Indholdsfortegnelse

Papageorgiou, C., & Wells, A. (2003). An empirical test of a clinical metacognitive model of rumination and depression. Cognitive therapy and research, 27(3), 261-273.

Papageorgiou, C. & Wells, A. (2004). Nature, functions and beliefs about depressive

rumination. I: Papageorgiou, C. & Wells, A. (red.). Depressive Rumination: Nature,

Theory and Treatment. Chichester, UK: Wiley.

Parkinson, C. & Wheatley, T (2015) The repurposed social brain Trends in Cognitive Sciences March 2015, Vol. 19, No. 3

Paulhus, D. L. (1998). “Interpersonal and intrapsychic adaptiveness of trait self-enhancement: A mixed blessing?”. Journal of personality and social psychology,74(5), 1197.

Pedersen, B. T (red) (2014) “Klinisk socialpsykologi – casestudier fra en arbejdspsykologisk praksis” 1. udgave, Aalborg Universitetsforlag pp. 11-222 [211 sider]

Perl, E. R. (2011) Pain mechanisms: A commentary on concepts and issues Progress in Neurobiology 94 (2011) 20–38

Perry, B. D., Pollard, R. A., Blakley, T. L., Baker, W. L., 8c Vigilante, D. (1995). Childhood trauma, the neurobiology of adaptation and "use-dependent" development of the brain: How "states" become "traits." Infant Mental Health Journal, 16, 271-291.

Porges, S. W. (1995) “Orienting in a defensive world: Mammalian modifications of our evolutionary heritage. A Polyvagal Theory” Psychophysiology, 32, 301-318, Cambridge University Press

Porges, S. W. (2001). The polyvagal theory: Phylogenetic substrates of a social nervous system. International Journal of Psychophysiology, 42(2), 123-146.

Porges, S. W. (2007). The polyvagal perspective. Biological Psychology, 74(2), 116-143.

Pronin, E., Lin, D. Y., & Ross, L. (2002). “The bias blind spot: Perceptions of bias in self versus others”. Personality and Social Psychology Bulletin, 28(3), 369-381

Raskin, R., & Hall, C. S. (1979). A narcissistic personality inventory. Psychological Reports, 45, 590.

Richter, C. P. (1953) “Free Research versus Design Research” Free Source: Science, New Series, Vol. 118, No. 3056 (Jul. 24, 1953), pp. 91-93 [2 sider]

Roger, D. & Najarian, B. (1989). The construction and validation of a new scale

for measuring emotion control. Personality and Individual Differences, 10(8), 845-853.

Rosenberg, M. (1965). Society and the adolescent self-image. Princeton, NJ: Princeton University Press.

Rosenberg, M. (1979). Conceiving the Self. New York: Basic Books.

Ross, L. (1977). “The intuitive psychologist and his shortcomings: Distortions in the attribution process”. Advances in experimental social psychology, 10, 173-220.

Sabini, J., Siepmann, M., & Stein, J. (2001). “The Really Fundamental Attribution Error in Social Psychological Research”. Psychological inquiry,12(1), 1-15.

Schachter, S., & Singer, J. E. (1962) Cognitive, social, and physiological determinants of emotional state. Psychological Review, 1962, 69, 379-399.

Sedikides, C. & Gregg, A. P. (2008). ”Self-enhancement: Food for thought”. Perspectives on Psychological Science 3:102–16.

Sharot, T. (2011). “The optimism bias”. Current Biology, 21(23), R941-R945.

Sedikides, C., & Wildschut, T., Arndt, J., Routledge, C., (2008). Nostalgia – past, present and future Current directions in psychological science, vol. 17 nr. 5

Sharot, T., Korn, C. W., & Dolan, R. J. (2011). “How unrealistic optimism is maintained in the face of reality”. Nature neuroscience, 14(11), 1475-1479.

Sheldon, K. M., Ryan, R. M., Rawsthorne, L. J., Ilardi, B. (1997) Trait Self and True Self: Cross-Role Variation in the Big-Five Personality Traits and Its Relations With Psychological Authenticity

and Subjective Well-Being Journal of Personality and Social Psychology 1997, Vol. 73, No. 6, 1380-1393

Shrauger, J.S., & Sorman, P.B. (1977). Self-evaluations, initial success and failure, and improvement as determinants of persistence. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 45, 784–795.

Silvia, P. J. & Gendola, G. H. E (2001) On Introspection and Self-Perception: Does Self-Focused Attention Enable Accurate Self-Knowledge? Review of General Psychology 2001, Vol. 5, No. 3, 241-269

Skinner, B. F. (1956) A case history in scientific method THE AMERICAN PSYCHOLOGIST

Somerville LH, Heatherton TF, Kelley WM. (2006). Anterior cingulate cortex responds differentially to expectancy violation and social rejection. Nat. Neurosci. 9:1007–8

Spasojević, J., & Alloy, L. B. (2001). Rumination as a common mechanism relating depressive risk factors to depression. Emotion, 1(1), 25.

Sterling, P. (2004). Principles of allostasis: Optimal design, predictive regulation, pathophysiology and rational therapeutics. Allostasis, Homeostasis, and the Costs of Physiological Adaptation, pp. 17–64. [47 sider]

Stone, J., & Cooper, J. (2001). A self-standards model of cognitive dissonance. Journal of Experimental Social Psychology, 37, 228–243.

Stone, J., & Cooper, J. (2003). The effect of self-attribute relevance on how self-esteem

moderates attitude change in dissonance processes Journal of Experimental Social Psychology 39 (2003) 508–515

Svenson, O. (1981). ”Are we all less risky and more skillful than our fellow drivers?” Acta Psychologica, 47, 143–148.

Sørensen, S. F. & Emanuelsen, C. D. (2014 unpub.) Dissonans som udtryk for psykisk belastning i forbindelse med rollekonflikter i det moderne liv – et eksplorativt eksperimentelt studie

Tangney, J. P., Baumeister, R. F., & Boone, A. L. (2004) High Self-Control Predicts Good Adjustment, Less Pathology, Better Grades, and Interpersonal Success Journal of Personality 72:2, April 2004.

Tooby, J., Cosmides, L. & Price, M. (2006) “Cognitive adaptions for n-person exchange: the evolutionary roots of organizational behavior” Managerial and Decision Economics, 27. Pp. 103-29 [26 sider]

Tomasello, M (2009) ”Why we cooperate” Cambridge, Mass: Boston Review/ the MIT press. Part 1. [100 sider]

Trapnell, J. D & Campbell, J. D. (1999) Private Self-Consciousness and the Five-Factor Model of Personality: Distinguishing Rumination From Reflection Journal of Personality and Social Psychology 1999, Vol. 76, No. 2, 284-304

Treynor, W., Gonzalez, R., & Nolen-Hoeksema, S. (2003). Rumination reconsidered: A

psychometric analysis. Cognitive Therapy and Research, 27, 247-259.

Trivers, R. L. (1971). The evolution of reciprocal altruism. Quarterly Review of Biology 46:35–57. 1972. Parental investment and sexual selection. Pages 136–179 in B. G. Campbell, ed. Sexual selection and the descent of man, 1871–1971. Aldine, Chicago.

Vecchione, M., Alessandri, G. & Barbaranelli, C. (2013) Measurement and Application of Egoistic and Moralistic Self-enhancement International Journal of Selection and Assessment Volume 21 Number 2 June 2013

Watkins, E., & Baracaia, S. (2002). Rumination and social problem-solving in depression. Behaviour research and therapy, 40(10), 1179-1189.

Webster, J. D. (2011) A New Measure of Time Perspective: Initial Psychometric Findings for the

Balanced Time Perspective Scale (BTPS) Canadian Journal of Behavioural Science 2011, Vol. 43, No. 2, 111–118

Routledge, C., Wildschut, T., Sedikides, C., Hart, C. M., Vingerhoets, Ad J. J. M., Arndt, J., Juhl, J. & Schlotz, W. (2011). The past makes the present meaningful: nostalgia as an existential re-source. Journal of Personality and Social Psychology, 101 (3), 638-652.

Wilson, T. D., Aronson, E. & Carlsmith, L. (2010) “The Art of Laboratory Experimentation” In: Handbook of Social Psychology, 2010-06-30 pp. 49-79 [30 sider]

Woo C-W,, Koban, L., Kross, E., Lindquist, M. A, Banich, M. T., Ruzic, L., Andrews-Hanna, J. R., & Wager, T. D (2014) Separate neural representations for physical prain and social rejection

Web

Becker, Dr. L. A (1999) http://www.uccs.edu/lbecker/glm_2way.html#9.%20Interpreting%20Effects:%20Effect%20Size%20and%20Observed%20Power

Fundet 20/5-2015 kl. 13.47

Bilags oversigt

Bilag 1: Primingens effekt på dissonansemotioner, efterår 2014.

Bilag 2: Primingens effekt på neuroticisme, efterår 2014.

Bilag 3: Briefing/debriefing

Bilag 4: Samtykkeerklæring

Bilag 5: Stress manipulation check, efterår 2014

Bilag 6: Ord-par metoden

Bilag 7: Survey variant selvværd

Bilag 8: Survey variant self-compassion

Bilag 9: Survey variant socialforbundenhed

Bilag 10: Survey variant rumination

Bilag 11: Selvkontrol som moderator

Bilag 12: Faktoranalyse + realibilitetstest af dissonansemotioner

Bilag 13: Oversigt over varianterne

Bilag 14: Etikerklæring

Bilag 15: Resultat for dissonansemotioner , efterår 2014

1 Eksempelvis påpeger First (2005) at ”diagnostic comobidity is the rule rather than the exeption in both DSM-IV and ICD-10”

2 Argumentation for, hvad der menes med ”dissonansmekanismen” foreligger løbende i projektet

3 Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø definerer grænseløst arbejde ved, at arbejdstiden breder sig ud over alle døgnets timer og ugens dage, og at arbejdet både kan foretages hjemme og på arbejdspladsen (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/amis-spoergeskema-om-psykisk-arbejdsmiljoe/resumeer/det-graenseloese-arbejde-i-konflikt-med-familielivet).

4 ”Flere roller er i dag tømt for indhold som følge af den svækkede familie og lokalmiljø og institutionaliseringens tiltagende rolle i socialiseringen af individet. Dette indebærer at individet har færre ståsteder, hvilket gør de mange valg individet præsenteres for gennem deres liv endnu mere afgørende” (Christensen, Sørensen & Emanuelsen, 2013, p. 9)

5 Finger agnosia er en lidelse hvor evnen til at skelne, navngive eller genkende fingrene fra hinanden er mistet eller forringet. Patienter med denne lidelse har ofte vanskeligheder i relation til at bevæge fingrene (Ardila, Concha & Rosselli, 2000)

6 Andre psykiske funktioner kunne ligeledes inddrages her – eksempelvis udviklingen af empati.

7 Det er væsentligt at huske på at: ”First, the vagus is not one nerve, but a family of neural pathways originating in several areas of the brainstem” (Porges, 1995, p. 304)

8 Vi antager her, at social smerte også kan betegnes som psykisk smerte, hvor social smerte er en mere specifik beskrivelse for det bredere fænomen psykisk smerte.

9 Neurotransmitterstoffer som eksempelvis serotonin og dopamin har indflydelse på regulering af social adfærd, men er tilsyneladende også involveret i regulering af inflammation i organismen (Lopes, 2014 p. 5)

10 Evolutionær genanvendelsesteori, som er gennemgået tidligere peger på, at dette er en sandsynlig antagelse.

11 Det er muligt at behovet for social nærhed oprindeligt er udviklet til at støtte engagementet i at opnå mad og varme, dog indikerer Harlows studier, at behovet for social nærhed er blevet et separat og selvstændigt behov (Eisenberger & Lieberman, 2005).

12 Traditionelle fMRI studier har anvendt univariate analyser, men i nyere tid bliver multivariate fMRI analyse ofte anvendt. Ved multivariate fMRI analyse er det lettere at skelne mellem spatialt overlappende neurale strukturer, hvilket gør denne slags målinger og analyser mere sensitive og specifikke (se evt. https://www.dur.ac.uk/cvvc/seminars/archive/?eventno=18719)

13 Eisenberger (2015) er en artikel, som sammentænker store mængder relevant forskning på området. I dette projekt er kun inddraget et uddrag af Eisenbergers argumenter.

14 I dette projekt er dissonansteori inddraget i mere komprimeret form. For mere grundig redegørelse for flere forskellige bud på dissonansteori se eksempelvis (Christensen, N. B., Sørensen, S. F., Emanuelsen, C. D, 2013)

15 Studie af Swann & Pelham (1988) viste at personer foretrækker tætte relationer, hvor andre menneskers opfattelser af personen er samstemmende med personens egen – også når de er negative (Aronson, 1997, pp. 133-134)

16 Fazio, Zanna og Cooper (1977) hævder i øvrigt, at Kognitiv dissonansteori og self-perception theory kan supplere hinanden, da de har hver deres specialiserede domæne, hvor hver enkelt teori gælder. De anfører, at den kognitive dissonansteori kan forklare holdningsændringer i tilfælde, hvor kontekst eller adfærd virker modsætningsfyldt med den oprindelige holdning. Holdningsændringen sker dermed som følge af det ubehag, som dissonansen medfører (Fazio, Zanna & Cooper, 1977, ibid., p. 464).Ved self-perception theory gælder det derimod at den udførte handling ikke behøver stå i modsætning til holdningen men snarere at nye holdninger opstår på baggrund af, at adfærden ændres (ibid.) – sidstnævnte proces sker tilsyneladende relativt smertefrit.

17 Overvejelser vedrørende dissonansmekanismens evolutionære oprindelse forefindes i de perspektiverende overvejelser sidst i projektet

18 I tråd med dette har andre peget på, at empati antageligt er den underliggende kapacitet som understøtter altruistisk adfærd hos pattedyr, og at empati samtidig muliggør at spejle sig, forstå og fatte sympati for hinanden (de Waal, 2008; Lozada, 2011)

19 Af hensyn til dette projekts omfang er empati ikke redegjort for i dette speciale - i tråd med Gilberts sociale mentalitets teori kunne relevant teori om empati imidlertid også have været inddraget her. Se eksempelvis de Waal (2008)

20 For mere uddybende beskrivelse og diskussion af tilknytning og stimulering af spædbarnets neurofysiologiske udvikling se evt. Perry et al (1995)

21 For grundig og kronologisk redegørelse for selvværdsforskningen i det hele taget se eksempelvis Kernis (2005) og/eller Baumeister et al (2003)

22 jf. ”Social forbundethed – social smerte”

23 Studier af ”better-than-average” effekten viser flere eksempler på hvorledes mennesker vurderer sig selv bedre end gennemsnittet (Larrick, Burson, & Soll, 2006). Herunder har et studie af svenske bilister vist, at 90 % af forsøgsdeltagerne vurderede deres egen evne til at køre bil som værende bedre end gennemsnittet (Svenson, O., 1980).

24 Skitsen for attributions teori som vi forstår den i dag, er oprindeligt udviklet af Heider (1944, 1958). Ross (1977) sammenligner, i sin grundige og indflydelsesrige beskrivelse af hvorledes attributions teori skal forstås, det ordinære menneske med en intuitiv psykolog. Det gør han ud fra antagelsen om, at attributionsteori i bredere forstand kan forstås som det ordinære menneskes forsøg på at forstå årsager og implikationer af de situationer det oplever (Ross, L. , 1977, p. 174). Studier af attributionsprocesser indikerer, at mennesker har en tendens til at være urealistisk selvsikre i deres overbevisninger (Dunning, Griffin, Milojkovic & Ross, 1990, p. 578), og at forsøgsdeltagere, på trods af at være blevet præsenteret for selvovervurderende bias, fortsat insisterer på, at deres selvvurdering er korrekt, hvorimod de antager at de øvrige forsøgsdeltageres selvvurdering er biased (Pronin, Lin, & Ross, 2002, p. 369). Studierne er dog sidenhen kritiseret for at være upræcise i deres definition af indre og ydre årsager (Sabini, Siepmann & Stein, 2001, pp. 13-14).

25 Ifølge Haselton og Nettle (2006) er endnu et bias forbundet med selvrelaterede kognitive bias, hvilket er menneskers illusion om kontrol. Mennesker overvurderer generelt hvilken indflydelse de har på situationer og strømmen af begivenheder. Haselton og Nettles positive udgave af røgdetektorprincippet kan ligeledes påføres illusion om kontrol – det er mindre omkostningsfuldt at opleve et mislykket forsøg på at kontrollere en situation, end det er at misse chancen for rent faktisk at kunne kontrollere situationen (Haselton & Nettle, 2006).

26 Hvilket stemmer godt overens med argumenterne fremført under overskriften ”Selvværd” i pågældende projekt

27 Jf. ”Self-enhancements adaptive egenskaber?”

28 Watkins & Baracaia (2002) beriger Lyobomirsky & Nolen-Hoeksemas (1993) forskning yderligere. Watkins & Baracaia (2002) finder ud af, at forsøgsdeltagere, som ikke tidligere har haft en depression og heller ikke udviser depressive tendenser på det tidspunkt, hvor forsøget indledes, er den eneste gruppe, hvis problemløsning fungerer godt. Den gruppe af forsøgsdeltagere, som var diagnosticerede med klinisk depression samt den gruppe, som var ved at komme sig efter en depression viste begge svækkede evner til problemløsning (Watkins & Baracaia, 2002, pp. 1186-1188)

29 Eksperimentelle studier har peget på, at rumination både forværrer humør og evner til problemløsning – når forsøgsdeltagerne blev distraheret i deres rumination, blev deres humør imidlertid forbedret ligesom deres problemløsningsevner blev bedre (Donaldson & Lam, 2004). Dette kunne indikere at engagement i distraherende aktiviteter muligvis kunne gavne personen. Det bør imidlertid nævnes, at studiet er foretaget på klinisk deprimerede forsøgsdeltagere.

30 I Watkins & Baracaias (2002) studie, fandt forskerne imidlertid hverken forbedring eller forværring af forsøgsdeltagernes humør, som følge er problemløsnings-testen. Dette forklarer Watkins & Baracaia (2002) med at den anvendte test kræver rumination over hverdagsagtige, hypotetiske scenarier, hvilket ifølge forfatterne antageligt ikke er betydningsfuldt nok til at påvirke forsøgsdeltagernes humør (Watkins & Baracaia, 2002, p. 1187)

31 Specifikke anbefalinger til rekruttering, briefing og de-briefing findes i bilag 3

32 Ifølge Baldursson (2014) bør der skelnes mellem to former for replikation: ”Der er i virkeligheden to forskellige slags replikation. Replikation af hypotesen som ofte indebæreret modificeret eksperimentelt design, og replikation af eksperimentets design for at vurdere om resultatet er robust.” (Baldursson, 2014, p. 49)

33 En nærmere beskrivelse af denne skala findes under ”Beskrivelse af anvendte skalaer”

34 Hermed menes relativt simple måleredskaber som eksempelvis termometer (Franklin, 2005, p. 897)

35 Hermed menes eksempelvis en computer (Franklin, 2005, p. 896)

36 Som tidligere nævnt har vi kun inddraget 4 varianter, men den samlede forskningsrække i foråret 2015 indebar 6 eksperimentelle varianter.

37 Eksempelvis Solomon Aschs (1955) eksperimenter vedrørende konformitet, Stanley Milgrams (1963) eksperimenter vedrørende lydighed og autoritetstro mv.

38 Ved aktivering af dissonansmekanismen har Martinie, Milland & Thierry Olive (2013) påvist, at der sker en aktivering af anterior cingulate cortex og dorsal interior insula – områder som også er særligt aktive ved eksempelvis stress og angst (Martinie, M-A, Milland, L., & Olive, T., 2013)

39 For mere uddybende beskrivelse af dette se (Sørensen, S. F. & Emanuelsen, C.D, 2014) samt dette speciales diskussion

40 Forudsat at det ér dissonans vi måler på

41 Primært med Roy F. Baumeister som teoretisk fundament (e.g. Baumeister, R. F., Schmeichel, B. J. & Vohs, K. D, 2007; Baumeister, R. F., & Tierney, J. 2011)

42 I dette speciale fokuserer vi ikke specifikt på hverken personlighed eller selvkontrol i teoriafsnittet, men i tilfælde af signifikante resultater er disse naturligvis inddraget i analysen og diskussionen.

43 De enkelte skalaer er beskrevet ved ”Beskrivelse af anvendte skalaer”

44 Skalaer til måling af self-enhancement er imidlertid placeret senere i rækken af eksperimenter på den variant, som hedder social forbundenhed.

45 Hermed menes blot de fire varianter, som er inddraget i dette speciale

46 Den endelige placering og kombination af forskellige skalaer er foretaget af vores vejleder i samråd med os.

47 Her henvises til den samlede eksperimentelle række med start forår 2014.

48 Der er efterhånden bred enighed om at Big-Five tilbyder den bedste ramme for studier af personligheden og personlighedstræk på nuværende tidspunkt (Thambirajah, M. S., 2005)

49 Indenfor forskning er nul-hypotesen (H0) den mest anvendte tilgang til hypotese evaluering, men den kritiseres særligt for, at den bliver misforstået af mange som bruger den. H0 defineres på rigtig mange måder. I denne forbindelse er det vigtigt at hæfte sig ved, at når H0 ophæves ved hjælp af statistiske gennemsnit, da vil dette bruges som bevis for at en alternativ hypotese. H0 repræsenterer dermed hypotesen, som siger at der ingen forskel er mellem dataet, eller at der ingen effekt er af en eksperimentel manipulation af den afhængige variabel (Nickerson, 2002).

50 Beskrivelsen ”trukket et skel i midten” henviser her til at vi via den kumulerede procent på frekvenstabellen afgør hvorvidt grænsen skal sættes ved eksempelvis 47,5 % eller 52,1%. Midten er dog her defineret ved så tæt på 50% som muligt, for at sikre at vi har ca. lige mange forsøgsdeltagere på hhv. over og under middel.

51 (JF: Indledning, hypotese og antagelser)

52 (JF: Indledning, hypotese og antagelser)

53 Se bilag 11

54 (JF: Metode, Anova)

55 Der er foretaget en faktoranalyse på dissonansemotionerne, og der er efterfølgende lavet en skala ud fra spørgsmål 1,3,4,5 og 6 (se bilag 12). I dette eksperiment er det dermed 5 ud af 6 udsagn der ifølge faktoranalysen og realiabilitetestesten er pålidelige nok til at inddrage som et samlet mål (se bilag 12).

56 Jf. ”Anova”

57 The Self Control Scale, 36 items (Tangney et al, 2004).

58 JF: Teori

59 Her anvendes samme skala for dissonansemotioner som i første analysedel af denne eksperimentelle variant (se bilag 12).

60 JF: Metode, Overblik og argumentation for valg af priming

61 Jf. ”Overblik og argumentation for valg af priming”

62 McCrae & Costa (1987) eksempelvis, beskriver den emotionelle ustabilitet som er forbundet med neuroticisme (McCrae & Costa, 1987).

63 Selvforståelser henviser til de i primingen udvalgte ordpar/ord.

64 Se eksempelvis Martinie, Milland, & Olive, (2013)

65 Statens Institut for Folkesundhed påpeger, at stress er et stigende folkesundhedsproblem, og at længerevarende stress kan udløse en række andre psykiske lidelser – ubehandlet stress skønnes at være medvirkende til at udløse over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser. Stressforeningen (Psykiatrifonden.dk) skønner, at der hver dag er 35.000 danskere, som er sygemeldt pga. stress. Derudover anslår de at 250.000-300.00 danskere er syge af stress uden at være sygemeldte og samtidig at 430.000 (10-12%) danskere dagligt har alvorlige symptomer på stress (http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx).

66 Over middel referer til gennemsnittet i deltagerpopulationen.

67 Jf. Teoriafsnit

68 Jf. ”Indledning, hypoteser og antagelser” samt ”Beskrivelse af anvendte skalaer”

69 Med signifikante resultater på dissonansemotionsskalaen på to eksperimenter fra efteråret 2014 (se bilag 15) og nu dette ene eksperiment, har vi dermed signifikante resultater på tre ud af seks eksperimentelle varianter.

70 Tabel 2A, 2B

71 Jf. Teoriafsnit

72 Tabel 3A, 3B

73 Jf. Teoriafsnit ”Self-enhancement”

74 Jf. Teoriafsnit ”Self-compassion”

75 Her bør det bemærkes, at selv-venlighed er en subskala fra SCS. SCS er både placeret som effektmål på varianten self-compassion, og som sekundær skala i varianten rumination. SCS som effektmål giver ingen resultater, men vi ser her et resultat på SCS, når skalaen er placeret senere i en anden eksperimentel variant. Dette fungere som modargument for antagelsen om, at der ikke findes en sammenhæng mellem dissonans og de funktioner, som er repræsenteret ved de primære effektmål.

76 Tabel 8A, 8B, 8C

77 I denne diskussion finder vi det relevant at knytte en kommentar MEAN værdier for tabel 8E, på trods af denne interaktions manglende signifikans. Af tabellen fremgår det, at for de som scorer over middel på SE-dik; kontrolbetingelsen (M=57,35) og dissonanspriming (M=61,94). For de som scorer undermiddel på SE-dik gælder det; kontrolbetingelsen (M=51,72) og dissonanspriming (M=54,91). Det fremgår dermed, at deltagere med højt selvværd som dissonansprimes scorer højst af alle på MAAS.

78 Jf. Teoriafsnit ”Selvværd”

79 Tabel 19A, 19C, 19D

80 Se tabel 19D

81 27C, 27D

82 I dette afsnit er det væsentligt at have for øje, at vores deltagerpopulation må betragtes som værende almindelige, sunde og raske mennesker, og at ”høj” og ”lav” grad af rumination dermed sandsynligvis ikke henviser til reel psykisk belastning i klinisk forstand.

83 Jf. Tabel 6A, 6D

84 Jf. Teoriafsnit ”Kognitiv dissonans – det traditionelle perspektiv samt alternative bidrag” og ”Selvværd”

85 Jf. ”Evolutionære og grundlæggende principper for menneskets psyke”

86 Jf. Tabel 6D

87 Jf. Tabel 18C, 18D

88 Jf. Tabel 18D

89 Jf. Tabel 18D

90 Jf. ”Self-enhancement”

91 Jf. Tabel 20C

92 Jf. Tabel 20C

93 Jf. ”Social forbundenhed – social smerte”

94 Dette gør sig gældende for MAAS, som er placeret midt i varianten selvværd, IOS-attention, som er placeret sidst i varianten socialforbundethed, og for SCS-selfkindness, som er placeret midt i varianten rumination (Skalaernes varierende længde er også taget med i betragtning) (se bilag 13).

95 Jf. ”Beskrivelse af anvendte skalaer”

96 Dette gælder eksempelvis studiet af Festinger & Carlsmith (1959), hvor deltagerne skulle udføre trivielle, monotone opgaver. Efter dette, informerede forsøgslederen om, at hans assistent ikke var mødt op, og om forsøgsdeltageren ville bistå forsøgslederen ved at fortælle den næste deltager, at forsøget indebar spændende og udfordrende opgaver. Dette modtog forsøgsdeltageren en belønning for at sige. Belønningen bestod af 20 dollar for én betingelse, 1 dollar for en anden betingelse (dissonans) og ingenting for kontrolbetingelsen. Festinger & Carlsmith (1959) fandt ud af, at de deltagere, som var blevet bedt om at lyve til gengæld for 1 dollar, i højere grad følte sig overbevist om at opgaverne var spændende, end den gruppe som fik 20 dollar. Dette forklares ved, at det at udføre opgaven selvom den er kedelig og samtidig informere andre om at den var spændende – og kun få en lav grad af belønning for det medfører følelsen af dissonans (Festinger & Carlsmith, 1959). I forhold til dette eksperiment, som indebærer krav om at deltageren skal lyve for en hhv. lav eller meget høj belønning må antages at være væsentligt mere belastende end vores priming, som består i anonymt at vælge mellem alternative selvforståelser.

97 Ved en effekt hvor r= 0.2, som gør sig gældende for de fleste psykologiske eksperimenter (Lakens & Evers, in press, p. 5)

98 Jf. ”Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed i den eksperimentelle metode”

99 Jf. ”Etiske overvejelser”

100 Jf. Teoriafsnit

101 Jf. Teoriafsnit

102 Type 1 fejl henviser omvendt til tilfælde, hvor der er tale om en ”falsk alarm” frem for reel understøttelse af hypotesen/hypoteserne (Lieberman & Cunningham, 2009; Lakers & Evens, in press)