Microsoft Word Stilling, J. V. Mine 42. r I S. V rnet doc



Yüklə 1,05 Mb.
Pdf görüntüsü
səhifə19/21
tarix22.07.2018
ölçüsü1,05 Mb.
#57929
1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   21

 81 

 

F352 PEDER SKRAM fotograferet ved ankomsten til Norfolk. 

 

Vel ankommet til den amerikanske Atlanterhavsflådes 



hovedbase i Norfolk blev PEDER SKRAM præsenteret 

for NATOs flådechefer af chefen for søværnet, viceadmi-

ral S. S. Thostrup. 44 af NATO-landenes øverste admira-

ler, der var i Norfolk i forbindelse med et møde med 

Supreme Allied Commander Atlantic (SACLANT), kom 

om bord og fik en grundig rundvisning af mig, og de var 

behørigt imponeret over det danske orlogsskib, hvor især 

CODOG-systemet havde deres store interesse.  

Efter Norfolk gik togtet videre til den amerikanske 

hovedstad Washington, hvor PEDER SKRAM blev det 

første danske orlogsskib, der aflagde besøg. Under det 

fem dage lange besøg blev fregatten taget i øjesyn af de 

amerikanske myndigheder, og fregatten modtog mange 

anerkendende ord. Derefter gik togtet videre til en støj-

 82

måle-station ved Bahamas, hvor fregattens støjniveau 



blev målt under alle mulige maskinkombinationer og ha-

stigheder. Støjniveauet var vigtigt i forhold til sårbarheden 

overfor ubåde, og målingerne var meget omfattende, da 

ingen havde erfaringer med støjudviklingen fra et gastur-

binedrevet skib. Resultaterne af forsøgene var tilfredsstil-

lende, selv om både skruer, kompressorer og brandpum-

perne larmede meget, og den meget tykke rapport, som 

blev skrevet på baggrund af forsøgene ved Bahamas er 

sikkert blevet læst grundigt i mange venligsindede landes 

marinestabe.  

 

PEDER SKRAM under en fuldkraftsprøve ved Bahamas i 

1966. 

 

Opholdet på Bahamas var meget behageligt. Dan-



mark havde for nyligt mistet sin honorære konsul på øen. 

Hans hobby var motorløb, og det slog ham ihjel. Han rå-

dede imidlertid også over en golfbane, som blev stillet 

vederlagsfrit til rådighed for besætningen, sammen med 

racerbanen, hvor fregattens besætning fik fri adgang til 



 83 

som tilskuere under motorløbene. Derudover benyttede 

flere af fregattens besætningsmedlemmer lejligheden til 

at smage den lokale rom.  

 

Efter ti dages målinger satte man kurs mod Madeira, hvor 



PEDER SKRAM skulle tanke den nødvendige olie og 

vand for at nå hele vejen hjem til Danmark. Efter to dages 

besøg her satte man den 14. december igen kurs mod 

Danmark.  

Efter hjemkomsten til Danmark den 19. december 

1966 fortsatte udrustningen af fregatten, og den 26. april 

1967 blev PEDER SKRAM oplagt på Holmen. Samtidig 

overgik jeg og besætningen til HERLUF TROLLE, der 

samme dag hejste kommando for første gang. Jeg blev 

således første chef i begge fregatter.  

 

HERLUF TROLLE var på dette tidspunkt ikke helt færdig 



med sine søprøver, der dog var væsentligt mindre omfat-

tende end PEDER SKRAMs. Under en af de første prø-

vesejladser med mig som chef for fregatten blev jeg den 

15. juni 1967 imidlertid ramt af et forbandet uheld. Vi lå 

om natten på en trekantsbane ud for Göteborg og udførte 

prøvekørsel på gasturbinerne med ret høj fart. Jeg var på 

broen, hvor den stol, som jeg sad på, var midlertidigt sur-

ret fast til kompas-søjlen. Efter seks timers sejlads røg 

surringen pludselig samtidig med, at fregatten krængede i 

forbindelse med et drej. Jeg røg 3-4 meter sidelæns igen-

nem broen i mørket og ramte med brystkassen sidelæns 

ind i kortbordet, hvorefter jeg besvimede. Jeg blev bragt 

ned i mit lukaf, hvor jeg imidlertid hurtigt kom til mig selv. 

Skibets læge mente ikke, at jeg var kommet alvorligt til 

skade, og mens jeg kom til mig selv gennemførte min 

næstkommanderende, orlogskaptajn Hans Dynnes Han-

sen, resten af de planlagte prøver, før vi nogle timer se-

 84


nere satte kurs mod København. Ved ankomsten til Kø-

benhavn blev jeg indlagt på Rigshospitalet, hvor lægerne 

hurtigt konstaterede, at jeg havde brækkede ribben og 

indre blødninger. Det tog fire uger, før lægerne fik has på 

problemet, og imens måtte kommandørkaptajn Jørgen A. 

Hviid overtage opgaven med prøvesejladserne. 



Assisting Chief of Staff i H.Q. Allied Naval Forces, 

Baltic Approaches  

Efter ca. to måneders rekreation blev jeg den 25. sep-

tember 1967 udnævnt til ”Assisting Chief of Staff” i H.Q. 

Allied Naval Forces, Baltic Approaches i Kiel-Holtenau. 

Det var et kommandørchefjob, og så den 25. september 

1967 blev jeg udnævnt til midlertidig kommandør, og 

mens jeg var dernede blev jeg den 16. februar 1969 ud-

nævnt til ”rigtig” kommandør.  

 

Egentlig hørte BALTAP hjemme i Karup, men på grund af 



pladsmangel var ”navydelen”, NAV-BALTAP, placeret i 

Kiel, og var indlogeret i Holtenau, som var en tidligere 

tysk marine-flyvestation. Det var sådan set udmærkede 

lokaliteter.  

Vi var 20-25 officerer samt naturligvis nogle hjælpere, 

signalfolk osv. – i alt lidt under 100 mand. Bemandingen 

var 1/3 danske, 1/3 tyske og 1/3 af blandet NATO-

personel – hovedsageligt amerikanere og englændere, 

idet vi dog havde en enkelt canadier og en enkelt fransk-

mand.  


Jeg startede med en dansk chef, kontreadmiral A. 

Linde


21

, og fik derefter en tysk chef ved navn Obermeier. 

Man havde indgået den aftale med NATO og med ty-

                                                 

21

 Kontreadmiral Aage Linde var, med midlertidig grad som viceadmiral, 



commander Allied Naval Forces Baltic Approaches i Kiel fra 1. april 1965 

til 30. september 1968. 




Yüklə 1,05 Mb.

Dostları ilə paylaş:
1   ...   13   14   15   16   17   18   19   20   21




Verilənlər bazası müəlliflik hüququ ilə müdafiə olunur ©genderi.org 2024
rəhbərliyinə müraciət

    Ana səhifə