Microsoft Word Stilling, J. V. Mine 42. r I S. V rnet doc
Yüklə 1,05 Mb. Pdf görüntüsü
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Chef for Flådestation Frederikshavn og Kattegats Ma- rinedistrikt. 1. september 1974 - 31. marts 1982
- Maritimt CV for Jørgen Vilhelm Stilling
89 LØVEN-klassen. Mens den anden halvdel af DANEX- øvelsens deltagere tog til Kielerwoche med Chef SOK kontreadmiral N. F. Lange som chef, besøgte den anden halvdel af øvelseseskadren med mig som chef Gdynia i fem dage fra 6. til 11. juni. Om besætningerne hellere ville have været til Kielerwoche, det ved jeg ikke, men jeg tror nu nok de fleste syntes, at det var vældig interessant at komme bag Jerntæppet i Den kolde Krigs koldeste tid. En del af programmet medførte, at jeg blev fløjet til Warszawa, hvor jeg på Danmarks vegne nedlagde en krans ved den ukendte soldats grav. Under en lokal orienteringstur i tjenestevogne med dansktalende kvindelige løjtnanter som guides opdagede Knud Borck og jeg, at ”nogen” havde skjult en båndopta- ger i bagruden på den bil, som kørte os rundt i byen. Vi var imidlertid bevidst om faren for at blive aflyttet, så vi smilte bare og holdt gode miner til slet spil. Efter kranse- nedlæggelsen var jeg til fin og formel middag i forsvarets hovedkvarter, før jeg igen blev fløjet tilbage til Gdynia. Om den flyvetur husker jeg tydeligt, at da vi landede i Gdynia, så slog min polske forbindelsesofficer tydeligt korsets tegn for sig. Han så meget lettet ud, da vi lande- de, og da især det at slå korsets tegn var usædvanligt i et land, der har taget afstand til den katolske kirke officielt, så spurgte jeg: ”what´s the matter, Joe”, eller hvad han nu hed. Så sagde han på sit ret primitive engelske ”last week this plane crashed”. Så kunne jeg jo pludselig godt forstå, at han var taknemmelig for, at vi både var kommet til Warszawa og tilbage igen uden at falde ned. Med den viden burde jeg også have gjort korsets tegn for mig, for selv om jeg havde vidst det på forhånd, havde det nok været svært at takke nej til at tage af sted til Warszawa. 90
Chef for Flådestation Frederikshavn og Kattegats Ma- rinedistrikt. 1. september 1974 - 31. marts 1982
klassen og fire isbrydere.
Efter min tid i Fregateskadren blev jeg så chef for Flåde- station Frederikshavn og Kattegats Marinedistrikt. Karrie- remæssigt var den beslutning måske ikke den smarteste, forstået på den måde, at jeg, kort før jeg skulle tiltræde i Frederikshavn, blev ringet op af viceadmiral S. Thostrup, som sagde, at hvis jeg havde lyst til at blive stabschef i Søværnets Operative Kommando, så kunne jeg bare lave det om. I stedet tilbød min gamle ven Thostrup mig, at chef SOK, kontreadmiral N. F. Lange, gerne ville gerne have mig som stabschef. Imidlertid ville jeg for det første gerne være chef for Flådestation Frederikshavn - være min egen herre - i nogle år, og derefter var min plan at blive tilkommanderet – med midlertidig kontreadmirals- status - NATO-kommandoen i Kolsås.
91 Så da jeg skulle vælge mellem at være stabschef hos Lange eller at være min egen herre i Frederikshavn, så valgte jeg Frederikshavn. Karrieremæssigt var det som nævnt ikke så smart, for det viste sig senere, at mulighe- den for at komme videre til Kolsås ikke var realisabel. Havde jeg taget imod Thostrups tilbud kunne jeg være endt som Chef SOK, vil jeg næsten tro. Det spillede dog også ind, at jeg ikke havde det bedste forhold til N. F. Lange. Ikke at vi var uvenner, men vi svingede ikke så godt sammen, og derfor tiltalte ideen om at blive stabs- chef hos ham mig ikke særligt.
Men udover dette lille sidespring så kom jeg til at nyde mine otte år som chef for Frederikshavn. Jeg nød at være min egen herre og havde det godt med borgmesteren i Frederikshavn og med skibsværfterne, og med borgme- steren i Skagen. Da jeg tiltrådte, bød borgmesteren for Frederikshavn mig velkommen, og sagde at de var glade for at have flådestationen der. Han tilføjede dog, at som han så det, så havde Vendsyssel forsvar og udenrigspolitik fælles med det øvrige Danmark, men resten kunne være det samme med! Det var tydeligt, at der gik en grænse ved Limfjorden, og at jeg nu var nord for grænsen. At flytte til Frederikshavn var også på andre områ- der som at flytte hjem igen. Jeg er jo født i Aalborg, men flyttede til Århus, da jeg var lille.
Udover chefsstillingen for Flådestationen var jeg også chef for Kattegats Marinedistrikt. Kattegats operationsrum lå oppe i bakkerne i de der fantastiske bunkeranlæg ved Bangsbo, som tyskerne lige nåede at lave færdige under krigen, men som de aldrig rigtigt nåede at benytte. Med lidt tilbageblik kunne man nok sige, at det måske havde 92
været smart for et forholdsvist lille søværn som det dan- ske - med begrænsede midler - hvis SOK i Århus i stedet var blevet etableret i bunkerne ved Bangsbo. Ikke mindst set i lyset af udviklingen i dag, hvor det jo viser sig stadig sværere at flytte familier rundt. I dag er det jo næsten umuligt, fordi konen har job et andet sted. Så jo færre punkter man har at kommandere folk rundt til, jo nemme- re er det at forvalte den side af sagen. Så det havde væ- ret godt at nedskære et af punkterne, f.eks. Århus.
En af hovedopgaverne for Kattegats Marinedistrikt var at overvåge skibstrafikken i Kattegat. Overvågningen og pasning af radarstationerne - tilse dem og sørge for, at det de ikke kunne reparere selv, blev repareret for dem. Vi havde radarer på bl.a. Anholt og ved Skagen, og så selvfølgelig den vi havde oppe på toppen af os selv i bakkerne over Bangsbo.
Vi havde ikke radarovervågning i den sydlige del af Nordsøen, men som marinedistriktschef havde jeg også ansvaret for Esbjerg-hjørnet, som jo var ret så interessant NATO-sammenhæng, idet man forventede at eventuelle forstærkninger til Danmark bl.a. skulle komme fra Eng- land via Esbjerg. Så jeg var glad, da det lykkedes mig at træffe en aftale med den civile navigationsskole på Fanø. De havde en radar, som vi aftalte, at vi kunne benytte, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det var sådan en lo- kal aftale, som ikke stod i forsvarsloven, men den virke- de, og i en krisesituation ville vi også have haft radar- overvågning i det område.
Dagligdagen som chef bestod af en masse papirarbejde. Flådestationen rådede jo dengang over en værkstedsaf- deling med en række værksteder; maskinværksted, elek- trisk værksted samt en række depoter op og ned igen-
93 nem Jylland. Dertil kom den vigtige pipeline, igennem hvilken vi kunne forsyne bl.a. flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup med brændstof. Depoterne var både ammunitions, mine- og materieldepoter heraf nogle med tysk materiel. Vi havde et overordentligt godt samarbejde med den tyske flåde, der ofte omtalte Flådestation Frede- rikshavn som ”Kleine Kiel”.
94 Flådestationen havde også en ekvipageafdeling, som stod for at afrigge og rigge skibe til, og som flyttede dem ned til værfter og til eftersyn de forskellige steder. Man havde altså et par mennesker, både maskin- og dæksbe- sætning, som kunne sejle et skib ned til f.eks. Aalborg, hvis det skulle dokkes på byens værft. Så ekvipageafde- lingen havde sit at passe, og det havde værkstederne også. Sidstnævnte var hovedsageligt bemandet med ci- vilt ansatte, men bossen for alle værkstederne var i min tid kommandørkaptajn Urban H. Gad, en søofficer, der tilmed var civilingeniør med speciale i skibbygning.
Hele flådestationens bemanding bestod af ca. 650 men- nesker, hvoraf de 350 var civile. Jeg havde også mit eget 95 militærpoliti til at passe på området og depoterne. De havde bl.a. til opgave at tage rundt og kontrollere at de- poterne var i orden, at tyverialarmerne virkede, og alt så- dan noget.
En del af den megen administration kom fra de mange skibe, som ustandselig kom ind og ofte skulle have tinge- ne lavet i en fart, fordi de skulle til søs igen dagen efter. Det krævede en civil stab af teknikere, der var fleksible, og der ville og kunne gå til makronerne, når det var nød- vendigt. Det var dog sådan, at det man ikke kunne få la- vet på Holmen, det kunne man altid få lavet i Frederiks- havn. Det var nogle meget positive mennesker, og det var tydeligt, at baglandet kunne lide flådestationens til- stedeværelse. Det betød noget for Frederikshavn, at der var 650 mennesker i arbejde på Flådestationen, og at 350 civile kunne lide deres job. I København turde du dårligt nok tage din uniform på, når du skulle ud til Hol- men, fordi så kunne du blive generet på vejen derud. Der var stor forskel - en helt anden mentalitet i Frederikshavn. 96
III. Del. Livet efter pensioneringen Min tid i søværnet stoppede den 31. marts 1982, hvor jeg blev pensioneret fra søværnet på grund af alder – 62 år. Jeg ved ikke, om jeg helt havde gjort mig klart, hvor ko- lossal en ændring det var, efter så mange år – 42 år i alt i søværnet. Det gjorde det måske lidt mildere, at jeg alle- rede inden jeg forlod søværnet, havde fået det næste job. En af mine golfkammerater var Tage Bach Jensen. Han havde et firma, der vel var noget af det første her- hjemme, der arbejdede med headhunting. Han havde været i Amerika efter krigen og lært, hvad der var at vide om headhunting, så de hjalp virksomheder og organisati- oner med at finde de rette folk til de rette opgaver. Til ham havde jeg på golfbanen sagt, ”Tage, ved du hvad, jeg har indtryk af, at jeg godt vil lave et eller andet, når jeg nu snart er færdig i søværnet. Så hvis du finder en golfklub, der vil have en forretningsfører f.eks., så er jeg klar”. Så en dag ringede han til mig i Frederikshavn og sagde, ”du sagde sådan og sådan i sin tid, jeg har altså ikke nogen golfklub til dig, men jeg har et andet spørgs- mål. Kunne du tænke dig at blive sekretær i Det Kgl. Skydeselskab?” – Så sagde jeg ”hvad er det?” – Så sag- de han ”kom ind næste gang du kommer til København, så ser vi på hinanden”. Jeg fandt ud af, hvad Det Kgl. Skydeselskab var, og at det var noget, som jeg havde lyst til. Jobbet var fuldtids og Gerda og jeg boede på stedet, hvor jeg også var med- lem af restaurationsudvalget og var med til at ansætte folk. Stedet har en park på 11 tønder land og en gartner og bygningsvedligeholdelse, og som forretningsfører skulle jeg også stå for indhentning af tilbud, vedligehol- delse, og var med til at antage restauratørerne og direk- tørerne osv.
97
Gerda blev lidt længere i Frederikshavn end jeg, fordi hun skulle først være færdig med sit job, men vi flyttede snart ind i gartnerboligen i parken. Der er tre lejligheder - en i bunden og to ovenpå - og vi havde nederste etage af hu- set. Vi var meget glade for at bo der, og jeg var der i 13 år. Men i 1995 – i en alder i 75 – gik jeg så endeligt på pension, og vi flyttede ud på Strandvejen, lige over for Skovshoved havn, hvor vi har boet lige siden. 98
Maritimt CV for Jørgen Vilhelm Stilling
Født 26. marts 1920. 1940 Kadet.
I søværnets del af efterretningstjenesten (efterretning & transport).
Flugt til Sverige.
Juni 1945 – april 1946 Til rådighed for Søværnskommandoen, assisterende til herværende Allierede Ma- rinemyndigheder.
Udnævnt til Søløjtnant II (med tjeneste fra 1. oktober 1943) 11. juni 1945 Udnævnt til Søløjtnant I (med tjeneste fra 1. oktober 1944)
2. september 1945 Gift med Annalise Kirstine Simonsen.
Med Kadetskibet HOLGER DANSKE.
Oktober 1946 – maj 1948
I Marinestaben. Gennemgik herunder 1. oktober 1947 – 17. april 1948 Kungl. Sjökrigshögskolans Stabskursus i Stockholm.
Maj – oktober 1948 Med opmålingsskibet HEJMDAL. Opmå- ling ved Grønland.
99 November 1948 – sep- tember 1949 Med torpedobåden BILLE.
bruar 1954 I Marinestabens (fra 1. august 1951 Sø- værnsstabens O-sekt.) O-afd., herunder 1. maj 1950 Kaptajnløjtnant. 14. marts – 22. juli 1952 chef for minestrygeren SØLØVEN. 16. juni 1952 Orlogskaptajn. 15. december 1953 – 1. februar 1954 chef for torpedobåden KRABBE.
7. september 1954 – 10. august 1955 I Italien i forbindelse med overtagelse af korvetten TRITON.
juni 1956 Chef for korvetten TRITON.
Gift med Gerda Sander Christensen.
Juni 1956 — juni 1960 I Søværnsstabens O-afd., fra 1. januar 1959 som sektionschef,
15. juni 1960 – 20. september 1961 Under Søværnskommandoen, herunder 5. – 15. juli 1960 Hos Commander Destroyers Atlantic Fleet, Newport R.I. 18 – 29. juli 1960 Hos Commander Fleet Training Group, Quantanamo Bay, Cuba 6. august 1960 – 6. juli 1961 Gennemgang af Naval Command Course for Senior Foreign Officers ved U.S. Naval War College, Newport, R.I.,
21. marts 1963 Chef for 2. Fregatdivision og for korvetter af TRITON-klassen. 100
Herunder 30. september – 15. december 1961 Chef for korvetten FLORA. 15. december 1961 - 23. juni 1962 Chef for korvetten DIANA. 11. juli 1962 til 26. ja- nuar 1963 Chef for korvetten DIANA. 1. november 1962 Kommandørkaptajn. 26. januar - 21. marts 1963.
Chef for korvetten BELLONA.
1. maj 1963 – 28. fe- bruar 1966 Chef for forsvarsstabens O-afdeling.
4. oktober 1965 Ridder af Dannebrogsordenen…
1967 (Første) Chef for fregatten PEDER SKRAM og 15. juni – 18. august 1967
TROLLE.
25. september 1967
Midlertidig Kommandør.
25. september 1967 – 19. november 1971 Ass. Chief of Staff i H.Q. Allied Naval For- ces, Baltic Approaches, i Kiel-Holtenau.
Kommandør.
4. oktober 1971 . Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.
oktober 1972 Chef for Torpedobådseskadren.
101 1. oktober 1972 - 31. august 1974 Chef for Fregateskadren.
31. marts 1982 Chef for Flådestation Frederikshavn og Kattegats marinedistrikt.
4. oktober 1979 Kommandør af Dannebrogsordenen
Søkyndigt medlem af Sø- og Handelsret- ten,
31. marts 1982 Afsked af linjen p.g.a. alder. Ansat som sekretær ved det kgl. københavnske Sky- deselskab og Danske Broderselskab. Yüklə 1,05 Mb. Dostları ilə paylaş:
|