Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?
Yüklə 258,92 Kb.
|
- Bu səhifədəki naviqasiya:
- Kilder
KonklusionKonkurrencebegrænsende aftaler er forbudt iflg. konkurrencelovens § 6. Men trods dette forbud er der alligevel et stort incitament blandt virksomhederne til at indgå sådanne aftaler. Den overnormale profit og eliminering af usikkerhed omkring konkurrenter er to væsentlige faktorer, som i høj grad lokker virksomhederne til at indgå de hemmelige aftaler. Ud fra Freemans økonomiske model kan det udledes, at virksomheder kan blive motiveret til at indgå et kartelsamarbejde, hvis den forventede gevinst, i form af højere profit, er større end de forventede omkostninger ved opdagelse og straf. For at modvirke virksomhedernes incitament til at danne karteller, tilføjede man i 2007 en ny regel i konkurrenceloven (§ 23a), som dels skal virke præventivt mod kartellers tilblivelse, og dels tilskynde til allerede eksisterende kartellers opklaring. Vores undersøgelse viser dog, at målet med indførelsen af leniency-reglerne ikke er opnået i tilstrækkelig grad. Der er stadigvæk et stort incitament blandt virksomhederne til at indgå et kartel, da der er langt større profitter at hente, i forhold til den bøde man kan blive pålagt. Ud fra de beregninger, vi har foretaget via Søren Gaard og Peder Andersens formel (3), kan man se, at det danske bødeniveau på ingen måde virker afskrækkende på virksomhedernes incitament til at indgå et kartelsamarbejde. Som det danske bødeniveau kommer til udtryk via retspraksis, ligger gennemsnitsbøden på 0,20 % af den årlige omsætning. Med et så lavt bødeniveau, skal opdagelsesprocent være på 99 %, før straffen er større end gevinsten ved at deltage i et kartel. Det vil være meget dyrt og resursekrævende at efterkomme en så stor opdagelsesprocent. Derfor vil det være mere oplagt at forhøje bøderne. Som det danske bødeniveau er indrettet, er det muligt at idømme en lovovertræder bøde fra 10.000 kr. og opefter. Der er altså ikke med de nugældende regler noget loft for, hvor stor en bøde der reelt kan gives. Retspraksis viser dog, at domstolene kun vælger at benytte det midterste bødeinterval, hvor bøderne strækker sig fra 400.000kr til 15. mio. kr. Effekten af bødeniveauet for de meget alvorlige overtrædelser, hvor det er muligt at straffe med bøder på over de 15 mio. kr., er derfor endnu ikke set. Vi mener derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at hæve selve bødeintervallet yderligere, da der i det nugældende regelsæt ikke er nogen begrænsning for, hvor stor bøden må være. Dog gælder det i EU, at bøden maksimalt må udgøre 10 % af den årlige omsætning, hvilket som udgangspunkt også må formodes at gælde i Danmark, da man ønsker ensartethed mellem de to regelsæt. Vi mener i stedet, at en ændret retsopfattelse blandt domstolene er nødvendig, således at udstrækningen af de nugældende bødeintervaller udnyttes fuldt ud. Bøderne bør sættes betydeligt op for at skabe en præventiv effekt. Det lave bødeniveau gør tillige, at en kartelvirksomhed, der vælger at benytte leniency-reglerne, risikerer at blive pålagt et efterfølgende civilt erstatningskrav, der er langt højere end den reelle bøde for den ulovlige karteldeltagelse. Dette skaber et misforhold mellem straffene, da det bør være bødestraffen, der skal virke præventivt på kartelaktiviteten og ikke det efterfølgende civile erstatningskrav. Hvis de danske bøder forhøjes, vil det have en mere præventiv effekt for karteldannelsen, men det er dog ikke sikkert, at bøder i sig selv er tilstrækkeligt afskrækkende. Der er mange fordele ved at samarbejde med konkurrerende virksomheder. Fortjenesten herved kan være så høj, at selvom en virksomhed tidligere er blevet dømt for ulovligt kartelsamarbejde, vil det på trods af risikoen for at få en endnu større bøde, som følge af skærpede omstændigheder, være så profitabelt at indgå et kartelsamarbejde, at virksomheden vil gøre det igen. Som supplement til bødestraffen bør der derfor indføres fængselsstraf for kartelsamarbejde. Fængselsstraf vil være et effektivt middel mod karteller, da det rammer beslutningstagerne hårdere og giver myndighederne mere effektive redskaber til at opdage og efterforske kartelaktivitet med. De danske leniency-regler kan også i sig selv have været årsagen til, at regelsættet ikke er tilstrækkeligt effektivt. Som reglerne er i dag, er det muligt at få reduceret sin straf, selv efter en myndighed har foretaget et kontrolbesøg. Betingelsen er blot, at virksomheden kan tilføre sagen nye væsentlige oplysninger, som kan lede til kartellets opklaring. Kartelvirksomhederne vil derfor i højere grad vælge at fortsætte deres ulovlige aktiviteter, indtil myndighederne selv opdager kartellet, da det ikke er sikkert, at myndighederne nogensinde vil opdage kartellet. Der hersker altså en sandsynlighed for, at kartellet aldrig vil blive opdaget, hvilket gør, at størrelsen af den bøde, som virksomhederne har mulighed for at blive frifundet for, med tiden vil blive mindre end de overnormale profitter, og dermed mistes effekten ved brugen af reglerne. Kartellets interne stabilitet kan også gøre, at virksomhederne slet ikke har lyst til at benytte leniency-reglerne til at opnå frifindelse, men i stedet kun vil benytte reglerne, hvis det er konstaterbart, at myndighederne er ved at optrævle kartellet. Effekten af leniency-reglerne kan ligeledes gå tabt, hvis kartelvirksomhederne frygter for et efterfølgende civilt erstatningskrav. Virksomhedernes villighed til at benytte reglerne vil mindskes, da de ved et samarbejde med myndighederne skal lægge alle kortene på bordet. Udlægningen af beviser fra virksomhedens side gør det lettere for skadelidte at komme igennem med et efterfølgende civilt erstatningskrav. Endvidere er domstolene villige til at acceptere, at det lidte tab opgøres skønsmæssigt jf. GT Linjen-sagen, hvorved sandsynligheden for, at skadelidte vil komme igennem med sit krav, forhøjes betydeligt. Ud fra denne gennemgang, konkluderer vi, at leniency-reglerne, som de kommer til udtryk i konkurrencelovens § 23a, ikke er tilstrækkeligt effektive mod karteller i Danmark. KilderBøger:
Artikler:
Love og lovforslag:
Retningslinjer:
Forslag af Kommissionen:
Domme:
Hjemmesider:
Sekundærkilder:
Yüklə 258,92 Kb. Dostları ilə paylaş:
|