Microsoft Word Stilling, J. V. Mine 42. r I S. V rnet doc
Yüklə 1,05 Mb. Pdf görüntüsü
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Flådens sænkning 29. august 1943
- Brev af 31. august 1943
17
krig. "Blåt Øje" om bord på INGOLF 1942 I forbindelse med en festlig komsammen – et såkaldt ”Blåt Øje” - om bord på inspektionsskibet INGOLF i 1942 skrev jeg denne humoristiske sang. At officererne ikke havde noget imod på denne måde at blive besunget af kadetterne blev ty- deligt, da vi samme aften hørte, at sangen også blev sunget i Officersmessen...
Mell: "Fra Engeland til Skotland. Fra Hønsebro'n til Holbæk der sejlede et Skiv med Kabel rundt om Maven og med 100 unge Liv og Helledusseda vi kom kun langsomt frem, indtil vi alle saa, had'e glemt at hive hjem.
18
Vi spuler og vi skraber i vores bare Tæer og ud og ind i Mast og Ræer og Helledusseda for vi har Mursten 6 nok,
hvis ej paa 4 Aar Ekspert du bli'r, er du et Pjok.
Og naar saa Dagen kommer, da du skal nævnes ud med Epaulet paa Frakken og med tem'li blakket Tud og Helledusseda vi synger nu i Mol thi 4 Aar paa Sand og Sten gør ingen Tordenskjold.
Torpedomik med Mere vi paa Stationen har i denne Disciplin er kære ”Mou” jo vores Far og Helledusseda vi blæser 7 jævnligt a' Andresen 8 traf sgu Sejlbaad A 9 forleden Dag uha!
Af Skoleofficerer vi tvende har ombord Jo, Mogens 10 han er Mand fra Fad begaar ej oplagt Mord og Helledusseda du tror ej naar jeg si’r at Adam
11 ofte smiler, ja, og tænk han gaar med Pi’r.
6 Dækket bliver skuret med sand og mursten – man ligger på knæ. 7 At blæse af = klargøre torpedo efter skud. 8 Andresen var chef for Torpedostationen. 9 En torpedo gik lige under mig en Dag, da jeg ikke var kommet ud af Sky- defeltet med Sejlbaaden. 10 Mogens Schmidt. 11 Adam Helms. 19 Tit paa os Solen skinner men mest er Tørnen sur civile Folk de tror det er "en dejlig Sommertur” og Helledusseda de kommer langvejs fra Hurra for Skipper Bjørn 12 , vi bli'r vel let en skønne Dag. Flådens sænkning 29. august 1943 Sommeren 1943 var jeg igen ude og sejle med Skoledivi- sionen, der bestod af inspektionsskibene INGOLF og HVIDBJØRNEN samt de gamle torpedobåde MAKRE- LEN og HVALROSSEN. I slutningen af august forlod ka- detterne af klasse A Skoledelingen om bord i de to torpe- dobåde og returnerede til Holmen, hvor vi lørdag den 28. august skulle deltage i et sportsstævne. Efterfølgende skulle vi også have været udnævnt, men det skete ikke, da ”rederiet” jo ophørte den nat.
Om formiddagen den 28. august lagde vi til på siden af artilleriskibet PEDER SKRAM, der lå uden kommando under Mastekranen. Resten af dagen deltog jeg i stævnet i bl.a. håndgranatkast – eller håndbombekast, som det jo hed dengang.
12 Kommandør, delingsfører, Bjørn Harald Andersen. 20 HVALROSSEN og MAKRELEN på siden af PEDER SKRAM den 28. August 1943.
Natten mellem den 28. og 29. august havde jeg vagt fra kl. 0000-0400. Jeg husker, at jeg kun skulle kigge på én ting, nemlig på HEKLA, hvor signalet ville komme fra, hvis det altså kom. Det vi ventede på, var de tre bogsta- ver ”KNU”, der var signalet til, at flåden skulle sænkes. Min vagt var egentligt ovre, men jeg var stadig vågen, da vi kl. 0403 modtog signalet ”KNU”. Jeg fór ned og fortalte chefen og næstkommanderende om signalet. Chefen var i øvrigt Jørn Juul Ulrich, der havde deltaget i den finsk- russiske vinterkrig, hvor han var blevet skudt ned med sit fly og var kommet alvorligt til skade. De sad begge fuldt påklædt med en pistol på maven og ventede på signalet. Straks jeg havde afgivet min melding, blev vi beordret i land, hvorefter de tændte bomberne, og begge skibe blev sprængt, godt og grundigt. MAKRELEN så grundigt, at den brækkede i to dele, da den senere skulle hæves.
21 Desværre kom vi så hurtigt i land, at jeg ikke fik mine ejendele med, der gik til bunds i Flådens leje.
Under den efterfølgende internering skrev jeg et brev hjem til mine forældre og min lillesøster, hvori jeg skrev om mine oplevelser den begivenhedsrige nat. Brev af 31. august 1943 Søofficersskolen, d. 31/8-43 Kære Far, Mor og Tubben [Stillings lillesøster, red.] Tak for jeres Brev og Pakke i Dag. I skal ikke sende Re- sten af det Tøj, som jeg sendte hjem, da jeg i Tilfælde af Hjemsendelse har nok at pakke ned i Forvejen. For at begynde med Begyndelsen kom vi til København Fredag ved 18-tiden. Allerede da var Situationen saadan, at kun 1/3 af Befalingsmændene maatte faa Natlandlov – den anden Trediedel skulle komme kl. 2000 og assistere den Trediedel, som normalt havde Vagt. Følgelig kom jeg ikke i land den aften, hvad ellers var aftalt i Telefon her fra Skolen. Den næste Dag Lørdag var der militær Lands- idrætsstævne her paa Holmens Stadion om Eftermidda- gen. Jeg deltog i længdespring og Haandbombe-kast. Vi var jo uden Træning og derimod trætte af megen vagt. Dog placerede jeg mig som Nr. 4 af landets 30 bedste Haandbombere og fik et lille Sølvbæger med inskription (der var 4 Præmier!). Imidlertid var ultimatum jo udløbet, og vore skibe (Makre- len og Hvalrossen) forhalet ned paa siden af Peder Skram, hvor de laa med Damp til et Kvarters Varsel og Krigsladningsrum på Torpedoerne, Forhaandsammuni- tion paa Dækket osv osv. 22
Selvfølgelig havde jeg Natlandlov netop den Dag og vi skulde have været i teatret - men man kan jo ikke naa det hele! Jeg havde Hundevagt fra kl. 00-0400. Tyskerne sejlede rundt i Havnen og lyste hid og did. Kl. 0400 da jeg gik af Vagt kom ordren: Tyskerne er ved Værftsbrovagten – sænk skibene. Vi purrede ud overalt i en fart og sendte dem i land, hvorpaa den dertil indrettede sprængpatron med Urværk (10 min’s forsinkelse) blev startet. Vi var jo bevæbnede med Haandvaaben og troede vi skulle have en lille fight med Tyskerne paa kajen. Jeg havde min Tjenesterevolver med 50 patroner og en Ka- rabin med 40 patroner i lommerne paa min oliekappe (det øsregnede hele Natten). Vi blev samlet i den store Ek- sercerhal ved Mastekranen og snart fulgte Eksplosion paa Eksplosion. I de ca. 12 minutter, der fulgte, blev der omsat nogle Millioner. Kommandør Ibsen, Chefen for Kystflaaden, udbragte et Leve for Flaaden midt i den helvedes Larm – han græd og vi var alle tykke i Halsen – senere viste han udmærket mod under begivenheder, der fulgte lidt efter. Saa afla- dede vi vore Haandvaaben og smed dem i en dynge. Lidt efter var Tyskerne der. De fleste af de menige var ganske unge (17-18 aar) og helvedes nervøse, hvad jo ikke var saa rart, da de ustandseligt gik med deres ladte geværer og pegede paa os. Saa blev først Officererne og vores klasse opstillet – vi var ca. 120 mand – med de faa effekter vi havde reddet. Vi afmarcherede derefter mod chefen for Flaadestationens kontor. Da vi havde gået ca. 100 m. begyndte en 20mm fra en af skibene (tysk) i yderhavnen at skyde indover os. Tyskerne paa Holmen gik fra snøvsen og saa begyndte et helvedes Fyrværkeri. Vi gik i en tæt kolonne og henne ved Kassernen stod et par hundrede Math-elever og Værnepligtige (ogsaa af- Yüklə 1,05 Mb. Dostları ilə paylaş:
|