81
F352 PEDER SKRAM fotograferet ved ankomsten til Norfolk.
Vel ankommet til den amerikanske Atlanterhavsflådes
hovedbase i Norfolk blev PEDER SKRAM præsenteret
for NATOs flådechefer af chefen for søværnet, viceadmi-
ral S. S. Thostrup. 44 af NATO-landenes øverste admira-
ler, der var i Norfolk i forbindelse med et møde med
Supreme Allied Commander Atlantic (SACLANT), kom
om bord og fik en grundig rundvisning af mig, og de var
behørigt imponeret over det danske orlogsskib, hvor især
CODOG-systemet havde deres store interesse.
Efter Norfolk gik togtet videre til den amerikanske
hovedstad Washington, hvor PEDER SKRAM blev det
første danske orlogsskib, der aflagde besøg. Under det
fem dage lange besøg blev fregatten taget i øjesyn af de
amerikanske myndigheder, og fregatten modtog mange
anerkendende ord. Derefter gik togtet videre til en støj-
82
måle-station ved Bahamas, hvor fregattens støjniveau
blev målt under alle mulige maskinkombinationer og ha-
stigheder. Støjniveauet var vigtigt i forhold til sårbarheden
overfor ubåde, og målingerne var meget omfattende, da
ingen havde erfaringer med støjudviklingen fra et gastur-
binedrevet skib. Resultaterne af forsøgene var tilfredsstil-
lende, selv om både skruer, kompressorer og brandpum-
perne larmede meget, og den meget tykke rapport, som
blev skrevet på baggrund af forsøgene ved Bahamas er
sikkert blevet læst grundigt i mange venligsindede landes
marinestabe.
PEDER SKRAM under en fuldkraftsprøve ved Bahamas i
1966.
Opholdet på Bahamas var meget behageligt. Dan-
mark havde for nyligt mistet sin honorære konsul på øen.
Hans hobby var motorløb, og det slog ham ihjel. Han rå-
dede imidlertid også over en golfbane, som blev stillet
vederlagsfrit til rådighed for besætningen, sammen med
racerbanen, hvor fregattens besætning fik fri adgang til
83
som tilskuere under motorløbene. Derudover benyttede
flere af fregattens besætningsmedlemmer lejligheden til
at smage den lokale rom.
Efter ti dages målinger satte man kurs mod Madeira, hvor
PEDER SKRAM skulle tanke den nødvendige olie og
vand for at nå hele vejen hjem til Danmark. Efter to dages
besøg her satte man den 14. december igen kurs mod
Danmark.
Efter hjemkomsten til Danmark den 19. december
1966 fortsatte udrustningen af fregatten, og den 26. april
1967 blev PEDER SKRAM oplagt på Holmen. Samtidig
overgik jeg og besætningen til HERLUF TROLLE, der
samme dag hejste kommando for første gang. Jeg blev
således første chef i begge fregatter.
HERLUF TROLLE var på dette tidspunkt ikke helt færdig
med sine søprøver, der dog var væsentligt mindre omfat-
tende end PEDER SKRAMs. Under en af de første prø-
vesejladser med mig som chef for fregatten blev jeg den
15. juni 1967 imidlertid ramt af et forbandet uheld. Vi lå
om natten på en trekantsbane ud for Göteborg og udførte
prøvekørsel på gasturbinerne med ret høj fart. Jeg var på
broen, hvor den stol, som jeg sad på, var midlertidigt sur-
ret fast til kompas-søjlen. Efter seks timers sejlads røg
surringen pludselig samtidig med, at fregatten krængede i
forbindelse med et drej. Jeg røg 3-4 meter sidelæns igen-
nem broen i mørket og ramte med brystkassen sidelæns
ind i kortbordet, hvorefter jeg besvimede. Jeg blev bragt
ned i mit lukaf, hvor jeg imidlertid hurtigt kom til mig selv.
Skibets læge mente ikke, at jeg var kommet alvorligt til
skade, og mens jeg kom til mig selv gennemførte min
næstkommanderende, orlogskaptajn Hans Dynnes Han-
sen, resten af de planlagte prøver, før vi nogle timer se-
84
nere satte kurs mod København. Ved ankomsten til Kø-
benhavn blev jeg indlagt på Rigshospitalet, hvor lægerne
hurtigt konstaterede, at jeg havde brækkede ribben og
indre blødninger. Det tog fire uger, før lægerne fik has på
problemet, og imens måtte kommandørkaptajn Jørgen A.
Hviid overtage opgaven med prøvesejladserne.
Assisting Chief of Staff i H.Q. Allied Naval Forces,
Baltic Approaches
Efter ca. to måneders rekreation blev jeg den 25. sep-
tember 1967 udnævnt til ”Assisting Chief of Staff” i H.Q.
Allied Naval Forces, Baltic Approaches i Kiel-Holtenau.
Det var et kommandørchefjob, og så den 25. september
1967 blev jeg udnævnt til midlertidig kommandør, og
mens jeg var dernede blev jeg den 16. februar 1969 ud-
nævnt til ”rigtig” kommandør.
Egentlig hørte BALTAP hjemme i Karup, men på grund af
pladsmangel var ”navydelen”, NAV-BALTAP, placeret i
Kiel, og var indlogeret i Holtenau, som var en tidligere
tysk marine-flyvestation. Det var sådan set udmærkede
lokaliteter.
Vi var 20-25 officerer samt naturligvis nogle hjælpere,
signalfolk osv. – i alt lidt under 100 mand. Bemandingen
var 1/3 danske, 1/3 tyske og 1/3 af blandet NATO-
personel – hovedsageligt amerikanere og englændere,
idet vi dog havde en enkelt canadier og en enkelt fransk-
mand.
Jeg startede med en dansk chef, kontreadmiral A.
Linde
21
, og fik derefter en tysk chef ved navn Obermeier.
Man havde indgået den aftale med NATO og med ty-
21
Kontreadmiral Aage Linde var, med midlertidig grad som viceadmiral,
commander Allied Naval Forces Baltic Approaches i Kiel fra 1. april 1965
til 30. september 1968.