Microsoft Word Stilling, J. V. Mine 42. r I S. V rnet doc

 69 

for så mange nationer, så det gav i og for sig måske me-

re noget på den moralske front. Jeg opretholdt også ef-

terfølgende kontakten med nogle af dem fra kurset - i dag 

hedder det vel networking. Vi havde bl.a. nogle år senere 

besøg af vores daværende chef for vores afdeling derov-

re samt af deltagere fra Pakistan, og tyskeren løb jeg på, 

da jeg kom til Kiel nogle år senere. 

Jeg var glad for at få chance for at komme på kurset 

i USA.  

 

Opholdet i USA kom også til at påvirke mig på en anden 

måde, da det gav mig min store interesse for golfspil. Der 

er ingen tvivl om, at det er min kone Gerdas skyld, at jeg 

kom til at spille golf. Da vi forlod Newport på Rhode Is-

land, havde hun snakket med nogen af de andre deltage-

res koner, og de var blevet enige om, at de skulle give 

deres mænd en ”graduation gift”. Så Gerda gik med en af 

lærerne, en amerikansk søofficer, ned i deres P.X. og 

dernede fandt hun sådan et begyndersæt med en golf-

vogn og golftaske og et sæt køller. Så da vi kom hjem 

efter graduation, sagde Gerda: ”Der står i øvrigt din gra-

duation gift”. Jeg blev meget overrasket over gaven, da vi 

ikke havde talt ét ord om at spille golf før.  

Da vi så kom hjem, blev golfkøllerne imidlertid stillet 

væk, for da blev jeg jo korvetchef igen og sendt til Færø-

erne. Så der kom til at gå nogle år, før jeg fik taget mig 

sammen til at prøve at spille golf, men efterhånden som 

jeg kom til at gøre tjeneste i land, så kom det i gang, og 

siden har jeg også taget det med ombord rundt omkring, 

hvor mine skibe lagde til. Så jeg har spillet golf på Baha-

mas og i Bergen og Londonderry. Der er jo altid nogen på 

stedet, der spiller golf. 

 

 70

Da jeg var chef for Torpedobådseskadren, besluttede jeg 

mig imidlertid for at forsøge at sætte golfspillet i lidt mere 

faste rammer. Så skrev jeg rundt til de af mine kolleger, 

som jeg vidste spillede golf. Det var ikke så mange den-

gang, men jeg skrev til dem - med kopi af brevet til for-

manden i Søværnets Idrætsforening - og spurgte, om det 

ikke var tid til at lave en golfafdeling i Søværnets Idræts-

forening. At golfspillerne synes det var en god idé, det var 

der jo ingen tvivl om, men også daværende formand for 

Idrætsforeningen sagde OK, lad os prøve det. Og det 

gjorde vi så. Så vi lavede en golfturnering i Korsør, hvor 

vi kunne bo på flådestationen og så spille to dage på 

Korsør hver sommer. 

Det er nu 30 år siden vi grundlagde vores lille for-

ening, der dengang bl.a. talte Wolfhagen, Richard Thom-

sen, Ib Jørgensen, Leif ”Limagolf” Brink, Schmidt Jensen, 

Ahlers, Poul Hansen og Niemann som medlemmer. Si-

den er der kommet mange andre medlemmer til. 

Chef for 2. Fregatdivision og for korvetter af TRITON-

klassen. 30. september 1961 - 21. marts 1963

Hjemme i Danmark igen tiltrådte jeg den 30. september 

1961 som chef for 2. Fregatdivision og for korvetter af 

TRITON-klassen. Det var en herlig tid.  

Jeg husker ikke, hvem der var chef for Fregateskad-

ren, bl.a. fordi vi sjældent var til søs som en samlet 

eskadre. De fleste øvelser foregik skibs- eller divisions-

vis, og kun én eller to gange om året sejlede vi sammen i 

Kystflådeøvelser. Ellers blev vi stukket ud på opgaver 

rundt omkring. 

Som chef for 2. Fregatdivision fungerede jeg samti-

dig som chef for en af korvetterne, og i løbet af de to år, 

jeg var chef for divisionen, nåede jeg at fungere som chef 

for tre af de fire korvetter. Den 1. november 1962 blev jeg 

---

 71 

udnævnt til kommandørkaptajn, og samme sommer blev 

vi sendt på fiskeriinspektion til Færøerne med DIANA. Vi 

afløste fregatten ESBERN SNARE deroppe, og blev efter 

ca. 6 måned selv afløst af fregatten NIELS EBBESEN.  

 

F341 ESBERN SNARE ved Færøerne. 

 

Vi fik bl.a. til opgave at være til stede ved Cowes Week til 

den årlige sejler-komsammen - det der svarer til Kieler-

woche, og hvor der er repræsentanter fra de forskellige 

lande til stede. Vi opankrede udenfor Cowes ved Isle of 

Wight, hvor der lå en fransk fregat opankret nær ved DI-

ANA. En af aftenerne begyndte det at blæse lidt, og på et 

tidspunkt, hvor den franske fregat var travlt optaget af et 

cocktailparty, begyndte den at drive af og kom nærmere 

og nærmere DIANA. Vi kaldte ham både med blink og 

andet, men uden at han reagerede, og først i sidste se-

kund vågnede han op og fik lettet og kom væk. 

Vi blev kaldt hjem til Dannevang fra Færøerne for at 

deltage i søværnets årlige øvelse, hvor vi bl.a. kom til 

Gøteborg og Stockholm. Da den var overstået, fik vi or-

 72

dre på at gå tilbage til Færøerne igen, for der havde ikke 

været fiskeriinspektion dér i den periode, hvor vi var væk, 

da der ikke havde været et skib til opgaven. Man kunne 

ikke skræve længere end bukserne kunne holde.  

Så kom vi tilbage til Færøerne igen, og var der indtil 

oktober, hvor man heldigvis havde fundet ud af, at det 

ikke lige var sagen for en TRITON-klasse korvet at være 

på Færøerne. Det var vi glade for, for jeg kan huske, at 

hjemturen var noget af en røvertur, hvor skibsklokken 

sagde ding-dong, fordi vi rullede 45

o

 til hver side. 

 

Jeg mindes ikke, at vi opbragte nogen fiskere for ulovligt 

fiskeri, men vi var oppe nord for øerne og hente en fæ-

røsk trawler, hvis motor var gået i stå. Ham slæbte vi ned 

til Thorshavn, hvor vi så ankrede op på reden, hvorefter 

der kom en tovbåd ud og hentede ham. Jeg bemærkede 

mig, at skipperen ikke så meget som vinkede med hån-

den eller hilste, han vendte nærmest ryggen til os, da de 

sejlede forbi. Det er jo desværre ikke altid de varme følel-

ser, der har været imellem danskerne og færingerne. 

Chef for forsvarsstabens O-afdeling. 1. maj 1963 – 28. 

februar 1966 

Jeg afgik som chef for 2. Fregatdivision den 21. marts 

1963 og havde så en måneds ferie, før jeg den 1. maj 

1963 afløste Brink-Lund som chef for Forsvarsstabens O-

afdeling. Denne var en lille nyskabelse, der lå nede i Ka-

stellet. Jeg ved ikke, om det var politikerne eller hæren, 

der fandt på denne treværnsstab, men det var i hvert fald 

hverken søværnet eller flyvevåbnet. Under alle omstæn-

digheder kom jeg ind og fik O-afdelingen efter Brink-Lund 

og havde nogle glimrende hærofficerer til min hjælp.  

Et rent konkret job vi havde, og som vi faktisk fik la-

vet i de tre år, jeg sad i stillingen, var udarbejdelsen af en 

---