Indholdsfortegnelse

Indledning, hypoteser og antagelser

Det er efterhånden en afgørende præmis for psykologfaget, at vi ser betydelige sammenfald i diagnoser, som medfører et meget diffust sygdomsbillede¹ (Bentall, 2006). Studier af diagnosesystemet DSM-IV har eksempelvis vist, at amerikanere generelt opfylder kriterierne for hvilke som helst to diagnoser dobbelt så mange gange som sandsynligheden tillader det (Ibid). Forklaringen på dette findes ifølge forskerne i, at det at have én lidelse gør én mere sårbar over for at udvikle andre lidelser (ibid.). Vi vil imidlertid tillade os at påpege, at studiet også kunne fungere som anledning til at tænke anderledes omkring udredning og diagnosticering af psykiske belastninger. I tråd hermed påpeger Baldursson & Pedersen (2014), at diagnostik bør fungere som et udforskningsforløb, hvor der peges på problematikker og fænomener, som herefter bør undersøges i forskningen (Baldursson & Pedersen, 2014, pp. 42-43). Forskning er ofte begrænset af kun at kunne beskæftige sig med brudstykker eller få puslespilsbrikker ad gangen og det kan ofte være svært at få øje på, hvordan disse brikker kan forbindes med hinanden. Her kan diagnostikken imidlertid fungere som krykke, da den ofte peger på sammenfald mellem forskellige fænomener. Det påpeges at, ”I takt med at en række forskningsbrikker ad den vej kan forbindes, vil diagnostikkens fokus kunne styrkes” (ibid. p. 43). På Center for Klinisk Hverdagspsykologi har vi over en længere tidsperiode arbejdet med at afdække forskellige psykiske funktioner og belastningsreaktioner empirisk. Både nye og gamle belastningsreaktioner har været udgangspunkt for vores undersøgelser, og det har givet os indblik i flere af psykens værnesystemer med en samtidig erkendelse af, at disse værnesystemer altid er i samspil med den sociale verden (Pedersen, B. P. 2014). Psykens værnesystemer henviser her til den række redskaber, vi mener at kunne antage, at psyken råder over til håndtering af udfordringer og vedligeholdelse – der findes sandsynligvis adskillige værnesystemer, hvoraf vi har til hensigt at inddrage og beskrive et udsnit.

Vi finder psykens værnesystemer særligt interessante, da en belysning af disse blandt andet kan bidrage til en bedre forståelse af hvilke forhold i det moderne liv, der kan være sundhedsskadelige. I tråd hermed påpeger Baldursson & Pedersen (2014), at vi må bestræbe os på at forstå de specifikke psykiske mekanismer, som gør sig gældende for menneskearten for bedre at kunne gøre os overvejelser om årsager og løsninger på menneskers lidelse og sammenbrud (ibid. p. 22) I denne forbindelse er det væsentligt at medtænke, at de evolutionære teoriers bud på forskellige psykologiske mekanismers ophav og berettigelse kan have afgørende betydning for forståelsen af de symptomer og belastninger vi ser i dag. De psykologiske mekanismer, som udgør menneskets værnesystem i dag, er udviklet og raffineret gennem evolution, og skal forstås som en reaktion på og forudsætning for de mere komplekse og krævende sociale relationer miljøet byder individet (Baldursson, 2013). Vi ønsker i dette speciale at præsentere ideen om et sammenhængende psykisk immunsystem, som er opbygget af disse evolutionært udviklede psykologiske værnesystemer.

Ovenstående antagelser og ambitioner har flere års forskning og arbejde bag sig. Under overskriften ”Psykiske reguleringsmekanismer på overarbejde i det moderne arbejdsliv” argumenterede vi med vores bachelorprojekt forår 2013 for, at dissonansmekanismen² tilsyneladende spillede en afgørende rolle i menneskets psyke med henblik på at skabe balance mellem arbejde og privatliv. Samfundsmæssige forandringer, som eksempelvis det grænseløse arbejde³, konstante krav om selvudvikling og udhulningen af identitetsbærende ståsteder⁴ er den virkelighed vi havde for øje i forsøget på at forstå nye belastningsreaktioner. I de efterfølgende år har vi kontinuerligt beskæftiget os med at lægge flere brikker i det puslespil, som har at gøre med at uddybe og undersøge dissonansmekanismens funktion. I dette speciale forsøger vi at undersøge empirisk, hvilke funktioner, dissonansmekanismen kan tænkes at interagere med, i det, vi antager, kan betegnes som det psykiske immunsystem. For at kunne gøre dette, er det væsentligt først at komme med en beskrivelse af, hvordan vi forestiller os psykens immunsystem er opstået og opbygget samt beskrive centrale funktioner som er en del heraf.

Ovenstående perspektiver har inspireret os til følgende antagelser og hypoteser:

• 
  I projektet tages der udgangspunkt i antagelsen om, at der findes et psykisk immunsystem og at denne antagelse har betydning for den måde, vi betragter menneskets psyke på.
  
• 
  Det er projektets grundlæggende hypotese, at dissonansmekanismen kan betragtes som en del af dette psykiske immunsystem.
  
• 
  Vi finder det i forlængelse af ovenstående væsentligt at undersøge i hvor høj grad priming til dissonans medfører psykologiske forandringer i forhold til en række psykiske funktioner. Derfor følgende hypoteser:
  
  • 
    Hypotese 1 som indebærer antagelsen om, at dissonanspriming vil medføre forandringer i funktionen selvværd. Dermed antages Rosenberg Self-Esteem Scale at kunne anvendes som primært effektmål for dissonanspriming.
    
  • 
    Hypotese 2 som indebærer antagelsen om, at dissonanspriming vil skabe forandringer i funktionen self-compassion. Dermed antages The Self-Compassion Scale at kunne anvendes som primært effektmål for dissonanspriming.
    
  • 
    Hypotese 3 som indebærer antagelsen om, at dissonanspriming vil skabe forandringer i tendensen til og karakteren af interpersonel orientering. Dermed antages Interpersonal Orientation Scale at kunne anvendes som primært effektmål for dissonanspriming.
    
  • 
    Hypotese 4 som indebærer, at dissonanspriming vil skabe forandringer i tendensen til rumination. Dermed antages Rumination-Reflection Questionnaire at kunne anvendes som primært effektmål for dissonanspriming.
    
  • 
    Hypotese 5 som indebærer antagelsen om, at dissonansemotioner er en sikker og stabil følge af dissonanspriming, og at dette vil kunne måles på den dertil udformede skala.