom de bor forskellige steder rundt om i verden.. så har de jo stadigvæk den.. altså de går alle sammen ud fra at deres børn skal have et godt liv..

J: Jeg tror også at de tyrkiske og tamilske de er sådan lidt mere alvorlige end de danske er..

KC: Kan du beskrive hvad du mener når du siger sådan?

J: Fordi jeg tror at fordi de er sådan lidt mere strikse om hvilke regler der er og.. det skal man bare overholde.. hvor fx hjemme ved der er ikke rigtig nogen regler for hvad jeg må og jeg ikke må.. jo andet end at overholde loven..det er ikke sådan at jeg skal være hjemme på det tidspunkt.. eller skal gøre det.. det er sådan lidt mere frit.. hvor jeg tror ikke de arabiske er sådan..

M: Men så skal du jo også tænke på at forældrene gør det for at beskytte deres børn.. det.. det er jo som sagt en hver mor og far vil jo gøre alt for at deres børn skal have det godt og være lykkelig og have et godt liv.. og så de kan få et godt uddannelse så der er.. så de kan få en god uddannelse og bruge sit liv godt resten af livet altså..

J: Ja men det.. de har jo heller ikke så meget frihed.. så lære de jo heller ikke at bestemme over sig selv.. fordi de skal jo lære også selv at gøre det.. de kan jo ikke have forældrene til at passe på dem hele tiden.. de skal jo også lære at passe på dem selv..

M: Men det er jo ikke forældrene der taget beslutningerne for dem.. deres børn..de er jo børnene selv der gør det.. selvfølgelig de kan godt være de siger du skal være hjemme klokken ni fordi.. der er skole igen i morgen.. eller dagen efter og sådan.. men det.. så tænker jeg igen på at det er fordi at de vil beskytter barnet.. og selvfølgelig er det forskelligt fra familie til familie.. altså sådan er det ikke hjemme hos mig men.. sådan er det hjemme hos de fleste arabere.. det er jo rigtigt nok men.. ja..

T: Altså mine forældre er ikke sådan at jeg skal være hjemme klokken ni hvis det er sådan noget.. men altså det kommer mere an på hvad jeg laver og sådan noget.. hvis jeg bare går rundt udenfor og sådan noget og laver ingenting så.. men hvis jeg nu er sammen med nogen så er det en forskel der.. ja..

KC: Ja.. har I mere I vil tilføje til det?

T+J+M: Nej (i kor)

KC: Men det jeg hører jer sige, så må I sige om det er rigtig forstået.. det er at.. at man altid vil sine børn det bedste uanset hvor.. eller hvilket land man kommer fra.. er det rigtig forstået?

T+J+M: Ja (i kor)

KC: Ja?
KC: Er der nogle ting I synes skal laves om mellem danskere og tokulturelle?

T: Altså jeg synes godt det.. de tokulturelle kan.. lære lidt af danskerne fordi at.. altså på nogle områder har.. er de sådan mere frie og.. altså børnene får lov til mere og sådan men.. alligevel så har de tokulturelle også.. altså de har den synsvinkel at de.. gerne vil passe på deres børn.. der må ikke ske noget med dem og.. det det er det vigtigste og sådan noget.. fx muslimske pig.. nogle muslimske piger.. der forældre de er meget overbeskyttende og sådan noget.. men det er jo vel fordi at de vil passe på dem..

(T rækker mikrofonen over mod J)

J: Nej.. jeg tænker lige…

KC: Ja.. er der noget der skal laves om? Nej? (kigger rundet) Så kan jeg spørge om yderlige et spørgsmål…

Identitet

KC: Hvad er identitet?

(eleverne tøver og kigger rundt på hinanden)

KC: Hvem af jer har et bud på det? Skal vi slukke for den så I kan tænke lidt.. eller?

J: Identitet er den du er inderst inde.. det er jo den person du er.. så selvom man.. at nu har.. jeg blå øjne så er det en del af min identitet.. at jeg har blå øjne.. og.. og nu har T sort hår så er det også en del af hendes identitet..

M: Ja men.. men.. det er jo på den måde man ser ud på men det er jo noget andet indvendigt.. så..

KC: Ja.. kan du ikke forklare lidt mere.. hvad mener du?

M: Altså.. jeg ved ikke om det er svar på spørgsmålet men.. man kan jo godt være smuk uden på.. men ikke smuk indenvendig..altså så..

KC: Ja?

J: Og så er der nogen der er en anden inden i..

T: Nogle mennesker kan jo også være meget følsomme og andre kan tage det sådan med et smil og.. og tænke.. altså.. jeg kan god komme videre og sådan noget.. så altså det er jo også en del af ens.. ens identitet hvilken person man er.. både indvendig og udvendigt..

KC: Ok, så I mener at det ydre.. altså at man har store ører eller en stor næse eller hvad det måtte være.. at det er en del af ens identitet?

T: Ja..

KC: Ja? Du trækker lidt på det M?

M: Jahh..

KC: D ved det ikke helt?

M: Nej..

KC: Nej det er også lidt et svært ord… Man kan sige at identitet handler lidt om at være..

T: Ja..

KC: hvem man er.. men er man altid den samme?

J: Ja (i kor)

M: Nej (i kor)

KC: Ja siger J.. må jeg høre hvorfor man er det?

J: Du er jo altid den samme person.. du kan jo ikke ændre på hvem du er.. du kan altid sætte en facade op og.. og tro du er den.. få andre til at tro du er den person.. men du vil aldrig inderst inde være den person.. du vil altid være den samme.. du kan altid ændre på dit udsyn men du kan aldrig ændre på den identitet man har inderst inde..

KC: Ok?

M: Det kan man godt..

KC: Hvad mener du?

M: Altså.. man .. man kan jo sagtens.. altså hvis jeg nu.. men det er svært at forklare..

KC: Prøv..

M: Men.. hvis jeg nu.. hvis T nu er en pige som er.. ligeglad med alt og sådan er bare.. sådan..

T: Sløset?

M: Ja.. sløset.. og jeg måske.. er det modsatte end det af det hun er.. så kan det da godt.. og hvis jeg så hænger meget ud med hende så kan det da godt være at jeg ændre mig også personligt.. og begynder med at være ligeglad med nogle ting og ikke tænke på andre.. hvordan de har det og sådan.. så ændre man sig jo også.. indvendigt og ikke kun udvendigt.. altså udseendet..

T: Ja..

M: Så jeg tror godt man kan ændre sig med tiden..

KC: Er i den samme på skolen som I er derhjemme?

J: (griner) Det er jeg ikke helt sikker på..

KC: Hov.. så er jeg lige nødt til at spørge.. du sagde jo før at man altid var den samme?

J: Jamen omme i skolen der kan man jo godt sætte sådan en facade op hvor.. man opfører sig anderledes end man gør derhjemme..

KC: Er det så ikke en del af din identitet?
J: Jo men.. du er stadig den samme person.. men du har bare sat en facade op for at få folk til at tro du er anderledes..

KC: Ok..

T: Altså derhjemme kan man jo godt være mere sådan lidt.. nej altså fx på skolen.. så kan man godt være sådan lidt.. jahh.. ikke så..

J: Snobbet?

T: Jamen altså.. man er mere sådan fri fordi det er ens venner.. og dem kan man sådan hænge ud med og sådan noget.. og derhjemme kan det godt være mere sådan.. man skal være hjælpsom og.. man skal hjælpe til og sådan lidt.. så der er vel en forskel men den er ikke så stor alligevel.. synes jeg ikke..

M: Jeg er også enig med T så..

KC: Ja.. tak..
KC: Hvad betyder din identitet for dig?

T: Identitet for mig det er vel fx hvad mine venner synes om mig.. at de har et godt indtryk af mig.. og… Jeg vil gerne på en videregående uddannelse fx på gymnasiet eller sådan noget det er også min identitet og.. ja.. få den uddannelse som jeg gerne vil.. og at min familie også sådan ved de kan regne med mig og sådan..

KC: Må jeg stille et spørgsmål mere?

KC: Hvad med det der med at være tamiler.. er det noget med din identitet at gøre?

T: Altså som jeg sagde før så ser jeg ikke mig selv som en tamiler sådan.. jeg ser mig mere som en dansker end en tamiler.. men når jeg så er til tamilske fester eller fødselsdage eller sådan noget.. så kan jeg godt være tamilsk.. men det er ikke sådan.. en identitet.. for mig..

KC: Kan man sige du er både og?

T: Ja..

KC: Ja.. begge dele?

T: Ja..

J: Tamiler udenpå og dansk indeni..

T:

KC: J.. Hvad betyder identitet for dig?

J: Det er jeg ikke helt sikker på hvad det betyder for mig..

KC: Nej?

KC: Vil du gerne opfattes som en god dreng? En rar dreng? En god skoleelev eller er du sådan en man ser på som klassens klovn.. eller.. er du sådan en i familien der altid er hjælpsom… eller hvad er det for noget at være dig?

J: Det ved jeg ikke helt hvor jeg står henne.. jeg tror bare jeg er.. nærmest en.. sådan lidt.. udstående dreng.. ham der går mere og mere for sig selv..

KC: Ok? Men det er jo også en del af din identitet så?..

J: Ja.. jeg er sådan lidt en enspænder..

KC: Ja.. men det behøver jo ikke være noget dårligt.. Nej?

(J ryster på hovedet)

J: Så er den til M..

M: Ja altså.. jeg har det også sådan min venner.. jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det..

KC: Prøv..

M: Altså dem.. Jeg tror også.. jeg vil godt have at mine venner skal se mig som en.. hvad hedder det?.. som en god person og jeg.. jeg kan ikke forklare det.. men.. nej jeg kan ikke forklare det..

T: Altså også det med at ens venner ved man er loyal og altid vil være der og sådan.. det betyde vel også meget for ens identitet..

KC: Betyder det meget for dig?

T: Ja..

KC: Ja?

T: At mine venner ved jeg er loyal og.. og jeg vil være der hvis det er.. der er noget..

KC: M.. Betyder det meget for dig hvordan din familie ser på din identitet?

M: Ja.. det gør det faktisk..altså det… nej jeg kan ikke forklare det..

KC: Nej?

M: Nej..

KC: Det er også i orden.. det er også lidt svært faktisk..
KC: Den overskrift der var i bogen til det I har fortalt nu i har lært.. det.. der hed overskriften folk og fædreland.. Er det det I har lært af det emne I lige har været igennem? Hvad betyder det egentlig, det der folk og fædreland? Hvad er det for noget mystisk noget?

T: I bogen.. har vi været omkring Danmark og slaget på reden.. ja og.. Sverige og.. hvor meget Danmark mistede og.. Danmarks krige..

J: og vi har hørt..at efter nogle slag ved Luxembourg og Slesvig - Holsten.. at der skete en hel masse med nationalfølelsen og man blev rigtig stolt af ens fædreland.. og meget andet

J rækker mikrofonen over mod M

KC: Du vil ikke lige sige noget til M.. nej?

KC: Men ved du hvad M.. det her kan du i hvert fald svare på.. kan du ikke lige fortælle hvad det er der er dit fædreland.. kan du ikke lige beskrive det.. hvor er det du kommer fra sådan helt rigtigt?

M: Altså jeg kommer jo fra Tyrkiet af.. men jeg er født og opvokset i Danmark.. så jeg ser faktisk mere Danmark som.. altså jeg føler mig mere dansk i det end jeg føler mig tyrkisk.. fordi jeg ligesom er født i Danmark og jeg.. jeg.. min veninder og venner de er jo danskere og jeg.. ja.. jeg går i en dansk skole og.. så det er.. jeg føler mig mere dansk i det end jeg gør.. end jeg føler mig tyrkisk..

KC: Hvad så når du er på ferie nede i Tyrkiet for eksempel? Hvad føler du så?

M: Så føler jeg mig mere tyrkisk i det.. fordi at.. når.. jeg tager jo til Tyrkiet hver andet år.. altså i sommerferien.. og der bliver der jo fem uger og det er jo så noget helt specielt for mig.. det er jo lidt underligt og tage ned til Tyrkiet når det er jeg er vant til Danmark.. der er jo meget forskel synes jeg.. men.. jeg kan godt.. altså jeg synes det er fedt at være dernede også.. og jeg.. jeg føler mig mere som en tyrker når jeg er derovre også.. så..

KC: Nu sagde du lige at der var meget forskel på Tyrkiet og på Danmark.. kan du ikke prøve at fortælle mig hvad er det for forskelle der er?

M: altså.. altså.. i Tyrkiet så er der mere .. der er mere ballade og man kan se folk.. man kan se på folk at de er mere fattige i det altså.. der er mange mennesker som.. går ud med noget slidt tøj og altså der er meget forskel.. også når man er ude i byen.. her i Danmark så kan man se nogle mennesker som er klædt flottere og sådan.. der er ikke så mange fattige i Danmark men det er der i Tyrkiet.. også bare.. der for.. der er også flere butikker derovre.. der er flere steder man kan shoppe.. og det er åbent til klokken 12 om natten hvis det er det man vil.. jeg synes der er meget forskel…

KC: Kan du ikke lige prøve at fortælle lige som det sidste, hvorfor var det dine forældre kom her til.. da de kom?

M: Altså min.. min farfar han var.. han var landmand altså.. jo det var.. landmand tror jeg.. han kom herhen for at arbejde den nu et par år og så havde han tænkt at han ville tilbage til Tyrkiet igen.. men så.. fik han et godt arbejde herover og så flyttede mine forældre også herhen... fordi min farfar gjorde det..

KC: Ok.. fordi det ikke er så ment at få arbejde i Tyrkiet?

M: Nej

KC: Ok.. Det er i orden.. har du mere du vil sige til det?

M: Nej det har jeg ikke..

KC: Okay.. så sender vi mikrofonen videre til T.

T: Mine forældre og.. bedsteforældre.. stammer fra Sri Lanka.. men jeg er selv blevet født her i Danmark.. så jeg føler at mit fædreland er Danmark.. jeg ser mig ikke som en tamiler.. hvis man kan sige det sådan..

KC: Okay.. nu siger du så at du føler dig som en dansker, og nu stiller jeg et lidt provokerende spørgsmål.. Der er jo mange.. eller den danske tradition og den danske kultur den bygger jo på den kristne tro, men det har du jo lige fortalt at du ikke er kristen. Hvordan får du det til at hænge sammen?

T: Altså jeg synes ikke det har noget med tro at gøre som sådan.. jeg synes bare at.. hvis man synes man føler sig bedst tilpas her.. så synes jeg bare at.. ja.. det er det..

KC: Ja.. tak.. har du mere du vil tilføje?

T: Øhh.. nej..

KC: Så sender vi den (mikrofonen) videre til J. Kan du ikke lige beskrive dit fædreland?

J: Jeg kommer fra Danmark som er et meget dejligt land som vi lige har hørt de andre også sige.. hvor ja.. næsten alle har det godt.. og der næsten ikke er nogen fattighed.. så det er jo et meget dejligt land..

KC: Nu sender vi lige mikrofonen rundt.. igen.. for jeg kunne godt tænke mig og lige høre jer beskrive.. hvad er forskellen på den måde.. Danmark bliver ledet på og så den måde jeres.. fædreland bliver ledet på.. hvad er forskellen?

T: Altså i Sri Lanka er det meget.. diktatur.. lige nu i hvert fald.. der har.. altså Sri Lanka er opdelt i to.. to dele kan man sige.. den ene er singalesisk og den anden er tamilsk.. og de tamiler.. og tamilerne har ikke så mange rettigheder som de singalesiske.. men så her i Danmark der er der frihed.. altså der er.. altså man kan.. der er ytringsfrihed.. vi har ytringsfrihed og man kan sige hvad man vil.. Danmark er mere et frit land end Sri Lanka..