Microsoft Word Stilling, J. V. Mine 42. r I S. V rnet doc

 5 

I. Del. Mine første år 

Jeg er født i Aalborg den 26. marts 1920, hvor mine for-

ældre Oscar Emil og Lilli Ingeborg Stilling havde etableret 

sig efter min faders hjemsendelse fra værnepligt i hæren. 

Vi flyttede dog kort tid efter til Aarhus, hvorfra de begge 

stammede. Min far var repræsentant i trikotage

1

, mens 

min mor passede hjemmet og mig og min lillesøster Vi-

beke.  

 

2. Mellem i skolen i Guldsmedgade, Aarhus, 1934. Jeg sidder 

som nr. 3 fra venstre.  

 

 

Der er ingen tvivl om, at mit barndomshjem var kon-

servativt, og at min fader var meget forsvarsvenlig. Min 

opvækst foregik jo i 1920’ernes og 1930’ernes Århus, og 

det var i de år, at bl.a. KU’erne marcherede i uniform og 

med skrårem. De første år var jeg også noget imponeret 

                                                 

1

 Trikotage er beklædning – især strikket tøj.  

 

6

af Hitler, og det vi hørte om fra Tyskland, men det blev vi 

jo hurtigt kureret for.  

 

I min fritid var jeg, som så mange af mine venner, spej-

der. Jeg valgte dog at blive almindelig gul spejder og ikke 

søspejder, selv om jeg boede i en by med en havn og var 

så lykkelig at bo i Risskov, hvor jeg havde mulighed for at 

sejle i kajak. Jeg var ikke sådan en søens mand, som 

mange af mine søværnskolleger, der har været sejl-

sportsfolk, inden de kom ind i søværnet, men jeg var dog 

udstyret med en kajak.  

 

Mit første møde med søværnet skete gennem en 

legekammerat, som var søn af Gustav Paulsen, der var 

søofficer. Jeg mindes dog ikke dengang at have fået ide-

en om at få mig en karriere i søværnet. Det skete først, 

da vi i gymnasiet fik en glimrende brochure fra Marinen 

med palmer og isbjerge og søkadetter i forskellig munde-

ringer

2

. Så selv om jeg havde været lidt i nærheden af 

hæren, fordi jeg red på det, der tidligere var Dragonka-

sernen, og nu var kaserne for hestetrukket artilleri i År-

hus, så tiltrak Marinen og livet til søs mig alligevel mest. 

 

Det er lidt trist, at jeg ikke har gemt den brochure, 

når den nu kom til at betyde så meget for mit liv, men 

efter at have læst den, var jeg sådan set ikke i tvivl om, 

hvad jeg ville være. Min far foreslog dyrlæge, forstmand 

eller ingeniør, men forbød mig på ingen måde at vælge 

søværnet. Her spillede det måske også ind, at mit barn-

domshjem ikke var vanvittigt veludrustet mht. penge. Vi 

havde det da godt og vores på det tørre, men det havde 

da sikkert været en belastning, hvis jeg uden støtte fra 

staten (SU’en var jo ikke opfundet dengang) skulle til Kø-

benhavn og læse på et langt studium. Som kadet fik jeg 

                                                 

2

 Brochuren hed ” Hvordan bliver jeg Søofficer?” og var udarbejdet af Søof-

ficersskolen i 1936. 

---

 7 

jo løn, og det løste jo dét problem. En dag i sommeren 

1939 gik jeg om bord i DFDS’ dagbåd fra Århus og hu-

sker, at billetprisen for dagturen Århus-København var 8 

kr.  

Tiden på Søofficersskolen 

Når man havde indsendt sin ansøgning og eksamensbe-

vis for bestået matematisk studentereksamen, blev man 

indkaldt til kadetskolen, som endnu i 1939 lå i Gerners-

gade. Her undersøgte en læge på Militærhospitalet os i 

begge ender. Jeg bestod lægeundersøgelsen og blev 

derfor optaget som lærling.  

 

Antaget. 1. juli 1939

. 

 

Mit hold bestod, hvis jeg 

husker ret, af både søka-

detlærlinge og intendan-

turkadetlærlinge – 36 i 

alt. Vores rekrutskole var 

Middelgrundsfortet, hvor 

vi sådan blev stuvet lidt 

af vejen. Lærlingeskolens 

start faldt sammen med 

den store genindkaldelse 

af militært personel, som blev gennemført i sommeren 

1939 i anledning af den truende udvikling syd for den 

danske grænse. Vi lå derfor på Middelgrundsfortet sam-

men med en masse ældre gutter, der havde været hjem-

sendt 4-5-6 år. Mange af dem var familiefædre, og de 

var, husker jeg, ret vanskelige at have med at gøre for de 

stakkels befalingsmænd. For ikke at blive blandet med de 

genindkaldte, gik vi i hvidt arbejdstøj, mens ”basserne” 

 

8

gik i blåt arbejdstøj. Så man kunne holde ”fårene fra buk-

kene”.  

 

 

Travailleroning på Holmen, 1941. 

 

På Middelgrundsfortet havde vi vores roning og vores 

eksercits, og alt hvad der derudover hører til en militær 

uddannelse. Efter seks ugers grunduddannelse kom vi 

ind på Holmen og begyndte at rigge inspektionsskibet 

INGOLF til. Vi skulle på fiskeriinspektion, og det skulle 

være vores lærlingetogt. INGOLFs chef var kommandør-

kaptajn Fritz Hammer Kjølsen, som jeg husker, havde 

hornhindebetændelse og klap for det ene øje, hvilket ikke 

gjorde ham alt for nem at omgås. Togtet gik bl.a. til Es-

bjerg og Amsterdam i Holland, og vi lå i Grimsby i Eng-

land, da tyskerne gik ind i Polen den 1. september 1939. 

INGOLF blev straks kaldt hjem til Danmark, og Kjølsen 

tog den opgave meget seriøst. Hjemsejladsen foregik 

med fuld kraft, og jeg mindes også, at vi havde antiluft-

skytset bemandet og Dannebrog malet både på skibssi-

der og dæk. Vi gik hjem over Nordsøen om natten, og her 

blev flagene belyst med projektører i håb om, at det skul-

---