Danmarks hidtil største kartel, hvorfor?

d. Er straflempelsen irrelevant i forhold til den samlede gevinst? Er der for lidt at hente for virksomhederne?

Efter økonomisk teori om kriminalitet vil omfanget af kriminelle handlinger, her i form af kartelaktivitet, kunne påvirkes ved at regulere sandsynligheden for, at karteldeltagere bliver opdaget, eller ved at ændre på straffens alvor for eksempel i form af højere bøder¹¹⁹.

Ud fra Søren Gaard og Peder Andersens formel¹²⁰ kan man se samspillet mellem bødens størrelse og sandsynligheden for at blive opdaget. Tillige kan man se, hvor stor størrelsen af den reducerede bøde skal være for at give kartelvirksomhederne tilstrækkeligt incitament til at røbe sig selv. Formlen ser ud som følgende:

(pF/(1-ϭ)) – ((1-p)*(II_M-II_N)/(1-ϭ)) ≥ F^R

Formlens venstre side udgør sandsynligheden for at blive opdaget (p), ganget med den forventede bøde(F), diskonteret til nutidskroner (1-ϭ). Dette fratrækkes sandsynligheden (1-p) for at kartellet ikke opdages, ganget med gevinsten ved at indgå i kartellet (II_M-II_N), diskonteret til nutidskroner (1-ϭ). Dette samlede beløb skal være større end den reducerede bøde(F^R), som opnås gennem leniency-reglerne, for at virksomhederne ser det fordelagtigt at benytte sig af reglerne.

Vi har ud fra hypotetiske tal benyttet formlen til at vise sammenhængen mellem sandsynligheden for at blive opdaget og størrelsesniveau, bøden skal have, hvis kartellet opdages. Helt overordnet kan man ud fra beregningerne se, at hvis sandsynligheden for at blive opdaget er forholdsvis lille, da skal bøden have en ikke ubetydelig størrelse, for at bødesanktionen i sig selv er større end gevinsten ved at deltage i et kartel. Ud fra vores beregninger udgør den højeste bøde 10 % af virksomhedens årlige omsætning. Vi har ikke regnet større bødesatser ud, da det af EU’s retningslinjer fremgår, at bøden maksimalt må udgøre 10 % af virksomhedens årlige omsætning¹²¹. I Danmark er der ikke noget loft for, hvor meget bøden må udgøre af den årlige omsætning, men da man gerne vil sikre ensartethed mellem de to regelsæt¹²², bør en dansk bøde som udgangspunkt ikke overstige dette beløb. Hvis sandsynligheden for at blive opdaget ikke er højere end 20 %, vil der herske en situation, hvor en bøde på 10 % af virksomhedens årlige omsætning ikke vil være tilstrækkelig til at afholde virksomhederne fra at indgå i et kartel. Dette kan ses ved, at resultaterne i bilag 4.7 bliver negative.

Ud fra beregningerne kan man endvidere se, at hvis størrelsen på den forventede bøde er lille, skal sandsynligheden for at blive opdaget være stor, før der blandt virksomhederne er incitament til at benytte leniency-reglerne. Grunden til dette er, at en lille bøde ikke vil virke afskrækkende på karteldeltagerne, da bøden vil være minimal i forhold til gevinsten ved at deltage i kartellet. Det vil derfor være mere fordelagtigt for karteldeltagerne blot at fortsætte den ulovlige adfærd så længe som muligt, det vil sige indtil myndighederne på egen hånd opdager kartellet.

Omvendt, hvis den forventede bøde er stor, behøver sandsynligheden for at blive opdaget ikke at være ret stor, før der er tilstrækkeligt med incitament blandt karteldeltagerne til at benytte leniency-reglerne. Ud fra vores beregninger vil en sandsynlighed for at blive opdaget på 30 % være tilstrækkelig for, at en kartelvirksomhed vil benytte leniency-reglerne, såfremt bødeniveauet ligger på 10 % af virksomhedens årlige omsætning. Hvis bødeniveauet derimod kun ligger på 2 % af virksomhedens årlige omsætning, skal sandsynligheden for at blive opdaget være på 80 %, før en virksomhed vil vælge at samarbejde med myndigheden¹²³.

En af ideerne bag indførelsen af leniency-reglerne er, at spille kartelvirksomhederne ud mod hinanden og derigennem skabe et incitament blandt deltagerne til at melde sig selv og samtidig få afsløret de øvrige karteldeltagere, inden myndighederne opdager kartellet. Leniency-reglerne kan derved gøre det muligt at øge sandsynligheden for afsløring, uden at det vil kræve ekstra ressourcer til efterforskning. Hvis bøden kun udgør 2 % af virksomhedens årlige omsætning, vil der skulle opretholdes en sandsynlighed for at blive opdaget på 80 %. Myndighederne har i dette tilfælde altså allerede brugt mange ressourcer på efterforskning af kartellet. Bøden bør derfor være højere end 2 % af virksomhedens årlige omsætning, for at leniency-reglerne vil kunne føre til afsløringer af karteller uden det helt store ressourceforbrug jf. trade-off’et mellem straffens størrelse og sandsynligheden for at blive afsløret. Jo større straffen er, jo færre ressourcer skal myndighederne selv benytte for at opspore kartellerne. Ud fra vores beregninger kan man se, at hvis bøden udgør 5 % af virksomhedens årlige omsætning, vil en opdagelsesprocent på 40 % være nødvendig, før incitamentet blandt karteldeltagerne er så stort, at de vil melde sig selv og kartellet til myndighederne, og hvis bøden udgør 10 % af virksomhedens årlige omsætning, skal der kun være en opdagelsesprocent på 30 %, før det vil være fordelagtigt for virksomhederne at melde sig selv ¹²⁴.

De danske leniency-regler giver mulighed for fuld strafrabat til den første karteldeltager, der melder sig selv. Dernæst kan der gives reduktioner på 50 %, 30 % og 20 % af bødens oprindelige størrelse jf. Konkurrencelovens § 23a stk. 5. Vi vil i det følgende se på, hvor stor en bødereduktion, der faktisk er nødvendig for at få karteldeltagere til at melde sig selv ud fra forskellige bødeniveauer og opdagelsesprocenter. Vi har kun regnet størrelsen af bødereduktioner ud i de tilfælde, hvor den forventede bøde er større end profitten ved at deltage i et kartel. Årsagen hertil er, at hvis den forventede bøde er langt mindre, end det karteldeltagerne reelt kan tjene ved at være med i kartellet, hersker der intet incitament blandt deltagerne til at melde sig selv, hvorved en bødereduktion ikke vil være relevant.

Det fremgår af beregningerne, at jo større sandsynligheden er for at blive opdaget, jo mindre reduktion er nødvendigt, før karteldeltagrene vil melde sig selv, og omvendt¹²⁵. Dog viser tallene, at hvis den forventede bøde i sig selv er meget lille, vil der trods en høj sandsynlighed for at blive opdaget skulle en forholdsvis høj bødereduktion til for at få virksomheden til at melde sig selv. Dette kan f.eks. ses i det tilfælde, hvor der er en sandsynlighed for at blive opdaget på 80 % og hvor bødestørrelsen falder fra 5 % til 2 % af den årlige omsætning. Her stiger reduktionens størrelse fra 34,8 % til 53,3 %. Det vil altså sige, at bøden i dette tilfælde yderligere skal reduceres med 18,6 %, for at der vil være tilstrækkeligt incitament blandt karteldeltagerne til at melde sig selv. Det må lægges til grund, at kartelvirksomhederne ikke vil røbe sig selv, hvis både bøden og reduktionen er lille, da bøden ikke virker skræmmende på virksomhederne.

Bødereduktionerne stiger kraftigt, jo lavere sandsynligheden for at blive opdaget bliver. Hvis opdagelsesprocenten falder til 50 % eller derunder, vil de danske regler omkring strafreduktion ikke længere være tilstrækkelige til at få karteldeltagerne til at melde sig selv, da der maksimum kan gives en bødereduktion på 50 %. Hvis der skal være tilstrækkeligt incitament blandt karteldeltagerne ved en opdagelsesprocent på 50 % eller derunder, skal bøden reduceres med mellem 98 % og 63 % alt afhængig af, om den forventede bøde udgør 10 % eller 5 % af virksomhedens årlige omsætning, og alt afhængig af, hvor lav opdagelsesprocenten er. Beregningen viser derfor vigtigheden af, at det i de danske leniency-regler er muligt for den første karteldeltager, der melder sig selv, at opnå fuld strafrabat. Fuld strafrabat medvirker til, at leniency-reglerne kan virke effektivt. Hvis en karteldeltager melder sig selv til myndighederne, stiger sandsynligheden alt andet lige for, at de øvrige karteldeltagere vil blive opdaget. Som vi beskrev ovenfor, betyder en stigning i p, at bødereduktionen ikke behøver være helt så stor som ellers. Ud fra de danske leniency-regler er det muligt for den anden karteldeltager, som melder sig selv, at få en bødereduktion på 50 % af den oprindelige bøde. Ud fra vores beregninger vil en reduktion i denne størrelsesorden skulle have en opdagelsesprocent på mellem 50 % og 80 %. Det er ikke usandsynligt at opdagelsesprocenten vil stige til dette niveau, hvis en karteldeltager allerede har meldt sig selv og nu samarbejder med myndighederne om at opklare kartellet. Vi vurderer derfor, at bødereduktionerne som de kommer til udtryk i den danske konkurrencelov er tilstrækkelige for at gøre leniency-reglerne effektive¹²⁶.

Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing fortæller i en artikel til samfundsøkonomen, at styrelsen har opprioriteret håndhævelsen af konkurrenceloven, og at der er gennemført en markant opprioritering af arbejdet med at opspore og gribe ind overfor karteller og andre alvorlige overtrædelser. Antallet af faglige timer anvendt på håndhævelse er således steget med omkring 25 % i 2007-2009 sammenlignet med 2005-2006¹²⁷.

Det er værd at bemærke, at selvom sandsynligheden for at blive opdaget er steget i den periode, hvor kartellet i byggebranchen har fundet sted, er der alligevel ikke nogen i byggebranchekartellet, der har valgt at benytte sig af leniency-reglerne. Noget tyder således på, at den mulige straf i form af bøde, som virksomhederne kan blive pålagt, hvis de bliver opdaget, ikke holder virksomhederne tilbage fra at indgå ulovlig kartelaftaler. Det er derfor relevant at se på selve bødeniveauet for at se, om bøderne ikke afskrækker virksomhederne fra at gøre en god forretning ved at indgå i et kartel.