Indholdsfortegnelse

Analyse

Eksperimentelle resultater - CKH 2015

I kommende afsnit vil vi præsentere nye eksperimentelle resultater i forbindelse med den videre udforskning af dissonansmekanismen. Primingens main effect vil blive præsenteret først. Herunder primingens main effect på dissonansemotionsskalaen, med udgangspunkt i hypotese 5⁵¹. Dernæst primingens main effect på de primære effektmål med udgangspunkt i hypotese 1,2,3 og 4⁵². Derudover lægger tidligere resultater som tidligere nævnt op til en undersøgelse af tilstedeværelsen af tilstedeværelsen af moderatorer som har betydning for, hvorvidt og hvordan primingen sætter sig igennem. Det fremgår af tidligere eksperimenter, at selvkontrol fungerer som moderator for hvorvidt primingen sætter sig igennem hos forsøgsdeltagerne⁵³. Derfor har vi i en sekundær del af analysen valgt at undersøge hvorvidt self-compassion, selvværd, self-enhancement og rumination (dikotomiseret) har lignende effekt.

Delanalyse 

Følgende analyse vil præsentere dissonansprimingens main effects og sekundære main effects. Main effects referer her til resultaterne på de primære effektmål og dissonansemotionsskala, og sekundære main effects referer til resultater på samtlige skalaer på de fire eksperimentelle varianter fra foråret 2015 (JF: metode). Analyserne er traditionstro foretaget i MEANS med ANOVA (e.g. Wildschut, Sedikides, Arndt & Routledges, 2006) (Bargh & Shalev, 2012) (Eisenberger et. al, 2006). Vi har valgt at tilføje eta squared for at inddrage et mål for effect size⁵⁴. De signifikante resultater er gennemgået for hver eksperimentelle variant enkeltvis.

Variant: Selvværd

Skala for dissonansemotioner

Der forekommer signifikante resultater på dissonansemotionsskalaen (DissEmo)⁵⁵, hvor det fremgår at priminggruppen scorer signifikant højere på DissEmo (M= 16.39) end kontrolgruppen (M= 15,25) hvilket medfører, F(1,9) = 3,987, p<.049, ² = .042. Dissonsprimingen medfører dermed øget anspændthed, frustration og usikkerhed, og mindsket følelse af at være afklaret og afslappet (se tabel 1A og 1B). Det fremgår yderligere af Tabel 1C at effect size er tæt på middel.

Tabel 1A
			Sum of Squares	df	Mean Square	F	Sig.
DissEmo * Priming/ kontrol	Between Groups	(Combined)	28,621	1	28,621	3,987	,049
	Within Groups		646,107	90	7,179
	Total		674,728	91

Tabel 1B
DissEmo
Priming/ kontrol	Mean	N	Std. Deviation
Dissonans	16,3929	56	2,52751
Kontrol	15,2500	36	2,90197
Total	15,9457	92	2,72298

Tabel 1C
	Eta	Eta Squared
DissEmo * Priming/ kontrol	,206	,042

MAAS skala

På MAAS skalaen forekommer der signifikant forskel på kontrolgruppen (M= 54,48) og priminggruppen (M= 59,13) hvilket medfører F(1,88)= 6,340, p< .014, ² = .067. Det tyder på at dissonanspriming medfører øget tendens til selvopmærksomhed eller selvbevidsthed om egne indre processer og adfærd (se tabel 2A og 2B). Det fremgår yderligere af tabel 2C at effect size er over middel.

Tabel 2A
			Sum of Squares	df	Mean Square	F	Sig.
MAAS * Priming/kontrol	Between Groups	(Combined)	466,494	1	466,494	6,340	,014
	Within Groups		6474,795	88	73,577
	Total		6941,289	89

Tabel 2B
MAAS
Priming/ Kontrol	Mean	N	Std. Deviation
Dissonans	59,1273	55	7,58179
Kontrol	54,4571	35	9,95680
Total	57,3111	90	8,83131

Tabel 2C
	Eta	Eta Squared
MAAS * Priming/ kontrol	,259	,067

Variant: Socialforbundenhed

EMS - moral

På subskalaen EMS-moral forekommer der signifikant forskel på kontrolgruppen (M= 13,24) og priminggruppen (M= 15,26) hvilket medfører, F(1,74)= 4,677, p<.034, ² = .059. Det tyder på at dissonansprimingen medfører en besvarelse af EMS-moral, der giver et billede af at de dissonansprimede i højere grad betragter sig selv som moralske mennesker end forsøgsdeltagerne på kontrolbetingelsen gør (kontrol: 13,2, dissonans: 15,3) (se tabel 3A og 3B). Det fremgår yderligere af tabel 3C at effect size er middel.

Tabel 3A
			Sum of Squares	df	Mean Square	F	Sig.
EMS-moral * Priming/kontrol	Between Groups	(Combined)	78,013	1	78,013	4,677	,034
	Within Groups		1234,237	74	16,679
	Total		1312,250	75

Tabel 3B
EMS-moral
Priming/kontrol	Mean	N	Std. Deviation
Dissonans	15,2632	38	4,27870
Kontrol	13,2368	38	3,87950
Total	14,2500	76	4,18290

Tabel 3C
	Eta	Eta Squared
EMS-moral * Priming/kontrol	,244	,059

IOS – Attention

På subskalaen attention på IOS-skalaen forekommer der signifikant forskel på kontrolgruppen (M= 20,79) og de dissonansprimede (M= 18,9) hvilket medfører, F(1,75)= 4,950, p<.029, ² = .062. Det tyder på, at dissonanspriming medfører er nedregulering af at være opmærksomhedssøgende (se tabel 4A og 4B). Det fremgår yderligere af tabel 4C at effect size er over middel.

Tabel 4A
			Sum of Squares	df	Mean Square	F	Sig.
IOS-Attention * Priming/kontrol	Between Groups	(Combined)	68,900	1	68,900	4,950	,029
	Within Groups		1043,906	75	13,919
	Total		1112,805	76

Tabel 4B
IOS-Attention
Priming/kontrol	Mean	N	Std. Deviation
Dissonans	18,8974	39	3,59674
Kontrol	20,7895	38	3,86361
Total	19,8312	77	3,82651

Tabel 4C
	Eta	Eta Squared
IOS-Attention * Priming/kontrol	,249	,062

Variant: Rumination

SCS – self-kindness

På subskalaen self-kindness på SCS forekommer der signifikant forskel på kontrolgruppen (M= 13,25), og de dissonansprimede (M= 14,56) hvilket medfører, F(1,79)= 4,554. p<.036, ² = .055. Det tyder på at dissonansprimingen medfører en moderat forskydning i retning af øget self-kindness som den eneste subskala på SCS (se tabel 5A og 5B). Det fremgår yderligere af tabel 5C at effect size er middel.

Tabel 5A
			Sum of Squares	df	Mean Square	F	Sig.
Self-Kindness * Priming/ kontrol	Between Groups	(Combined)	34,798	1	34,798	4,554	,036
	Within Groups		603,598	79	7,640
	Total		638,395	80

Tabel 5B
Self-Kindness
Priming/kontrol	Mean	N	Std. Deviation
Dissonans	14,5610	41	2,92446
Kontrol	13,2500	40	2,58943
Total	13,9136	81	2,82488

Tabel 5C
	Eta	Eta Squared
Self-Kindness * Priming/kontrol	,233	,055