Indholdsfortegnelse

Eksplorative eksperimenter

”When you run onto something interesting, drop everything else and study it” (Skinner, 1956, p. 223)

Franklin (2005) argumenterer for, at måden megen videnskabelig forskning bliver lavet på i dag er under forandring – tidligere har der været væsentligt højere grad af stringens og kronologi i forskningen, hvor vi nu i stigende grad udfører flere eksperimenter på samme tid, får mange mulige resultater og undervejs i processen rejser spørgsmål og hypoteser (Franklin, 2005, pp. 888-889). Den helt klassiske arbejdsgang for eksperimenter, hvor der vælges og fastholdes en hypotese igennem hele processen er dermed ikke nødvendigvis reflekteret ved den eksplorative tilgang til eksperimenter. Der er ifølge Franklin (2005) en meget væsentlig præmis ved eksplorative eksperimenter som handler om, at det uventede kan dukke op og at dette eventuelt ”uventede” har sin berettigelse (ibid.)

Ifølge Richter (1953) har der været stigende tendens til fokus på forsøgsprotokoller og andre former for formalia indenfor den videnskabelige forskning – Richter (1953) beskriver, at metodeafsnit i diverse artikler før 2. Verdenskrig oftest bestod af et par sætninger, hvor de efterfølgende derimod er blevet en hel selvstændig del af de fleste artikler, som fylder flere sider (Richter, 1953, p. 91). Samtidig er de enkelte forskere blevet skubbet mere ud på sidelinjen – viden om forskernes oprigtighed, interesse og kreative evner er nu erstattet af forventninger om forskeren som et redskab, der blot udfører protokollen, der hører til det pågældende studie (ibid.). På den måde er forskningen i risiko for at blive en replikations-cirkel, hvor forskeren altid arbejder med det samme som andre har gjort før, og at de eneste nye fund bliver små modifikationer af hypoteser (ibid, p. 92). Disse argumenter har ikke til hensigt at fungere som kritik af replikation af eksperimenter eller stringente forsøgsmanualer – vi har selv tidligere replikeret eksperimenter og arbejder på at forbedre vores priming ved at anvende den gentagne gange. Imidlertid finder vi det ligesom Richter (1953) væsentligt at påpege, at forskningen også drives frem af andet end protokoller – nemlig af nysgerrighed og engagement samt plads til undervejs at skifte gear og finde nye hypoteser. I tråd med dette, påpeges det af Baldursson (2014) at den flexibilitet og opfindsomhed, som er knyttet til forskningens natur er stærkt udfordret af de stigende krav om og fokus på meget udførlige forsøgsprotokoller, som i højere grad forpligter og binder forskere på hænder og fødder, end de fordrer kreativitet og opfindsomhed (Baldursson, 2014). Hos Franklin (2005) inddrages i øvrigt en parallel til Charles Darwins søn - George Darwin – som argumenterede for vigtigheden af indimellem at udføre ”crazy experiments”, hvor sandsynligheden for at der sker noget er lille – men sensationen er stor, hvis der gør (Franklin, 2005, p. 895). De færreste studerende har tid og mulighed på de enkelte semestre til at lave vanvittige eksperimenter – vi har dog indimellem befundet os på kanten, og det er oftest på kanten vi finder resultater, som er særligt overraskende.

Selvom forskere kan foretage vanvittige eksplorative eksperimenter, så foretages selv eksplorative studier imidlertid ikke i blinde (Franklin, 2005, p. 898). Ligesom teorier spiller en rolle ved klassisk, standardiseret forskning, så spiller teorier en rolle i eksplorative eksperimenter i form af, at de motiverer til at stille nogle bestemte spørgsmål eller rejse en undren (ibid.). Undervejs i processen kan disse spørgsmål blive mere specifikke, som også påpeget tidligere. Franklin (2005) foreslår desuden, at teoristyret forskning nok er mere effektivt end eksplorativ forskning, når forskere laver eksperimenter med ”narrow instruments”³⁴. Har de til gengæld muligheden for at bruge ”wide instruments”³⁵, hvor det er muligt at indføre og overvåge mange variable, så er det mere sandsynligt, at få øje på overraskende resultater (Ibid, p. 897). Det faktum, at vi har computer og statistiske programmer til vores rådighed betyder, at det er mindre tidskrævende og kompliceret at få øje på interessante og forunderlige resultater end det ville være ved mere simpel forskningspraksis (Ibid.)

Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed i den eksperimentelle metode

Det gælder for det eksplorative eksperiment såvel som for standardiserede eksperimenter, at det valgte design har afgørende betydning for, om de resultater, der opnås, er brugbare. Ved eksperimenter henviser validiteten til, om de opnåede resultater afspejler det, som forskeren ønsker at undersøge. Reliabiliteten har at gøre med om eksperimentet er muligt at gentage med opnåelse af de samme resultater, og generaliserbarheden henviser til om de opnåede resultater har gyldighed i den bredere befolkning og dermed ikke kun gælder forsøgsdeltagerne (Field & Hole, 2003, p. 54).

En måde at forsøge at sikre sig høj reliabilitet på, er ved at sørge for at den afhængige variabel måles så præcist som muligt (ibid. p. 57). Samtlige af vores eksperimenter kører som et computerlink gennem survey-monkey, hvor besvarelserne lagres systematisk, hvilket må antages at være rimelig præcist. Samtidig har vi inddraget dissonansemotionsskalaen som en form for manipulationskontrol, hvilket kan karakteriseres som en indirekte måling, da den udelukkende afhænger af forsøgsdeltagerens selv-rapportering (ibid. p 48).

I forsøget på at sikre høj validitet, er det særligt væsentligt at sørge for at have et godt forsøgsdesign. Eksperimenter kan kritiseres for at mangle intern validitet, hvis der er for mange fejlkilder – da kan de opnåede resultater ikke antages at skyldes primingen, men kan derimod skyldes forskellige fejlkilder (Ibid., p. 58). Fejlkilder kan eksempelvis opstå som følge af for meget ”støj” i eksperimentet. I form af, at eksperimenterne foråret 2015 indebærer seks forskellige eksperimentelle varianter³⁶ med en samlet deltagerpopulation på 497 mennesker, medførte det, at vi var nødsaget til at anvende tre forskellige lokationer til at udføre eksperimenterne. Dette medførte både, at de fysiske omgivelserne har været forskellige, men sandsynligvis også at der har været variation i deltagernes arousal niveau som følge af forskellige omstændigheder vedrørende rekruttering.

En forudsætning for intern validitet er yderligere at de betingelser, som forsøgsdeltagerne bliver inddelt i er relativt ens, hvilket sikres igennem randomiseret fordeling. Når forsøgsdeltagere fordeles tilfældigt på betingelserne og den uafhængige variabel viser ingen effekt at have, så vil forskellene grupperne imellem skyldes variation blandt forsøgsdeltagerne (Cooligan, 2009, p. 68)

Det er yderligere værd at overveje hvilken effekt den forudgående interaktion mellem forsker og forsøgsdeltager påvirker de resultater, der opnås igennem eksperimentet. I forbindelse med intern validitet er det påpeget, at forsøgsdeltageren har tendens til gerne at ville opføre sig som den gode forsøgsdeltager, der genererer gyldige resultater, som forskeren kan bruge til bekræftelse af sin hypotese (e.g. Orne, M. T.,1962, p. 776+779; Aronson et al,1998, p. 120). Det anføres af Orne (1962):

”Admittedly, subjects are concerned about their performance in terms of

reinforcing their self-image; nonetheless, they seem even more concerned with the utility of their performances. We might well expect then that as far as the subject is able, he will behave in an experimental context in a manner designed to play the role of a "good subject" or, in other words, to validate the experimental hypothesis.” (Orne, 1962, p. 4)

Som illustreret i citatet er det dermed ifølge Orne (1962) væsentligt at have for øje, at forsøgsdeltageren ikke blot er en passiv respondent. Der anføres et specifikt begreb for disse overvejelser – demand characteristics – som henviser til forsøgsdeltagerens velvillighed, antagelser og bestræbelser på at opfylde eksperimentets formål (ibid.)

Generaliserbarhed i den eksperimentelle metode henviser til hvorvidt de, igennem eksperimentet opnåede videnskabelige fund, kan generaliseres til andre forsøgsdeltagere i andre forsøg, i en anden tid og andet sted (Field & Hole, 2003 p. 63). En af de bedste metoder til at sikre generaliserbarhed anskues traditionelt set som værende ved replikation af eksperimenter (ibid). Mook (1983) påpeger, at der ofte hersker misforståelser vedrørende betydningen af generaliserbarhed. Ifølge Mook (1983) er det særligt betydningsfulde ved mange eksperimenter, at de beriger vores indsigt i forhold til, hvad der kunne tænkes at ske – eksempelvis hvilken adfærd, der kunne tænkes at følge en given påvirkning. Det er ikke det samme som at anvende eksperimenter til at konkludere og pege på, hvad der vil ske (Mook, 1983, p. 382). Det påpeges, at:

“Rather than making predictions about the real world from the laboratory, we may test predictions that specify what ought to happen in the lab. We may regard even "artificial" findings as interesting because they show what can occur, even if it rarely does” (Mook, D. G., 1983, p. 379)

I tråd med ovenstående er formålet med dette projekts eksperimentelle resultater ikke med uomtvistelig sikkerhed at kunne forudsige, om (eller at) det samme finder sted i den virkelige verden. Vi antager imidlertid, at de hypoteser, vi arbejder ud fra, samt de opnåede resultater, kan diskuteres på en måde, der kan fungere som et berigende bidrag til belysningen af dissonansmekanismens funktion og psykens immunsystem– samtidig med erkendelsen af, at det sandsynligvis ikke er den eneste måde, resultaterne kan diskuteres på.